Tilbageblik 2017 og det kommende 2018

December var lidt et lavpunkt for min læsning. Der var juledagene med familie og så lidt sygedage, eksamensforberedelse samt forberedelser til et hyggeligt stille og roligt nytår. Hele læse året 2017 var et sløvt et fra min side. Hvis man bare kikker på goodreads.com reading challenge. Hvor jeg i 2016 havde læst hele 41 bøger hvor jeg havde forventet 40 har jeg kun læst 21 ud af de 30 som jeg havde troede jeg ville kunne nå på et år.

Igen i år sætter jeg den til 30 bøger og jeg er meget sikker på at det vil gå bedre i år med at nå dette end det gjorde i 2017, for jeg forventer lidt mere tid og overskud mellem mine hænder.

Dog så har jeg nogle projekter som venter med at blive delt med alle jer. Jeg har hæklet to gaver som skulle gives i december samt mit første strikkeprojekt hvor jeg strikkede et halstørklæde. Men jeg var nød til at vente med at have fået givet gaverne væk før jeg kunne vise det her inde i alle tilfælde af personerne så gaven før de fik den. 😀

Året 2017. Når jeg tænker tilbage ser jeg mig selv snuble afsted og ved august falde med næsen først og så blive trukket afsted i den stilling. Det har været et hårdt år med en del udfordringer og en følelse af næsten ingen tid til at tage mig af hverken af disse udfordringer, studie eller alt andet som krævede min opmærksomhed.

Det nye år bringer mange spændende ting så som praktik som jeg glæder mig enormt meget til men først skal jeg lige fået overstået en 3 ugers normal undervisning samt eksamen som ligger til sidst her i Januar. Det gode i at være bioanalytiker studerende er at der kun er en eksamen hvert halve år, dog igen så skal man læse et halvt års pensum op til en eksamen på ingen tid til at gøre det. Et helt halvt år af spørgsmål og emner kan dukke op i sådan en eksamen, så det gælder om at kunne sit stof.

De bedste 5  bøger 2017:
Hvis jeg har læst flere i samme serie, så har jeg højst taget en af bøgerne med.

  • A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas
  • Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten
  • Odinsbarn af Siri Pettersen
  • I Slangens Vold af Clare B. Dunkle
  • Elaras trøst af Synne Kristine Eriksen

Jeg kan allerede sige at Januar bliver en hård måned, dog med flere post for de er allerede planlagt og flere af dem også skrevet og næsten klar til afgang. Jeg har nu også fundet ud af at det svære med posts ikke er at skrive dem men at skulle tage et passende billede til, specielt i denne tid på året hvor det ikke er mange dagstimer med lys at arbejde i. Dog har jeg har håb for 2018, håb om at der bliver et meget bedre år til at læse skønlitteratur, mindre dræbende skoleår (mere fordi den indeholder mere praktik end 2017 gjorde), mere tid til sjove kreativ projekter og meget mere. Det skal nok blive godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *