Hvisken Ved Månelys

IMG_2106

Title: Hvisken Ved Månelys
Forfatter: C. C. Hunter
Fra serie: Shadow Falls
Bog i serie: 4


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Denne gang har jeg valgt at lave bagsideteksten på bogen forklare handlingen for at være sikker på at jeg ikke spoiler noget tror jeg har en lille uvane med at have svært ved at stoppe mens legen er god. 😀

Fra bogen bagside læses

“Der dukker stadig flere spørgsmål end svar op i Kylies liv. Hun er nu sammen med Lucas, men noget truer med at skille dem ad. – og Derek har stadig følelser for hende. Og ikke nok med det, men skoven begynder at kalde på hende. Men hvem kalder? Og da hun opsøges af genfærdet af en hun kender, bliver alting værre. Især da det får op for hende at vedkommende ikke er død
– endnu”

Jeg må sige at i denne bog udvikler bogen sig virkelig meget. Så meget at jeg har givet den et hjerte mere end de forrige bøger. Begivenhederne tager til i styrke og Kylie syntes jeg selv er blevet meget mere moden hen af vejen.

Jeg var meget glad da hun valgte at satse på en fyr i sidste bog og stadig satsede på den samme i denne bog og også afviste den andens tilnærmelser. Det er ikke fordi jeg er fan af netop denne person som hun valgte, men mere på grund af min egen holdning til emnet. Det er forkert at spille på to heste på samme tid og have noget kørende med flere på en gang. Efter min mening må man finde ud af hvad man selv vil og satse på en person og derved også afvise alle andre, for når man har valgt så ser man hvad det føre til med den person og hvis man kikker efter andre eller har noget kørende med andre (kysser, flirter osv.) så har man ikke i virkeligheden givet den person/ forholdet en chance.
Hendes måde at håndtere to fyre på en gang på kan jeg kun nikke til. Hun foretager sig ikke noget med dem og vælger en at se hvad det føre med sig. Jeg har set nogle bøger hvor hovedpersonen ikke kunne bestemme sig og derved legede lidt med begge og været lidt kæreste med begge. Dette fænomen hader jeg da det kun kan såre folk og hvis hovedpersonen virkelig holder af personerne burde denne visse person holde sig lidt væk for at træffe sine beslutninger. Efter min mening.

Dog vil jeg så sige at Kylie overhovedet ikke lytter til sine instinkter, med hensyn til begge to. Hun ved at hendes kæreste holder noget skjult og hun godtager bare hans ord for at alt er i orden. Det gør hun og sætter sin tillid til ham som jeg synes er rigtigt modent af hende dog syntes jeg ikke han gengælder med samme tillid.

Alle begivenhederne spidser til og hun viser flere og flere evner. Dog ved hun nu hvad hun er men dette løser ikke helt alle de problemer hun troede at det ville. Hun skal nu få står på alle sine evner og finde ud af hvad det vil sige at være det hun er. Det er dog ikke helt let da hun har meget store evner og ingen af den er lette at styre, samt nogle virker helt umulige at styre.

Det genfærd som Kylie tumler med er også meget mystisk og ildevarslende og denne gang må hun stå mere alene med det end hvad hun hidtil har gjort da omstændighederne viser hende tvunget til det.

Jeg var virkelig klistret til bogen og havde svært ved at lægge den fra mig. Selvom der skete meget på en gang var det meget godt sat sammen. Samt er jeg inponeret over forfatterens måde at sætte de ældre bøger sammen med de nyere. At handlingen i de tidligere ikke er en lukkede historie i sig selv og at begivenhederne fra sidste bøger ikke blegner for de nye store farer der kommer i de nye bøger. Alt hænger sammen på en eller anden måde og bøgerne kan sættes sammen til en helhed hvor historien har tråde på kryds og tværs som fæstner alle begivenhederne sammen.

Sproget er det samme og nogle gange må jeg lige læse en sætning igen når der en gang imellem står et hun hvor der skulle stå han ellers giver det ikke mening. Dette håner jeg at er en oversættelsesfejl fra engelsk til dansk.

Jeg syntes at historien er kommet rigtigt langt og udviklet sig meget så jeg glæder mig meget til at læse den næste bog og se hvad der så sker. Den har udviklet sig fra at jeg syntes det var en spændende nok bog til en bog hvor jeg bare er nød til at få fingrene i den næste så jeg kan læse videre! 😀 Elsker når bogserier gør det! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *