Af Blod og Støv

Title: Af Blod og Støv
Sprog: Dansk
Forfatter: Julie M. Day
Forlag: Turbine
Fra serie: Sagakvartetten
Bog i serie: 1
Erhvervede ved: Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

(Læst som bog)
(Reklame: anmeldereksemplar fra Turbine)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“BEGYNDELSEN PÅ ET FANTASTISK EVENTYR!

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver.
Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgens konge og sender sin eneste søn KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt.
Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongens selv, som han ikke kan sige nej til…

Af blod og støv af Julie M. Day er første bind i fantasyserien Sagakvartetten – en fortælling om magt, magi og dystre kræfter.”

Anmeldelse:

Jeg blev rigtig både overrasket og glad da jeg så at Julie M. Day havde skrevet en ny bog og endda en første bog i hendes nye serie. Jeg har været meget glad for hendes forrige serie, Trafallas. Så jeg var vildt spændt på hendes nye serie! 

Trafallas hendes sidste serie var utrolig sød. Dens forløb var at den gik fra noget forholdsvis stille og rolig til noget mere alvorligt og barsk. Trafallas virkede som en perfekt eventyrverden der viste sig ikke kun at bestå af eventyrslutninger og fred, men havde nogle helt andre undertoner til dig. Men hvor Trafallas starter ud med at være blød og meget sød, så starter denne bog meget barskt og hårdt ud.
Jeg vil sige at i dette nye værk, kan man godt genkende forfatterens skrivestil, men jeg blev alligevel meget overrasket over hvor barsk og brutal dette nye bogunivers er. Lige fra starten, fra første side, bliver man kastet ind i historien og konfronteret med hvor skræmmende og brutalt dette nye univers kan være. Jeg elsker at blive kastet ind i et eventyr, det giver kun spænding fra første færd! 

Igennem historien følger vi faktisk forholdsvis mange karaktere og deres færd i verdenen, samt hvordan deres handlinger påvirker omgivelserne. Der er Yara som er på vej til at blive en heks. Men noget går grueligt galt der hun skal indvies. Derefter begynder hendes skæbne at indhente hende, som hverken hun eller os som læsere kender. Så er der Rulf tidligere Løjtnant i kongens hær, han lever af at hente slaver og bringe dem hjem igen til Kalos for at sælge dem. Han er fordrukken men har mange evner der gør at han ikke er helt har sluppet kongens tanker. Vi møder ham efter han har været ude på en af hans togter, vi møder ham da han er på vej hjem med lasten fuld af slaver. Slaver taget fra en stamme, fra Zola´s stamme. Zola nåede at flygte med nød og næppe. Sammen med hendes kærlige og retarderet broder er hun ude i den store verden på jagt efter hævn og at genvinde hendes familie.
På slottet i Kalos har kongen store planer og tøver ikke med at involvere hans søn kronprins Cassius, til hans store ærgrelse bliver han en brik i et langt større spil.
Philip og Taran bor i en lille by i kongeriget Kalos. Her lever de et stille og roligt liv. Men de beslutninger der tages af kongen og andre stærke kræfter trækker i trådene så selv ude i en lille landsby kan de mærke eftervirkningerne. 

Jeg kunne virkelig godt lide dette barske miljø. Det sørger for at læseren er på tæerne, spændt på næste side fordi intet er givet, intet er sikkert. Dette træk ved bøger holder jeg aldeles meget af fordi sådan nogle bøger er alt andet end forudsigelige. Alle karaktererne er meget unikke og spændende. Man skifter lidt mellem disse personers perspektiv i hvert kapitel. Dette betyder dog at hvert afsluttet kapitel er med både spænding og sorg fordi man ville jo meget gerne vide hvad der sker videre med den person man lige har læst om, men på den anden side så har man ventet på at læse videre på den person som næste kapitel handler om. Alle bogens hovedpersoner er nuancerede og er meget forskellige og både lever og ser verdenen meget forskelligt i forhold til hinanden. På denne måde får læseren et meget bredt og godt billede af bogens vidunderlige univers. Jeg kunne rigtig godt lide alle bogens hovedkaraktere dog glæder jeg mig til at lære mere Rulf af kende fordi jeg tror på at der kommer meget mere til ham efter denne bog der gør at vi lære ham bedre af kende. Han var nok den, der havde de fleste fejl og var sværest at holde af, men jeg har en stærk følelse af at den næste bog vil vise mere til ham og jeg glæder mig til at se hvad dette bringer med sig. 

Jeg kunne rigtig godt lide bogen. Derfor syntes jeg også at antal hjerter er lidt misvisende for denne bog. Fordi denne bog med dens mange hovedpersoner følelser for mig som kun lige begyndt. Når man læser en bog så er der altid en introduktion hvor universet og ens vigtigste karaktere vil blive præcneteret. Derefter kommer der konflikt eller andet der gør at eventyret starter. Denne bog er en meget spændende introduktion og lige starten på mange personers eventyrer som allerede er så småt begyndt med at vikle sig ind i hinandens.
Det er meget spændende og jeg glæder mig ustyrligt meget til den næste bog! Fordi der er stor potentiale i alle deres eventyrere og jeg glæder mig så meget til at se hvordan de vil påvirke hinanden og hvordan de vil stifte bekendtskab med hinanden specielt hvem Zola vil møde af de andre!
Dog efter jeg havde vendt den sidste side havde jeg den følelse af at eventyret kun lige var begyndt og jeg kun lige akkurat har nippet til starten af en god fortælling. Derfor giver jeg den fire hjerter med en foreningen at de næste bøger kun vil give anledning til at give flere. 😉 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *