Råddenskab

Title: Råddenskab
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Siri Pettersen
Bog fra serie: Ravneringene
Bog i serie: 2

(bog fået ved bogbloggertræf 2016)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Forestil dig at leve som jaget vildt i en fremmed verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. At dine eneste allierede er en menneskejæger og en ligfødt – og at det samtidig er nu, du må sande, hvem du i virkeligheden er.

Hirka er ikke længere i Ymslanda. Turen gennem Ravneringene førte hende til vores verden, hvor hun for første gang befinder sig blandt folk, der er haleløse ligesom hende selv. Alligevel har hun aldrig følt sig mere fremmed. Samtidig gnaver savnet i hende, savnet efter Rime og den verden, hun har forladt. Men alt dette blegner, da hun langsomt forstår, hvem hun er, og hvilken betydning hun har. Kilden til råddenskaben har tørstet efter frihed i tusind år. En frihed, som kun Hirka kan give”

Anmeldelse:

Vores heltinde er nu i vores verden og hvor jeg havde troede at tiden ville passe sammen med den verden som foregik i forrige bog så tog jeg fejl. Hun ankommer i vores verden som den er den dag i dag.
Hvis man kigger på de to verdener som de bliver beskrevet bliver Ymslanda utroligt meget mere smukkere. For hvor hun før levede i en verden fyldt af dyreliv og planter ser hun nu døde skove uden liv. Vandet og maden smager mærkeligt og på den dårlige måde og vores verden bliver beskrevet som døende.
Hirka har svært ved at finde sig tilrette i hendes nye verden og de mærkelige skikke som hendes art har.
Selvom der er mange flere folk omkring hende nu er hun meget mere alene i verdenen.

Hendes håb var at komme til dette land for så endeligt at finde sin “rigtige” familie, men verdenen er ikke lige så enkelt på denne side og hun kan heller ikke sproget. Denne verden er skræmmende på en helt anden måde.

Bogen skifter som den sidste lidt i perspektiv fra kapitel til kapitel. Hvor i sidste bog var det fåtallet af kapitlerne som ikke fulgte Hirka er det nu en god blanding mellem vores verden og Ymslanda, hvor ved den sidstnævnte så følger man Rime. Denne udvikling fungere aldeles godt, fordi man samtidig også kan følge med i hvordan det går den anden verden uden Hirka mere i den.
Rime uden Hirka er en katastrofe uden lige og der er mange gange i løbet af bogen jeg har knurret af frustreret arrigskab over ham.

Alle i bogen har sin egen dagsorden og det er meget svært at vide hvem man kan stole på og hvad der er rigtigt. Har kommer bogen ikke langt fra virkeligheden, hvor der er gråzoner som hver enkelt skal definere for sig selv til hvad de mere er rigtigt og forkert.

Kærlighed er svær og nogle gange hjerteskærende men jeg syntes at bogen beskriver kærlighed super fint med dette lille citat fra bogen:

“Hirka holdt sig for hunden. Kæreste Rime. Hendes helt. Hendes idiot.“

Alle laver dumme ting men når du elsker et andet menneske så kan du græmmes over deres tåbeligheder og samtidig ikke kan lade vær med at smile mens kærligheden til dette tåbelige menneske varmer dig. Sikke en idiot, men min idiot. xD

I starten af bogen var jeg lidt ev til mode. Hovedpersonen havde efterladt alt hvad hun elskede og på en måde er det så en helt ny start på en bog. Men det var sjovt at læse om de ting som var forskelligt fra de to verdener som mødtes og hvor de så også kolliderede ikke så heldigt igen. Denne anden bog bød på mange overraskelser og spænding at jeg sammen med mine studiebøger bestilte den tredje bog med hjem. Jeg glæder mig til at læse vider og se hvad den sidste bog i serien vil bringe med sig.

Hæklet Orkide og grydelapper

Så vil jeg lige dele to kreative ting som jeg i den sidste tid har lavet. 😀

Igennem sommeren har jeg hæklet på en Orkide til et kært svigerfamilie medlem som jeg troede helt bestemt ville blive glad for en blomst som aldrig vil dø men for umindelige tider altid være som den er. Det betyder også at den har været færdig længe men var nødt til at vente til at fødselsdagen var holdt inden jeg viste den på nettet.

Den er lavet af hæklet blomsterblade, hvor det yderste af dem er der hæklet ståltråd sammen med for at bladene kan holde deres form. Stilken er lavet af ståltråd og blomstertape/plantetrappe. Hele stilken holdes solidt lige af en plantepind som er stukket ned med singlen i ler. Toppet med pyntesten. Den meget lille og søde urtepotte som det hele står i har jeg fundet i den mest charmerende butik i odense som har de mest finurlige ting. Det er en af de butikker som er alt for farligt til daglig at gå ind i, hvert fald for ens pengepung. Jeg var desværre syg og kunne ikke komme med til selve fødselsdagen for selv at være der og give hende den. Hvad ellers glædet mig til at give hende den så det var en værre skam. Men fik af vide at hun blev meget glad for den.

Selve opskriften fandt jeg via ravelry.com som førte mig til denne hjemmeside (tryk her for link), og er ikke voldsom svær, specielt ikke med de fine videoer som også findes på siden hvis man bliver i tvivl om noget i opskriften. Dog er dette lille projekt tidskrævende og kræver mere end blot garn og hæklenål.

Se billedet øverst og lige neden for.

Det andet projekt er et jeg fandt i Netto. De havde hæklesæt så man kunne lave grydelapper, karklude eller viskestykker. Alt efter hvad man lige valgte at hækle. Der var garn, hæklenål (dog var den meget blød og bøjende) og opskrift til alle disse ting. Jeg købte 3 sæt til mig selv og 2 til min mor fordi hun gerne ville lære at hækle og havde udtrykt at hun gerne ville starte med at lave grydelapper. Grydelapper blev det så, også fordi at mine var utrolige gamle, grimme og ikke særlig lækre mere.

Opskriften er forholdsvis let og enkelt. Med to sider som til sidst bliver hæklet sammen. Man arbejder mest i stangmasker.

De er utrolige gode. Meget bedre end de gamle som var købt i Ikea. De er meget mere bøjelige og derfor er det lettere at tage fat i ting, hvilket giver et bedre greb og man skal holde betydeligt meget længere før man begynder at overhovedet kunne mærke man holder på noget varmt!! 😀 fantastisk!

Og for dem som tænker hvilket slags garn skal man så bruge for der er ret meget forskel på garn og hvor lidt / meget de ledere varme og går i brand. Ja så er dette garn 50% bomuld og 50% bambus og passer til en hæklenål nr. 3-3½.

Odinsbarn

Title: Odinsbarn
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Siri Pettersen
Bog fra serie: Ravneringene
Bog i serie: 1

(Fødselsdagsgave 2016)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Forestil dig at mangle noget alle andre har. Noget som beviser, at du hører til i denne verden; noget så vigtigt, at uden det, er du ingenting: En pest, en myte – et menneske.

Som ung opdager Hirka, at hun er et odinsbarn – en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere, hvem hun er og er tilmed på flugt for sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe.”

Anmeldelse:

Jeg virkeligt glædet mig til at lade mig blive fortryllet af denne bog. Jeg havde læst bagsideteksten på den næste bog i denne serie og syntes den lød utrolig spændende, men blot for at finde ud af at det er anden bog i en serie. Så denne første bog kom på min ønskeseddel sammen med mange andre ting og bøger og jeg var så heldig at blive overrasket med den til min fødselsdag. Det var så i 2016 og min fødselsdag nærmere sig igen allerede. Tiden flyver. Men nu havde jeg endelig tid til at kaste mig over denne faktiske ok tykke bog.

Det første indtryk af bogen var forvirring. Af den bevidste slags fra forfatterens side. For læseren bliver som smidt ind i handlingen og hverdagen for hovedpersonen. Som om alle de ting som bliver sagt og sker er helt normale og selvfølgelig forstår vi referencerne. Men det kommer man efterhånden til som man kommer frem i handlingen. Men man skal lige finde ud af hvad der sker og hvorfor. Denne effekt virkede meget godt for bogen, uden at tingene og personerne omkring i handlingen bliver over- forklaret eller under- forklaret. Men føler ikke den kendte træthed ved at blive forklaret hvert eneste græsstrå, faktisk tværtimod. Først forvirring men tingene vil naturligt blive forklaret af handlingen så man sidder heller ikke med følelsen midt i bogen og stadig ikke forstår hvad der foregår.

Verden er præget af det bogen har taget et pift fra den gamle oldnordiske mytologi som giver en utrolig stemning til universet.

Hovedpersonen Hirka laver forholdsvis isoleret fra landsbyen hun lever i. En del tillært men også fordi hun er lidt anderledes end de andre. Hun mangler en hale. Hun er stærk, modig, nogen gange overmodig, stædig og har et temperament. Men hun er også meget loyal, og med sin oplæring fra barns ben i lægekunsten og urter har hun et stort ønske om at hjælpe folk, Hun har i virkeligheden et stort hjerte men folks mistro og vrangen af hende på samfundets bund har gjort hende mistroisk over for andre og lader ikke alle komme hende for nær.

Jeg kan godt lide at til forskel for mange andre bøger så er hun ikke speciel på den fantastiske måde. Hun har sine fejl og hun er anderledes end alle andre og gennem handlingen finder hun ud af hvor meget anderledes og så alligevel ikke. Men hun har ikke flere eller mægtigere evner end andre, tværtimod så ser hun mangle mangler i forhold til dem omkring sig. Hun er speciel på mange områder men det er ikke sådan at hun bare er fantastisk eller verdens frelser. Hun er bare Hirka.

Denne episke fortælling er barsk og handler for sin vis om råddenskab. Hvor vil du finde råddenskaben? Den er præget af at Hirka i virkeligheden kun er 15 men finder sandheden om sig selv. En sandhed som både hendes far og hende selv er sikre på faldt andre for øre vil koste hende livet. Hvem hun er og hele hendes verden bliver taget fra hende, som om hele hendes tilværelse var røg, en illusion og nogen har pustet til hende og nu ser hun klart, men ved ikke helt hvad hun skal gøre med sandheden om sig selv med frygten hængende over hendes hoved, hvis nogen andre ser sandheden som nu virker så påfaldende og at det vil fratage hende alt.

Jeg fandt nogle stavefejl i bogen. For mig betyder det ikke så meget, jeg er vant til dem. Men dem jeg fandt er jeg nu også ret sikre på er trykfejl fordi de var så åbenlyse og ud fra sammenhængen var det indlysende at der var ment at der skulle stå et andet ord som var blevet ændret til noget helt andet ved en måske lille slåfejl.

Jeg var ikke helt tilfreds med slutningen men jeg har en anelse om at den næste bog kommer med både forklaring og endnu mere spænding og mystik, som hænger sammen med denne slutning.
Universet er lidt barsk men fantastisk på sin egen måde. Denne verden er på sin vis mere simpel på sin kontante hårfine måde men alligevel levende og smuk. Og befolkningen er som mennesker er flest og forskellige. Fortællingen er spændende og jeg nød den virkelig, med de overraskelser som bydes en 15 årig pige i en verden som hun skal overleve i, de ting hun endnu ikke kender, de erfaringer hun fornøden til at få. Bogen er malende og godt skrevet. Så glæder mig allerede til at kaste mig over den næste bog.

Ønskemageren

Title: Ønskemageren (engelsk title: The Wish Granter)
Forlag: Turbine
Forfatter: C.J. Redwine
Bog fra serie: Ravenspire
Bog i serie: 2

(Bogen er sponsoreret af Turbine)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Legenden siger, at Ønskemageren er en magtfuld magiker, der kan få dine inderste ønsker til at gå i opfyldense. 
Men den fortæller intet om, at efter 10 år vil han vende tilbage Efter din sjæl…

Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Som uægte tvillinger af den afdøde konge af Súmdraille må de nu træde til, og Thad bliver indsat på tronen. Men langsomt går det op for Ari, at det aldrig var hendes brors skæbne at blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn, Alistair Teague, der har lokket Thad til at opgive både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl…”

Anmeldelse:

Det første som er utroligt dejligt er at bagsideteksten ikke fuldstændig spolere hele plottet i bogen som det var tilfældet ved sidste bog.

Sammen med bogen kom så materiale lidt til at kunne brodere sit egen bogmærke. Ideen er så fantastisk sød og jeg havde heldigvis nogle flere farver af garn til brodering fra et flygtigt projekt som jeg ikke kan huske hvor endte henne. På billedet øverst kan man se bogen, planen for broderiet og selve broderiet. Jeg kom til at brodere på den forkerte vinkel/ende. Fordi den ene side er længere end den anden og jeg var nød til at lave lidt om på mine planer, dog heldigvis ikke meget. Nu ved jeg hvorfor jeg ikke kunne huske det gamle projekt. Det bliver ikke min fritidsinteresse at brodere. broderigarnet blev ved med at lave knuder på sig selv og i det hele taget tog en krig at få det til at gøre som jeg gerne vil have det til. Resultatet er var jeg faktisk glad for. Bliver ikke bedre. Så jeg tog bogmærket jeg havde brugt indtil videre i bogen og smed mit nyligt færdige broderi ind i stedet for. Ideen med at man kunne brodere sit egnet bogmærke er vildt hygsomt, men når man har broderet på stykket er det alt for tykt til at fungere optimalt som bogmærke. Som i kan se på billedet nedenunder.

Som dens forgænger så kan man ikke forvisse sig om karakterernes sikkerhed. Farerne er virkelige og karaktererne kan dø. Men hvad denne bog har som dens forgænger ikke havde var et fint tempo, det virkede ikke som om man hastede afsted til slutningen eller skyndte over passager som kunne være pinlige eller intime. Det fik også bogen til at virke meget længere når den i virkeligheden faktisk var nogenlunde på samme sidetal som den første bog.

Man får lidt indblik i forrige bogs karakters videre historie gennem den nye hovedperson som faktisk ikke kender dem andet end som de roller som de spiller i deres respektive lande. Hvilket giver læsere som havde ønsket mere fra sidste bog stadig en mini fortsættelse ved at de ved hvad der videre er hændt de personer som vi fulgte i første bog. Ved den nye bedre hastighed har man nu bedre tid til at hæfte og investere i de nye hovedpersoner og jeg følge klart mere følte at jeg gennem historien kom i højere grad til at lære karaktererne mere personligt at kende og derved også komme til at holde mere af dem.

Denne bog tager nogle små ting og elementer fra eventyret om Rumleskaft, ligesom sidste bog også indeholdte elementer fra en af de gamle eventyr. Jeg elsker dette aspekt fordi man selv sidder og leder efter ligheder og de små ting som kommer fra det gamle eventyr. Hvor Ønskemageren i dette rige er det “væsen” som har magi i sig og som navnet antyder kan opfylde ønsker mod betaling, men betalingen kommer aldrig den som ønsker til gode, Ønskemageren vinder altid på de aftaler som han laver. Resten af karakterne er almindelige mennesker. Dette er også et stort skift og jeg var lidt ærgerlig over dette i starten fordi den sidste bog som jeg ikke syntes er skrevet lige så godt som denne, var der mennesker som kunne forvandle sig om til drager og selve hovedpersonen kunne udføre magi. Jeg kan godt lide magi og fantastiske ting. Men det kom jeg faktisk meget hurtigt ud over, fordi jeg meget hurtigt kom til at holde af de to hovedkarakter rigtigt meget.

Ari er som en tromle når hun har fået noget i hovedet. Den plan er ikke noget hun ønsker at gøre men mere en pæn måde at fortælle hvad hun allerede har tænkt sig at gøre. Hendes kærlighed til hendes venner og familie er der ingen grænse for og hun vil gøre alt for dem hun elsker. Og hun har en stor kærlighed til mad. Mad er ikke noget som er der for at man skal overleve, nej  det er der for at nydes og opleve nye smagsindtryk. Elsker hendes tankegang og kan så meget relatere til den. På et tidspunkt i bogen hvor hun fik af vide at hvis der gik noget galt så skulle hun løb og blive ved med det væk derfra. Derefter kommer det nedenstående citat som er hendes svar:

“Hun så ned på sine runde former “Jeg er ikke den store løber””

-Sitat side 173.

Jeg skreg af grin. Kan så meget relatere til dette. xD Jeg vidste lige præcis hvad hun følte i det øjeblik. xD

Og så er der Sebastian som har mange ar på sjælen som er så heldig at få arbejde på slottet. Han er modig men dog reserveret. Han bryder sig ikke så meget om andre mennesker og vil helst holde sig for sig selv.

I forhold til den første bog i serien var denne på ingen måde kun en hyggebog. Jeg blev fanget af den og handlingen har flydende med mange spændende elementer. Jeg glæder mig til at læse videre med denne serie. Jeg håber lidt at man også for et lille indblik i Ari og Sebastians liv efter alt dette som man gjorde for forrige bogs karakter i starten af denne bog. Samt så glæder jeg mig til at finde ud af hvilket gammel eventyr som præger bogen.