Game of thrones

kampen-om-tronen

Title: Game of thrones
Dansk titel: Kampen om tronen.
Forfatter: George R.R. Martin
Fra serie: Game of thrornes (a song of ice and fire)
Bog i serien: 1


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Før historien i denne bog finder sted har der været en stor kirg. Mange af de ældre i denne bog har været med i den. Ned og Robert og mange andre kæmpede for at afsætte en konge fra tonen. Han som siges at have drageblod i årene. De vinder og Robert er den nye konge. De har nu familier og landet har haft fred i lang tid. Men alt er ikke som det skal være.

I den norlige egn ligger vinder borg. Her er Ned lord. Ham og hans familie lever roligt og trygt sammen. Han er en meget retskaffen mand der har megen ære. Kongen kommer på besøg for at gøre ham til hans hånd, da den anden hånd ikke så længe siden døde. Selvom han ikke er meget for det gør han det da de får et brev fra Catalyn´s søster som var gift med den tidligere kongen hånd, at hendes mand ikke var død af narturlige årsager men at han var blevet drabt af dronningen og hendes familie.
Men imens at kongen var på besøg var Brand Stark ude og klatre på borgen og ser ind i en torværelse. Han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og nogen skubber han ned fra tårnet. Der Ned er taget af sted med kongen kommer der en lejemoder for at myrde Brand inden han skulle have en chance for at vogne. Catalyn tager afsted for at advarer sin mand og for at finde ud af hvem der var ude efter hendes søn.

Samtidig er de sidste to overlevende af den forrige konge som blev veltet. Sønnen/ prinsen Viserys og søsteren/ princessen Daenerys. Viserys er opsat på at vælte Robert som han kalder tronraneren. For at gøre dette er han nød til at få sig en hær. For at få sig en hær har han tænkt sig at sælge sin søster til at blive gift med en den Dothraki krigsherre Khal Drogo og får tilgængel lovet en hær af Drogo. Hun lever så med sin nye mand og før mere selvsikkerhed. Hun begynder at sige fra over for sin broder som er meget kynisk, hovmodig og nedladende mod alle mennesker omkring ham.

Bogen maler billeder fra gammel tid. Om evige marker der bølger i vinden og veje mellem dem som ikke er sikre. Som lorter som skal beskytte det skykke land de råder over. En fortælling om konger og en stor kamp om magten. En tind hvor fred var en velsigenelse og ufred var en hverdags ting. Det barske i det hele som en naturkræft som ikke kan styres. Tidens gang og uvidenheds tid, hvor ven er svær at skelne fra fjende.

Sproget er refineret og barsk og derved passende perfekt til tiden og hvor historien finder sted, det er meget beskrivende og maler både de groteske billeder af død og ødelæggelse men også formår at beskrive de smukke stunder og billeder. Man bliver suget ind i en anden tid og intrigerene bliver ens næring. Man hepper på de personer man holder af i historien og krydser fingre for deres sejr. Der er desuden en fantastisk blanding af hemmeligheder som kun som læser ved og hemmeligheder man ikke vidste som chokere. Det giver en perfekt balance mellem at vide for lidt og at vide for meget, så man både kan føle sig en del af intrigerne og blive overrasket og bruge noget hjerne kapisitet på at finde ud af hvad personerne indeholder og hvorhvidt de kan stoles på.

Vinteren kommer…..

Dette er familien Stark´s familie ord og bliver sagt meget i bogen. Ordene betyder meget mere end bare ordene som står der. For sommeren symbolicere fredstider og ro, det symbolisere det gode. Vinteren kommer…. Betyder i bund og grund af der venter et onde forude, at noget uengåeligt kommer. Det er en advarsel, en måde at sige at der er ondt/ onde tider på vej.

Jeg holder meget af historier der tager sted i den tid hvor der fantes konger og riddere. Det er ne barsk verden og tid. Her er det kun de stærkeste der overlever. Magtspillet mellem de mennesker der står højt på strå intrasere kun dem som tager del i kamphandlingerne ved at vælge side, resten af befolkningen ser blot til og håber på at kamphandlingerne ikke vil gå ud over dem. Men bogens handling finder også sted for dem som kæmper om tronen og intrigere, løgne og død er spillet som bliver spillet.

Når man leger med i kampen om tronen, så sejrer man, eller også dør man. Der er ingen mellemvej.

Dette siger Cersei Lannister som er Roberts dronning til Ned Stark, da han havde afsløret at han kendte til hendes hemmelighed og at hans intentioner var at lægge den for dagen så alle ville kunne se. Denne hemmelighed vil hun for alt i verden ikke have ud, da denne vil gøre hendes børn arveløse til tronen. For i kampen om tronen er der løgne, intrigere drab og bedrag. Hun siger dette til Ned mere som en trussel men hun har mere end ret i det hun siger. For hvis flere efterstræber efter tronen og en får den kan denne person aldrig stole på de andre som også bestræbte efter tronen. På den måde havde kong Robert ret i at han burde dræbe Viserys og Daenerys, også selvom at Ned har ret og det er forkert at dræbe børn. For hvis nogen stræber efter hans trone og får en chance for at dræbe ham og tage hans krone fra ham, ville de gøre det og da han selv tog tronen i sin tid fra deres forældre er der en risiko at andre også vil tage den fra ham. Som man siger, tyv tror hver mand stjæler. Selvom Robert ikke ved med sikkerhed at Viserys har planer om at tage tronen igen, så er han en potentiel trussel mod ham.

Vinteren der kommer både som uroligheder i riget men også de nystiske ting som sker nord for muren. Jeg elsker det mystiske der sker, at der er noget som er på vej som ikke er menneskeligt, noget som er farligt. Jeg elsker det element at der er noget som luere i skovene, og bare de mystiske, forfærdelige og farlige ting som hænder John Snow som en af nattens vogtere. Det potientielle at der er noget mere end mennesker, at der er mystiske og fantastiske væsner er fantastisk. Det er helt fortryllende intrasant om der er mystiske væsner som også optræder i eventyrer, at der måske er noget mere som gemmer sig bag den store mur af is. Dog kan det også være fatligt at få alt for mange mystiske og fantastiske væser med så udsigten til at se de væsner som gemmer sig venter jeg både i spænding og gladelig forventning men også med en vis form for bekrymring. Dog efterhånden som handlingen i bogen skred frem forstod man at det som er på vej fra skovende bag muren på ingen måde kan kategoriseres som noget venligt.

Så kommer man til slutningen hvor det hele spidser op fra alle siderne. Det som jeg blev mest betaget af og som gav mig det lille pige WOW (med store øjne og det hele) var det sidste afsnit med Daenerys. Det var ikke mindre end bjergtagende!!! Det var også meget anderledes end serien laver det til at være. Det var meget mere fantastisk. Og her bliver der nu introduceret noget fremmedartet og mystisk, noget fantastisk som jeg bare er nød til at læse videre for at finde ud af hvad der så sker. Mystiske væsner er nu kommet til bogen, dog er der mere end legender at disse væsner engang har levet. På denne måde holder man stadig været og venter spændt på det som er bag muren af is.

Skrivemåden er meget beskrivende, man kan tydeligt se menneskerne for sig og deres personligheder er både beskrevet med ord og handling på sådan en fin maner at man næsten er med personerne og ved hvem de er. Dette gør det også svært for mig. For når man faktisk syntes om personerne i en bog og faktisk binder sig lidt til dem og holder med dem så kan det være lidt hård hvis de dør. Men jeg må indrømme at jeg lidt hepper på Stark men mest af alt så hepper jeg på Daenerys.

Selvom jeg syntes at skrivestilen er meget beskrivende og får en næsten til at være der og ser det hele syntes jeg nu også at skrive stilen er barsk. Med histroien og måde hvorpå den er beskrevet på virker den barsk og det passer mere end perfekt til tiden som historien finder sted i samt levemåden hvorpå menneskerne i bogen lever på. Dette kan også godt være fordi at selve tiden og de ting der sker som er meget barke, at selve histroen er barsk men jeg syntes nu at skrive stilen sætter prikken over i´et her.

En helt igennem medrivende bog som jeg stort kan anbefale og som jeg glæder mig meget til at læse videre på i den næste bog. Det er en fantastisk læseoplevelse også selvom at man har set alle afsnitne af tv serien som høre til den første bog. Faktisk har de lavet serien meget godt efter bogen men der er noget som de bare ikke kan lave i tv serien som bogen bare har af sjæl. Så helt bestemt læs bogen. En levende bog til bogelskere derude!!!

Så nu hvis du ikke har læst bogen endnu, eller ikke set tv serien endnu skal du ikke læse videre da jeg nu kommer til at afsløre lidt.

Både som serie og bog bed jeg mærke i de ord Deanerys udgyder da hendes broder dør.

Han var ikke dragen. Ild kan ikke dræbe en drage.

Viserys har igennem det meste af Deaneys liv truet hende med at hvis hun ikke gør hvad han siger så vækker hun “dragen” som er hans vrede. Hun har levet i frygt for ham og hans vrede men i løbet af bogen udvikler hun sig meget. Fra at være en lille bange pige går hun til at være myndig og stærk kvinde. Hun siger fra over for sin broder og ser ham endelig for det han virkelig er. Igennem bogen har man fået et hint om at varme ikke bider på hende, nærmere tvært imod og dette er på grund af det blod der løber i hendes årer. Derved har man lidt gået ud fra at han også havde de samme egenskaber, da de er søskende. Men af hans egen hormod kom hans tidlige død. Han krævede en krone og det fik han også. Smeltet guld blev heldt over hans hoved til hans krone og han døde.
Efter hendes bemærkning bliver man nu klar over at de egenskaber hun besidder, besidder hun alene. Viserys er ikke dragen og har ikke dragens blod i årene. Dette giver så det spørgsmål om han kun var hans halvbroder og derved en barstart.

Denne lille bemærkning fik mit hjerte til at banke og kræve mere, jeg vil vide mere. Igennem hele Deanerys rejse igennem hendes mands land til hendes nye verden og hjem er Viserys trådt flere og flere over tæerne. Han har overhørt advarsler om hans opførsel og set stort på høflighed. Han har set sig selv som højt hævet over alle andre, overvuderet sin egen position, vigtighed og styrke. Med hans opførsel har det kun været et spørgsmål om tid før han kom i klemme.
Hovmod står for fald.
Optrinnet om hans død tog vejret fra mig specielt med den afsløring om hans mangel på drageblod i hans blod som han igennem det hele har påråbt sig at have. Samt kan jeg ikke sige at jeg syntes han fortjænte det han fik, som han selv også har provokeret til at ske.

En anden ting jeg bed mig fast i var da retskaffende Ned Stark er i fangehullet tænker han tilbage til hans konge og vens ord i krypten i hans hjem.

Kongen spiser, havde Robert sagt, og Hånden sidder tilbage med lorten. Og så havde han skraldgrinet. Men han havde ikke haft ret. Kongen dør, tænkte Ned, og Hånden bliver begravet.

Ned ser sin egen skæbne i øjene. Han er en mand ved sit ord, han gør altid det der er ærefuldt, det som er det rigtige. Kogen Hånd skal tage sig af det som kongen ikke vil tage sig af. Han er Kongens første mand og varetage Kongens og rigets interesser.
Efter hans vens/ konges død bliver hans stemme undergravet for andres interesser skyld. Man kan sige at han bliver begravet. Så snart kongen var død forsvandt hans magt.

En levende bog til bogelskere derude!!!

Jeg kan ikke andet end at anbefale denne bog til alle jeg møder, helt igennem en levende medrivende bog!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *