Priory Of The Orange Tree

Title: The Priory of the Orange Tree
Sprog: Læst på engelsk
Forfatter: Samantha Shannon

(Læst i forbindelse med bogklubben Fantasy Fellowship Odense)
(Læst via bibliotekets app hvor E-bøger kan lånes).


♥ ♥ ♥


Bogens beskrivelse: (Kilde: bibliotekets app)
(Spoiler Alert! i bogens beskrivelse)

“The new Game of Thrones Stylist

‘Puts Samantha Shannon in the same league as Robin Hobb and George R.R. Martin. Shannon is a master of dragons’ Starburst.

‘Epic fantasy with added dragons. A blockbuster’ Guardian, Best Science Fiction and Fantasy. 

An enthralling, epic fantasy about a would on the brink of war with dragons – and the women who must lead the fight to save it. 

A would divided. A queendom without an heir. An ancient enemy awakens. 

The house of Berethnet has rueld Inys for a thousand years. Still unwed, Queen Sabran the Ninth must conceive a daughter to protect her realm from destruction – but assassins are getting closer to her door. 

Ead Duryan is an outsider at court. Though she has risen to the position of lady-in-waiting, she is loyal to a hidden society of mages. Ead keeps a watchful eye on Sabran, secretly protecting her with forbidden magic. 

Across the dark sea, Tané has trained to be a dragonrider since she was a child, but is forced to make a choice that could see her life unravel. 

Meanwhile, the divided East and West refuse to parley, and forces of chaos are rising from their sleep. “

 

Anmeldelse:

Først og fremmest. Beskrivelsen af bogen. Der står at bogen er lidt som Game of Thrones og sætter forfatteren og bogen i samme liga. Der må jeg erklære mig uenig. For dette mangler der lidt karakter opbygning samt en faktisk følelse af fare for de karaktere man lære at kende. Game of Thrones er utroligt detalje kær hvor læseren virkelig er sat ind i verdens historie, religion osv. Denne bog giver en hel verden med kulturforskelle og tro. Bogen har denne fede detalje at der er så meget forskel i kulturer og tro fra land til land, det giver dybde til fortællingen dog syntes jeg ikke helt det er i liga med Game of Thrones.
Desuden så spolere beskrivelsen lidt nogle ting i bogen og ved andre ting synes jeg ikke helt den rammer plet. Så derfor har jeg stadig taget den med, for uden at have læst bogen kan man ikke rigtigt vide hvad der er en “Spoiler” og hvad der ikke er. 😉 

Starten af bogen går langsomt. Verdenen skal præsenteres og give læseren et indblik i landenes forskellighed. Men hoffet ved Inys får specielt opmærksomheden. Det er her hvor det mere komplekse trossystem i Inys blive præsenteret men ikke uddybet. Hvilket betyder at visse plottvist i historien ikke giver det samme ramaskrig i mig som jeg tror var meningen fra forfatterens side. Men så går det også stærkt. Kampen imod de onde kræfter suser afsted og det kan mærkes. 

Min yndlings person i bogen er nok Ead. Det er nok også hende som bogen bruger mest tid og sider på. Hun er intelligent, stærk og målbevidst dog lidt naiv i forhold til egne følelser. Jeg synes det er spændende at følge hende. Hun er en lille spion i sig selv sat til at beskytte dronningen. Hun indhenter information og dræber snigmordere der kommer for tæt, hvor hun både bruger indøvet evner som magiske af slagsen.
Trané var jeg meget begejstret for i starten. Men det ebbede ud som hun blev mere og mere selvudslettende og passiv hvis ikke andre skubbede hende i den rigtige retning. Dog med undtagelse af hendes ene store valg der involverede en båd. Det mest spændende ved hendes historie handler om hendes kamp om hendes drøm. Niclays var nok den mest nuancerede beskrevet karakter. Han havde både virkelige dårlige, knap så gode, gode og prisværdige sider. Menneskelig var han virkelig. Mærket af det liv han har levet, mærket af de tab og de dårlige valg han har gjort sig. 

Alt i alt var det en god bog. Spændende. Jeg kan godt lidt det lidt indviklet trossystem som er viklet ind i fortidens løgne og sandheder. Jeg kunne også godt lidt det lidt anderledes ved hvordan nogle drager kan flyve, at det ikke er vinger men simpelthen et organ oven på deres hoved. Heksen var også en fin personlighed, en utilregnelig spiller at have med, hvilket jeg holdte meget af. Det jeg manglede lidt var karakter/person opbyggelse der får en til at heppe eller forbande ens hovedpersoner. Det manglede jeg lidt. 

Spoiler Alert!
Balancen blev ødelagt da de store træer faldt. Derfor blev den onde til, i ubalancen af mangel af det som træerne stod for kom den onde til. Men så sidder jeg her og tænker… Bare fordi at de slog ham betyder ikke at balancen er genoprettet! Sidst står der også at når kometen vil komme så vil balancen blive genoprettet. Men hvordan det? Når balancen var kometen og træerne samt de forskellige arter af drager? Vil kometen virke mindre eller være der mindre? 

Slutningen er jeg også nødt til at nævne. For som ved de fleste bøger så afrunder bøgen alles skæbner eller de planer de har for deres videre fremtid. Men for Tané er det en helt anden snak. Der bliver ikke afrundet hendes fortælling, men mere bliver der stillet flere spørgsmål og så vidt jeg ved er denne bog en “Stand alone”.

Alt i alt kunne jeg godt lide bogen. Det var et spændende univers med flere indviklede religioner som der godt kunne have været dykket mere ned i da det spiller en stor rolle i hele bogens handling. Karakter udviklingen som skal fange læseren og få os til virkelig at heppe eller hade karakterer manglede der lidt ved. De eneste jeg havde et forhold til var nok lidt Ead men menst Niclays. Han var en man havde svært rigtigt at holde af men samtidig var hans fortid samt tanker så godt forklaret så man hadede ham heller ikke. Han er summens af hans lange og hårde liv som stadig bærer skyggerne af sorg over at have mistet. Men som en karakter og jeg tog mig selv i at ønske ham en stille og roligt liv samtidig med at hade ham for alle de bund og grund egoistiske valg han tog igennem hele bogen. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *