Ønskemageren

Title: Ønskemageren (engelsk title: The Wish Granter)
Forlag: Turbine
Forfatter: C.J. Redwine
Bog fra serie: Ravenspire
Bog i serie: 2

(Bogen er sponsoreret af Turbine)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Legenden siger, at Ønskemageren er en magtfuld magiker, der kan få dine inderste ønsker til at gå i opfyldense. 
Men den fortæller intet om, at efter 10 år vil han vende tilbage Efter din sjæl…

Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Som uægte tvillinger af den afdøde konge af Súmdraille må de nu træde til, og Thad bliver indsat på tronen. Men langsomt går det op for Ari, at det aldrig var hendes brors skæbne at blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn, Alistair Teague, der har lokket Thad til at opgive både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl…”

Anmeldelse:

Det første som er utroligt dejligt er at bagsideteksten ikke fuldstændig spolere hele plottet i bogen som det var tilfældet ved sidste bog.

Sammen med bogen kom så materiale lidt til at kunne brodere sit egen bogmærke. Ideen er så fantastisk sød og jeg havde heldigvis nogle flere farver af garn til brodering fra et flygtigt projekt som jeg ikke kan huske hvor endte henne. På billedet øverst kan man se bogen, planen for broderiet og selve broderiet. Jeg kom til at brodere på den forkerte vinkel/ende. Fordi den ene side er længere end den anden og jeg var nød til at lave lidt om på mine planer, dog heldigvis ikke meget. Nu ved jeg hvorfor jeg ikke kunne huske det gamle projekt. Det bliver ikke min fritidsinteresse at brodere. broderigarnet blev ved med at lave knuder på sig selv og i det hele taget tog en krig at få det til at gøre som jeg gerne vil have det til. Resultatet er var jeg faktisk glad for. Bliver ikke bedre. Så jeg tog bogmærket jeg havde brugt indtil videre i bogen og smed mit nyligt færdige broderi ind i stedet for. Ideen med at man kunne brodere sit egnet bogmærke er vildt hygsomt, men når man har broderet på stykket er det alt for tykt til at fungere optimalt som bogmærke. Som i kan se på billedet nedenunder.

Som dens forgænger så kan man ikke forvisse sig om karakterernes sikkerhed. Farerne er virkelige og karaktererne kan dø. Men hvad denne bog har som dens forgænger ikke havde var et fint tempo, det virkede ikke som om man hastede afsted til slutningen eller skyndte over passager som kunne være pinlige eller intime. Det fik også bogen til at virke meget længere når den i virkeligheden faktisk var nogenlunde på samme sidetal som den første bog.

Man får lidt indblik i forrige bogs karakters videre historie gennem den nye hovedperson som faktisk ikke kender dem andet end som de roller som de spiller i deres respektive lande. Hvilket giver læsere som havde ønsket mere fra sidste bog stadig en mini fortsættelse ved at de ved hvad der videre er hændt de personer som vi fulgte i første bog. Ved den nye bedre hastighed har man nu bedre tid til at hæfte og investere i de nye hovedpersoner og jeg følge klart mere følte at jeg gennem historien kom i højere grad til at lære karaktererne mere personligt at kende og derved også komme til at holde mere af dem.

Denne bog tager nogle små ting og elementer fra eventyret om Rumleskaft, ligesom sidste bog også indeholdte elementer fra en af de gamle eventyr. Jeg elsker dette aspekt fordi man selv sidder og leder efter ligheder og de små ting som kommer fra det gamle eventyr. Hvor Ønskemageren i dette rige er det “væsen” som har magi i sig og som navnet antyder kan opfylde ønsker mod betaling, men betalingen kommer aldrig den som ønsker til gode, Ønskemageren vinder altid på de aftaler som han laver. Resten af karakterne er almindelige mennesker. Dette er også et stort skift og jeg var lidt ærgerlig over dette i starten fordi den sidste bog som jeg ikke syntes er skrevet lige så godt som denne, var der mennesker som kunne forvandle sig om til drager og selve hovedpersonen kunne udføre magi. Jeg kan godt lide magi og fantastiske ting. Men det kom jeg faktisk meget hurtigt ud over, fordi jeg meget hurtigt kom til at holde af de to hovedkarakter rigtigt meget.

Ari er som en tromle når hun har fået noget i hovedet. Den plan er ikke noget hun ønsker at gøre men mere en pæn måde at fortælle hvad hun allerede har tænkt sig at gøre. Hendes kærlighed til hendes venner og familie er der ingen grænse for og hun vil gøre alt for dem hun elsker. Og hun har en stor kærlighed til mad. Mad er ikke noget som er der for at man skal overleve, nej  det er der for at nydes og opleve nye smagsindtryk. Elsker hendes tankegang og kan så meget relatere til den. På et tidspunkt i bogen hvor hun fik af vide at hvis der gik noget galt så skulle hun løb og blive ved med det væk derfra. Derefter kommer det nedenstående citat som er hendes svar:

“Hun så ned på sine runde former “Jeg er ikke den store løber””

-Sitat side 173.

Jeg skreg af grin. Kan så meget relatere til dette. xD Jeg vidste lige præcis hvad hun følte i det øjeblik. xD

Og så er der Sebastian som har mange ar på sjælen som er så heldig at få arbejde på slottet. Han er modig men dog reserveret. Han bryder sig ikke så meget om andre mennesker og vil helst holde sig for sig selv.

I forhold til den første bog i serien var denne på ingen måde kun en hyggebog. Jeg blev fanget af den og handlingen har flydende med mange spændende elementer. Jeg glæder mig til at læse videre med denne serie. Jeg håber lidt at man også for et lille indblik i Ari og Sebastians liv efter alt dette som man gjorde for forrige bogs karakter i starten af denne bog. Samt så glæder jeg mig til at finde ud af hvilket gammel eventyr som præger bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *