Ravnenes Hvisken

img_3779

Title: Ravnenes Hvisken
Forlag: Carlsen
Forfatter: Malene Sølvsten
Bog fra serie: Ravnenes Hvisken
Bog i serie: 1

(Fra bogbloggertræf 2016, Signeret bog)


♥ ♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt, gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et rundetegn i ryggen. Kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede med mystiske kræfter. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at være tæt på Anne.
Men er de venner eller fjender?

For at redde verden fra Ragnarok må hun finde morderen… inden han finder hende.”

Anmeldelse:

Jeg har hørt og læst megen godt om denne bog. Samt hørt en del til den tilblivelse af forfatteren ved bogbloggertræffet i september (2016).
Her blev det fortalt at navnet bogen endte med ikke var det hun orginat havde tænkt sig den skulle hedde. Hvis der ikke havde væert indblanding ville bogens navn være den rune som også optræder i bogen. Jeg må give dem ret i det ville være svært at udtale. ;D Men så snart du vender forsiden pryder runen den første side. Jeg kan ikke agumentere mod stemningen den giver som er helt i bogens ånd.
“Ravnenes Hvisken” navnet er fedt og hvis man kender bare lidt til den nordiske mytologi så vil også slå en, lidt inde i bogen, hvor godt det entligt passer sammen med bogen.

Men inden jeg kaster mig ud i selve bogen så bliver jeg nød til at dele en lille ting med jer om bogen.
Forfatteren fortalte nemlig også noget andet. At da hun var til et selvskab hvor der var lidt højlydt og skulle fortælle en anden forfatter titlen på hendes bog. Med alt den larm omkring dem kikkede den anden forfatter mærkeligt på hende og spurgte forundret “Ravnenes Sveske?????”. xD
Sjov historie! 😀
Men efter bogbloggertræf skulle jeg ned til mine svigerfamilie hvor min kæreste havde tilbragt dagen med at arbejde på garagen sammen med en del af deres venner. De fleste selvskaber som inkludere mere end 5 personer, kan der forekomme naturlig menneskelig larm. ;D
Jeg satte mig ned og begynde at fortælle ham om mit eventyr jeg havde haft til bogbloggertræf. Jeg havde naturligt allerede fortalt at der ville komme en hemmelig gæst (forfatter) og jeg havde fortalt ham flere af mine gæt. Så han spurgte. “Hvem var så den hemmelige forfatter”. En meget antusjastis…. mig svare med en stor talestrøm, bare rolig han er vant til det ;D “En nyudgivende forfatter der hedder Malene, og vi fik hendes bog og jeg fik den signeret, MIN første signeret bog!!! :D” Hvortil han højlydt siger for at overdåve larmen så hans spørgsmål kunne gå ignnem “Hvad hedder bogen?”. “Ravnenes Hvisken” hvortil han ser meget skeptisk på mig og udbryder “Ravnenes Sveske???”.
Jeg faldt næsten ned af stolen af grin!! xD

Jeg har virkeligt glædet mig til at finde tiden til at slå klørene i denne bog og nu med semester pause fik jeg endelig chancen og muligheden for endeligt at læse den. 😀

Bogen greb mig forholdvis meget hurtigt. Helt konkret er det ikke en sukkersød bog hvor det hele er dejligt og alle lige meget faren er forholdsvis sikre. Dog er denne bog heller ikke på nogen måde driprimerende. Hvilket er et stort plus. Hvor hverdagens og lives resliteter kommer op til overfalden hvor både de godt samt dårlige ting bliver synligjort men ingen af dem bliver blæst op til noget de ikke er.

Et andet stort plus er at hovedpersonens handlinger giver mening. Personen handler ikke ude af karakter.
Jeg har før læst bøger hvor selv tidligere erfaringer fra bogen, som læseren selv har fuldt hovedpersoenen igennem, bliver blæst på og hovedpersoenen gør noget utroligt dumt. Forholdvis ude af karakter. Hvor man bliver efterladt med en følelse af frusteration, blot på grund af det passede bedre med plottet. Så til helvede med logik og tidligere erfaringer.
Dette sker ikke i denne bog syntes jeg selvom der var mange muligheder for det. Selvom at Anna ikke helt passer på sig selv selvom hun hænger i overhængnede fare hele tiden. Så sætter hun sig selv i fare zonen for at beskytte dem hun holder af. Dette er et træk som hun har som person og derfor virker det naturligt at hvis hun skal gøre noget dumt så må det være det.

Aligevel er det svært at manøvrere rundt i en nyopdagende verden med nyopdagede fjender. Hvor informationerne kommer lidt dryssende efter hvad andre mener du behøver at vide. Hvilket jeg personligt syntes er det samme som at gå i blinde. Hvordan skal man undgå hullerne i vejen hvis man har bind for øjene?

For nylig strejfede dette spørgsmål mig i det virkelig liv. Hvor timingen med at jeg læste denne bog kun var perfekt sammentræf på en sjov måde. På en sådan måde hvor man sidder lidt for sig selv og ikke kan lade vær med at smile lidt af det. 
Hvor jeg ikke kunne lade være med at slutte mig til sætningen “kundskab og viden er den sande magt”. For jo mere uviden du er jo mere går du i blinde på livets vej. Ikke at se et hul eller en vejbunbe eller bare så simpelt som en bananskræld, tænker lidt cartoon baner ;D, kan være fatalt eller sætte en ud af kurs eller ligge en ned. Var det så ikke bedre at vide hvordan du skulle undgå disse ting, selvom at den vide at disse ting findes ikke er så rar?
Jeg har fundet ud af at nemlig at ved nogle ting ville folk helst ikke vide noget om. Også noget som gælder dem selv eller deres familie. Fordi man heller vil være glad for det man har nu, og ikke bekymre sig for fremtiden hele tiden.
Jeg forstår ideen. Man vil ikke ødelægge nuet og tiden op til bumbet i vejen, som måske/måske ikke er uundgåeligt. Men behøves det at være så sort og hvidt?
Måske har jeg bare ikke fundet den information jeg heller ville leve uden. Måske er der noget viden man gerne ville leve foruden?
Men nogle gange er prisen for at gå i blinde for høj. Så hellere havde den viden, så man ved hvad man har af gøre med. Det kan sætte en i en bedre siteration hvis man nu aligevel faldt i hullet. Man har måske forberedt sig og taget en stie med?
Hvad tænker i?

Nå men ja, nogle tanker blev sat i gang og bogen vise også en side af det, hvor ældre personer holder information tilbage fordi de mener at det er bedst sådan i en forholdvis farlig situation. Hvilket kan være farligt for vores hovedperson.
I starten ville hun ikke have information om sine forældre. Fordi hun torede det kun var for at høre om dem og lære dem af kende. Hendes følelser er forståelige. De har ikke være der for hende hele hendes liv og gav hende væk. Hvis de valgte hende fra hvorfor skulle hun så være interesseret i dem?
Men da det handler om mere en blot at lære om sine forældre for at på en måde at lære dem af kende. Træder hun i karakter. Mere vil jeg ikke sige da jeg ikke vil afsløre for meget.

Så vil jeg gå over til en anden fed ting ved denne bog. På forsiden kan man læse disse sætninger.

“En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå
hende ihjel.”

Jeg havde faktisk ikke set dem før jeg var startet på bogen og havde blevet introduceret til de fleste af personerne i bogen. 😀
Det var allerede nærvepirrende og spænende men med disse sætninger blev det lige pludselig endnu mere spændende! Nu sad jeg og gættede på hvem vad hvem. For hvem var morderen? Efterhåneden kunne jeg nogenlunde sikkeret udelukke nogle fordi de passede på f.eks. bedste ven eller forelskelse. Men helt kart gav de den fede faktor at sidde og gætte. Man bliver invistret på en helt anden måde i fortællingen. Bogen følger Anna og læsren ved ikke mere end hun ved og oplever hvilket gav overrakselser og afsløringer som virkede naturlige samt gjorde at man på samme plan som Anna fik brikker til puslespillet.

Jeg glæder mig til at den næste bog kommer! 😀

2 tanker om "Ravnenes Hvisken"

    • Måske ;D det er et super angement det og lyder utrolig spændende 😀
      Men skal lige have styr på nogle ting før jeg ved det med sikkerhed 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *