Pigen fra Havet 1-4

Title: Pigen fra Havet 1-4
Undertitel: Ravmedaljonen (1), Tågeskjoldet (2), Det gyldne lys (3), Perlemorstårnet (4).
Sprog: Dansk
Forfatter: Bodil El Jørgensen
Oplæser: Maria Garde
Sider/længde: 10 timer og 55 minutter (1-4), 2t52m(1), 2t37m(2), 2t29m(3), 2t57m(4)
Forlag: Gyldendal
Fra serie: Pigen fra Havet
Bog i serie: alle 4 bøger
Købt/app: Hørt ved Mofibo 

(læst som lydbog)


♥ ♥ ♥


 I bogens beskrivelse læses:

Bogens beskrivelse: (Kilde: Mofibo):

  1. “Ravmedaljonen er første bind i Bodil El Jørgensens fantasyserie om Svava, der ikke kender sin fortid. Som ganske lille blev fundet på stranden med en sjælden ravmedaljon om halsen. Men ingen ved, hvor hun kom fra.
    Folk i byen sladrer om Svava bag hendes ryg. Noget tyder på, at hun har farlige, overnaturlige evner. Drengen Elmon er den eneste, som vil hjælpe hende med at finde sandheden. Men kan deres venskab holde, når der sker uforklarlige ting omkring Svava, og hadet mod hende vokser? 

  2. Tågeskjoldet er andet bind i Bodil El Jørgensens spændende fantasy-serie PIGEN FRA HAVET. Svava er flygtet fra byen, hvor hun voksede op. Ombord på skibet Erobreren sejler hun mod en mystisk tåge langt ude på Dybhavet. Undervejs kommer Svava tættere og tættere på sandheden om sin fortid; om den mystiske ravmedaljon og hendes far, som forsvandt i bølgerne, da Svava var lille. Men rejsen til tågeskjoldet bliver både farligere og mere fantastisk end Svava kunne forestille sig…”

  3. “Det gyldne lys er tredje bind i Bodil El Jørgensens fantasyserie om Svava, der ikke kender sin fortid. Som ganske lille blev fundet på stranden med en sjælden ravmedaljon om halsen. Men ingen ved, hvor hun kom fra. Svava opdager, at hendes forsvundne far havde en vigtig opgave. Han bragte det magiske ædelrav til troldmændende i Dybhavn. Uden magi kan troldmændene ikke beskytte byen mod de frygtelige gråvinger. Så Svava må overtage sin fars mission og bringe ædelravet sikkert frem. Men rejsen fra øen bag tågeskjoldet til Dybhavn er lang og farlig, og to mænd jager Svava og hendes ravmadaljon. Den ene har stor magt, og den anden er villig til at dræbe hende…”

  4. Bind 4 i Bodil El Jørgensens fantasy-serie om pigen Svava, der ikke kender sin fortid. Hun blev fundet som lille på stranden med en sjælden ravmedaljon om halsen. Ingen ved, hvor hun kommer fra, eller hvordan hun er endt på der. Svava er nået frem til Dybhavn med ædelravet, men for sent. Den magiske ild på himlen over troldmandstårnet er gået ud. Byen er ikke længere beskyttet mod de frygtelige gråvinger, og panikken ulmer i gaderne. Samtidig dukker den mystiske Leon op i Dybhavn, og han er parat til at gøre hvad som helst for at fat på Svavas ravmedaljon. Med hjælp fra Elmon kommer hun i sikkerhed i troldmandstårnet og får endelig afleveret ædelravet. Men ikke alt er som Svava tror, og den sandhed, hun finder i tårnet, vil ændre hendes liv for altid.”

Anmeldelse:

Ved denne serie har jeg valgt at jeg vil anmelde alle fire bøger samtidig. Grunden til dette er at jeg mere eller mindre bare hørte lydbøgerne lige efter hinanden. Derudover der hvor en bog slipper handlingen tager den næste bog den op. 

Når man høre bøgerne lige efter hinanden virker de mere eller mindre bare som en stor bog. Hvor hver bog er ret lille af sig på knap 2,5-3 timer hver. Bøgerne kunne efter min mening godt have blevet samlet til to bøger eller endda bare til en stor bog. 

Jeg begyndte at høre denne bogserie i forbindelse med et readathon. Valget af dem kom af at det er forholdsvis korte bøger men også lød spændende. Men så er det i så tænker hvilket readathon? Tja TFF readathon… Jeg har bare virkelig taget min tid med for det første at overveje om de skulle være separate anmeldelser eller om jeg skulle slå dem sammen og så kom det til at jeg skulle tage et billede til anmeldelsen…. Det tog lang tid.

Historien starter i et meget lille samfund af mennesker hvor Svava som lille blev optaget i efter hun dukkede mystisk op på deres strand. Eller optaget er så meget sagt. Mere med nød og næppe tolerere. Jeg vil ikke kalde hende særlig heldig. For af alle de steder hun kunne have blevet skyllet op på land så ender hun et sted hvor folk er så snæversynet, mistroiske og overtroiske at de tjekker flere punkter på listen over ting der skal til for at være en kult. Det sjove er så at de jo i virkeligheden er at hvor end de sejler eller handler så er det anderledes. Denne lille flække har hårdnakket holdt fast i traditioner der hverken klæder eller tjener dem godt. Deres overtro siger at man ikke må lære at svømme, lege i vandet eller noget som helst som ikke er arbejde. Det giver sort uheld. Altså betyder det at deres børn, kvinder, mænd ect. ikke kan svømme og hvis de er så uheldige at falde i havet så er det vel bare ærgerligt. Lige nævne at de både bygger skibe, fisker og i det hele taget bruger meget havet…
Men her lever hun, et sted hvor hun knapt er tolereret fordi hun er “anderledes” og kommer “udefra”. 

Igennem bogen sker der hende mangt og meget. Et helt eventyr folder sig ud for hende og hun opdager meget om sig selv og hendes fortid. Svava er en meget viljestærk og fornuftig pige der trods hendes opvækst stadig har ben i næsen og er faktisk meget lidt påvirket af det miljø hun var så uheldig at vokse op i. trods de mennesker og meget begrænsende forhold hun har levet under har hun stadig kunne holde på sig selv. Hun kunne med forholdsvis lethed vende ryggen til fortiden og den skrækkelige by og se sig om i verdenen efter svar på hendes fortid. Dette kan virke på nogle lidt urealistisk men som bogen er bygget op virker det ikke påfaldende. 

Plottet var virkelig godt sat sammen og jeg vil beskrive historien generelt som virkelig sød!! Jeg kunne virkelig godt lide denne serie. Historien virkede let og tiden fløj afsted med denne serie i ørerne. Jeg ville tro at hvis det var en bog så ville siderne nærmest flyve forbi af sig selv. Spændende var den, dog ikke grunden til at bogen bare forsvandt med lynets hast. Grunden er mere den lette tone, og i det hele taget den lette/flydende  måde hvorpå historien forløber på. Hvordan hovedpersonen ser verdenen og tilgår den på  har den der søde eventyr vipe til sig. Hvilket også er grunden til at den har fået 3 hjerter. Jeg syntes virkelig den var god, jeg nød den virkelig. Det er en af de historier hvor man har den følelse af at flyde stille og roligt med strømmen. Bare at lade sig føre afsted og nyde turen og uanset hvor den vil føre en hen. Og netop sådan vil jeg anbefale den videre til andre. Og hvis du så undre dig over hvorfor så den ikke fik flere hjerter. Så er det fordi den netop var god men fik ikke pulsen op. Men det var en rigtig sød bog! 

Jeg fortryder intet, det var timer vel brugt i selskab med en hyggelig sød historie. 😄

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *