Bogen: Smertens søn

c432979a3271e7de6548414a3590b312 (1)Navn: Lover Unbound (Dansk Title: Smertens Søn)
Bog i serien: 5
Forfatter: J. R. Ward
Fra Serie: Black Dagger Brotherhood



Resume for dem som ikke har læst bogen (ikke så meget spoleret)

Broderen Vishous har midstet sine evner både til at se ind i fremtiden og sin evne til at læse andres tanker og selvom at evnerne var på sin vis en forbandelse så er han ved at gå i spåner over at han nu intet han se og høre. For han er hele den kendte verden han var vant til lukket og stille og han ved ikke hvorfor.
Desuden kæmper han med forbudte følelser til sin bedste ven og roommate Butch som allerede er lykkeligt forenet med hunnen Marissa.

For at lette trykket tager han ud og jager alene og ender med at blive skudt og inden nogen af hans egen art finder ham eller bare når at finde ud af at han er væk, ender han på et menneske hospital hvor en menneske kirug redder hans liv. Da han møder hende er alt forandret.


Anmeldelse (min mening)

Jeg vil anbefale denne serie og denne bog til romantikerne. Dem som elsker kærlighedshistorier og som elsker det overnaturlige. Samt ikke har noget imod nogle gode og hede sex sener. Dog vil jeg katigorisere den som hygge bogen. Den første bog i serien er gribende og man har ikke lyst til at lægge den fra sig. Men denne her kan man godt lægge fra. Den er god men den er ikke en af de bedste bøger jeg har læst. Dog er den en jeg kunne læse igen pga. hvis jeg ville læse serien igennem igen så ville jeg også læse denne igen. Denne serie og denne bog læser jeg for de lykkelige slutninger og den hæsblæsende kærlighedshistorier som serien kommer med.

Jeg er stadig vild med skrivestilen. Og denne nye kvindelige figur er forfriskende som alle andre af hunnerne er. Alle hunnerne er meget forskellige fra hinanden og Jane er en stærk, modig, et karriere menneske. Dog er hun sød.

Som altid er der er en rivende forelskelse med og nogle hede og gribende sex sener, som er nogle af kendetegne for denne serie. Jeg er meget vild med den måde at vampyr hanner forelsker sig, det er kræftigt uundgåeligt og bindende. Dog er det egte kærlighed da de kun vil det bedste for den som de har kastet deres kærlighed på og ville hvis det var nødvendigt gøre det rigtige og slippe dem selvom det ødelage dem.

Jeg blev først fanget af at man stille og rolig lærte Vishous af kende og lære også hvorfor han er som han er. Deriblad høre man også små bidder af hans forhistorie samt hvorfor han har de evner han har. I starten af bogen når passagere om John og Phure  kom blev jeg skuffede over der ikke lige udmidbart var mere om Vishous og Jane og kunne ikke vente til at der kom endnu en passage om dem. Men da hele Vishous fortid er blevet fortalt og man også kender hans familie forhold og det er ved at køre for dem, var passagerne med Phury dem jeg længtes efter. Både Vishous og Phury døjer med et knust hjerte over en de ikke kan få som en anden har i denne bog og fra de andre bøger godt afpasset sammen, så deres historier passer sammen og godt afbalnaceret i denne bog.

Af alle er jeg kommet til at holde af Vishous dog mere af Phury som ikke var en stor karakter i de forrige bøger. Han var mere for sig selv og var meget bekymret hele tiden pga. hans tvilling. I denne bog får han sig mere personlighed og denne personlighed kan man beskrive med ordne: ridderlig, selvopofrende, god.

I det store hele kunne jeg godt lide bogen som jeg også har kunne lide de andre, og man hørte også den mere mytiske broder som havde nogle evner, samt kom der en forklaring på hans evner og hvorfor han har disse som har en gribende historie. Dog ind til vidre er den første bog stadig min faroridt i serien.

Slutningen er jeg dog ikke helt vild med. Jeg syntes det er en mærkelig måde at det ender med mellem Vishous og Jane. For ikke at ødelægge noget for den der gerne vil læse bogen så skal i ikke læse den det næste efter denne sætning, det kan være lidt ødelæggende for dem som gerne vil nyde bogen uden at høre om andres holdninger. Altså for ikke at ødelægge overraskelsens effekt.

Jeg syntes at den lidt ender på en fesen måde at bogen ender på, hverken det ene eller det andet . Det er som om at der er blevet indgået et kompromi mellem at alt ikke altid bare skal ende godt og lykkeligt som på en kandiflos sky og at folk ikke skal blive alt for kede af det. Denne kompromi slutning syntes jeg ikke helt falder i min smag, da jeg ikke syntes de i virkeligheden har fået hinanden tilsidst, men mere en lappeløsning af hvad der kunne have været. Dog løste det deres problem med at hun ville ældes meget hurtigere end han ville fordi hun er et menneske.


En mere uddybende resume er inde på Page Bøger under “The Black Dagger Brotherhood” stående som “bog 5” og nedderst vil den vise sig på siden.  

Så glæder man sig bare til den næste bog 😀 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *