Skygge Folket

Title: Skygge Folket
Sprog: Læst på Dansk
Forfatter: Claus Jensen
Sider/længde: 302 sider
Forlag: Forfatterskabet
Fra serie: Mørkets Cirkel
Bog i serie: 1
Købt/app: Mofibo Ebog


♥ ♥


 I bogens beskrivelse læses:
Bogens beskrivelse: (Kilde: Forfatterskabet.dk)

“Ærketroldmanden Mohtio er forsvundet under mystiske omstændigheder.
En rystet Alliance kæmper med angreb fra heksen Tidselravn, da nye oplysninger tvinger dem til handling.Troldmandens lærling, en elver og dværgen Arim sendes ind i ondskabens hjerte for at redde den tidligere leder fra shamanens kløer. Imens trækker den magtfulde Skyggeorden i trådene, styret af Mørkets bagvedliggende indflydelse. Skyggefolket er det første bind i serien om kampen mod en mørk overmagt.”

Anmeldelse:

Jeg blev gjort opmærksom på denne bog af forfatteren selv via mail. Jeg havde dog også adgang til bogen i Ebog format via Mofibo. 

Jeg har har læst denne bog i forbindelse med Ulven og Uglen Fantasychallenge 2021, som den første udfordring på året. Altså til Januar udfordringen, som var “Læs første bog i en serie”. Dertil var denne bog perfekt. Jeg trængte også til et lidt klassisk eventyr og denne bog har sådan en fængende overskrift. Noget med mørke vækker altid lidt mystik. Hvor bogens beskrivelse skriger klassisk eventyr hvor helte tager ud på eventyr. Dertil så har jeg også indset at denne bog snildt også have kunnet gå ind under Juli udfordringen senere på året. Da jeg meget ukarakteristisk denne gang har gemt alt til sidste øjeblik, så er billedet denne gang også kun bogens forside fordi jeg simpelthen ikke har haft tid til at tage et særegent billede til bogen, hvis den skulle kunne nå at komme op på siden inden Januar gik på hæld. 😛

Jeg havde ret i at bogen gemte på det klassiske eventyr koncept med at tage ud på en episk rejse for at redde verdenen. Den verden vores helte prøver at redde er vel befolket af alverdens arter og finurlige skabninger. Igennem bogen møder læseren rigtig mange af disse racer, væsner og også monstre mens vores helte drager rundt i deres verden. 

Bogen haster derudaf. Og med det mener jeg at jeg føler virkelig at jeg var med i et res igennem hele bogen. Scener og passager, såsom kampe, som man godt kunne have dvælet ved bliver hastet lidt for meget igennem. Men bare rolig det som der ikke kom med i første omgang, vil komme senere hen, hvis det bliver nødvendigt, blive nævnt senere som “det skete jo også”. Altså på den måde at personerne i bogen referere til noget som ikke blev beskrevet eller fortalt da scenen faktisk skete. Her kunne der i stedet godt have brugt flere ord og beskrivelser ved disse scener, hvor disse åbenbart vigtige informationer blev lagt ind. 

Bogens hast gennem dens handling og scener gør at vores helte kommer langt omkring. Dog med en slags kaos jeg ikke kan beskrive som andet end lignende min egen strategi når jeg gør rent i lejligheden. Altså det virker meget tilfældigt og uplanlagt. Hvilket nok er meget det samme… Men så spørger i nok, “Hvordan gør du da rent?”. Tja svaret er at jeg starter med en opgave fx at støve alle ting af, igennem denne opgave kan jeg se at nogle ting på bordet som jeg så rydder op, imellem disse ting er der en regning som jeg ikke har fået arkiveret (dog betalt), det gør jeg så for så at begynde på noget helt andet igen som har distrahere mig, mens jeg lægger det væk. På denne måde hopper jeg fra den ene opgave til den anden og tilbage igen indtil alle er løst. Altså ved at blive distraheret af en anden opgave midt i udførelsen af den første (+ flere mellemtrin) ender det dog alligevel ud med at min lejlighed er pæn, ren og ryddelig… Bogens handlingsforløb minder mig meget om denne proces… Der er en plan med det hele. Hvor der er en nøje planlagt start og slutning men alt derimellem smutter vores helte hid og did. 

I forhold til vores helte og de personer de møder så er der vild mangfoldighed og spændende personligheder. Dog syntes jeg godt at der kunne have arbejdet lidt mere med dem. På den måde at jeg synes jeg kun meget overfladisk har lært hovedpersonerne i bogen af kende. Der er mest af alt handlinger og bogen hopper meget henover reel dyb interaktion mellem personerne. 

Man kan dog stadig godt forstå at vores helte er blevet kammerater. Knytter bånd som kun folk der har rejst langt og bekæmpet farer de ikke havde troet, knytter. Deres små drillerier indbyrdes er søde og får en til at trække på smilebåndet. Men igen jeg syntes ikke jeg har fået en dybere forståelse af disse personer igennem bogen. 

Netop på grund af alle disse ting ville jeg sige at den er ekstremt velegnet til børn. Den er let læst, direkte og der sker hele tiden noget. Hvor man også kommer meget på rundtur i et meget mangfoldigt verden som har lidt af det hele. Med utroligt mange væsner og måder at leve og tænkte på, som gør at man ikke på noget tidspunkt kan kede sig. Der er ikke et eneste sted hvor bogen står stille i handlingen. Dog er denne bog ikke for de helt små. Fordi der er noget blod, kamp og død hist og her. Men på grund af bogens opsætning og hvordan den er skrevet med et sprog der er meget direkte, så virker det ikke alt for alvorligt, ej heller for voldsomt. Igen så tror jeg at denne bog er ekstremt velegnet til børn. Dog i mente at der er noget blod, kamp og død medregnet i bogen som jeg ikke syntes bogen graver alt for dybt i. 

En tanke om "Skygge Folket"

  1. Pingback: Skyggefolket - FORFATTERSKABET.DK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *