TFF Readathon og blogs fødselsdag

Det er helt utroligt hvordan tiden kan flyve sådan afsted. Med denne krise at det meste af verdenen står i, nedlukningen af DK og bare det faktum at jeg er jobsøgende skulle man tro at jeg ville have alt den tid i verdenen. Men alligevel har jeg formået at holde mig travlt beskæftiget. Faktisk så meget at jeg først i dag opdagede at i forgårs var bloggens fødselsdag! 😀 Tænk sig at det er hele 5 år siden at jeg startede med at poste på bloggen! Tiden flyver virkelig afsted! Det er helt overvældende at der er gået hele 5 år siden at jeg faktisk fik handling bag ideen om at starte en blog. Jeg ser frem til mange flere år at blive overrasket over der er gået med at blogge omkring bøger og alt andet der optager mig. 

I denne tid med nedlukning af vores kære land har det virkeligt været dejligt at se sammenholdet som har vist sig på mange forskellige måder. For at nævne 2, efter min mening, super fede tiltag så har Tellerup har lagt gratis ebøger op på deres side så folk der har skulle være i karantæne hjemme ville have nogle spændende bøger at læse. Samt så har J-Novel også ind til den 30 April lagt nogle af deres bøger som frit tilgængelig at læse inde på deres side. Nu hvor bibliotekerne er nedlukkede er dette tiltag som jeg virkelig beundrer! Samt tilbud jeg selv har/vil benyttet mig af. 😀 

Der er ikke sket meget på bloggen siden februar. Hvor Marts månede startede med mange forpligtelser som fuldstændig overtog min tid, så blev Danmark også her lukket ned. Derimellem var der også TFF Readathon. Det er et readathon bestyret af The Fantasy Fellowship (TFF). Dette er en “bogklub” startet i Esbjerg af bog entusiaster inden for fantasy genren. Dog har gruppen haft en del vokseværk siden den stiftelse og har bredt sig vidt og bredt til hele Danmark og består nu af en hel del bogklubber som mødes en gang i måneden for at diskutere en aftalt bog man skulle læse til dette møde. Dog pga. nedlukningen af DK har der ikke siden Februar i Odense afdelingen været et sådan møde (nok heller ikke i nogle af de andre afdelinger).
Men en gang om året lancerer de så et readathon hvor de opstiller challenges. Det gælder om på en uge at læse bøger der kan passe på disse challenges. Hver udført Challenge giver et lod til en præmie i denne challenge. Derudover var der også konkurrence mellem de forskellige “bogklubber” afdelinger om hvilken afdeling der kunne læse flest sider! 😀 Så fra den 21 Marts kl. 14:00 til 28 Marts kl. 14:00 læste jeg på livet løs! 😀
Den uge lavede jeg stort set ikke andet end at læse! Hvis jeg skulle lave mad, eller andet praktisk nødvendigt havde jeg i stedet for lydbog i ørerne. xD 

Dette års challenges var som følgende:

  • Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle
  • Læs en bog du har stående på hylden
  • Læs en bog med blåt på forsiden
  • Læs en bog du har fået anbefalet
  • Læs en bog af en dansk forfatter
  • Læs en bog du ikke har læst før
  • Læs en bog udgivet før årtusindskiftet
  • Læs en standalone
  • Læs en hel serie

For mange blev nedlukningen af Danmark og mere nøjagtig vores biblioteker en hæmsko for deltagere af denne challenges. Men for mig fik det mig kun til at vende mig mod de mange bøger der allerede stod klar og parat på min bogreol.
Jeg havde lagt en plan, en plan for at nå omkring alle challenges. En plan om at læse 8 bøger på en uges tid! xD Jeg vidste at det nok var lidt ambitiøst af mig :`D Så derfor med kun en uges tid at læse alle disse bøger på var hvert eneste vågent øjeblik vigtigt!
Min plan var følgende:

  • Alanna (Løvindens sang 1)
  • I Gudindens Hånd (Løvindens sang 2)
  • Kvinden Der Rider Som En Mand (Løvindens sang 3)
  • Den Springende Løvinde (Løvindens sang 4)
  • The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s Lap 1
  • Ind i Det Ukendte
  • The School for Good and Evil 1 
  • Dystopia (lydbogform) 

Med min ihærdige læsning samt også at læse igennem natten til Lørdag den 28 Marts helt hen til 12:37!!! Dette gjorde at jeg kun lige nøjagtig nåede at læse de planlagte 8 bøger. Med de 8 bøger endte jeg at have læst 2452 sider i det hele!! Jeg er helt stolt af mig selv! xD (billde oven over)
De 8 bøger passede således ind i TFF Challenges:

 

Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle
The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s
Dystopia

Læs en bog du har stående på hylden
Alanna
Kvinden Der Ridder Som En Mand
Den Springende Løvinde
The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s
Ind i det ukendte
The School for Good and Evil 1

Læs en bog med blåt på forsiden
The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s
The School for Good and Evil 1
Dystopia

Læs en bog du har fået anbefalet
The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s
The School for Good and Evil
Dystopia

Læs en bog af en dansk forfatter
Ind i det ukendte

Læs en bog du ikke har læst før
I Gudindens Hånd
Kvinden Som Rider Som En Mand
Den Springende Løvinde
The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s
Ind i det ukendte
The School for Good and Evil
Dystopia

Læs en bog udgivet før årtusindskiftet
Alanna
I gudindens hånd
Kvinden Der Ridder Som En Mand
Den Springende Løvinde
Dystopia

Læs en standalone
Ind i det ukendte
Dystopia

Læs en hel serie
Løvindens Sang (serien)

Kun en af disse 8 bøger er en genlæsning. Det betyder at der snart vil komme 7 nye anmeldelser på bloggen i den næste tid! 😀 Efter at have holdt mig vågen en hel dag, en hel nat og derefter helt til kl. 12:37 den næste dag var jeg godt træt! Man skulle tro at efter sådan en omgang at jeg ville have brug for en pause fra bøger. Men faktisk har det mere givet mig blod på tanden og dagen efter TFF readathon var jeg allerede i gang med en ny bog! 😛