Råddenskab

Title: Råddenskab
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Siri Pettersen
Bog fra serie: Ravneringene
Bog i serie: 2

(bog fået ved bogbloggertræf 2016)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Forestil dig at leve som jaget vildt i en fremmed verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. At dine eneste allierede er en menneskejæger og en ligfødt – og at det samtidig er nu, du må sande, hvem du i virkeligheden er.

Hirka er ikke længere i Ymslanda. Turen gennem Ravneringene førte hende til vores verden, hvor hun for første gang befinder sig blandt folk, der er haleløse ligesom hende selv. Alligevel har hun aldrig følt sig mere fremmed. Samtidig gnaver savnet i hende, savnet efter Rime og den verden, hun har forladt. Men alt dette blegner, da hun langsomt forstår, hvem hun er, og hvilken betydning hun har. Kilden til råddenskaben har tørstet efter frihed i tusind år. En frihed, som kun Hirka kan give”

Anmeldelse:

Vores heltinde er nu i vores verden og hvor jeg havde troede at tiden ville passe sammen med den verden som foregik i forrige bog så tog jeg fejl. Hun ankommer i vores verden som den er den dag i dag.
Hvis man kigger på de to verdener som de bliver beskrevet bliver Ymslanda utroligt meget mere smukkere. For hvor hun før levede i en verden fyldt af dyreliv og planter ser hun nu døde skove uden liv. Vandet og maden smager mærkeligt og på den dårlige måde og vores verden bliver beskrevet som døende.
Hirka har svært ved at finde sig tilrette i hendes nye verden og de mærkelige skikke som hendes art har.
Selvom der er mange flere folk omkring hende nu er hun meget mere alene i verdenen.

Hendes håb var at komme til dette land for så endeligt at finde sin “rigtige” familie, men verdenen er ikke lige så enkelt på denne side og hun kan heller ikke sproget. Denne verden er skræmmende på en helt anden måde.

Bogen skifter som den sidste lidt i perspektiv fra kapitel til kapitel. Hvor i sidste bog var det fåtallet af kapitlerne som ikke fulgte Hirka er det nu en god blanding mellem vores verden og Ymslanda, hvor ved den sidstnævnte så følger man Rime. Denne udvikling fungere aldeles godt, fordi man samtidig også kan følge med i hvordan det går den anden verden uden Hirka mere i den.
Rime uden Hirka er en katastrofe uden lige og der er mange gange i løbet af bogen jeg har knurret af frustreret arrigskab over ham.

Alle i bogen har sin egen dagsorden og det er meget svært at vide hvem man kan stole på og hvad der er rigtigt. Har kommer bogen ikke langt fra virkeligheden, hvor der er gråzoner som hver enkelt skal definere for sig selv til hvad de mere er rigtigt og forkert.

Kærlighed er svær og nogle gange hjerteskærende men jeg syntes at bogen beskriver kærlighed super fint med dette lille citat fra bogen:

“Hirka holdt sig for hunden. Kæreste Rime. Hendes helt. Hendes idiot.“

Alle laver dumme ting men når du elsker et andet menneske så kan du græmmes over deres tåbeligheder og samtidig ikke kan lade vær med at smile mens kærligheden til dette tåbelige menneske varmer dig. Sikke en idiot, men min idiot. xD

I starten af bogen var jeg lidt ev til mode. Hovedpersonen havde efterladt alt hvad hun elskede og på en måde er det så en helt ny start på en bog. Men det var sjovt at læse om de ting som var forskelligt fra de to verdener som mødtes og hvor de så også kolliderede ikke så heldigt igen. Denne anden bog bød på mange overraskelser og spænding at jeg sammen med mine studiebøger bestilte den tredje bog med hjem. Jeg glæder mig til at læse vider og se hvad den sidste bog i serien vil bringe med sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *