Kongens Lænker

Title: Kongens Lænker
Engelsk titel: King´s Cage
Forfatter: Victoria Aveyard
Fra serie: Red Queen
Bog i serie: 3


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Bogens beskrivelse: (Kilde: Goodreads)

“KONGENS LÆNKER er tredje bind i historien om Mare Barrow, der mod sin vilje trækkes ind i magtens verden og må leve sit liv på en løgn, som vil betyde hendes død, hvis den bliver opdaget. Alligevel risikerer Mare det hele ved at hjælpe en oprørsgruppe, som arbejder for et mere lige samfund.”

Anmeldelse:

Man kunne næsten tænke sig at Mare som tilfangetaget, lyder som en lidt kedelig affære. Men forfatteren gør det mesterligt og det er alt andet end kedeligt. Mares kamp for at holde på hendes sunde fornuft og håbet om at undslippe, kan man ikke kalde kedelig. Hun holder sit håb oppe og fokusere på at indsamle informationer til når hun igen er på fri fod. Hun er nødt til at spille på Mavens besættelse for at holde sig i live. Det er ikke så let når hun  nærer et brændende had til ham og kun ønsker ham død. Cameros synspunkt viser også garden og hvad der sker ved dem. Det stiller ens nysgerrighed for hvad der sker rundt omkring Mares meget isoleret fængsel. 

Selvom under disse forhold synes hun forunderligt nok at blive stærkere og stærkere mentalt. 

Igennem Mares synspunkt kommer man tættere på Maven. Dette giver forståelse for ham, men fra min vinkel ikke helt tilgivelse. Det giver en anden vinkel til deres evner som bøgerne allerede har lænet sig lidt op ad. For i ens fantasi kan det at have utrolige kræfter være ønskedrømmen. Men til alt magt er der et ansvar. Et ansvar til at bruge disse evner til noget godt eller ikke bruge dem til at skade andre. Men alle mennesker er ikke ens og alle mennesker er ikke gode. Det er desværre næsten en regel at hvis ny teknologi/ viden som havde til tanke at hjælpe, hvis det kan blive brugt skadevoldende så vil det blive det. Hvor et oplagt eksempel er atomkraft. Opfundet for at skabe energi til det fælles bedste, men også brugt som våben… Det samme gælder for disse evner. Overklassen bruger det for at undertrykke. Ikke kun dem som ingen evner har (de røde), men også til at skade og manipulere hinanden indefra til egen fordel.
I Mavens tilfælde slår det lidt øjnene op for de problemstillinger som der er når der er mennesker med evner. De farer og uundgåelige faldgrupper. Et problemstilling er angsten for disse evner som oprørerne står over for. For når de kæmper imod overklassen, deres undertrykkere, så står de mennesker uden evner imellem de to kæmpende kræfter. De ser kun mennesker med farlige, livstruende evner. 

Ville i føle jer helt trygge i sådan en verden, fyldt med mennesker med evner over vores forstand? 

Det var en utrolig spændende bog også på trods af at vores hovedperson tilbringer bogen som fange. Det var et genialt træk i forhold til at kunne se de fra begge de kæmpende sider på en gang. Når perspektivet ikke kommer fra selve skurken i bogen så kan den “onde” side stadig holde hemmeligheder og give overraskelser.
Det er helt klart en serie jeg bliver nødt til at læse videre på. 😀  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *