Elaras trøst

Med den første bog kom der noget af det mest fantastiske som en bogblogger kan opleve. Forfatteren skrev en kommentar, på instagram, for at udtrykke sin glæder over anmeldeslen. Jeg var ikke til at skyde igennem. Det var i det hele taget vildt at en forfatter skriver en kommentar men endnu vildere at denne person bliver glad for ens anmeldelse. Det er så fedt at vide at man har gjort et andet menneske glad. I virkeligheden er forfattere næsten som os bloggere, de sidder bare i den anden ende af skalaen. Deres glæder og lyst til at skrive og vores glæder og lyst til at læse. Nogle gange kan man helt glemme at en bogblogger eller en forfatter i bund og grund bare er et andet menneske bag bogen. Men jeg tror at for mange læsere som elsker bøger er forfattere noget mere, det er dem som skaber alle disse oplevelser. Magien i læsningen starter ved dem. Derfor kunne du ikke skyde igennem mig og armene kom ikke ned i lang tid. For at vide at en anmeldelse ikke bare er endt ude på det store net men blevet set og så endnu mere fantastisk er det så at det også gjort noget positivt. For mig var det hjertevarmende. For mig var det en lille dans og nogle hvin værd! 😀

(Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine)

Title: Elaras trøst
Forfatter: Synne Kristine Eriksen
Forlag: Turbine
Fra bogserie: De Tre Tyste
Bog i serie: 2

Læst som bog
Anmelder eksemplar


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“”Kom,” siger skyggen, og hendes stemme er is og ulm. Sigurd kan ikke få øjnene fra hendes, de er lysegrå som tynde flager af flint, der gennemskinnes af solen, og de borer sig ind i hans, ind i ham.
Han tager hendes hånd og følger efter hende, væk fra lejren, dybere ind i skoven….

Bavnelandet ruster sig til krig. Mørke kræfter trænger frem i skoven. Imens klokkemageren Myrhat kæmper for at nå hjem til Tågeskansen, sniger håbløsheden sig ind på Sigurd. Vil han nogensinde finde sin søster? Og hvis han gør, hvad så? Intet kan nogensinde blive det samme igen.

Men dybt inde i skoven møder han skyggen Oresme. Og hun vender op og ned på alt, hvad han troede, han vidste om skyggerne.”

Anmeldelse:

En ting jeg syntes er dejligt som er blevet lavet om fra sidste bog er bagsideteksten. Den første bogs bagsidetekst ydede ikke bogen retfærdighed og jeg ville mere beskrive den som uinspirerende. En bagsidetekst skal være spændende og få nysgerrigheden til at flamme op, få en til at blive draget mod bogen sider. Denne anden bogs bagsidetekst er en del bedre til denne opgave end den første var. Jeg kan særligt godt lide det lille citat fra bogen som også omhandler et emne som jeg selv syntes har håbet og glædet mig til at høre mere om. Nemlig disse mystiske skygger.

Det er dog ikke kun skyggerne som er mystiske. Man bliver ikke bare præsenteret for et verdensbillede, en sandhed som er den ultimative sandhed. En sandhed som så vores helte skal arbejde og reagere ud fra. Det gør det hele meget mere realistisk.

Det er en meget mere kompleks opbygning af plot. For i stedet for en ny verden hvor man bliver præsenteret for et problem og en sandhed og efter denne åbenbaring skal heltene arbejde imod dette problem som kan resultere i forløsning og lykke eller ende i kaos. Heltene i “De tre tyste” bliver stillet for adskillige problemer og der er ikke en stor sandhed om verdenen eller de mennesker som færdes i den. Mere som i virkelighedens verden, så har alle mennesker og væsener deres egen sandhed, og tingene er ikke altid som de ser ud. Dette aspekt kan jeg godt lide.

På denne måde giver det også bogens verden et mere barsk kant til den. Og en humor som dermed følger med er fantastisk. Det er så meget dansk humor. Lidt selvironisk, lidt mørk og passende til omgivelserne.

Læserens billede af denne verden bliver udfordret. Omgivelserne tager en del som en selvfølgelighed. En selvfølgelighed som bunder i en forhistorie af tidligere tiders hændelser, som vores helte ikke nødvendigvis kender og som læser så derfor heller ikke kender til. Nogle af disse bliver der så løftet sløret for og derved også spiller lidt imod de holdninger man som læser allerede havde etableret.

Bogen starter fra der hvor den første sluttede. Vores helte er nu på vej ud i verdenen. De har et følge som hvor ingen er helt trifredse med hvem der er deres rejsefæller eller den mission/ mål de har for deres ekspedition. Alle har deres egen dagsorden og dette påvirker deres søgen og færden fremad. Eventyret er begyndt og de er taget på en færd som er lang fra er fredelig og tryg. Resten hvad der sker på deres rejse må og skal læses.

En sjov ting er at jeg har fundet ud af at en karakter i bogen er baseret på en sagn fra den nordiske mytologi. Stærkodder hedder denne karakter. Dette kan ikke passe bedre. Denne bog syder af vikingetid og har lidt samme vibe som når man tænker på de gamle myter.

Det jeg holder af denne bog er det barske i den samt at de holdninger man skaber igennem bøgerne er blevet udfordret og det heltene i bogen ikke kender til kender læseren naturligt heller ikke til. Man vil blive udfordret og overrasket sammen med de personer som man efterhånden hepper på. Jeg glæder mig en del til at se hvad der venter Sigurd og de andre videre i den næste bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *