Fluernes Herre

Så blev de endelig ferie, og den dejligste af alle. Sommerens fantastiske lange ferie. Det har været lidt stille her inde i det sidste stykke tid, netop på grund af det som kommer før sommerens start på en uddannelse. Nemlig eksamen… Ingen tid til sjov, ballade eller at læse skøn litteratur. Men py ha nu er det oversået og nu kan der komme gang i den her inde for nu har jeg alt den tid som jeg længe har drømt efter.

Men nej har ikke kun lige fået sommerferie. Skulle lige have nogle dage til at genoplade efter en stressede eksamen. Men havde også behov for tid til lige helt at forstå konceptet at jeg virkelig har fri og virkelig kan gøre alt det som jeg længe har tænkt på at lave og gøre men som uddannelse ikke har efterladt megen tid til. For det sjove er at når man endelig har fri og man lige skal relicere alt den tid man har og tænke, jeg kan gøre lige det jeg har lyst til… Så sker den sjoveste ting. Man ved lige pludselig ikke hvad man skal. xD Så mange muligheder.

Men jeg glæder mig igen til igen at komme op på hesten og læst nogle gode bøger, hæklet nogle sjove ting, bare opleve og nyde sommeren. Og selvfølgelig at dele alle de fantastiske læseoplevelser og kreative stunder her igen. 😀

Title: Fluernes Herre
Forlag: Gyldendal
Forfatter: William Golding
Udgivelsesår: 1954

(hørt som lydbog)



Jeg fik anbefalet denne bog af en studiekammerat.

En øde ø hvor en hel folk unge drenge styrter ned på. Helt alene og uden voksene skal de nu overleve for sig selv. Det er et tropisk paradis hvor der er mere end rigeligt af frugter og nødder som de let kan finde sig og spise.
Det lyder nok som et hvert barns drøm. Et paradis uden voksene. Uden nogen kan bestemme over dem. Men dette paradis bliver hurtigt til mareridt. Fantasien kan let løbe af med en når man nu står i det ukendte, og det er nok det som er deres værste fjende, det og hinanden.

Dette er en bog som skildre en barsk historie om overlevelse i de bedste forhold. Hvor overlevelsen bevor på sammenholdet mellem drengene. Selvom man kunne sige at med varmt vejr og rigeligt med mad og vand, hvad kan så være den største fare for overlevelsen? Faktisk tragisk nok dem selv.

Bogen skildre at selv om det kun er små drenge så skinner den menneskelige natur igennem ved slev dem, så unge som de er. Magliderlighed, ondskab og andre der følger de forkerte blindt fordi det kommer med tomme løfter om sjov uden bekymringer. En falsk form for trykhed. At sætte nogen uden for så man har den trykke form for standpunkt i at der er et os og et dem.

Man kunne tydeligt forstille sig de intrigere der kunne opstå mellem voksene som var endt i samme situation. Hvordan sammenholdet ville kunne blive brugt meget hurtigt kun fordi nogle vil have mere at sige end andre, at nogle vil have noget en anden har eller noget helt andet. Det er let at forstille sig menneskers forfald i samme situation hvis de havde mistet håbet om at blive reddet og hentet tilbage til civilisationen. De fleste kan nok forstille sig dette scenarium. Men hvad hvis det var børn i endda gunstige forhold. Ville det forholde sig anderledes, enten lidt anderledes eller meget. Ville deres uskyld redde dem for det forfald vi meget let kan forstille os, voksene kunne falde i.

Kort sagt elskede jeg ideen og selve tankerne som man kommer til at tænke på bagefter. Hvor sproget er fint men lagt i unge vendinger hvor man tydeligt kan både høre at det er børn man har med at gøre. Den er skrevet i god tro at man følger drengebørn som er alene på en øde ø. Både hvad de siger og hvad de tænker, samt mange af de ting som de gør giver mening i forhold til deres alder.
Dog fangende bogen mig ikke alligevel helt.

Det var barsk stillestående. Man holder ved for at se hvad der nu vil ske, som at stoppe op for at betragte noget som helt sikkert vil gå galt. At vide at det er som mennesker er flest, men måske bare mere udtalt fordi de netop er børn. Og når bogen ender denne trælse følelse. Med alt hvad der er sket, hændt og den tid der er gået så betyder det i reelteten ingenting. Som hvis man havde brugt megen tid for at kæmpe sig op af et bjerg for kun at opdage når man når toppen at der var en rulletrappe. Barskheden har ubegrundet og kunne have været undgået men alligevel ikke.
selve ideen og udførelen er grufuld, tankevækkende og frygtindgydende og her ligger dens styrker. For den var interessant at høre og der var meget at tænke over. Dog tror jeg ikke at lige denne bog var helt mig. Derfor giver jeg denne kun et hjerte.

2 tanker om "Fluernes Herre"

  1. Ærgerligt at du ikke kunne lide den. Jeg har læst den et par gange – anden gang i gymnasiet – og kan rigtig godt lide den (til trods for, at vores engelsklærer virkelig prøvede at analysere den ihjel ;)). Så filmatiseringen for nogle år siden, og den fungerede til gengæld slet ikke for mig.

    • Havde også hørt godt om den og en fra mit hold på studiet sagde at det var bare en af de bøger man bare bliver nød til at læse og filmen noget man skulle holde sig fra ;D Men ergenligt nok var den ikke lige min kop te 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *