Den Springende Løvinde – Løvindens Sang

Title: Den Springende Løvinde
Engelsk titel: Lioness Rampant
Sprog: Dansk
Forfatter: Tamora Pierce
Forlag: Tellerup
Fra serie: Løvindens Sang
Bog i serie: 4
Købt: På Fantasyfestival

(Læst som bog)
(læst i forbindelse med TFF Readathon 2020)



På bogens bagside kan læses:

“Lokket af det gamle sagn drager Alanna ud på nye eventyr.
Undervejs forelsker hun sig i Liam Jernarm, Shang-krigeren der kæmper med de bare næver. 

Men der kommer dystert nyt fra Tortall, så Alanna og hendes venner iler hjem – og dér kommer hun på sit livs hårdeste prøve…”

Anmeldelse:

Dette er den sidste bog i serien af løvindens sang. Derfor vil jeg også komme ind på hvad jeg generelt har syntes om serien som helhed. Dette betyder at der kan være nogle spoilers fra de forrige bøger hvis i ikke har læst dem.

I denne bog sker der virkelig meget og hun er i højere grad på farten og ude på eventyr som man havde troede hun skulle i den sidste bog. Det hun ønskede sig, at udøve store bedrifter bliver opfyldt i denne bog hvor hun virkelig tager på eventyr der tager hende ud af landet og ind i et andet faretruende. 

Det jeg rigtigt godt kunne lidt ved denne bog var at hun var på eventyr. Man så mere til magien i dette bogunivers og lærte nye karaktere af kende. Noget andet er, at der var spændende kampe. 

Denne rejse, dette eventyr giver virkelig meget til karakteren Alanna. Det klæder hende virkelig at være en person på farten. Hun er modig og nogle gange grænsende til det dumdristige. Men hun går efter sin mavefornemmelse og instinkt og dette har altid været det rette for hende igennem bøgerne. Hvor hun også har haft den hjælp, at have guderne (eller en gud) på sin side. Hvor hendes søde kat, der er givet til hende af gudinden også hjælper hende en del og ledere hende på den rette vej. 

Alanna er en person som ønsker fart over feltet og eventyrer. Samtidig er hun også ansvarlig og kender sig selv godt nok til at vide hvad der er godt for hende og hvad hun ønsker i livet. Men når det kommer til kærlighed virker hun en kende overfladisk syntes jeg. Denne bog har kun fået et hjerte og grunden er at de problemer jeg syntes var i de sidste bøger, har kun blevet større og mere udtalte. Hvor for eksempel at kærligheden generelt i denne serie virker meget overfladisk. Hvor kærlighed er noget der kommer og går let og enkelt. At man er sammen med en, det ene øjeblik og går så videre efter en dags tårer med en ny kærlighedsinteresse. Hun er ovre det i et øjeblik og bogen dvæler på ingen måde ved de erobringer hun tager sig hen af vejen. Hvordan de forsvinder ud af hendes liv er for det meste meget belejligt, så hun kan komme videre. Nogle gange har det også virket som om hendes kærlighedsinteresser har tilegent sig lidt mærkelige sider netop så forholdet ikke kunne fortsætte. Hvert Fald så virker det på mig som om at nu skal hun videre… Alanna i kærligheden virker meget tilfældigt og jeg syntes ikke rigtig man kan mærke hende på den front. Som læser kan man mærke hendes iver efter eventyr og hendes ønske om at være ridder og udøve store bedrifter. Men med hensyn til kærligheden virker hun en kende kold. 

Generelt for bogserien så har den også lagt op til en hel del hårde tider for vores heltinde som jeg ikke syntes rigtig sker. Hun er en meget heldig person som andre karaktere meget hurtigt syntes om og er elsket af de fleste. Som jeg også i de andre bøgers anmeldelser har skrevet så virker dette held og accepten og støtten hun får omkring sig meget utopisk, specielt i forhold til den tid hun lever i og de skikke der bliver fremstillet i denne verden. 

Guderne fortæller om hårde tider for hende. At hun vil møde hårde tider. Dette bliver sagt til  hende igennem de fleste af bøgerne. Men for mig at se, at selvom der har været udfordringer, så har hun klaret dem forholdsvis enkelt. Som læser har hun føltes som en uovervindelig skabning. Man kan dog ikke sige at dem omkring hende er udødelige. Men side karaktererne virker mere som belejlige brikker til at føre plottet og historien videre for Alanna, for at få hende til at gå videre eller tage bestemte valg i livet. 

Alt i alt var det en god serie. Den havde en stærk kvindelig hovedperson. Der var sværdkamp, mennesker med onde hensigter, en prins og kampen for det gode og rigtige. Bøgerne har utrolige flotte forsider og det var spændende at se Alanna kæmpe for sin drøm om at blive ridder. Men jeg syntes at alt dette bliver overskygget af at hendes held og hvad der sker omkring hende virker nogle gange, lidt for godt til at være sandt og den meget overfladiske kærlighed gjorde det svært for mig at tage kærligheden seriøst. Mens hun blev ældre blev disse aspekter mere udtalte, hvor udfordringerne både i kærlighed og fra hendes samfund og omgivelser tilpassede sig til Alanna som voksen. Derfor og på grund af denne bog i sig selv, har jeg givet denne sidste bog i serien et enkelt hjerte. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *