Lysets Datter

Title: Lysets Datter
Sprog: Dansk
Forfatter: Louise H. A. Trankjær
Forlag: Superlux
Fra serie: Syvsternesagaen
Bog i serie: 1

(læst som bog)


♥ ♥ ♥ ♥


Bogens beskrivelse: (Kilde: BogogIde):

“Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas.Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere,som det kontrollerer med sin ondskab.

Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der harmed lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længereleve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De FireSkove bag deres magiske grænser.

Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis påkærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tidendrager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladthende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari.Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden?Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv ellerdød, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.

Lysets datter er starten på et episk eventyr om lyset mod mørket, ensaga, der spinder tråde af magi, kærlighed, venskab og visdom.”

Anmeldelse:

Jeg læse denne bog i forbindelse med Enilia bogrejse. Hvilket var at bogen rejste rundt i danmark til villige og ivrige læsere. Her skulle den læses og kommenteres. Altimens bogen blev læst blev tanker nedfældet på bogens sider. Jeg tilmeldte mig fordi selve ideen er fantastisk. Forfatteren vil kunne se en lille del af de tanker der går igennem læserne af hendes bog, via de alle de små kommentarer. Det var en sjov og anderledes måde at dele mine tanker direkte imens jeg læste bogen. Samt at skulle gøre det utænkelige, nemlig at skrive i en bog! Som bogelsker gør jeg normalt alt for at passe godt på mine bøger. Det at skulle skrive i en bog føltes derfor næsten helt forbudt. Det var sjovt at være med, specielt at kunne læse andres kommentare igennem sin egen læsning. Det gav en følelse af faktisk at læse bogen sammen med andre. Det var så sjovt at se en kommentar der lige var det man selv sad og tænkte, ting man næsten kunne se som en del eller starten på en fantastisk bogsnak mellem bogelskere. 

Bogen med alle dens kommentare blev udstillet på fantasyfestivalen 2021. Billederne til denne post er af den udstillede bog fra fantasyfestivalen.  

Enilia er vores heltinde, eller heltinde “in the making”, som har levet et lidt isoleret liv. Hun er halv menneske og halv ainatunari. En blanding du ikke normalt ser. Af flere grunde var hun gemt væk i hemmelighed sammen med sin bror i en menneske landsby. Grundet hendes baggrund, det at hendes eksistens er en hemmelighed, menneskene i landsbyens attitude, samt ikke at have set andre ainatunari end hendes nærmeste familie samt dem hendes far bringer med sig når han er på besøg. Alt dette har gjort at hun ikke rigtig har følt at hun har hørt til nogle steder. Blandt mennesker er hun mistroet og holdt uden for. På den anden side er hun en hemmelighed og har haft meget få interaktioner for ikke at sige kendskab til andre af hendes slags. Som halv er hun den første i mange, mange år. Alt dette kulminerer i at ikke at føle at man er god nok. Dette er et meget central del af historien. Fordi når et menneske inderligt ikke tror at man er god nok så vil det vise sig i de valg man tager. Personlighedsmæssig er hun derfor bange for at knytte sig rigtig til andre personer. Små fejl eller uoverensstemmelser mere end bare forskrækker hende men bekræfter Enilia i hendes eget selvbillede. At ændre hvordan man ser på sig selv er mere end bare svært, det er uoverskueligt. Det kræver at kunne stole på andre så meget at hvad du ser ikke er sandheden men derimod hvad andre fortæller dig er sandheden. Det kræver du samtidig giver lov til at være sårbar og lukke både andre personer ind men også muligheden for at hele ens verdensbillede er forkert. Med visheden om hvis du giver efter og det viser sig at være en fejltagelse så står man uendeligt mere ødelagt og værre tilredt end hvis man bare havde holdt de paraderne der beskytter en oppe. Det er at lade sig selv være fuldstændig sårbar for altødelæggende skyts. Det er svært at lade døren stå ulåst hvis man er overbevist om at området omkring en er et hårdt, brutalt og ikke af den sikre slags.

 

På denne måde tager denne bog et virkelig hårdt emne op og jeg synes den gør det godt. 

Jeg synes, på baggrund af hvordan vores hovedperson faktisk har det og tænker om sine omgivelser og sig selv, giver det mening hvordan hun reagere selvom at det ikke altid er det mest logiske eller smarte set med den distance som en læser af historie kan have. Men vores hovedperson er både stærk og har et stort hjerte. Hun prøver virkelig at få det bedre og ændre hvordan hun ser tingene. Netop fordi hun kæmper denne kamp, at hun faktisk prøver, så er der vildt meget karakterudvikling. 

Jeg ville kalde det en stille og smuk udvikling, fordi det er at åbne op og lade sig selv blive set og prøve på at se sig selv og ens omverden med mildere øjne. At lade andre elske en og måske begynde at elske sig selv. Det er dette vores hovedperson er i gang med alt imens at hun også forbereder sig på krig. :`D
Dette er måske ikke for alle og enhver. Det er et hårdt emne og det kan måske virke frustrerende for nogle af læse. Hvis dette er tilfældet efter du har læst dette stykke om bogen så vil jeg også sige at hvis man bare tænker på universet og skrivestilen alene så er bogen helt klart det værd at give en chance. 

Kærlighed er der selvfølgelig også i bogen. Den er forsigtig og usikker, men den er vildt sød. I forhold til potentielt kærlighedsinteresse er der mange valg på hylderne. Enilia har selvfølgelig sin favorit. Men kan vi være så sikre på ham? For i dette univers er der noget der hedder sjælemage. Er denne person hendes sjælemage eller?…
Jeg kan aldrig stå for sjælemage princippet i bøger, den eneske ene, osv. Der hvor fantasybøger skaber et univers hvor der faktisk er en person derude som harmonere perfekt med dig. Det er en smuk tanke og jeg kan ikke stå for det! Men som deres magi og kultur så er det spændende at se hvor dybt dette ligger og hvor meget bogen vil lege med det. 😄

En anden ting jeg synes virkelig godt om i denne bog er skrivestilen. Beskrivelserne er fængende og smukke, rolige med kaos. Sammen med et univers som har to raser levende i samme verden. Før var de blandede og et folk. Enilia er et resultat af en sådan forening. Hvor menneskene, i hvert fald i Enilia øjne, blegner fuldstændig i lyset fra ainatunari. Både i udseende, den smukke måde de taler på, deres højde, deres bevægelser og faktisk alt ved dem. Men skønhed er subjektiv til øjet der ser. De har en helt anden kultur for ikke at snakke om at de har magi! Deres hjem er i store ældgamle skove og lignende. De lever smukt i harmoni med naturen og magien. Men det er ikke fordi de ikke kan være hårde i filten. Det er mere at de faktisk acceptere hinandens forskelligheder og lader folk være som de nu er. Kulturen er spændende og divers. Jeg tror der er meget mere til denne kultur som jeg håber at næste bog viser mere af. Det der springer mest i øjnene med deres kultur er deres religion/overbevisning. Jeg er ikke helt sikker på om det er en religion, noget de tror på eller om det faktisk er virkelighed/en realitet. At alle ainatunari kommer fra en helt anden verden, en stjerne de kan se i himlen om natten, at de kan tage dertil, at den verden de deler med menneskene kun er et sted hvor deres forfædre engang valgte at leve i. For hvis de vælger at tage til deres rigtige hjem, deres oprindelse så efterlader de kroppen…. Men hele universet gemmer på magi og andre mystiske ting som er sande. Så måske kunne det være at det ikke bare er en historie der forklare døden. 

Det sidste jeg er spændt på er det onde som findes i dette univers som de gør klar til at føre krig imod. I denne første bog stifter vi kort bekendtskab med “det onde” eller hvert fald dets håndlangere. Hvad er det? hvorfor er det der? og endnu vigtigere hvad kan det? Jeg er meget spændt på når det onde kommer meget mere på banen. At vi ser mere til det og måske endda kan dykke ned i dens tankegang og hemmeligheder! 

Så skal der også slås et slag for de to søskende som er meget centrale for bogen. Enilia og hendes bror. Hvor hun ikke føler at hun passer ind og inderligt vil det, så virker det som om at han passer ind men måske alligevel ikke… De er meget tætte og har behov for hinanden. Det er virkelig et smukt søskendeforhold. Men jeg håber virkelig at broren kommer mere på banen. Der er mere til ham og det ville være rigtig dejligt at lære ham bedre af kende nu hvor man har hørt så meget om ham fra hans søster. Det er dog stadig en meget subjektiv kilde og der er helt sikkert meget mere til ham end det. Så jeg håber han kommer meget mere på banen i de næste bøger. 

Jeg har givet bogen 4 hjerter fordi den var smukt beskrevet og arbejde rigtig godt med et hårdt emne. Fordi jeg syntes det hårde emne blev arbejdet godt med uden at fylde alt! Den fyldte lige præcis det som jeg også tror det ville fylde for en person som stod i sådan en situation. Men jeg giver den også 4 hjerter fordi universet er interessant og har meget potentiale til de næste bøger. Dog håber jeg at bogen serien holder den gode balance mellem det hårde emne, den nu har taget op, og fantasy krigen og den nye verden med alt det forunderlige der gemmer sig i den. Der er desuden mange ting jeg ser frem til at finde ud af i de næste bøger. 

Hvad syntes i om bogen? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *