Seylins Slægt

IMG_3161

Title: Seylins Slægt
Forfatte: Clare B. Dunkle
Bog fra serie: Det Skjulte Rige
Bog i serie: 2


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“I flere år har Emily levet lykkeligt i varylernes huler langt under jorden, og ifølge deres love er hun nu gammel nok til at gifte sig. Men Emily har altid fulgt sit efet hoved, så da hendes barndomsven Seylin frier til hende, ender det i et stort skænderi.
Fyldt af trods og sårede følelser beslutter Seylin at forlade Varylien for altid. I stedet vil han opsøge de sidste overlevende af sit egent folk, de smukke elver. For sent opdager Emil, at Seylin betyder meget mere for hende, end hun troede, og hun begiver sig af sted for at finde ham. Men med deres rejser bringer Seylin og Emily og gamle verdener tæt på hinanden og slumrende had og fordomme vækkes.”

Anmeldelse:

Denne serie er jeg blevet anbefalet af en god veninde som oven i købet var så sød at lade mig låne mig denne bog og den første bog der høre til denne serie.
Nu da jeg startede på denne bog gik det op for mig at jeg havde stiftet bekendskab med denne bog før. Ja det lyder mærkeligt, men kun denne bog og ikke den første.
Da jeg for ikke så mange år siden var røv dårlig til engelsk og var ved at blive bedre, valgte jeg mig en bog på biblioteket på engelsk som så spændende ud. Jeg skal så sige her at jeg ikke havde megen succes. Jeg brugte lang tid på at læse de første kapitler og sad bagefter og ikke helt vidste havde de havde handlet helt konkret om adent det virkede lidt dystert, og mere forvirrende end det burde være. Så undersøgte sagen og det viste sig jo også at det var anden bog i en serie. Det gav da lidt mere mening. Men det endte med jeg gav op på bogen.

Nu kommer jeg tilbage til dette lidt barske univers med øjne som i realiteten læser det for anden gang. Hvertfald de første få kapitler. Sidder ligesom den første bog og hygger mig med fortællingen og med den dejlige relation at jeg er blevet det meget bedre til engelsk. Fra sådan ikke kunne læse sådan en let lille bog til at kunne læse hele romaner. 😀 Dejligt.

Tilbage til bogen.

Bogen er let læselig. Og bogens univers er bygget op i det gamle eventyrlige barske stil. Som jeg finder fascinerende, jeg elsker eventyrs barske verden hvor alt ikke er flot og yndigt. Der findes bare en hvis charme over de gamle evntyrs barske overnaturlige verdner.

Seylin frier på en lidt kejtet måde til Emily og det går fuldstændig over hoved på hende. Sårede drager Seylin ud for at finde sit egent folk. Som han mener er det smukke elvere folk. Mellem varylerne er han født næsten ingen varylblod i årene og ligner helt og holdent en elver. Gennem hans liv har dette gevet ham mange kvaler. Af den kendsgerning at det altid er svært at være anderledes når man er barn.
Han er såret og vil gerne væk fra det hele da han er overbevist om at Emily ikke vil have ham men en helt anden.
Jeg kunne ikke lade vær med at bide mærke i de ord varylernes konge giver ham med på vejen:

“Du er ved at gå til af utålmodighed efter at komme ud og finde dit folk, men du er glad for, at din konge passer på dig. Jeg kender ikke løsningen på den gåde, men jeg er spændt på at finde ud af den.”

Han virker mere gammelklog en hvad godt er, selv i den første bog. Sådan et gammelmandsklogt træk at han meget tit har ret. Meget vis gammelklog faderlig figur hvis handlinger og motiver kan have en vis form for kryptisk natur.
Med disse ord på vejen ved man bare at det er en rejse ikke blot i den fysiske form for at finde hans folk men også en “sjælelig”/ “personlige” rejse.
Og det er bare noget jeg elsker. At søge efter noget som forstilles at være så enkelt og let, men som i virkeligheden var mere abstract.

Man høre selvfølgelig lidt mere til de forskellige væsners verdner og hstorie og også til de personer man mødte i forrige bog. Som med det barske undertone gør det virkelig fascinerende.

Fra sidste bog vidste jeg at den anden bog ville handle om Lillesøsteren til hovedpersonen fra sidste bog. Jeg havde spredte forhåbninger og forudagelser. Jeg båbede lidt da den også omhandlede Seylin at det ville trække det op da jeg ikke videre syntes det store om Emily.
Det viste sig jeg havde ret. Seylin træk det op. I sidste bog fandt jeg Emily lidt egoistisk, men hvor jeg håbede at det bare var hendes unge alder. Men i “de år” der er gået fiktivt mellem bøgerne har hun ikke udviklet sig meget men heldigvis udvikler hun sig en stor del igennem bogen, hvor hun så til tidst virker mere ligevægtig og mere voksen i det.

Hvis hjrterne skulle gives efter hendes del af historien ville den kun have fået 2 hjerter. Men med Seylins del og de mennesker og personers historie som han møder på hans vej trækker det bogen op på tre hjerter. Hans rejse var en del mere spændede og bød på flere opdagelser og flere bi-historier gennem de nye personer.

En af disse “Bi-historier” omhander den unge kvinde Sable. Bogen starter også med hende og det fangede virkelig min opmærksomhed. Det var spændende og man holdte meget med denne ødelagte kvinde. Hendes historie gav virkelig bogen et fedt perspektiv og løft i forhold til hvis hun ikke havde været med.

Seylin er en meget fin personlighed og man holder meget hurtigt af ham. Han er blød, modig og meget venlig over for alle og alt. Han er i bund og grund bare det man kan kalde elskelig.

Nu er jeg nød til at se om jeg kan låne den næste og sidste bog på biblioteket da denne bogs slutningen kunne give opstand til uro og spænding til fremtiden for de elskelige personligheder man har mødt igennem begge bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *