Isdragen

Her måned kommer der en læseudfordring fra flyvehjørnet som er stiftet af bloggerne Simone bloggeren fra boghjørnet og Rikke bloggeren fra Flyv med mig.
For mit vedkommende syntes jeg det er noget så huggeligt initiativ og indtil videre har jeg været med hver måned. 😀

Denne måneds læseudfordring lød på:

“Læs en børnebog”

Den var svær. 🙂 For det er ikke lige det som jeg normalt ikke i den kategori jeg plejer at gå rund og læse af. 😀 Men det er dog også noget af en nuttet udfordring. Hvis man kan kalde sådan noget nuttet ;D. 
Så jeg søgte lidt rundt og overvejede lidt en af en af Astrid Lindgrens mange børnebøger.
Men det endte med at jeg blev inspireret af Rikke, som havde planer om at læse Isdragen. Elsker drager og kan ikke stå for bogen fordi den er skrevet af George R. R. Martin. En børnebog skrevet af ham, det skal opleves. ;D

IMG_3230

Title: Isdragen.
Forfatter: George R. R. Martin.


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

Isdragen er et frygtet væsen, og ingen har nogensinde kunnet tæmme den. Når den flyver over landet, efterlader den et frysende koldt og øde landskab. Men Adara er ikke bange. For Adara er et vinterbarn
– født under den værste frost, nogen kan huske. Og det er, som om Isdragen altid har været i hendes liv – som et glimt i det fjerne, når hun legede i sneen, længe efter de andre var gået ind i varmen.

En dag slår grusomme drager fra nord sig ned ved den fredfyldte gård, som Adaras hjem. Og kun et vinterbarn og hendes isdrage vil kunne forhindre, at verden styrter sammen.

Anmeldelse:

At bogen er skrevet af George R. R. Martin var trikkeren til at jeg valgte denne bog. Jeg kender ham fra han bogserie “Game of Thrones”, som også er lavet til tv serie. Serien er meget barsk. Og med barsk mener jeg blod, forræderi, barske levevis, sex, voldtægt, overnaturlige skabninger man ikke kan kalde venlige. Ja alt hvad du kan kalde barsk, middelalderligt og helt igennem drabeligt. Men extremt velskrevet og forjættende.
Så når man kender han for denne serie, hvad kan man så forvente af en børnebog?
Det gjorde den helt uimodståeligt.

Teksten og illustrationerne er tegnet/skrevet i den mest henrivende blå farve. En farve der passer perfekt til stemning og tema. En frostblå farve som får ens tanker automatisk til at vandre til vinter. Til snedækkede vider og træer hvor stilheden hersker, men hvor vinden dog tager sin ret til tyst at synge sin vintersang. Hvor selve illustrationerne er både fantastiske, tyst og brutale som igen passer meget godt til vinter temaet.

Bogens bagside får det hele til at lyde meget heltemodigt, men i virkeligheden virkede den mere brutal i sin egen uundgåelighed og stille styke som også er en af vinterens mange kendetegn.

Adara blev født i den væreste frost, som under hendes fødsel også tog hendes moders liv. Hun er en vinterbarn i mere i en forstand, fra top til tå, inderst til yderst. Hun gemmer de få smil hun har til vinter og tæller dagende til hendes fødselsdag, for med den kommer også vinteren hun altid længes efter. For i vinteren føler hun sig mere rigtig, med alle vinterens dyr og lyde, og kulden. Er det som passer bedst til hendes væsen. Men det er ikke kun det. For længe efter at andre er taget hjem og ind i varmen igen, er hun stadig ude, kulden generer hende ikke.

Hvor den frygtede Isdrage i bogen bragte frygt med sig hos landsbyen men ikke for Adara. For hende kan vinteren ikke komme hurtigt nok og vare længe nok.

“Isfragen spyede død ind i verden; død og stilhed og kulde. Men Adara var ikke bange.”

Hun er fuldstændig modsætning til sin far. Han er en sommermand, varm, griende og kærlig, levende. Som landmand ånder han for sommer halvåret hvor det meste af hans arbejde ligger i hans afgrøder.
Mens Adara er et vinterbarn. Hun er lige så stille og tyst som et vinterlandskab. Kærlig og følelsesladet er nok det sidste man ville kalde hende. Men stille og opmærksom er mere rammende. Til hendes fars store sorg som mere føler det som om at hun ikke gengælder hendes families kærlighed. Hvor nok det meste af hendes kærlighed er tilegnet Isdragen.

“Hun var aldrig helt sikker på, om det var kulden, der bragte Isdragen med sig, eller om det var Isdragen, der bragte kulden med sig”

Jeg ved ikke helt havd jeg havde forventet af George R. R. Martin, men barsk var den. Set fra et barns øjne ser man en barsk verden i krig. Hun forstår ikke alt og af det hun ser er det kun noget af det som virkelig bliver forstået, hvor vi som læser ser mere. Så at sige med set med et barns uskyldig øjne. Sproget var enekelt og præciest og aligevel meget malende. Man kan vel sige at den var lige så smuk og brutal som vinteren kan være.
Igennem bogen udvikler Adara sig en del, da bogen også strækker sig igennem en stor del af hendes barndom. Som en fed skildring af dette repræsentere det første og sidste billede i bogen denne udvikling.
Men jeg ved ikke om helt små børn skal have denne læst højt (og her mener jeg de størrelser hvor fimen Bambi kan være for skræmmende), da den til tider tager nogle stærke og barske emner op, dog på en god måde. Men kan forestille mig at nogle passagere kan virke ligt skræmmende på de helt små.

Alt i alt en meget udtryksrig børnebog med smukke illustrationer.

Kagens dag

IMG_3225

I dag var det kagens dag!!! 😀

Jeg har i efterhåneden en del år prøvet forgæves indtil nu at få biletter til dette arrangement. Hver gang har jeg været alt for sent ude og ikke nået at få en billet. Nogle biletter bliver solgt online og nogle bliver solgt på selve dagen ved indgangen. Sidste år havde jeg den plan om at selvom jeg ikke fik en billet online ville jeg stå i kø på selve dagen for at se om jeg kunne købe indgang på selve dagen.
Men sidste år var heldet ikke med mig, da jeg blev syg. 🙂

Men i år var heldet mere på min side. I år var jeg hurtig og fik købt mig to billetter. En til mig selv og en til min kæreste. Heldet var med mig men ikke med min stakkels kæreste. Kun nogle få uger før kagens dag fik han af vide at den helt samme dag som kagens dag skulle han op til prøve eksamen.
Men var så heldig at jeg kunne finde en der gerne ville med mig. 😀 Ville have været så trist hvis jeg skulle have gået alene. ;D
Dog var det stadig stakkel min kæreste at han ikke kunne komme med så på vejen hjem købte jeg ham en donut, så han ikke skulle være helt kage fri/løs. ;D

20160526_125513-COLLAGE

kagens dag startede i sin tid i København 1997 og senere spredte det sig videre til mange andre byer i landet. Hvor overskuddet fra entreindtægterne til Børnecancerfonden eller lignende velgørende fonde/organisationer. Hvor en af dem var hospital klovnene. Og det stopper ikke der. For de kager der ikke bliver spist vil blive fordelt imellem plejehjemmene i Odense Kommune. Som kun er et pluds i den allerede velgørende arrangement.

Udenfor Odense rådhus stod der også en og solgte klovne næser til 20,- til at støtte hospitalsklovne. 😀 Så selvfølgelig har jeg nu en lille klovnenæse som en lille sød souvenir som minde af denne lækre dag. 😀

20160526_125519-COLLAGE

Der var extremt mange forskellige kager. Alle det bedste fra bagerne og mini. Fantastisk små. Alt så helt vildt lækkert ud og helt vildt nuttet. Kager man kender som fx. hinbærsnitter var mini og i mundfuld størrelse. Helt uimodståeligt ikke kun på grund af smagen men også bare fordi de var så vildt små og nuttet! 😀
Så lækkert.

Som i kan se på billedet oven over havde de også lavet mini kajkager og også mini minions kager. 😀

Det var helt igennem en fantastisk dejlig dag med massere af lækkerier. Det er helt sikkert noget jeg kunne finde på at gøre de næste følgende år.
Men må modstræbende indrømme at efter en del kage kunne jeg ikke undgå den lidt vamle kvalme som kommer når man har spist alt for meget kage. ;D hehe.

Seylins Slægt

IMG_3161

Title: Seylins Slægt
Forfatte: Clare B. Dunkle
Bog fra serie: Det Skjulte Rige
Bog i serie: 2


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“I flere år har Emily levet lykkeligt i varylernes huler langt under jorden, og ifølge deres love er hun nu gammel nok til at gifte sig. Men Emily har altid fulgt sit efet hoved, så da hendes barndomsven Seylin frier til hende, ender det i et stort skænderi.
Fyldt af trods og sårede følelser beslutter Seylin at forlade Varylien for altid. I stedet vil han opsøge de sidste overlevende af sit egent folk, de smukke elver. For sent opdager Emil, at Seylin betyder meget mere for hende, end hun troede, og hun begiver sig af sted for at finde ham. Men med deres rejser bringer Seylin og Emily og gamle verdener tæt på hinanden og slumrende had og fordomme vækkes.”

Anmeldelse:

Denne serie er jeg blevet anbefalet af en god veninde som oven i købet var så sød at lade mig låne mig denne bog og den første bog der høre til denne serie.
Nu da jeg startede på denne bog gik det op for mig at jeg havde stiftet bekendskab med denne bog før. Ja det lyder mærkeligt, men kun denne bog og ikke den første.
Da jeg for ikke så mange år siden var røv dårlig til engelsk og var ved at blive bedre, valgte jeg mig en bog på biblioteket på engelsk som så spændende ud. Jeg skal så sige her at jeg ikke havde megen succes. Jeg brugte lang tid på at læse de første kapitler og sad bagefter og ikke helt vidste havde de havde handlet helt konkret om adent det virkede lidt dystert, og mere forvirrende end det burde være. Så undersøgte sagen og det viste sig jo også at det var anden bog i en serie. Det gav da lidt mere mening. Men det endte med jeg gav op på bogen.

Nu kommer jeg tilbage til dette lidt barske univers med øjne som i realiteten læser det for anden gang. Hvertfald de første få kapitler. Sidder ligesom den første bog og hygger mig med fortællingen og med den dejlige relation at jeg er blevet det meget bedre til engelsk. Fra sådan ikke kunne læse sådan en let lille bog til at kunne læse hele romaner. 😀 Dejligt.

Tilbage til bogen.

Bogen er let læselig. Og bogens univers er bygget op i det gamle eventyrlige barske stil. Som jeg finder fascinerende, jeg elsker eventyrs barske verden hvor alt ikke er flot og yndigt. Der findes bare en hvis charme over de gamle evntyrs barske overnaturlige verdner.

Seylin frier på en lidt kejtet måde til Emily og det går fuldstændig over hoved på hende. Sårede drager Seylin ud for at finde sit egent folk. Som han mener er det smukke elvere folk. Mellem varylerne er han født næsten ingen varylblod i årene og ligner helt og holdent en elver. Gennem hans liv har dette gevet ham mange kvaler. Af den kendsgerning at det altid er svært at være anderledes når man er barn.
Han er såret og vil gerne væk fra det hele da han er overbevist om at Emily ikke vil have ham men en helt anden.
Jeg kunne ikke lade vær med at bide mærke i de ord varylernes konge giver ham med på vejen:

“Du er ved at gå til af utålmodighed efter at komme ud og finde dit folk, men du er glad for, at din konge passer på dig. Jeg kender ikke løsningen på den gåde, men jeg er spændt på at finde ud af den.”

Han virker mere gammelklog en hvad godt er, selv i den første bog. Sådan et gammelmandsklogt træk at han meget tit har ret. Meget vis gammelklog faderlig figur hvis handlinger og motiver kan have en vis form for kryptisk natur.
Med disse ord på vejen ved man bare at det er en rejse ikke blot i den fysiske form for at finde hans folk men også en “sjælelig”/ “personlige” rejse.
Og det er bare noget jeg elsker. At søge efter noget som forstilles at være så enkelt og let, men som i virkeligheden var mere abstract.

Man høre selvfølgelig lidt mere til de forskellige væsners verdner og hstorie og også til de personer man mødte i forrige bog. Som med det barske undertone gør det virkelig fascinerende.

Fra sidste bog vidste jeg at den anden bog ville handle om Lillesøsteren til hovedpersonen fra sidste bog. Jeg havde spredte forhåbninger og forudagelser. Jeg båbede lidt da den også omhandlede Seylin at det ville trække det op da jeg ikke videre syntes det store om Emily.
Det viste sig jeg havde ret. Seylin træk det op. I sidste bog fandt jeg Emily lidt egoistisk, men hvor jeg håbede at det bare var hendes unge alder. Men i “de år” der er gået fiktivt mellem bøgerne har hun ikke udviklet sig meget men heldigvis udvikler hun sig en stor del igennem bogen, hvor hun så til tidst virker mere ligevægtig og mere voksen i det.

Hvis hjrterne skulle gives efter hendes del af historien ville den kun have fået 2 hjerter. Men med Seylins del og de mennesker og personers historie som han møder på hans vej trækker det bogen op på tre hjerter. Hans rejse var en del mere spændede og bød på flere opdagelser og flere bi-historier gennem de nye personer.

En af disse “Bi-historier” omhander den unge kvinde Sable. Bogen starter også med hende og det fangede virkelig min opmærksomhed. Det var spændende og man holdte meget med denne ødelagte kvinde. Hendes historie gav virkelig bogen et fedt perspektiv og løft i forhold til hvis hun ikke havde været med.

Seylin er en meget fin personlighed og man holder meget hurtigt af ham. Han er blød, modig og meget venlig over for alle og alt. Han er i bund og grund bare det man kan kalde elskelig.

Nu er jeg nød til at se om jeg kan låne den næste og sidste bog på biblioteket da denne bogs slutningen kunne give opstand til uro og spænding til fremtiden for de elskelige personligheder man har mødt igennem begge bøger.

Krigerkattene: Ild og Is

9788711320983_8f55b032-b26a-4d6c-9995-0fe50f9d79cb_large

Title: Kriger Kattene
Undertitle: Ild og Is
Forfatter: Erin Hunter
Bog Fra Serie: Krigere (Kriger kattene)
Bog i serie: 2

Hørt som lydbog.


♥ ♥


Min egen skrevne intro:

Ildhjerte (før Ildpote) og Gråstribe (før Gråpote) er nu blevet kriger i Tordenklanen. Skyggeklanen har fået en nu leder som ikke kan kaldes andet end grusom og jager en vindklanen på flugt væk fra dens egent territorium. Nu er det Ildhjerte og Gråstribes opgave at finde de forsvundne katte fra Vindklanen. Tiden er imod dem da de andre klaner har helt andre planer med det territorium som Vindklanen har efterladt.

Anmeldelse:

Nu ikke længere lærlinge men fuld ud krigerkatte er der frihed men dog også langt mere ansvar. Ildhjerte og hans ven Gråstribe finder ud af en kat ikke er hvad han giver sig ud for at være og en af deres venner er i fare. Samtidig har skyggeklanen fået en ny leder som bryder med alle love og stræber efter mere territorium.

Imellem klanerne går det ikke helt så godt og freden er skrøbelig. Med deres nye titler som kirgere i klanen har de meget mere bevælighed og frihed. Men Ildhjerte prøver stadig at overbevise klanen om at han er god kriger. Der er stadig nogle som ikke kan glemme han brugte hans første måneder i sit liv som kælekat ved tobenene.

Tigene bliver lidt mere alorlige. De er ikke længere kun er lærlinge men fuld ud gyldige krigere. Ting som de ikke var en del af finder de sig nu i handlingernes centrum.

Bogen er ikke lang dog når den var færdig syntes jeg der var sket meget. Men på den måde bogen er skrevet på og selve bognes stil gør at det nu heller ikke føles det ikke som om at bogen suser gennem handlingen. Den har sin egent naturligt flow.

Igen var denne bog, som den første også var det, en ernormt hyggelig bog.

Bogbloggertræf 2016

BB2016-Indbydelse-1BB2016-Indbydelse-2

Så kom det endelig! 😀 Kunne ikke kommed med sidste år så har glædet mig til dette års træf. 😀
Jeg har aldrig før været med men lyder som noget af en fantastisk dag. 😀

Jeg har allerede sendt min tilmelding afsted men venter blot på at blive bekræftet om jeg har fået en af disse 40 pladser. øj det er mange bloggere.  Håber jeg nåede at tilmælde mig i tide. ;D For glæder mig allerede til at møde de mange andre bogbloggere. 😀
Det så helt fantastisk ud de post jeg så hist og her fra sidste år. 😀

I kan finde mere info på facebook siden. 😀

A Court Of Mist And Fury

IMG_3170

Title: A Court of Mist And Fury
Forfatter: Sarah J. Mass
Fra serie: A Court of Thorns and Roses
Bog i serie: 2


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

Good. I was not good. Iwas nothing, and my soul, my eternal soul, was damned –
I tried to get my traitorous lungs to draw air so I could voice the word. No – no.
But I didn´t have to say it.
Thunder cracked behind me, as if two boulders had been hurled against each other.
People screamed, falling back, a few vanishing outright as darkness erupted.
I whirled, and though the night drifting away like smoke on a wind, I found Rhysand staightening the lapels of his black jacket.
“Hello, Feyre darling” he purred.

Anmeldelse:

Den første bog kunne godt stå alene, derfor fandt jeg først senere ud af at der var ment at det skulle være en serie på tre bøger. Men så snart jeg fandt ud af dette, glædede jeg mig, til denne, den næst bog. Da jeg fant den første bog mere en bare fantastisk og enestående var jeg nerøs for at den næste så også var lige fantastisk eller bedre. For en af tingene skulle den være, hvis den skulle leve op til den første bog.
Den mere end levede op til den første bog. Den gravede dybere i fortællingen, den forvandlede hvordan jeg så på den første bogs handlinger. Den ændrede alt. Den blev genopbygget for bunden min opfattelse af den første bog, blev genfødt stærkere og bedre, ligesom Feyre.
Med kerneessensen fra første bog bliver der gravet dybere med denne den anden bog og bygget meget mere til.

Feyre skal nu venne sig til sin nye krop som er fe og ikke menneske. Hun er omlavet, genfødt til et liv som fe, sammen med den mand hun elsker. Men tigene er ikke som de var før, og hun er ikke som hun var før “Under bjerget”. Hun er ødelagt. Hun får ingen søvn da onde drømme om blod og tortur plager hende, vækker hende og jager hende. Hun svinder ind lidt efter lidt, ødelagt af det mørke indefra som tærre på hendes krop og sjæl alt for hurtigt.

Sarah J. Maas skriver mere end bare fantastisk. Men bliver revet med, taget ved næsen. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig samtidig med at jeg gennem bogen på den mest fantastiske måde gennemlevde hele følelsesregistret fra enden til anden. Bogens tema og plot er så fantastisk godt gennemført. Et rigtigt eventyr der er gjort mere levende, dybere.

Det jeg mener om at der bliver gravet lidt dybere er at både handling, fortælling, personerne i bogen får en extra tand. Kendskabet til personerne bliver dybere og bedre. Man ser ting som man ikke ser før. Der er meget ere til fortællingen end Feyre lige ser. Og nu hvor man følger hende så dukker der overraskelser op hen af vejen.

Det er en så svær grænse. Jeg ville så gerne udbasunere hvor fantastisk denne bog er og hvor meget den uddyber den allerede fortælling og univers som man kender fra den første bog. Jeg har mest af alt lyst til at fortælle hvorfor denne bog var så fantastisk og hvor og hvorfor i bogen den var fantatisk.
Men dog vil jeg heller ikke ødelægge bogen for jer derude. Den skal læses og nydes. Med viden fra sidste bog skal man sidde tilbage og få denne WAUW følelse, man skal blive fanget af sidderne fordi man er nød til at vide havd der nu sker! 😀
For hvis jeg tænker over det hvis jeg vidste bare noget af hvad der skete i denne bog ville det have ødelagt overraskelsen og det fantastiske i de overraskelser der er.

Men jeg kan sige at jeg grinede og græd, jeg blev fornermet og følte helt med Feyre i bogen. Jeg var opslugt. Efter jeg havde læst bogen var jeg helt oppe af køre over FANTASTISK den var og hele den oplevelse det var at læse den. Havde den følelse at hvis jeg står stille vil jeg explodere 😀 (på den gode måde). Som ivrig læser gik jeg straks igang med at lede efter en dato på hvornår den næste vil udkomme. Det var ØDDELÆGGENDE! Hvordan skal jeg kunne holde ud at vente helt til 2017 for at læse videre.
En ting er hvert fald sikker. Så snart jeg kan, vil og skal jeg forudbestille den sidste bog!!!

Desuden har jeg hørt rygter om at de vil lave denne serie om til film! 😀 Hvis de følger plottet og det fantastiske ved bogen så vil den helt sikkert være et hit. Jeg håber inderligt fra mit egent stille sind at de vile have filmen i bogens ånd. Som jeg også syntes de gjorde det med Hunger Games (hvertfald den første film). Men lige meget om faren for at blive skuffet over filmen (som sker tit når en bog bliver til en film), glæder jeg mig til at se resultatet. 😀