The One

IMG_2186

Title: The One
Dansk Title: Den eneste ene
Forfatter: Kiera Cass
Fra serie: The Selection
Bog i Serie: 3


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

America har fået lov at blive i Udvælgelsen, men det er på et hængende hår. Kong Clarkson lægger ikke skjul på at han ønsker hende ude af Udvælgelsen da han ser hende som en trussel.

Det gør det ikke nemmere at hverken hun eller Maxon er klar til at bekende deres kærlighed, og Aspen og Kriss stadig spøger imellem dem.

Samtidig skifter begge oprørsgrupper taktik, og volden optrappes. Både på slottet og i Illéa.

Jeg kan ikke sige andet en wauw. Jeg stod i kø til at låne denne bog på biblioteket og hvad jeg syntes ventede jeg en evighed før jeg fik den ventede mail med at den stod klar til mig og jeg kunne komme og hente den!! Så den dag fra jeg lånte den kl. 10 og var hjemme igen ved elleve tiden blev jeg opslugt af bogen og kikkede kun op for de mest nødvendige ting, som at spise. Jeg blev fuldstændig opslugt og stoppede ikke før jeg lukkede bogen i med en følelse af at jeg kunne skrive af lykke og begresting over bogen og dog samtidig være så ærgerligt over at der nu ikke var mere af bogen.

Jeg har altid syntes om hovedpersonen men det er som om hun træder mere i kræft og bliver til mere. Hun falder mere til ro og ved hvad hun vil, dog er der stadig en del problemer og usikkerhed men situationen spidser til fra alle fronter. Hendes hjerte råder hende og føre hende på vej men hun har dog svært ved at lytte til det og tænker for meget. Men jeg kan ikke lade være med at holde af hende for hendes venlighed og hendes spilopper. Selvom hun ikke syntes det er virker hun meget kongelig i hendes venlighed og gavmildhed og i hendes ønske i at hjælpe.

I denne bog kommer alle personerne mere i karakter og man føler lidt man ved hvad der sker inde i dem, man får en bedre føling med hvad der rører på sig. America ændre sig også og bliver mere stærk og mere klar til at tage det ansvar på sig der vil følge med at ægte Maxon. Og i bogen bliver der noget nævnt som jeg også sagde i min anmeldesle af sidste bog.

“Du er nok den der vil være bedst til at bære kronen, netop fordi du ikke vil have den”

America hvis personlig jeg holder meget af er blevet en del stærkere og har også lært af hendes fejl. Som jeg også sagde i de sidste bøgers anmeldelse mente jeg at hun ville være den bedste til jobbet som regent, på baggrund af hendes medfølelse med andre og hun mere så det at skulle regere som et ansvar end magt. Fordi hun ikke vil have den og er bange for det ansvar og at hun ikke kan leve op til det mente og mener jeg stadig at hun er den bedst egent. Jeg kunne ikke lade vær med at tage det lille sitat med da det minde meget om det jeg allerde havde sagt. 😀

Jeg havde før nogle betænkligheder om hvorvidt Maxons intentioner og ord var sande da han holdte så meget tilbage. Men må så indrømme at hun også holdte sig meget tilbage fra ham.

Noget af det jeg holder af i denne serie er at der er meget mere end denne konkurrence der er mysterier og nogle ting som bare ikke stemmer. Samt virker deres system helt hen i vejret men sammensat så smart at man næsten kunne forestille sig at det at en magtsyg person kunne skille et hel land i kaste systemer som nærmest umulige at komme ud af kunne ske i virkelighedens verden. For hvert et system for at undertrykke har en underklasse som er alt for stor som lever med næste intet og en overklasse som er lille og har alt for meget. For at sådan et system skal virke skal der også en mellemklasse til som har det nogenlunde. Det vil fange folk i deres kaster og mange ville ikke turde at kæmpe imod da disse mennesker kan miste alt ved det.

Sproget er der ingenting at komme efter. Når man læser er det beskrevet så flot man næsten kan dufte blomsterne og se paladset for sig samt alle de flotte kjoler. Man bliver slugt af bogen og træder ind i en anden verden. En af beskrivelserne sprang mig specielt i øjnene.

” Det første jeg bemærkede, var det klare sollys som skinnede ind gennem vinduet. Vidste himlen ikke at verden var ved at falde fra hinanden? Hvordan kunne solen skinne i dag?”

Jeg tror at alle på et tidspunkt har haft det sådan i deres liv. At noget er så sørgeligt, forfærdeligt eller ødelæggende at solen der skinner og fulglene der synger omkring en ikke giver mening. At man kan havde det så forfærdeligt indvendigt men verdenen rundt omkring en ser så lyst og lyksagelig ud. Det giver ingen mening og giver kun endnu større kontrast til det man føler indeni. Dette er en af de mange eksembler på de beskrivelser bogen bruger til at trække en mere ind i bogen univers så man ikke opfanger at man bladre i bogen, at man ikke ser ordene.  Jeg kan ikke beskrive hvor meget den optog mig og hvor svæt det var at lægge den fra mig. Man kan ikke kalde det andet end en meget levende bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *