Nobody

Jeg læste denne bog som en del af en read along. For at være helt ærlig så er jeg ret ny inden for alt det der og var ikke helt sikker på hvad det gik ud på. Men ikke desto mindre elskede jeg iden om at flere mennesker hver for sig læser en bog, dog samtidig. Derfor har jeg også ventet lidt for at se om der var mere i read along før jeg lige poste om mit indtryk af bogen.

readalong 2

Title: Nobody
Forfatter: Neil Gaiman


♥ ♥ ♥ ♥


Denne bog vidste jeg ikke hvad indholdet da jeg tog billedet, men det viste sig at edderkopperne passer meget godt på den hyggelige facon.

Fra bognes bagside læses:

“I ly af nattens mørke sniger Manden Jack sig ind i familien Dorians hjem og dræber forældre og ældste barn, men familiens yngste undslipper. Det lille barn havner på en gammel kirkegård, hvor beboerne beslutter sig for at opfostre ham.
Nobody kan Blegne og gå Drømmegang, men uden for kirkegårdens mure lurer faren imidlertid. Manden Jack er stadig på udkik efter det undvegne barn. Et endeligt opgør er uundgåeligt.”

Forfatteren formår at skabe et univers hvor alt er muligt, hvor han får læseren til at tænke at spøgelser der adoptere et lille barn er fuldt ud muligt og den verden som så drengen vokser op i også giver helt vildt meget mening. Det virker helt naturligt den verden man bliver præsenteret for i de dødes verden.

Manden Jack dræber hele den lille drengs familie og da drengen ender på kirkegården beslutter de spøgelser der huser den at tage drengen til sig og opfostre ham. Det virker som en lidt umulig ting men i dette univers er det mere end muligt.
Så gennem bogen ser vi Nobody vokse op på kirkegården og lære de færdigheder de døde og udøde mener er det bedste at lære ham. Han er mere eller mindre isoleret men det betyder ikke noget i hans yngre år. Dog når han bliver ældre ser han den store forskel. Han begynder at længes efter verdenen.

Jeg elsker simpelthen skrivenmåden både beskrivende og hvordan forfatteren så godt skifter fortællervinkel (hvilken person man ser fortællingen igennem) så komplet og enkelt. Uden noget symbol til at dedikere at nu skifter der fortællersynsvinkel. Nogle gange når jeg læser en bog og dette skift bliver gjort lidt klodset så kan jeg til tider blive lidt forvirret, da jeg for nolge få sekunder stadig tror at det er den samme fortællersynsvinkel som var lige før. Her er det næsten helt naturligt.

Skrivestilen var fængslerne helt igennem. De to første sætninger fangede mig fuldstændig.

“Der var en hånd i mørket, og den holdt en kniv. Kniven havde et skæfte af blankpoleret, sort ben og et blad finere og skapere end et barberblad. Hvis den skar i dig, ville du nok ikke engang vide, at du var blevet skåret i, ikke lige med det samme.”

Selve historien er kunne jeg ikke andet end at blive fascineret af og holde af lige fra første sætning. Alle de uhyggelige ting i verdenen er Bod vokset op med, så for ham er det hverdag og der er ikke ret meget der er skræmmende. Jeg synes det er så fint alle de skabninger man møder i bogen og de forklaring der følger med dem til den lille dreng. Døden og alle monstre kommer næsten til at se hyggelige og normale ud, mens menneskeverdenen kommer til at se indviklet og kedeligt ud.
Gennem Nobody ser man kirkegården og de overnaturlige væsner ikke som noget skræmmende noget. Men mere som en naturlig del af livet
På en måde bliver verdenen uden for den farlige, da blandt de normale mennesker gemmer der sig nogle som Manden Jack. Hvor derimod på kirkegården er tingene mindre kompliceret. De døde, spøgelserne og alle de andre væsner er det som skulle være de farlige og skræmmende i verdenen. Men i virkeligheden så gemmer den virkelige ondskab sig blandt almindelige mennesker og selv virker helt almindelige. Nogle gange kan det også være helt almindelige menneskers uvidenhed om ham og hans opvækst/ levevis.

Hele baghistorien om hvorfor han kom til kirkegården virker lidt dysset ned. Vi ved mere end Nobody men vi ved ikke ret meget mere. Og dette syntes jeg giver en fantastisk læseoplevelse. Man kan dykke ned i den naivitet som Nobody har som barn om verdenen og de fare der lurer på ham. Hvis man havde vidst mere gennem bogen ville det have ødelagt meget. Det er meget bedre det krydder af mystik som det tilføjer historien. Det er hans opvækst og hele sceneriet som er det vigtige i denne bog. Man ser undrende i verdenen gennem et barns øjne og stiller sig tilfreds med de enkelte svar et barn får.

Noget der også er fedt ved denne bog er de få illustrationer som den gemmer på. Gennem bogen ses ser billeder af de begivenheder eller personer der er med. Tegnestilen passer meget godt til den stemning som er i bogen. Ved hver eneste en stoppede jeg op for at beunder billederne.

Slutningen vil jeg ikke sige mere om end at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til den. For på en måde elsker jeg den og på en anden måde hader jeg den, og så er der også den måde at jeg der er så mange og ingen andre mulige slutninger end den der var. Det der sker virker som det mest naturlige ting der kunne / skulle ske.
Historien var enkelt, fin, og fængslerne. På en måde var det et helt lille eventyr for sig selv.

Har i læst denne bog? 😀 hvad synes i? 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *