Gråzonen

Title: Gråzonen
Sprog: Dansk
Forfatter: Aura Isolde
Forlag: Ulven og Uglen
Fra serie: Dødefolket
Bog i serie: 1

(læst som bog)
(Fået ved Bloggerevent søster vandt adgang til via facebook)


♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Det siges at Gud skabte dødefolket fordi han var rasende på mennesket. Dødefolket skulle sørge for at det enkelte menneske døde som det var Guds plan.
Da det blev klart for Gud at dødefolket misbrugte deres evner til koldblodigt at høste så mange sjæle som muligt, skabte han oprørerne. De skulle sørge for at dødefolket kun høstede de sjæle som var tiltænkt dem.

Rebecka ønsker intet andet end et normalt liv på Mors hvor hun bor sammen med sin faster, men da dødemanden Diego udser hendes sjæl som dødefolkets eje, må hun kæmpe for sit liv.
Hun får hjælp af oprøreren Nick der har viet sit liv til at beskytte Rebecka, men hvorfor? Og hvem af dem skal hun tro på når de begge mener at følge Guds plan?

Gråzonen er første bog i Dødefolket, en serie om kærlighed, sygdom og tab.”


Anmeldelse:

Denne bog udkommer i dag den 14/2/2020. På valentins dag. 😀 Derfor tænkte jeg det kunne være fedt at min anmeldelse af bogen også udkom i dag! 😀 Noget jeg virkelig glædet mig til at opleve ved denne bog var verdensbilledet med dødefolket og oprørerne som spiller en stor rolle i alle menneskers liv og død. Ideen er fantastisk spændende. At der er hele to grupper af “ånder/døde” der kæmper for menneskers liv og død. Både sørger for at de hvis tid er kommet faktisk dør men også at dem hvis tid ikke er kommet forbliver levende. Det er en fin balancegang som giver en forklaring på hvorfor død og liv begge er så kaotiske. For kampen om menneskeliv og hvordan døden skal udføres gør det kaotisk. I starten af bogen giver dette præmis virkelig god mening men som handlingen skrider frem så er grundlaget for hvorfor oprørerne gør som de gør ret diffust. Men der er nogle ting som jeg tolker som hint til hvorfor dette er. Men forhåbentlig vil dette blive afsløret i næste bog og give en forklaring. 

Til blogeventet hvor jeg var så heldig at tage denne bog med mig hjem, fortalte forfatteren at det var hendes håb at hun havde skrevet bogen på sådan en måde at følelserne mellem bogens personer var åbenlyse for læseren uden at hun havde behov for at skrive det direkte. Dette syntes jeg helt klart hun har formået med sin bog. Følelserne skinner helt klart igennem. 

Så er der det spørgsmål som bagsideteksten teaser med. Spørgsmålet om hvem der fortæller sandheden om Guds plan. Syntes jeg ikke rigtigt er et spørgsmål i bogen, men mere en konstatering igennem den. Selvom at spørgsmålet bliver stillet er jeg som læser på ingen måde i tvivl om hvad svaret er. 

Bogen leger også med ideen om at psykisk sygdom kunne have en anden forklaring end psykisk sygdom. Hovedpersonen i bogen høre stemmer, men kan der være en anden forklaring på disse. At disse stemmer faktisk er virkelige. Dødefolket hvisker for at få en til at begå frygtelige ting imod sig selv eller sine medmennesker. Eller noget som vil ende ud i en ulykke. Mens oprørerne hvisker til en for at ophæve det dødefolket har hvisket. Nogle kan høre disse stemmer. Bogens hovedperson, Rebecka, kan høre deres stemmer.
Jeg elsker når bøger leger med virkelige hændelser, drejer dem og giver dem nyt liv i genren fantasy. Bogen giver helt sikkert nyt liv til fænomenet at høre stemmer. Det den også giver nyt liv til at de tvangstanker psykiske syge personer kan have omkring sig selv og verdenen. Rebecka har lidt selvdestruktive tanker som i bogen er fordi Diego hvisker disse tanker til hende. Dette aspekt er en af grundene til at denne bog kun har fået 2 hjerter. Rebecka er mere eller mindre ved at give op hele vejen igennem bogen. Nick gør alt for at få hende til at holde modet oppe og leve videre. Han kæmper virkelig for at hun skal leve. Derved kommer to modstridende budskaber. Den ene som Nick står for, som siger at hun skal kæmpe for sit liv. Mens den anden lidt underliggende siger at det er okay at hun giver op fordi på den anden side venter Nick og et helt andet liv. Det er ikke bare at forsvinde men der er faktisk et liv bagefter døden. På samme tid siger bogen at der er en logisk forklaring på hendes selvudslettende tanker. På denne måde romantisere bogen lidt døden og det kan jeg ikke helt komme overens med.
En anden grund til kun to hjerter er Rebecka. Hun er meget jaloux over hendes kæreste snakker med andre piger, hun mener at han flirter med andre. Hun stoler heller ikke på sine veninder. Men så alligevel alt imens har hun sin romance med Nick… Rebecka modsiger meget sig selv. Skubber folk væk når hun hellere vil have dem tættere på, eller lyver for dem hun holder af, eller lyver for sig selv. Jeg syntes jeg har en hel klar fornemmelse af Nicks personlighed men jeg er ikke helt sikker med Rebecka som virker utroligt meget svingendende og svær at tage at føle på. 

Når den anden bog kommer bliver jeg alligevel nødt til at læse den for at se om det hele bliver forklaret og om der sker noget med personudviklingen for Rebeckas side. Nu hvor hun har andre forudsætninger og står et lidt andet sted så glæder jeg mig til at se hvilken retning hendes personlighed tager.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *