Artens styrke

IMG_3535

Title: Artens styrke
Engelsk title: Lover Avenged
Forfatter: J. R. Ward.
Fra serie: Black Dagger Brotherhood.
Bog i serie: 7

Hørt som lydbog


♥ ♥ ♥


Skrevet into fra Goodreads:

“Phury kæmper med at acceptere sin rolle som primærhan,
og han hænger fast i sit stofmisbrug.
Samtidig driver han Cormia tilbage til De Udvalgtes Land
på trods af at tiltrækningen mellem dem vokser.

Først da Phury er ved at dø af en overdosis
og Broderskabet truer med at bryde forbindelsen til ham,
indser han at han må stoppe sine løgne
og se sin rolle i øjnene,
og han tvinges til at vælge mellem pligt eller kærlighed.”

Anmeldelse:

Denne bog er i realiteten anden del af sidste bog.
Normalt i denne serie er der en “historie” per bog hvor alle bøgerne tilsammen også giver en større samlede fortælling om hele broderskabet. Dog denne bog var mere en “anden del” af den sidste bog.

I posten jeg skrev til den sidste bog, at de tre ting jeg glæde mig mest af alt til at høre om i denne bog var:

  1. Der er kommet lyd fra Tohrment.
  2. Ondskaben har et nyt våben.
  3. Om Cormia kan banke lidt fornuft ind i Phury´s hoved.

Hvor jeg syntes at bogen dækkede perfekt disse emner og også afsluttede Phury´s hostorie.

Phury ændre sig ikke meget fra sidste bog til denne bog. Han er stadig tykpandet af sit egent selvhad og uegennyttighed. Dog er Cormia har fåret mere personlighed og lidt mere ben i næsen, stadig er hun stadig meget uselvisk. Hun er en karakter er der meget let at holde af. Men er nok også den mest skrøbelige af alle kvinderne som man hidtil har mødt igennem serien.

Ved siden af har John og hans venner deres problmer at slås med. Samt at Omegaen har nu skabt et helt nyt og overraskende våben mod vampyrene som tager form i en allerede kendt fælles fjende til John og hans venner.

Denne bog bære meget præg af at det er en anden del af sidste bogs handling hvor de hoved problemstillinger der blev sat for sidste bogs handling nu vil komme til en afslutning, løst eller ikke løst. Jeg syntes dog at denne bog og den sidste skulle have været en samlet bog. Der er normalt en begyndelse og en afslutning til hver bog men ved disse to bøger kan man bare sætte dem sammen som en lang lydbog og man ville ikke rigtigt bemærke det.

Jeg glæder mig meget til jeg får mulighed for at læse/ høre den næste bog da denne omhandler John. Opvokset blandt mennesker kender han ikke sin egen historie. John er let at holde af og det er lidt af et mysterium hvor han kom fra og hvordan han endte ved menneskene og ikke ved sin egen art. 🙂

Hjertets Udvalgte

IMG_3515

Title: Hjertets Udvalgte
Engelsk title:Lover Enshrined
Forfatter: J. R. Ward.
Fra serie: Black Dagger Brotherhood.
Bog i serie: 6


♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Phury har ofret sig for andre hele sit liv. Sin tvillingebror. Broderskabet. Og senest har han meldt sig som primærhan, hvis opgave det er at avle nye brødre og udvalgte. Men der er uforløste spændinger mellem ham og Zsadist, og Phury er som en fremmed for sin førstemage, den smukke udvalgte Cormia.

Phury bliver smidt ud af Broderskabet og hans verden ramler for alvor sammen. Han må tage sit ansvar som primærhan seriøst, og bliver nød til at udskifte sin førstemage. Men da udskiftningen er en realitet, begynder han at udvikle følelser for hende. “

Anmeldelse:

Fra sidste bog så man allerede små begyndende gnister mellem Phury og den udvalgte Cormia. De sidste par bøger har taget udgangspunkt i et “par´s” historie, med lidt side histoire om de andre brødre og hvad der generelt sker omkring dem. Men denne gang er det lidt anderledes. I sidste bog startede kun lidt historien mellem Phury og Cormia og denne bog har endnu ikke afsluttet deres “historie”.

Phury har indtil videre været en broder, der efter min mening, som man har sympatiserede meget med. Han er meget opofrende person og gør det bedste han kan for sine brødre og mest af alle hans tvillingebror, som han har taget sig meget af og endda også ofret sit ben for at redde. Men i denne bog syntes jeg at han er/har ændret sig ret meget. Efter at hans tvilling fandt sig sin mage Bella, har Phury også set sig varm på Bella og døjer med sin egen lille forelskelse og den fortrydelse og selvhad dette følger med sig.
Vi finder dog også ud af at selvhadet ikke var langt væk. Det har været der hele tiden men nu har nået svimlende højder.
Så på grund af hans egent selvhad gør ham rigtigt mange dumme ting. Som sårre dem omkring ham og ødelægger mangt og meget for ham selv.  Som man så som læser mere bliver irriteret over end man finder sympati for ham og hans situation. Sympatien lægger sig et helt andet sted, for den bordløbende broder der har mistet alt og man kun høre uendeligt lidt om, til den stakkels Cormia som er faldet for den selvhadende Phury som er for tykhoved til at se det, til John og hans venner som også har sin del af eventyr og ekspandere.

Men dog har jeg også igennem bogserien altid kunne forudse det meste. Hvor fortællingen stadig har givet spæding og romantik så har den dog været lidt forudsigelig hvor man var ret sikker på at det hele nok skulle ende godt, dog med nogle få undtagelser. Men jeg må indrømme at denne bog havde sin del af overraskelser, hvor eliminatorene (fjenden) selv kom med noget af en overraskelse.

Dog igen, så sidst i sidste bog var der et flash forward, som viste fremtiden som ikke blev realiseret i denne bog. Det betød at en konflikt / krise i denne bog blev sat i baggrunden af forfatteren, da man allerede ved hvordan denne konflikt vil ende. Denne krise optog meget Phury og var en stor del af hans bekymringer, men som ikke omhandlede ham, men anden af broderskabets brødre.
Det virker som om at dette flash forward blev brugt som en buffer. Da historien allerede har mange kritiske punkter og kriser i sig selv. Betød dette at netop denne krise blev lagt på hylden af læseren da man allerede vidste hvordan det ville ende.
På den ene side virkede det meget godt for historien da ellers jeg kunne forestille mig at fokus ville blive lagt alt for meget over på en anden broder istedet for Phury og hans historie. Men på den anden side gav det også et hint til hvordan Phury historie vil ende, så på den måde giver det lidt et forudsigeligt præg. Normalt ville jeg ikke syntes om et flash forward der afslørede så meget om et så kritisk emne dog vil jeg i dette tilfælde hælde til, at mene at der ellers ville have blevet lagt alt for stort fokus på en anden broder og derfor vige fra Phury historie.

Efterhåneden igennem denne bogserie har de enkelte bøger ændret sig fra at være en særegnede bog om et bestemt par, til at indeholde mere end bare en romantisk histoire. I starten irriterede dette mig men nu er jeg blevet helt glad for det. Specielt set i lyset af Phury som jeg ikke kunne lade vær med at bande over. Så var det godt at se andres perspektiv og derved også lægge dem lidt på hylden. For bogen ville nok ikke have været så lang hvis det kun havde handlet om Phury som har noget af en selvudslettende natur.

Men den var stadig i ånd med serien. Hvor kringen mellem vampyre og Eliminatorene er en spændende krig. Som det virker som om bogserien begynder lige så stille at have mere fokus på end romantik, som før var mere det sørre hovedelement i de første bøger.

“Side historien” om vampyren John er jeg begyndt at nyde efterhånden som jeg er begyndt at holde mere og mere af ham og heppe på ham.

Dog glæder jeg mig mest til næste bog af 3 grunde / spøgsmål:

  1. Der er kommet lyd fra Tohrment.
  2. Ondskaben har et nyt våben.
  3. Om Cormia kan banke lidt fornuft ind i Phury´s hoved.

Hvor den næste bog vil jeg høre på lydbog da der er så mange håndfaste bøger jeg gerne vil læse og som ligger og venter på mig i forhold til de forsvindende lidt lydbøger jeg har liggende ventende på mig. 😀

Men med hensyn til flash forward. Hvad syntes i om flash forward i serie og hvor meget det er ok at dette flash forward afsløre? 😀

Heksenat

1546023

Title: Heksenat
Engelsk title: A Discovery of Witches
Forfatter: Deborah Harkness
Fra serie: All souls Trilogy
Bog i serie: 1

Hørt som lydbog.


♥ ♥ ♥ ♥


Egen skrevene intro:

 Efter hendes forældre trakiske død da hun var lille har Diana Bishop prøvet at leve et normalt liv og så vidt som det var hende muligt hold magien fra livet, og efter hendes mening under kontrol.
Hun har taget sig en uddannelse med kryds og slange og blevet historisk forsker med enme i alkymistiske skrifter. En dag ved et sammentræf støder hun på et forhekset manuskript, som ser ud til ud over det normale menneskelige indhold indeholder langt mere end hun lige kan se. I sin iver for at være normal og holde magien ude af sit liv undersøger hun ikke det magiske ved denne bog. Hvad hun ikke ved at denne bog (Ashmole 782) har været forsvundet i århundreder og der er mange væsner som meget gerne vil havde fingrene i den. En af disse væsner er vampyren Matthew Clairmont som er forsker i genetik. Og mod deres vilje bliver de draget mod hiandenen.
Dette gør ikke situation bedre, da pardannelse mellem de overnaturlige arter er tabu og et råd af væsner ser sig nødsaget til at stoppe deres forhold.

Anmeldelse:

Historien finder sted i nutidens England hvor Diana Bishop oprindeligt kommer fra America. I dette univers er væsner/ overnaturlige skabninger en hemmelighed for det større antal af mennesker. De overnaturlige fortrækker at menneskene ikke finder ud af deres eksistens da menneskerne langt er i overtal.
De overnaturlige væsner balnder sig sjældent, stoler ikke på hinanden og ved ikke meget mere om hinanden end menneskerne ved om de pågældende væsner i overtro. Men kke desto mindre lever de side om side, forholdvis fredeligt men dog med noget mistro tilset hinanden.
Dette aspekt virker på meget meget troværdigt da vi i dag allerede ser skævt til hinanden på baggrund af “race”.

Diana Bishop bestræber sig på at være normal og undgår den lokale hekserede, til deres ærgrelse og protest. Hun bruger kun magi til nødsituationer derudover undertrykker hun og ignorere hendes magi. I hendes arbejde tager hun ære i at det hun har opnået i livet ikke kommer af magi men af hendes hårde arbejde.
Hun er en kvinde i kontrol med hendes liv, hendes arbejde og omverden. Hun elsker hendes rutiner og den kontrol hun får fra dem af sig selv.
Gennem bogen bliver hun mere “sig selv”. Hun bliver stærkere. Hvor jeg mener at kontrol over sig selv i en hverdag lavet i rutiner ikke er rigtigt styrke. Det er en værn mod det man ikke kan kontrolere. Men efterhåneden bliver hun skubbet ud af hendes rutiner og den hverdag hun har opbygget sig og sammen med en indre styrken finder hun også sig selv. Hvor hendes store nysgerighed er prikken over i´et over en helt igennem dejlig karakter.

Men med hensyn til hendes romantiske enme Matthew Clairmont, ved jeg til tider ikke helt hvad jeg skal syntes om ham. Dem sammen er perfekt. Dog virker ham til tider meget kontrollerende af alt og alle. Dette er et karaktertræk som jeg nok har svært ved at forlig mig. Da det lidt enerådige ved det kontrolerende element godt kan blive lidt farligt. Sepcielt når han holder hemmeligheder fordi han mener at det behøves hun ikke bryde hendes hoved med. Hvor kontrol fejlagtigt bliver overført til beskyttelse.
Derudover kan jeg godt lide ham som karakter, men nogle gange overskygger hans hang til kontrol over alt og alle så meget at jeg bliver i tvivl om jeg kan lide ham. Men der har vi så Diana til at sætte ham på plads.

Men noget som jeg elsker ved denne bog, som er en del at Matthew kommer med, er genitik spørgsmålet med hensyn til de overnaturlige. Kan simpelthen ikke stå for når det overnaturlige og videnskab bliver smedet sammen. Syntes det er en extremt fin sammenbalnding. At man ikke blot får af vide at sådan er det bare, men at personerne i bogen selv prøver at finde logiske slutninger og forklaringer. 😀

Når jeg vælger en lydbog tager jeg efter hvad ser spændende ud, of course, jeg kikker ikke efter hvor lang tid lydbogen tager, da jeg selv mener det er ikke vigtig information da nogle lydbøger aligevel flyver afsted. Men denne bog. Trods den var god og spændende troede jeg på flere tidspunkter at “så nu er der nok ikke meget tilbage af den”. Men nej den fortsatte til min egen forundring. Bogen har denne fantastiske egenskab at der er flere “toppe” på spændingen hvor man som bogelsker måske nogle gange bliver for vant til at mange bøger bygger op til en spændings top. Efter kikkede jeg også på hvor lang tid denne lydbog varede og det var også imponerende nok 26 timer 37 minutter.

Det var en dejlig historie og univers og der vil ikke gå meget lang tid før jeg kaster mig over den næste lydbog i serien. Specielt fordi jeg ved der er et lille twist i handlingen/ universet i den næste bog. ;D
Jeg vil ikke her fortælle hvad det er da det ikke skal ødelægge en overraskelse i denne bog. Men jeg nævner det til postet når jeg har hørt den næste bog. ;D

Har i læst/ hørt denne bog? Hvad syntes i om den? 😀

Soulless

Denne bog valgte jeg at læse i sammenhæng med flyvehjørnets læseudfordring. Dette er skabt af to bloggere fra henholdsvis bloggene; “Flyv med mig” og “Boghjørnet” som tilsammen har gevet de månedlige læseudfordring som jeg følger hver måned. 😀

Denne Juni måned lød læseudfordringen på:

“Læs en bog der indeholder overnaturlige væsener.”

Det var mere end perfekt. 😀 Jeg havde allerede mange eventyrlige bøger, som havde overnaturlige væsner i, som jeg godt kunne tænke mig at læse lige for tiden. Desuden på daværende tidspunkt var jeg allerede ved at læse nr. 7 i en bogserie Temeraire og høre en lydbog som også rummer de overnaturlige.
Men bestemte mig for det ikke skulle være nolge af disse. Det skulle være en bog valgt for denne læseudfordring. Og bestemte mig for denne bog som jeg har fået anbefalet af flere og læst godt om rund omkirng på nettet. Dog af en eller anden grund ikke var gået igang med endnu. 😀

IMG_3474

Tttle: Soulless
Dansk title: Sjælesluger
Forfatter: Gail Carriger
Fra serie: Soulless
Bog i serie: 1


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“Sjælesluger er vampyrernes udtryk for de sjælløse. Hvis en sjælløs rører en overnaturlig, vil det neutralisere dennes overskud af sjæl og gøre dem menneskelige i berøringsøjeblikket. Alexia Tarabotti er registeret sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige).
Men det er ikke det værste. Derudover er hun halvt italiensk, intelligent og rapkæftet – hvilket ikke passer sig for en kvinde i 1800-tallets overklasse.
Hendes mor har derfor opgivet at få hende gift.
Efter et uheldigt sammenstød med en vampyr til et bal hvirvles hun ind i mystiske begivenheder, og på trods af at BRU gør sit bedste for at beskytte hende, befinder hun sig snart i livsfare…”

Anmeldelse:

Historien finder sted i den Victoriatidens London. En spiciel tid som af mange vil blive beskrevet fantastisk. Når jeg tænker på stedet og tiden ser jeg lidt forskellige billeder for mig. Hvis jeg tænker på selve byen maler det sig et billede af aften, tænte gadelygter som manuelt skal tændes en efter en. Hestevogne her og der, nogle ejet og nogle nogle der venter på kunder at køre rundt med. Farvet gå af natten er farverne dæmpet og følelsen er lidt klaustrofobisk med alt det sten som omgiver en. Tøgen kryber om vognenes hjul og menneskers ben og slæber sig omkring hjørner og gør luften fugtig. Et billede hvor historien om doktor jekyll mister hyde ville passe perfekt ind.

Andre billeder kommer også op som på ingen måde passer til det første lidt dystre billede. Fine sture med fine klædte mænd og kinder. Lyset er lettere orange i aftnen og passer perfekt til alle de farver som kvinderne klæder sig med. Små maddere beklæder et bord og der summer af snak. Eller en park med skyggefulde træer som damer arm i arm slentre igennem med deres fine parasoller i deres spaserdragter.
Så man kan sige at jeg har en lidt blandede billede af London i den tid.

Bogen passer perfekt ind i dette univers. Hvor jeg finder det noget så fint at de overnaturlige er kendte for den almindelige menneskelige befolkning. Struktren mellem mennesker og overnaturlige er perfekt lagt/ sat og virker meget sandsynlig. Hvis nu at det var tilfældet med overnaturlige i det daværende England.

Hovedpersonen Alexia Tarabotti er rapkæftet og modig og er derfor i hendes families øjne umulig at få gift bort. Efter det menneskelige synspunkt er hun en gammel pebermø, i den meget gamle alder af 26 år. Hvor selvom hun virker stærk og ligeglad med hvad andre tænker om hende, omkring hende, er hun i virkeligheden ikke så ligeglad aligevel. Dog er hun meget ligeglad i forhold til den tid hun lever i dog har jeg set større ligegyldighed overfor andres mening ved andre heltinder. Dette ser jeg langt fra som et dårligt karaktertræk da virker meget mere naturligt og realistisk. Men for hendes tid var hun noget af en kvinde at sluge. Bogen beskriver hende således:

“Miss Tarabotti var ikke en at livets udvandede kvinder – faktisk var hun snarere det modsatte. Mangt en herre havde sammenlignet deres første møde med hende som at tømme et glas meget stærk cognac i den tro at det var æblejuice – hvilket skulle betyde at hun var yderst overraskende og tilbøjelig til at efterlade én med en udtalt svidende fornemmelse.”

Dette skiltre meget godt både den fantastiske humor som denne bog byder på og hvordan hun er set på af hendes familie og mange andre menneskelige mænd. Og hvis i nu sidder og tænker at det lille “at” i første linje lidt irritere jer så er dette ikke det eneste sted hvor det ikke er helt rigtigt med grammatikken. Men jeg fandt også en stavefejl eller to. fx. stod der “solforskyldte” i stedet for selvforskyldte. 🙂
Normalt ville jeg ikke hænge folk ud for nogle små fejl, da jeg slev laver rigeligt af dem ;D, men som ordblind hvis jeg finder nolge af og til kan jeg ikke lade vær med at tænke hvor mange der egentligt er. Da jeg selv har en del svært ved at finde disse fejl. 🙂
Ud over det er bogen fin let læselig og har det mere formelle sprog når personerne i bogen snakker til hinanden. Med De og Dem. Dette finder jeg noget så uhyrligt fantastisk. 😀

Som noget andet ud over de overnaturlige er Alexia Tarabotti mere eller mindre det modsatte af overnaturlige. Hun er fornaturlig. Dette betyder at hvis hun berører en overnaturlig udligner hun deres overnaturlighed. Det vil sige at de bliver “til mennesker”. Det overnaturlige forsvinder ved berørering med hende. Igennem tiden har hendes slags fået en del kælenavne / øgenavne. Hvor hun helt og holdent fortrækker at vlive kaldt for en fornaturlig. Nogle overnaturlige er derfor ikke helt vilde med at være i selvskab med hende.

Denne bog var helt bestemt god og spændende. Humoren og selve tiden og universet bogen er skrevet i er dejlig. Jeg elsker aspektet af at hendes evner og selve tiden som historien finder sted i.
Jeg skal helt bestemt læse videre i denne dejlige bogserie. 😀

Nyt på reolen Juni Shoppetur

nye bøger nuni

Hej alle sammen. 😀 Jeg har for nogle få dage siden været ude og shoppe. Som de fleste bogeleskere kunne jeg ikke dy mig i at gå ind i en bog butik 😀 eller to, eller måske flere ;D. Hvor jeg kikke på alle de fantastiske bøger som godt kunne tænke mig og endte med faktsik at kunne begrænse mig, utroligt nok, ;D og købte 2 bøger. Den ene som en bog nummer 2 i en serie hvor jeg allerede har den første på reolen. Desværre er denne meget langt fra at være i den samme størrelse som den første bog. 🙂 Men det går nok. 😀

Den anden bog har jeg set nogle andre setder på nettet og hørt så meget godt om den også at den var en perfekt sommerbog. Denne glæder jeg mig meget til at læse. Men jeg er ikke helt sikker på om jeg skal læse den nu eller først læse den på den/en planlagt ferie her i sommerferien? 😀

Men begge pryder nu min reol så fint og begge glæder jeg mig til at nyde. 😀

Crucible of Gold

Crucible of Gold

Tttle: Crucible of Gold
Forfatter: Naomi Novik
Fra serie: Temeraire
Bog i serie: 7


♥ ♥ ♥ ♥


Egen skrevne intro (pga. manglende bagsidetekst):

Efter alle deres eventyre er de nu udstillet i Sydney da England ikke vidste helt hvor de ellers skulle placere dem. Eftersom de ikke kan skille dem af, hænge dem, eller lade dem være på Engelsk jord og i hærden som intet var hændt. 

Englands drager var frygtelig syge af en sygdom som kun drager fik og døde af i hobetal. De fandt en kur og redde mange restende dødelige syge drager. Men som en list lod England en Fransk tilfangetagende syg drage flygte hjem for bevist at smitte de franske drager i håb om at deres drager vil omkomme og derved svække Napoleon.
Temeraire så dette foretagende som ikke andet end frygteligt og insisterede at også bringe dem kuren. 

Set på som forrædere fordi de bragte kuren til Fankrig for at redde mange drageliv. Men også helte fordi de vendte Napoleon invaderede England og derved også reddede England. Er de nu hensat til at lave i Sydney.
Men igen er der brug for dem i Englands tjeneste for igen at spille en rolle i denne langvarige krig.

Anmeldelse:

Det er helt svært at skrive om disse bøger. Der sker så meget igennem bare en bog og jeg vil ikke sige for meget som vil ødelægge bogen. Samt så er der så meget fantastisk man gerne vil fremhæve men som igen kan ødelægge ligt af læseoplevelsen. 🙂 Det er en svær balance og jeg håber ikke jeg siger for meget med denne anmeldelse. 😀

Det føles som meget lang tid siden jeg læste om Temeraire som blot en nyudklægget lille drage ballademager. Igennem bøgerne er der sket så meget. Og sidste bog sluttede mere end deprimerende. På vej til et liv i exil, taget af rang, ære og midler.
Lang væk fra krigen og det hele taget alt andet er de ved at gøre sig det behaligt i Sydney. Hvor Temeraire også er godt på vej til at være færdig med hans helt egen pavilion.

De er der på grund af deres forræderi i at give kuren videre til de franske drager, til en sygdom som nok ville have udryddet de fleste af de franske drager. Men senere vist sig som helte og alt for værdifulde til at henrettet da England bliver invaderet af Napoleon Bonaparte.

Men der er brug for dem igen i tjenesten. De får deres rang tilbage for igen at træde til i tjenesten, i kampen, i krigen mod Napoleon Bonaparte.
Deres mission er at tage til Rio og forhandle med det Afrikanske folk (Tswana) som har sluttet sig til Napoleon med det formål at hente det familie og mennesker der er blevet stjålet fra dem via slavehandel.
Men stadig set på som forrædere, vil det så blive som før?

Så afsted tager de sammen med Iskierka, Kulingile tager Temeraire og Laurence afsted på drage transporten “Allegiance”. 

Større og mindre ulykker ændre deres kurs og de havner på ukendt land. Ignnem bøgerne har de været på mange eventyre og set mange lande og deres kulture som er vidt forskelligt ikke kun set for et menneskes syspunkt. Men andre lande har også andre syspunkter i forhold til drager.
Hvis man bare ser på England og Kina som kulturelt med drager så ligger de i hver sin ende af skalaen. England som mere ser som drager mere eller mindre som store snakkende heste som kan ejes og bruges som forgodtbefindende. Ser Kina drager som ligeværdige individer, hvor mennesker og drager begge arbejder og lever side om side.

De ender i et helt nyt land med en helt anden kultur. Det er Sapa Inca folkets land. Her lever mennesker i familier/ stammer, både større og mindre hvor det er en ære at have en drage som en del og øverest i stammen.
En plage har gået gennem landet og efterladt ikke mange overlevende mennesker tilbage. Det betyder at ikke alle drager har en stamme og nogle har mistet hele sin. Så landet er mere eller mindre styre af drager som beskytter nidkært over sin stamme da manglen på mennesker gør at drager stjæler mennesker fra hinanden.

I denne bog stødte jeg også på den bedste beskrivelse hidtil på forholdet mellem en drage og dens kaptajn. Da de møder dette folk ser det for første øjekast ud som om det er dragerne som holder mennesker som slaver. Men efter bedre inspektion er ejerskabet på begge sider og er mere som en familie hvor det for dragerne er mere ødelæggende at miste bare et af deres mennesker.

” “It is not exactly slavery, though.” Temeraire said. “You would not say that you were a slave, after all, only because you are mine”.
It was some time since Laurence had considered himself entitled to demand Temeraire´s obedience, which otherwise might have enabled him to explain the contradiction easily; and on the face of it, he realized in dismay, the relations between captain and beast could with more rationality be given the character of possession by the latter, than the former.”

Relation mellem drage og menneske er ikke at det er bestemt at den ene har mere at sige over den anden. Men mere et sammenlevelse hvor de begge ejer hinanden. De høre sammen. Hvor det nok er mere end dødsensfarligt at tage en drages menneske fra dragen. For i det tilfælde vil der ikke være meget logik end tilintetgørelse at regne med fra dragens side.
Men med dette nye land og denne nye kultur giver dragerne noget at tænke over i forhold til deres menneske og deres held. Samt får de rigligt travlt med at passe på de sømænd de har med for at andre drager ikke snupper af med dem under deres næse. Men det er ikke deres eneste problem. Frankrig er allerede posterede i landet og i gang med at gøre dette folk og dets drager til deres allierede. Derved er de nød til at blive for selv at gøre et indtryk.

Kulturen og hvordan denne får både drager og mennesker til at tænke over deres egen situation er fantastisk.

“This wretched country cannot be a good influence: we may count ourselves lucky if Temeraire don´t go home thinking dragons ought to have men and not just votes.”

Jeg syntes det bestemt er fantastisk når de er ude og se verdenen og opdager nye kulture og måde at leve på. Det er så fantastik at læse om hvordan forfatteren har strikket drager ind i andre kulture som så giver en helt ny og anderledes kultur.

Samt har denne bog en fantastisk balance mellem synsvinkel fra drage og menneske perspektiv. Da den skifter mellem Laurence og Temeraire. Da jeg må indrømme at jeg finder dragernes måde at tænke på meget forfriskende og til tider den mest positive.

Efter den sidste bog er der sket meget, og jeg er meget glad for at se igen i auktion og tilbage i tjenesten. Igen er de ude på fantastiske rejser og hæsblæsende eventyre igennem forskellige lande og kulture. Hvor der mest fantastiske er at det hele bliver kædet sammen til et større helhed.

Der går nok ikke lige så lang tid til jeg tagr fat i den næste bog som det har taget mig at tage fat i denne bog. 😀