Hjertets Udvalgte

IMG_3515

Title: Hjertets Udvalgte
Engelsk title:Lover Enshrined
Forfatter: J. R. Ward.
Fra serie: Black Dagger Brotherhood.
Bog i serie: 6


♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Phury har ofret sig for andre hele sit liv. Sin tvillingebror. Broderskabet. Og senest har han meldt sig som primærhan, hvis opgave det er at avle nye brødre og udvalgte. Men der er uforløste spændinger mellem ham og Zsadist, og Phury er som en fremmed for sin førstemage, den smukke udvalgte Cormia.

Phury bliver smidt ud af Broderskabet og hans verden ramler for alvor sammen. Han må tage sit ansvar som primærhan seriøst, og bliver nød til at udskifte sin førstemage. Men da udskiftningen er en realitet, begynder han at udvikle følelser for hende. “

Anmeldelse:

Fra sidste bog så man allerede små begyndende gnister mellem Phury og den udvalgte Cormia. De sidste par bøger har taget udgangspunkt i et “par´s” historie, med lidt side histoire om de andre brødre og hvad der generelt sker omkring dem. Men denne gang er det lidt anderledes. I sidste bog startede kun lidt historien mellem Phury og Cormia og denne bog har endnu ikke afsluttet deres “historie”.

Phury har indtil videre været en broder, der efter min mening, som man har sympatiserede meget med. Han er meget opofrende person og gør det bedste han kan for sine brødre og mest af alle hans tvillingebror, som han har taget sig meget af og endda også ofret sit ben for at redde. Men i denne bog syntes jeg at han er/har ændret sig ret meget. Efter at hans tvilling fandt sig sin mage Bella, har Phury også set sig varm på Bella og døjer med sin egen lille forelskelse og den fortrydelse og selvhad dette følger med sig.
Vi finder dog også ud af at selvhadet ikke var langt væk. Det har været der hele tiden men nu har nået svimlende højder.
Så på grund af hans egent selvhad gør ham rigtigt mange dumme ting. Som sårre dem omkring ham og ødelægger mangt og meget for ham selv.  Som man så som læser mere bliver irriteret over end man finder sympati for ham og hans situation. Sympatien lægger sig et helt andet sted, for den bordløbende broder der har mistet alt og man kun høre uendeligt lidt om, til den stakkels Cormia som er faldet for den selvhadende Phury som er for tykhoved til at se det, til John og hans venner som også har sin del af eventyr og ekspandere.

Men dog har jeg også igennem bogserien altid kunne forudse det meste. Hvor fortællingen stadig har givet spæding og romantik så har den dog været lidt forudsigelig hvor man var ret sikker på at det hele nok skulle ende godt, dog med nogle få undtagelser. Men jeg må indrømme at denne bog havde sin del af overraskelser, hvor eliminatorene (fjenden) selv kom med noget af en overraskelse.

Dog igen, så sidst i sidste bog var der et flash forward, som viste fremtiden som ikke blev realiseret i denne bog. Det betød at en konflikt / krise i denne bog blev sat i baggrunden af forfatteren, da man allerede ved hvordan denne konflikt vil ende. Denne krise optog meget Phury og var en stor del af hans bekymringer, men som ikke omhandlede ham, men anden af broderskabets brødre.
Det virker som om at dette flash forward blev brugt som en buffer. Da historien allerede har mange kritiske punkter og kriser i sig selv. Betød dette at netop denne krise blev lagt på hylden af læseren da man allerede vidste hvordan det ville ende.
På den ene side virkede det meget godt for historien da ellers jeg kunne forestille mig at fokus ville blive lagt alt for meget over på en anden broder istedet for Phury og hans historie. Men på den anden side gav det også et hint til hvordan Phury historie vil ende, så på den måde giver det lidt et forudsigeligt præg. Normalt ville jeg ikke syntes om et flash forward der afslørede så meget om et så kritisk emne dog vil jeg i dette tilfælde hælde til, at mene at der ellers ville have blevet lagt alt for stort fokus på en anden broder og derfor vige fra Phury historie.

Efterhåneden igennem denne bogserie har de enkelte bøger ændret sig fra at være en særegnede bog om et bestemt par, til at indeholde mere end bare en romantisk histoire. I starten irriterede dette mig men nu er jeg blevet helt glad for det. Specielt set i lyset af Phury som jeg ikke kunne lade vær med at bande over. Så var det godt at se andres perspektiv og derved også lægge dem lidt på hylden. For bogen ville nok ikke have været så lang hvis det kun havde handlet om Phury som har noget af en selvudslettende natur.

Men den var stadig i ånd med serien. Hvor kringen mellem vampyre og Eliminatorene er en spændende krig. Som det virker som om bogserien begynder lige så stille at have mere fokus på end romantik, som før var mere det sørre hovedelement i de første bøger.

“Side historien” om vampyren John er jeg begyndt at nyde efterhånden som jeg er begyndt at holde mere og mere af ham og heppe på ham.

Dog glæder jeg mig mest til næste bog af 3 grunde / spøgsmål:

  1. Der er kommet lyd fra Tohrment.
  2. Ondskaben har et nyt våben.
  3. Om Cormia kan banke lidt fornuft ind i Phury´s hoved.

Hvor den næste bog vil jeg høre på lydbog da der er så mange håndfaste bøger jeg gerne vil læse og som ligger og venter på mig i forhold til de forsvindende lidt lydbøger jeg har liggende ventende på mig. 😀

Men med hensyn til flash forward. Hvad syntes i om flash forward i serie og hvor meget det er ok at dette flash forward afsløre? 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *