Heksens søster

Title: Heksens søster
Sprog: Dansk
Forfatter: Phyllis Reynolds Naylor
Oplæser: Camilla Qvistgaard Dyssel
Sider/længde: 2 timer og 46 minutter
Forlag: Høst og Søn
Købt/app: Hørt ved Mofibo 

(læst som lydbog)


♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

Bogens beskrivelse: (Kilde: Mofibo):

“Lynns søster Judith opfører sig mærkeligt. Hun synger sære sange, holder sig for sig selv og hendes negle vokser, så de mere og mere ligner kløer. Hun har ingen venner, men besøger kun den mystiske, gamle dame fru Tuggle. Er fru Tuggle en heks? Og er Judith i hekselære? Lynn og hendes veninde Mus tager affære. Men det skulle de aldrig have gjort….”

Anmeldelse:

Jeg hørte denne lydbog i forbindelse med et readathon. Jeg ved ikke hvorfor men jeg havde regnet med noget helt andet fra denne bog. Jeg troede faktisk det var mere for et lidt ældre publikum men må nu erfare at dette er helt igennem en børnebog. Men jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg hørte den, for nøj hvor er den bare ekstremt sød! Igennem hele bogen havde jeg et smil på læben og tabte på intet tidspunkt lyst eller pusten til at høre videre. 

Jeg ville mene at denne er den perfekte bog at læse højt for sine børn hvor også forældrene kan få en hel masse ud af bogen. For igennem bogen ser man tydeligt alt fra et barns synspunkt, men som voksen kan man samtidig også se forklaringerne for det hele. Med erfaringen man har når man lytter til bogen og samtidig at se det hele fra et barns synspunkt er virkelig sødt og underholdende! 

Denne unge dame har et stort problem. Hendes søster er helt sikkert og helt klart en HEKS! Og det er hendes mission at bevise det overfor omverdenen og beskytte alle dem hun har kær! Og med denne stålsathed og modtager kæmper hun igennem bogen. Som læser tager du med ud på hendes eventyr som tilskuere og kan klukke af de observationer hun tager sig og de konklusioner hun på baggrund af dem kommer frem til! 😆 En ekstrem hyggelig fortælling at tulle rundt med i ørerne og som sagt så tror jeg også det ville være den perfekte godnatlæsning som både børn og voksne ville kunne forholde sig til og nyde.
Jeg kan godt huske at se tegnefilm med mine forældre og undre mig over og ryste på hoved over de grinte af og til på helt forkerte tidspunkter, men alt for optaget af filmen til at tage mig af. Det er sådan en slags bog, som både kan nydes af voksende og børn. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *