Det blå dyb

Med denne anmeldelse har jeg også fuldført denne måneds udfordring fra flyvehjoernet. :D.

IMG_2192redigeret

Title: Det Blå Dyb
Fofatter: Jennifer Donnelly
Fra serie: Vandflammens Saga
Bog i serie: 1


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“På sin forlovelsesmorgen burde prinsesse Serafina kun bekymre sig om gensynet med prins Mahdi, hendes barndomskæreste. Men hendes sind er opfyldt af mørke drømme, hvor en flok havhekse hidkalder hende, og en ældgammel ondskab igen er blevet vakt til live….
Under ceremonien angriber en fjendtlig hær, og snart er Serafina på flugt for sit liv sammenm med sin bedste veninde, Neela. På deres færd opdager de, at de deler drømmen om havheksene – og at de er tvunget til at finde frem til de fire andre havfrueheltinder, der er spredt på tværs af havenes seks riger.
Havfruerne udvikler et ubrydeligt bånd og afsløre en hemmelig sammensværgelse, der truer med at udslette hele deres verden.”

Jeg faldt for bogen fordi den foregår under vandet og bagside teksten lovede store opdagelser og rejser under vandet. Bagsideteksten er ikke helt dækkende og der er meget mere end hvad den lige lover og også ikke helt det man forestiller sig når man læser på bogens bagside. Ikke noget dårligt skal det lige siges men det er ikke helt hvad jeg havde troede. De rejser meget men det er ikke sådan at de skal ude og se alle disse verdenshave i denne bog som jeg troede de skulle. Men ikke desto mindre meget fint. Jeg elsker at denne bog foregår under vandet, det er et meget fedt aspekt.

Med hensyn til hovedpersonerne / heltinderne (specielt den centrale Serafina) så kan jeg for sin vis godt lide dem. Serafina følte jeg meget med i starten af bogen men det virkede lidt som om at efterhånden som de andre heltinder indtræffer så træder hun lidt i baggrunden til indføling med hende. I løbet af bogen er hun dog også ved at ændre sig og udvikle sig, som de andre for sin vis også er ved at gøre. Hun er den som jeg tror måske har den største identitet krise (ud over den sidste tilkommende) og derfor tror jeg det er svært for mig at  placere hende helt.
Neela er sød og beskyttende over for dem hun holder af, dog kan hun af og til blive fornermet. Hvilket jeg syntes er et passende træk til en person som er en af dem som er den første til at give et knus til en ven, sød og stille og rolig.
De ander syntes jeg ikke helt jeg har hørt så meget til at jeg har udviklet andet end lige et førstehåndsindtryk af dem.

Da jeg købte bogen læste jeg nogle anmeldelser af bogen og fik det indtryk at sproget var en del barnligt. Til min store lettelse så var det ikke så barnligt som jeg havde fået indtryk af. Jeg er nød til at give ret i at nogle sætninger og nogle hjemmestrikkede ord blev lige lidt for tæt på kanten og ved ikke helt om det nogle gange sneg sig over stregen. Og måske også en lille sene med nogle spøgelser. Men ellers var det helt fint og jeg nød historien og nød at aspekt at det foregik under vandet.  Specielt da det viste sig at havfolket stammer fra Atlantis.

I starten af bogen var jeg dog lidt overvældet af alle de hjemmelavet ord og navne som man blev overfaldet af uden at det føltes at man fik ordentlige forklaringer på hvad de var og betød. Dette gav det lidt en vanskelig start.

Dog var der nogle fræser som var lavet om så de passede bedre til verdenen under vandet og dette syntes jeg var underholdende.
At få vejret blev til at få vandet. Det var en sjov finurlighed kan jeg ikke andet end sige. Men mere sjov når man stødte på flere ting hen af vejen som selvfølgelig ville blive lavet om hvis man ikke levende på overfladen men i vandet. Ting man er van til at sige og læse i bøger ville jo være helt anderledes hvis man levde under vandet hvor “fra barns ben2 ikke ville give mening hvis man har en hale. Fedt aspekt syntes jeg, som nød det i fulde drag.

Noget jeg ikke ved helt hvad jeg skal mene om er spøgelser. De påtræder i bogen og åbenbart en fast naturlig del af havet.
I spejle er nogle sjæle fanget på grund af deres store iver i at blive tilbedt og beunderet, at de da de var i live brugte megen tid foran spejlet og ville gøre alt for at komme til at se pæn ud. Disse spøgelser syntes jeg var et redt fedt tilførelse til verdenen under vandet. Spesielt på grund af hvordan de fungere og tænker. De er lidt ensporret, at ignorere andre omkring sig hvis ikke de beundere dem. De har et mål og tankt i hoved fra der de levede og den holder de fast i. Men dog viste det sig også der kan være spøgelser over alt og de kan frit færdes. Lidt sejt men på en anden måde ville da havet være overlæsset med spøgelser hvis alle med små fortabte historier bliver hængende.

Alt i alt var det en god historie og en som jeg vil se frem til at fortsætte med og se hvad der sker og hvordan historien/ heltinderne udvikler sig. Jeg syntes det er så genialt at det foregår under vandet og hele deres liv er under vandet. Det er noget af en fed effekt som jeg også glæder mig til at dykke mere ned i ;D.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *