Dystopia

Title: Dystopia
Sprog: Dansk
Forfatter: Dennis Jürgensen
Oplæser: Torben Sekov
Sider/længde: 17 timer og 14 minutter
Forlag: Tellerup
Købt/app: Hørt ved Mofibo 

(læst som lydbog)



 I bogens beskrivelse læses:
Bogens beskrivelse: (Kilde: Mofibo)

“Der er flere verdener end der er stjerner. De kan være styret af Lyset eller Mørket. Deres beboere kan være dybsindige tænkere eller primitive dræbere. To riger kan ligge på hver sin side af Evigheden, og alligevel have grænser som skærer hinanden, uden at disse nogensinde mødes. Men hvis skæbnen vil, så ophører barriererne i tid og rum. Og grænserne flyder sammen og åbner porte…”

Anmeldelse:

Jeg begyndte at læse denne bog i forbindelse med en readathon og processen med at skrive denne anmeldelse har været lang. Jeg har længe gået rundt og overvejet hvad jeg ville sige om denne bog og dens historie. Indrømmet har jeg nok trukket det ud med denne boganmeldelse. Ikke fordi den ikke var en ok bog, men mere fordi den blot var en ok bog. 

Det er en klassiker helt sikkert! En jeg aldrig før nu har læst. Jeg ville beskrive dette eventyr med at det også i sig selv er et klassisk eventyr. Det har hjemme-ude-hjemme formen. Det har det åbenlyse onde som, hold på hat og briller, er inde i os selv og selvforskyldt. At denne ondskab, dette mørke kommer af det mørke vi selv skaber i denne verden med de ikke så heldige handlinger og tanker vi har. Vi er det mørke. Så med det har bogen en stor meget tydelig løftet pegefinger igennem hele bogen. 

Så jeg ville beskrive den kort og godt som et fuldstændig klassisk eventyr som blev læst op af lige inden sengetid som lille. Men så bare trukket meget mere ud. At dette lille eventyr lige pludselig optog MANGE flere sider…
Man kan meget hurtig ønske sig en efterfølger af en bog, eller bare i det hele taget MERE når man er færdig med en bog. Men nogle gange er bogen perfekt med den længe den nu engang har. Her vil jeg sige at den blev en del langtrukken. 

Misforstå mig ikke. Jeg kunne faktisk godt lide fortællingen. Jeg kunne godt lide hvordan universet var opbygget på og jeg elskede virkelig de andre former for væsner. At de var det meget anderledes. Ikke blot i opførsel men også i hvordan de virkede helt basalt. Hvordan de husker og hvordan de lever og dør. Jeg elsker at høre noget på denne måde helt nyt og fremmed. Det er spændende og helt igennem fabelagtigt fordi det får en til at tænke og undre sig. For noget af det sværeste ville jeg tro er at finde på noget helt nyt, noget så anderledes at det er svært at sætte paralleller til den verden vi kender og lever i. Hele dette eventyr var ok spændende og havde mange overraskende elementer og jeg kan godt forstå at det er en kendt klassiker. 

Jeg ville sammenligne den med kendte eventyr, som “Den Uendelige Historie” på grund af dens opbygning samt eventyr på den gammeldags facon. Dog ville jeg sige at “Den Uendelige Historie” dog har lidt mere dybde til sig. 

Hvis du vil hygge dig med et eventyr, som helt klart er et eventyr med morale, kendt og klassisk opbygning så er denne bog helt klart bogen for dig! 🙂 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *