The School for Good and Evil

Title: The School for Good and Evil
Sprog: Engelsk
Forfatter: Soman Chainani
Forlag: Harper
Fra serie: The School for Good and Evil
Bog i serie: 1
Købt: Fået i fødselsdagsgave

(Læst som bog)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Bogens beskrivelse: 

“This year, best friends Sophie and Agatha are about to discover where all the lost children go: the fabled School for Good and Evil, where ordinary hoys and girls are trained to be fairy-tale heroes and villains. As the most beautiful girl in Gavaldon, Sophie has dreamed of being kidnapped into an enchanted would her whole life. With her pink dresses, glass slippers, and devotion to good deeds, she knows she’ll earn top marks at the School for Good and graduate a storybook prinvess. Meanwhile, Agatha, with her shapeless black frocks, wicked pet cat, and dislike of nearly everyone, seems a natural fit for the School for Evil.
But when the two girls are swept into the Endless Woods, they find their fortunes reversed – and they’ll quickly find that the only way out of a fairy tale… is to live through it.”

Anmeldelse:

Jeg elsker simpelthen denne bogs primis. At de karaktere vi kender fra eventyerene ikke kun er virkelige i deres helt egen verden men også at der er en skole for både det gode og det onde. At før snehvide fandt sin prins var hun en skoleelev ved skolen for det gode. At disse skoler lærer deres elever de kompetencer de har brug for, for at udleve deres egne lykkelige slutninger. At det godes og det ondes lykkelige slutninger hænger meget på om de kan slå hinanden, og her mener jeg ikke bare at vinde men at slå hinanden ihjel. For bogen kan lyde meget sukkersød når man tænker på vores eventyr figurer levende i deres helt egen verden og at 2 udvalgte børn pr hver 4 år kan få chancen for selv at få deres livs eventyr, at få en “fairytale” lykkelig slutning. Men dette har et men… Et stort men… For ikke alle kan blive prinsessen der får sin prins. Det gode og det onde kan ikke begge vinde og få den lykkelige sluting, de gerne vil have. For den enes lykkelige slutning er den andens værste mareridt. Der er et tvist til dette univers som virkelig fanger mig og fanger min opmærksomhed. 

Bogen er også skrevet på en virkelig fantastisk måde. Beskrivelserne og humoren er lige i øjet og jeg har ikke kunne dy mig for at finde et citat der virkelig kan vise dette;

Citat – “Swans twinkling on nightgowns, they flurried into each other´s romms, glossing lips, poofing hair, buffing nails, and trailing så much perfume that fairies passed out and littered the hall like dead flies.”

Dette citat synes jeg giver et godt indtryk af skrivestilen som beskriver tingene og omgivelserne elegant med et lille twist af humor. Hvilket var en fornøjelse at sidde og læse! 

Som læser følger du Sophie og Agatha, de to piger som er blevet kastet ind i denne eventyrlige verden. De er to vidt forskellige piger med vidt forskellige drømme. Hvor Sophie gerne vil ind i skolen for de gode og blive til en prinsesse og finde sig en prins. Hun elsker kjoler og gør sit til at sørge for, at hun ser smuk og indbydende ud. Hun er den person som klæder sig for det job hun ønsker. På den anden side vil Agatha meget hellere tilbage til deres landsby. Sophie ønsker sig inderligt at være god og blive til en prinsesse. Men hun er forfærdeligt og selvcentreret, overfladisk og med en portion af egoisme. Hun elsker lyserød og gør efter hendes holdning gode gerninger. Uden tanke for om disse “gode” gerninger faktisk var til nytte for modtageren. Agatha er ikke meget social, men hun holder af Sophie som sin eneste ven og vil gøre alt for at de skal komme hjem igen, fordi hun netop ikke kun ser det smukke ved denne verden de er dumpet ned i, men også de farer der lurer. Hun er meget beskyttende og vil gøre alt for dem hun holder af selv med omkostninger for sig selv. Starten hvor de bliver taget afsted til dette eventyr rige, havde de begge en hel klar ide om hvem der ville ende hvor, det samme gælder for hele deres landsby der har samme opfattelse som pigerne. For at give lidt et hint til pigerne, kommer der nu endnu et citat, hvor de står og diskuterer hvordan de skal bære sig af med at flygte. 

Citat – “ “And what direction would we fly in?” Agatha asked. The two girls discarded other options – leaving a trail of bread crumbs (that never worked); seeking a kindly hunter or dwarf (Agatha didn´t trust strangers); wishing for a fairy godmother (Sophie didn´t trust fat women)-until there was only one left.”

Smidt ned i en helt anden verden står de lidt med hver deres problemer. Den ene vil hjem den anden vil meget gerne skifte skole! 

Citat – “ “If we´re so pure, then what´s that?” An impish blond boy with spiky ears stood from Evil and pointed to Sophie. A burly boy from Good pointed to Agatha. “We have one too!”
“Ours smells like flowers!” yelled a villain.
“Ours ate a fairy!”
“Ours smiles to much!”
“Ours farted in our face!”
Sophie turned to Agatha, aghast.”

Det er ikke kun pigerne der er lidt i tvivl om hvorvidt at de er endt i den rigtige skole. Det var virkelig spændende at se til hvordan de vænnede sig til deres omgivelser samtidig med at udforske de skjulte facetterne og regler for denne nye verden. Samt at prøve at finde ud af hvorfor de endte der hvor de gjorde. 

Dette bogunivers er meget nuancerede og det er plottet også. Jeg nød virkelig dette eventyr, opbygningen og at der nemlig lå meget mere under overfladen. Jeg syntes simpelthen hele dette primis i denne bogs univers er så fint og gennemgribende. Men det bedste er at der er mange flere bøger i denne serie 😀 og de næste 3 bøger i serien allerede står og venter på mig på min bogreol! 😀  

Ind i det ukendte

Title: Ind i det ukendte
Undertitel: Danske fantasynoveller
Sprog: Dansk
Forfatter: Sørine Amanda Nielsen, Nanna Andersen, Karin B. Dammark, Mathilde N Rybka, Morten Vestergaard, Laura Holmegaard, Gudrun Østergaard og Mia Louw Håkonsen
Forlag: Ulven og Uglen
Fået: Søster vandt et eksemplar til både hende og mig, igennem facebook konkurence

(Læst som bog)


♥ ♥ ♥


Bogens beskrivelse:

“Et nyt kapitel skrives. En skæbne forsegles. En passage åbnes, og en sjæl genopstår. En rød måne kaster sit lys over mørke handlinger, og fortabte sjæle søger efter hjælp. Hver historie er et skridt ind i det ukendte. 

Ind i det ukendte er en antologi med otte danske noveller, der fortolker fantasygenren på hver deres måde. Alle handler de dog om at bevæge sig fra ét stadie i livet til det næste, om at udvikle sig – til det værre eller det bedre.
Hvad sker der, når det velkendte forsvinder, og en ny virkelighed åbenbares?

Med indledning af den grå bibliotekar Jan M. Johansen.”

Anmeldelse:

Denne anmeldelse er lidt anderledes end normalt. For normalt er det romaner jeg læser, men dette er ikke en roman men en antologi. Den er fyldt med små historier som alle omhandler min yndlings genre, nemlig fantasy. 

Denne antologi var jeg så heldig at få via et blogevent for udgivelsen af bogen Gråzonen som min lillesøster havde vundet en invitation til med sammen med en ven, og der var jeg så heldig at hun tog mig med! 😀 Men fordi hun vandt denne konkurrencen fik vi begge et eksemplar af både “Gråzonen” og denne bog. 

Der var nogle af dem jeg syntes sad lige i skabet i forhold til min smag i noveller. Her kan jeg nævne den om vavieren og den med kragerne. De var fantastisk afbalanceret og skrevet perfekt til den størrelse de havde uden at det virkede for småt eller for langtrukkent.
Så var der også dem som jeg ville sige ikke var nok… Nogle som der burde havde været meget mere af! Nogle jeg håber meget på, at de som har skrevet dem kunne finde på at skrive videre på dem og gøre dem til en egentlig roman! Den om blodrøde måner, varulve og den hvor der er en anden form for genganger. 😉 Disse sad jeg tilbage med følelsen; “den kan da bare ikke stoppe her, der skal da være mere!”. 

Jeg læser sjældent noveller. Og det kommer nok af at jeg enten sidder med følelsen af at jeg gerne ville have mere eller fordi jeg sidder med den helt modsatte følelse. 😉 Men den største grund er nok at igennem skoletiden har man skulle igennem nok så mange mærkværdige noveller som ens lærer har tryllet frem fra ærmet, og smidt efter de studerende med en entusiasme man skal lede længe efter og som står meget i kontrast med ens mavefornemmelse efter endt læsning af novellen. xD
Men med disse noveller var det anderledes for mig. Jeg tror det er fordi disse var inden for en genre jeg virkelig holder af. Så jeg nød at læse de små eventyrere igennem bogen hvor jeg håber lidt at nogle af dem bliver til mere end en novelle på et tidspunkt. Dog skal det siges at jeg til enhver tid ville vælge en spændende fantasy roman frem for en antologi. 😉 

Det jeg virkelig nød ved bogen var springende i genren. Fra denne verden til helt nye, igennem forskellige tider og samfund. Med de mange forskellige slags novelle og eventyrer de byder på viser denne antologi bestemt hvor bred fantasy genren kan være.
Med hvor mange hjerter jeg skulle give denne bog, denne antologi, har været svært. Fordi hver novelle synes jeg nærmest skulle have haft hver deres hjerte bedømmelse. Men denne antologi skal nydes som den er, med de overraskelser der er. Det er et værk i sig selv i sin egen ret. Men det betyder ikke, at det ikke var svært at skulle give den hjerter. Jeg endte på 3 hjerter fordi jeg tror det er et godt gennemsnit af alle novellernes samlede bedømmelser.
Hvad syntes i til novellesamlinger? 😀 

The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s Lap

Title: The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s Lap
Sprog: Engelsk
Forfatter: Kureha, Yamigo and David Evelyn
Fra serie: The White Cat’s Revenge as Plotted from the Dragon King’s Lap
Bog i serie: Volume 1
Købt: Amazon kindle 

(Læst som eBog på Kindle)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Bogens beskrivelse: (Kilde: Amazon kindle Store)

“Nineteen-year-old Ruri Morikawa gets wrangled into a messy situation when her selfish childhood friend strands her in another would! To make matters somehow worse, a mysterious conspiracy then gets her abandoned in a perilous forest. Through an unexpected turn of events, she comes into possession of a mystical bracelet that allows her to transform into a white cat. Now that she’s in the Land of the Dragon King, she has to hide the fact that she’s human – which means spending her days as a little white cat, for the time being… But how will she exact her muchearned revenge against those who’ve wronged her while stuck in the form of a small, fluffy, cuddly kitty cat?!”

Anmeldelse:

Igennem TFF readathonet var denne bog en kærkommen og meget hyggeligt pust. Den var humoristisk og utrolig sød på sin helt egen måde. Når man sidder og læser denne bog kan man ikke andet end at trække på smilebåndet samt også at grine højlydt af og til. 

Bogen univers er meget mangfoldigt med forskellige racer og væsner ud over mennesker og det vi kender. Drager er ikke bare store krybdyr men mennesker som kan omdanne sig selv til drager med viljens kraft. Universet er stort og involvere flere kongeriger. I denne første bog i serien, stifter man bekendtskab med 2 af kongerigerne og høre meget kort om flere andre. 

Der findes også magi i denne verden. Men den er lidt anderledes end vi nok kender til den fra andre bøger der omhandler magi. Det foregår ved at nogle har magiske potentiale. Hvor mennesker er dem som normalt har mindst potentiale og der er ikke mange mennesker der overhovedet har et potentiale for magi. Der findes ånder, små lidt som feer overalt omkring i denne verden. Det er disse væsner som gør at der er magi. For det er netop disse væsner som faktisk er magien. De er opdelt ind i rangordner samt hvilket element de tilhører. En med magisk potentiale kan have affinitet til enkelte eller flere elementer og alt efter dette har disse væsner lyst til at hjælpe vedkommende når de gerne vil udøve magi. Altså er magi ikke noget nogle bisidder på samme vis som vi nok alle normalt forbinder med magi og udøvelsen af den. Så om du overhovedet kan udøve magi kommer an på om disse væsner kan lide den “bølgelængde” du udsender.
Dette princip for magi synes jeg er meget anderledes fra hvad jeg var vant til. Det var en lidt særpræget og ny måde, hvorpå magi kan virke. Men det er også en spændende ny måde som gav sit helt eget præg til bogen. 

Der er en meget skarp kontrast mellem det gode og det onde. Der er ikke mange gråzoner. Gråzonerne er tit det der gør en historie interessant og spændende fordi det er det, som gør personer og hændelser ikke er til at forudsige. At der ikke er mange gråzoner virker utroligt godt i denne bog. Det bliver brugt til at ligge grobund for en del sjove påfund. Men jeg syntes alligevel at det igennem bogen begynder at dæmre for nogle gråzoner. Det der virkeligt talte til mig ved denne bog var den lette og til tider lidt fjollet humor som skinner igennem for hver side der læses. 

Nogle bøger kan virke tunge. Tunge på information, tragedier, sorg og plottet som tynger virkelig ens hjerne. Den kan også være tyngende fordi der sker så meget, fordi spændingen bare river en med. Selv kærligheden kan give denne tyngde. Det kan være så fantastisk at være fanget i en tyngende bog. Det giver en vægt som holder en helt nede fordybet i eventyret.
Men nogle gange kan man have brug for en let bog. En let bog er nærmest boblende af latter, humor, kærlighed, ærlighed. Den er let for intrigere eller bare meget ligefrem og ligetil. Denne lethed får en til at springe fra side til side, uden at man ved af det og man går fra bogen let i hjerte og sind og måske også med et lille smil på læben.
Denne bog er af den lette og finurlige humoristiske type. Det er en af dem som er perfekt at tage efter en mavepuster tung bog. 

Selve plottet er fængende og der er et stort hint til fremtidig kærlighed! Som jeg virkelig glæder mig til at læse videre på for at se hvad der sker. Hun søger at få hævn over dem som ikke har behandlet hende helt så godt og hvordan hun stille og roligt arbejder sig frem til sit mål er mere end underholdende. 

Jeg syntes virkelig at denne bog både var hyggelig og super sjov på flere planer. Det er helt sikkert noget jeg vil læse videre på, når de næste bøger i serien kommer på Amazon kindle. 😀 

Den Springende Løvinde – Løvindens Sang

Title: Den Springende Løvinde
Engelsk titel: Lioness Rampant
Sprog: Dansk
Forfatter: Tamora Pierce
Forlag: Tellerup
Fra serie: Løvindens Sang
Bog i serie: 4
Købt: På Fantasyfestival

(Læst som bog)
(læst i forbindelse med TFF Readathon 2020)



På bogens bagside kan læses:

“Lokket af det gamle sagn drager Alanna ud på nye eventyr.
Undervejs forelsker hun sig i Liam Jernarm, Shang-krigeren der kæmper med de bare næver. 

Men der kommer dystert nyt fra Tortall, så Alanna og hendes venner iler hjem – og dér kommer hun på sit livs hårdeste prøve…”

Anmeldelse:

Dette er den sidste bog i serien af løvindens sang. Derfor vil jeg også komme ind på hvad jeg generelt har syntes om serien som helhed. Dette betyder at der kan være nogle spoilers fra de forrige bøger hvis i ikke har læst dem.

I denne bog sker der virkelig meget og hun er i højere grad på farten og ude på eventyr som man havde troede hun skulle i den sidste bog. Det hun ønskede sig, at udøve store bedrifter bliver opfyldt i denne bog hvor hun virkelig tager på eventyr der tager hende ud af landet og ind i et andet faretruende. 

Det jeg rigtigt godt kunne lidt ved denne bog var at hun var på eventyr. Man så mere til magien i dette bogunivers og lærte nye karaktere af kende. Noget andet er, at der var spændende kampe. 

Denne rejse, dette eventyr giver virkelig meget til karakteren Alanna. Det klæder hende virkelig at være en person på farten. Hun er modig og nogle gange grænsende til det dumdristige. Men hun går efter sin mavefornemmelse og instinkt og dette har altid været det rette for hende igennem bøgerne. Hvor hun også har haft den hjælp, at have guderne (eller en gud) på sin side. Hvor hendes søde kat, der er givet til hende af gudinden også hjælper hende en del og ledere hende på den rette vej. 

Alanna er en person som ønsker fart over feltet og eventyrer. Samtidig er hun også ansvarlig og kender sig selv godt nok til at vide hvad der er godt for hende og hvad hun ønsker i livet. Men når det kommer til kærlighed virker hun en kende overfladisk syntes jeg. Denne bog har kun fået et hjerte og grunden er at de problemer jeg syntes var i de sidste bøger, har kun blevet større og mere udtalte. Hvor for eksempel at kærligheden generelt i denne serie virker meget overfladisk. Hvor kærlighed er noget der kommer og går let og enkelt. At man er sammen med en, det ene øjeblik og går så videre efter en dags tårer med en ny kærlighedsinteresse. Hun er ovre det i et øjeblik og bogen dvæler på ingen måde ved de erobringer hun tager sig hen af vejen. Hvordan de forsvinder ud af hendes liv er for det meste meget belejligt, så hun kan komme videre. Nogle gange har det også virket som om hendes kærlighedsinteresser har tilegent sig lidt mærkelige sider netop så forholdet ikke kunne fortsætte. Hvert Fald så virker det på mig som om at nu skal hun videre… Alanna i kærligheden virker meget tilfældigt og jeg syntes ikke rigtig man kan mærke hende på den front. Som læser kan man mærke hendes iver efter eventyr og hendes ønske om at være ridder og udøve store bedrifter. Men med hensyn til kærligheden virker hun en kende kold. 

Generelt for bogserien så har den også lagt op til en hel del hårde tider for vores heltinde som jeg ikke syntes rigtig sker. Hun er en meget heldig person som andre karaktere meget hurtigt syntes om og er elsket af de fleste. Som jeg også i de andre bøgers anmeldelser har skrevet så virker dette held og accepten og støtten hun får omkring sig meget utopisk, specielt i forhold til den tid hun lever i og de skikke der bliver fremstillet i denne verden. 

Guderne fortæller om hårde tider for hende. At hun vil møde hårde tider. Dette bliver sagt til  hende igennem de fleste af bøgerne. Men for mig at se, at selvom der har været udfordringer, så har hun klaret dem forholdsvis enkelt. Som læser har hun føltes som en uovervindelig skabning. Man kan dog ikke sige at dem omkring hende er udødelige. Men side karaktererne virker mere som belejlige brikker til at føre plottet og historien videre for Alanna, for at få hende til at gå videre eller tage bestemte valg i livet. 

Alt i alt var det en god serie. Den havde en stærk kvindelig hovedperson. Der var sværdkamp, mennesker med onde hensigter, en prins og kampen for det gode og rigtige. Bøgerne har utrolige flotte forsider og det var spændende at se Alanna kæmpe for sin drøm om at blive ridder. Men jeg syntes at alt dette bliver overskygget af at hendes held og hvad der sker omkring hende virker nogle gange, lidt for godt til at være sandt og den meget overfladiske kærlighed gjorde det svært for mig at tage kærligheden seriøst. Mens hun blev ældre blev disse aspekter mere udtalte, hvor udfordringerne både i kærlighed og fra hendes samfund og omgivelser tilpassede sig til Alanna som voksen. Derfor og på grund af denne bog i sig selv, har jeg givet denne sidste bog i serien et enkelt hjerte. 

Kvinden Der Rider Som En Mand – Løvindens Sang

Title: Kvinden Der Rider Som En Mand
Engelsk titel: The Woman Who RIdes Like a Man
Sprog: Dansk
Forfatter: Tamora Pierce
Forlag: Tellerup
Fra serie: Løvindens Sang
Bog i serie: 3
Købt: På Fantasyfestival

(Læst som bog)
(læst i forbindelse med TFF Readathon 2020)


♥ ♥


På bogens bagside kan læses:

“Alanna er blevet ridder og drager ud på eventyr. I ørkenen må hun kæmpe for sit liv og blive optaget i Blodhøgens Stamme, der giver hende tilnavnet Kvinden Der Rider Som En Mand. 

Som stammens shaman ændre hun meget, og hun begynder desuden at undervise pigerne i magi. 

Men hjemme fra Tortall kommer der foruroligende nyt…”

Anmeldelse:

Vores heltinde er nu ude i den store hvide verden for at gøre store bedrifter og gå på eventyr. Jeg troede at nu ville vi se en del til bogens univers, alle de små detaljer omkring i kongeriget. Men det var det ikke. For meget hurtigt i bogen finder hun sig til rette ved en stamme i ørkenen hvor hun indtager rollen som shaman samt at ændre skikkene ved stammen og lære de unge kvinder magi. Selvom jeg havde glædet mig meget til de åbne vidders eventyr var dette nu heller ikke helt dårligt. Der var en spændende ny kultur som hun skulle indrette sig efter samt den process det er at ændre skikke. 

Kærligheden i bogen bliver der arbejdet videre ved. Hvor hun i sidste bog drog ud på eventyr og efterlod en elsker og en bejler, er hun det meste af denne bog, for sig selv. Dog selvom de er langt fra hinanden arbejdes der stadig i kærligheden. 

For ikke at spoile noget af bogen for nogle der måske ikke har læst den vil jeg ikke sige for meget. Men i stedet for, vil jeg nu starte med at forklare hvorfor at den i forhold til de to første bøger kun har fået 2 hjerter. 

Aspektet med at tingene er lidt for lette for vores heltinde, syntes jeg virkelig bliver forstærket i denne bog. At hun kommer ind i en helt anden kultur med deres egne skikke og det hele. En kultur som ser mere ned på kvinder end det kun kommer fra. Men alligevel skal der ikke meget til for at hun bliver accepteret som mere eller mindre end en mand. Bliver taget ind i stammen som et medlem og respekteret. Hendes idéer med at lære de unge piger op i magi bliver dog mødt med skepsis og lettere modstand men igen bliver det meget hurtigt accepteret og støtten er heller ikke lang væk. Dette virker lidt for utopisk, syntes jeg. 
Et andet er netop det med kærligheden. Den virker lidt overfladisk og en af kærligheds interesserne kunne jeg ikke andet end at blive irriteret på og tænke “sikke en kæmpe idiot”. Men jeg siger ikke hvem jeg referer til, det skal være en overraskelse. ;D Så det må i læse bogen for at finde ud af og så er jeg sikker på at i vil vide hvem jeg snakker om. 

Disse to aspekter sammen med at der ikke skete just det store i bogen er grunden til de to hjerter. 😀 

I Gudindens Hånd – Løvindens Sang

Title: I Gudindens Hånd
Engelsk titel: In the Hand of the Goddess
Sprog: Dansk
Forfatter: Tamora Pierce
Forlag: Tellerup
Fra serie: Løvindens Sang
Bog i serie: 2
Købt: På Fantasyfestival

(Læst som bog)
(læst i forbindelse med TFF Readathon 2020)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside kan læses:

“Alanna er blevet Væbner hos prins Jonathan – en af de få der kender hemmeligheden om hvem hun er. 

Hendes magiske evner vokser stadig, og hun er den eneste der kan gennemskue den ærgerrige hertug Rogir, prinsens fætter. 

Alanna kommer i livsfare, da hertugen sætter sin onde plan i værk…”

Anmeldelse:

Hele denne serie er læst på under en uge, under TFF Readathonet 2020. Hvilket betyder at da jeg skrev denne anmeldelse så vidste jeg allerede godt hvordan hele, denne serie ville ende. Jeg har prøvet efter bedste evne ikke at spoile. Ikke at give for meget og kun give de holdninger jeg havde efter endt læsning af denne bog. Jeg syntes selv at jeg har kunne indfri dette. 

Efter en hæsblæsende slutning fra første bog forsætter eventyret i bedste velgående i denne anden bog. Hun er blevet Jonathans væbner og arbejder stadig hårdt for sin drøm om at blive en ridder. Hun holder stadig det faktum at hun er en kvinde hemmeligt for de fleste, men for dem som ved, hvem hun i virkeligheden er, møder hun kun accept og støtte. Hendes omgivelser, af dem som kender til sandheden, har accepteret hende for den rolle hun står i, at hun vil ende ud som en kvindelig ridder. Hun har også selv accepteret det ved at bevise over for alle omkring hende og sig selv at hun høre til. Det var det den første bog handlede om. Den handlede om hendes drengede side, hendes ønske og om ikke at se sig selv som mindre værd fordi hun er en kvinde. I sidste bog blev hun en af drengene. Men i denne bog ændre den lidt perspektiv og fokusere også på, at selvom hun har denne drøm og dette mål er hun stadig en kvinde. Derpå bliver emnet kærlighed også vendt og vores heltinde står meget hurtigt med to bejlere. Igennem denne bog finder hun sig selv, på en helt anden måde, hvor hun smager lidt på hvad kærlighed har at byde på. 

Dog er denne bog ikke kun kærlighed og om at finder sig selv som kvinde. For der er onde kræfter i spil. Som selvfølgelig kun vores heltinde skal forhindre. Det hun kæmper med er større end hende. Faktisk teknisk set er “det” onde større end hende. Det andet er at dette onde, denne hertug, også har meget indflydelse og god vilje fra dem omkring ham. Samt omkring hende. Fordi han er fætter til prins Joanathan, kendt og elsket af personer som har mere indflydelse end hun har. Står hun magtesløs. At udfordre ham og stille spørgsmål omkring hans intentioner uden beviser vil ikke skade ham men hende. Dette spil mellem mennesker, dette pres hun er under er spændende, nervepirrende. Om hvordan hun har håndteret dette vil ikke blive nævnt her fordi jeg nødigt skal spoile. ;D 

I bogen nød jeg virkelig både delen omkring kærlighed og den del med det onde hun i virkeligheden ikke rigtigt kan gøre noget ved.  

Igennem denne bog kunne jeg ikke lade vær med at tænke at hun er mere end utrolig heldig. Igennem både denne bog og sidste har hun ikke andet at være heldig. Hvis hun ikke selv har arbejdet for det med hårdt arbejde så har hun været heldig. Den del af hendes held, som jeg synes er mere et vidunder end blot held er accepten og støtten hun finder omkring sig. Den accept, for hun gerne vil være ridder men er en kvinde. Det billede der bliver malet af boguniversets samfund og regler, minder utroligt meget om riddertiden og dermed også den kønsopdeling og fordomme som den tid havde. Så jeg synes at hun er mere end heldig at alle dem som hun betror sig til, og alle dem som finder ud af hendes hemmelighed. Blot acceptere det og støtter hende uden kny eller noget overhovedet. Uden at være bange for konsekvenserne hverken for hendes side eller for deres egen. For hvilke konsekvenser venter der hende når de finder ud af at hun er en kvinde og hvilke vil der vente til dem som vidste det men ikke sagde noget? For mig virker dette lidt utopisk. 

Efter slutningen på denne anden bog i serien, venter der sig helt nye udfordringer og eventyrere. Jeg er ikke i tvivl om at der venter flere forhindringer og hårde tider for vores heltinde for bare i disse to bøger bliver hun flere gange fortalt af både seer og guder at hendes vej ikke vil blive let.