Anmeldereksemplar “Af Blod og Støv”

(Anmeldereksemplar fra Turbine forlag / Reklame)

Dette anmelder eksemplar er lige i går dumpet ind af min dør fra forlaget Turbine og jeg kunne ikke vente med at fortælle lidt om denne lille sag!! 😀 Som i kan se på billedet så har jeg modtaget bogen, sammen med noget af en sød hyggepakke lavet til at fejre at hendes nye bog snart udkommer! Samt et flot matchende bogmærke! 😀 

Denne bog er af Julie M. Day og hun er også forfatteren bag serien Trafallas! En serie som virkelig har fanget mig!!! Derfor er det mere end fantastisk at der allerede er en ny serie!! Hvor denne bog er den første i denne serie. 

Som i selv kan se på billedet er det en utrolig flot bog! Designet er noget man elsker at kunne pryde sin bogreol med. Dette flotte design er ikke kun udenpå men pryder også mange af bogen sider. Dette sammen med papirets kvalitet minder mig lidt om en af mine andre serie favoritter “A Court of Thorns and Roses” hvor designet også fortsætter ind i bogen.  Et andet plus er at kortet til bogens univers faktisk er trykt på bogens cover indvendigt! 😀 

Jeg har virkelig holdt af hendes måde at skrive på i hendes sidste serie og jeg glæder mig meget til at dykke ned i et nyt eventyr skrevet af hende. 😀 

Hvad handler bogen så om spøger i? 😀 Der må i vente til jeg ligger anmeldelsen op, eller i kan læse hvad bogen afslører på bagsiden nedenfor. 

På bogens bagside læses:

“BEGYNDELSEN PÅ ET FANTASTISK EVENTYR!
YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til…

Af blod og støv af Julie M Day er første bind i fantasyserien Sagakvartetten – en fortælling om magt, magi og dystre kræfter.” 

Det bliver virkelig spændende at lære alle disse karakterer af kende samt at finde ud af hvordan deres skæbner vil påvirke og vikle sig ind i hinanden! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *