Dødeklokken

Title: Dødeklokken
Sprog: Dansk
Forfatter: Synne Kristine Eriksen
Forlag: Turbine
Fra serie: De Tre Tyste
Bog i serie: 3

(Har fået denne bog i en goodiebag ved bogrealese eventet for bogen Kaldet Fra Galathea ved Turbines stand, Fantasy Festival 2019 )
(Reklame: Anmeldereksemplar fra Turbine)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


 I bogens beskrivelse læses:

“Evigt skumring. En hær på march.
Træer, der hvisker om død. 

Klokkemageren Myrhat er bange. Bange for tusmørket, der ikke giver slip. Bange for skyggerne, der jager hende. Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke. 

Dødeklokken er tredje og sidste bind i fantasytrilogien De Tre Tyste.”

Anmeldelse:

Så kom endelig afslutningen på eventyret med denne bog. En slutning jeg virkelig har glædet mig til at læse! 

Handlingen starter lige fra der den sluttede i bog to. Hvor Sigurd har slået på Elaras Trøst. Fanget og lokket af dens tilbud om at trøste. Jeg var spændt på hvordan klokken helt præcist virker og hvordan det ville påvirke Sigurd og hans venners videre rejse. Sidste bog fandt de ud af at deres rejse er endnu farligere end forventet, og der er meget mere på spil end de havde regnet med. For Sigurd kom det med håbløsheden af at ikke have fundet sin søster ved skyggerne. At han nu stod uden mål for sin rejse fordi hans formål med at redde Svanhild syntes umulig,. Alt virkede for ham, tabt og umuligt, der hvor vi forlod ham. Da vi forlod ham i sidste bog var han omsluttet af “Elaras Trøst”. 

Deres rejse er ikke blevet lettere. Med skygger lige i hælene på dem, en ny mission og en påvirket Sigurd er det ikke let. Tusmørket breder sig, tager fra nat og dag til der ikke er andet end tusmørket. Sammen med tusmørket kommer der også mørke væsener. Med dette tusmørke kommer vi til at møde flere og nye mørke væsener og som bøgerne beskriver dem vækker de lige så mange myrekryb som i de to første bøger.    

Til denne bog er der to citater som jeg gerne vil dele med jer i denne anmeldelse. 

“Ikke mere at bevise, sagde Stærkodder. Men mere at gøre” – Citat side 165

Dette er et inspirerende citat, som virkelig giver et godt billede af Stærkodder. Jeg kan godt lide dette citat fordi at det fortæller om heltemod, at selvom at man ikke mere har at bevise, så skal man ikke sidde mageligt tilbage, men tager stadig tyren ved hornene.

 “Den, der glemmer sin historie, taber sin fremtid.” – Citat side 182

Det ligger meget op af det med at man er dømt til at gentage historien hvis man ikke tager ved lære af den. Citatet taler om hovmod og bedrevidenhed, at man skal huske forfædrenes fejl og lave en bedre fremtid. Dette citat var også virkelig velplaceret og giver meget til eventyret. 

Barskheden, som jeg vil kalde for ærligt, er stadig et gennemgribende element som gør dette univers så fantastisk og fængende. Med de nye mørkedyr og flere karaktere både fra nutiden og fortiden får man et andet perspektiv på både verdenen og de begivenheder der har ledt op til vores heltes eventyr. 

Som læser og en der elsker denne serie kan man aldrig få nok. Som ved alle gode bøger man elsker sad jeg til sidst og ville have mere. Men dette er slutningen. Og slutningen var perfekt til denne bog. Der kunne ikke have været en anden slutning. Den barske virkelighed giver både triste minder, glade, hårde, angst, lykke med sig. Ingen og intet er sikkert i dette univers og derfor var slutningen perfekt og tro mod universet. Dog kan jeg tydeligt se for mig flere eskapader som ligger på den vej vores helte har taget. Det jeg allermest gerne ville vide om hvad der skete siden hen er nok hvad der kommer til at ske med Skyggehøjen og Jærvsborg.

Det var en dejlig serie som jeg er meget glad for pryder min reol, samt at jeg har fået alle tre signeret af forfatteren!! Et lille skattet eventyr som jeg vil mindes hver gang mine øjne finder vejen til deres plads på reolen.