The Shadow Queen

Title: The Shadow Queen (/skyggernes Dronning)
Forlag: Turbine
Forfatter: C.J. Redwine
Bog fra serie: Ravenspire
Bog i serie: 1

(bog fået ved bogbloggertræf 2016)


♥ ♥


På bogens bagside læses:
(Det som står bag på bogen er meget afslårende for bogen og jeg anbefaler man kikker uden om bogens bagsidetekst for bedre at kunne nyde bogen)

“Lorelai Diederich er kronprinsesse og på flugt. Hun har kun én mission: At dræbe den onde dronning, som har taget både Ravenspires trone og hendes fars liv. For at gøre dette må Lorelai bruge netop det våben, som både hun og dronning Irina begge besidder – magi. Lorelai bliver nødt til at være hurtigere, stærkere og mere magtfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.

I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med ansvaret for hele kongeriget, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. For at kunne nedkæmpe troldene og redde sit land har Kol brug for magi, men det kan han kun få adgang til, hvis han indgår en pagt med dronningen af Ravenspire og lover at blive hendes personlige jæger … og bringe hende Lorelais hjerte.

Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede – hun er smuk, benhård og ustoppelig – og på trods af Irinas sorte magi bliver Lorelai tiltrukket af den lidenskabelige og komplekse konge. I sin kamp for hele tiden at være et skridt foran dragejægeren – som hun er kommet til at holde meget mere af, end hun burde – må Lorelai gøre alt i sin magt for at knuse den onde dronning. Men Irina lader sig ikke uden videre besejre, og hendes sidste træk kan meget vel koste prinsessen det eneste, hun endnu har at midste…”

Anmeldelse:

Det er heldigvis så længe siden jeg læste bagsideteksten så da jeg læste bogen kunne jeg ikke huske den. Fordi hvis jeg havde læst bagsideteksten først så ville det have været en del frustrerende, fordi det som står på bagsiden summer i store træk handlingen på næsten hele bogen op og derved efterlader kun små overraskelser til læseren. Hvilket er ærgerligt fordi det er en god bog når man ikke kan huske en dyt af bagsideteksten.

Dette eventyr er inspireret af det gamle eventyr snehvide og de syv små dværge. Og selvom at den ikke indeholder alle elementerne fra det gamle eventyr så har den alligevel en del af dem med sig. Der er en prins, farlige æbler, ond stedmoder/dronning snehvid hud og meget mere. Det at man kan sidde og genkende disse elementer er for mig er super hyggeligt.

Bogen er skrevet enkelt på en fin måde som for det meste virker godt og gennemført men til tider synes jeg alligevel at enkeltheden bliver overgjort og irritere øjnene. Samt en gang imellem sad jeg med følelsen at handlingen speede lidt op og man skulle holde fast på hat og briller og dukke sig for de ting som kom smidt ind fra alle sider, men disse ting som komme flyvende tager jeg som om at man lige skal lære et helt nyt univers af kende. Dette tilsammen gør bogen hurtig og let læst. Bogen har også det strejf af uskyldighed i forhold til kærlighed som man kender og elsker fra de gamle eventyr og med en lille kant som kommer af lidt modernisering.

Dog er det på ingen måde en af de historier hvor intet rigtigt kan gå galt og hvor vores helte intet rigtigt kan komme til. For faren i denne bog er virkelige og skånselsløse over alt og alle. Dette giver bogen lidt kant hvor man som læser ikke helt kan vide sig sikker på noget som helst. Dette element kunne jeg godt lide fordi det gave spænding og uro for karaktererne.

“Mens Trugg skiftede ham, og Gabriel rengjorde sit sværd med nogle visne blade, trådte Kol forsigtigt endnu et skridt hen imod lorelai. Da hun ikke snerrede til ham at han, skulle holde sig væk, gik han tæt nok på til at kunne hviske “tak” “

Efter jeg havde læst dette kunne jeg ikke lade vær med at grine af ligheden med virkelighedens verden. Den skyldbevidste man som prøver at nærme sig den forurettede kvinde ganske forsigtigt. xD Kunne ikke lade vær med at grine og hurtigt at dele denne lille guldklump af et citat med kæresten så han kunne grine sammen med mig.

Jeg tog bogen ud af reolen fordi jeg ville hygge læse og det var det også den perfekte bog til at gøre med. Handlingen gik hurtigt og den havde mange sjove og hyggelige elementer. Men mere end en hyggebog er den nu ikke. Denne fart på fortællingen, uskyldigheden i nogle passager hvor det virker som om at selve forfatteren er pinligt berørt over en den pinlige situation at man skal skynde sig igennem dem og der virker meget når jeg selv skulle skynde mig væk fra en situation og i min iver for at flygte snublede og væltede klodset hen imod udgangen. Men denne hastighed kan virke både lidt kluntet og lidt barnligt, ved at det virker som om at selve forfatteren vil skrive en situation men smutter lidt i land igen på grund generthed over situationen. Selve ideen med at nyskrive eventyre og gøre dem helt igennem nye hvor der ikke bare er lavet om på lidt men faktisk en stor del. Historien følger ikke en bestemt linje som passer med eventyret, det referere til men mere at noget helt nyt har opslugt nogle dele fra de gamle og kendte eventyr. Sammen med hastigheden og bagsiden næsten spolere hele plottet i bogen giver jeg kunne denne bog to hjerter for jeg kunne godt lide den men mere end en hyggebog var den ikke. Dog er jeg glad for konceptet til at jeg nok meget snart er færdig med anden bog i serien om Ravenspire som hedder Ønskemageren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *