Ravne Drengene

(Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine)

Title: Ravne Drengene
Engelsk titel: The Raven Boys
Forfatter: Maggie Stiefvater
Forlag: Turbine
Fra bogserie: The Raven Cycle
Bog i serie: 1

Læst som bog
Anmelder eksemplar


♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Jeg er nødt til at sige til ham, at han ikke må kysse mig…

Lige så lang tid, Blue Sargent kan huske tilbage, har hendes synske familie advaret hende om, at hun vil komme til at slå sin store kærlighed ihjel. Der er blevet tydet runer og tolket drømme, læst teblade og udført seancer, men alle kvinderne i hendes familie er kommet til samme barske og uforklarligt specifikke konklusion: Hvis Blue kysser sin store kærlighed, vil han dø.

I en alder af 16 år har Blue besluttet sig for aldrig at blive forelsket, så spådommen ikke bliver et problem. Men alting ændre sig, den dag Blue for første gange ser en ånd.

Som den eneste i sin familie er Blue ikke clairvoyant, men alligevel ser hun ånden af en ung mand, der snart skal dø. Hans navn er Gansey, og han er en af de såkaldte Ravnedrenge – rige og privilegerede studerende fra den lokale privatskole Aglionby. Ravnedrenge er lig med ballade, og Blue holder sig normalt langt væk fra dem. Men Gansey og hans venner, Adam, Ronan og Noah, er anderledes, og snart er Blue dybt involveret i de mystiske drenges søgen efter ældgammel magi.

Blues familie er langt fra enige i, at det er en god idé, at Blue er sammen med Ravnedrengene. Ikke mindst, fordi der kun kan være én forklaring på, at en ikke-seer som Blue har kunne se Ganseys ånd: Enten er hun hans store kærlighed … eller også kommer hun til at slå ham ihjel.

Anmeldelse:

Denne bog har puttet sig gennem en meget stresset jul samt en lige så stressende eksamen som kom umiddelbart efter julen. Nu er den fortæret, slugt og havde lidt eftersmag af det turbulente kaos som kommer efter en storm. Jeg kunne godt lide bogen, men jeg tror også hensigten med denne bog er at forvirre og skrabe spænding og ubesvaret spørgsmål sammen.

“For det første er ligvejen et løfte, ikke en garanti”
Citat: Side 170

Men fare og ustyrlig magi venter på hvert et hjørne, hvor ligvenen kun giver et løfte, dette betyder ikke at alle andre kan vide sig sikker for dødens hårde hånd. For mig gav dette ikke helt mening men det er noget man godt kan overleve ved at erkende at det er vigtigt for plottet.

Blue er blevet spået at hvis hun kysser sin store kærlighed så vil det dræbe ham. Det er hun blevet fortalt af sin cleovoante familie igen og igen, lige meget hvad kommer de frem til det samme. Gennem dem ser hun denne magiske del af verdenen men oplever den ikke selv, da hun er født uden rigtige evner som hendes familie har det. Hun er mere født som et redskab, hun forstærker bare dette overnaturlige signal for dem, som faktisk besidder ekstraordinære evner. Derfor har hun gennem sit liv år efter år være med til kirkevagterne på st. Maks nat. For denne nat vil ånderne for de mennesker som vil stille træstokke det kommende år vise sig for dem som har evner for at se. Denne aften ser blue en dreng. For første gange ser hun en ånd. Ånden er af en dreng, som har pjusket hår, skole uniform, ansigtet er utydeligt men form og antydningen af skinnende øjne og hun høre hans stemme som om han er langt væk. For første gange ser hun en ånd og derefter er hun meget opsat på at finde denne dreng og advare ham. Altså er dette hendes mission. Hun ved direkte hvad han går mest i, hans frisure, ansigtsform, navn, stemme og antydningen af hans ansigt og skikkelse, samt så kikke hun efter denne uheldige dreng som vil dø inden for det kommende år. Men som en superhelts hemmelige identitet så kan hun ikke med disse ting genkende ham før hun høre hvad han hedder, og hun genkender ham ikke flere gange.

Der er mange mysterier og det er svært at vide i starten hvad der er magi og hvad der ikke er. Det er altid sjovt som læser at finde ud af hvor langt magien i en bogs univers strækker sig. Det jeg virkelig godt kan lide ved bogen at den giver meget små spor før den giver dig en overraskelse som du så kan tænke tilbage fra bogens forrige sider og erkende at bogen dog havde givet en nogle spor og advarsler. Dette er et virkelig fedt element som jeg holder utroligt meget af.

Urgammel farlig magi indblandet et lige så gammelt mysterium i en mix af nutidens problematikker, samt magi, spådom. Det er et kaos uden lige og dette kan være et farligt element at have med i en bog. Kaos kan være et godt redskab til at forvirre os læsere så vi ikke kan vide os sikre og kan få de lækre saftige overraskelser. Uden at kunne gennemskue det hele og blive ført rundt i manegen sammen med hovedpersonerne af forfatteren, og først til sidst at kunne se hele sammenhængen klart. Det håber jeg virkelig at denne bog lægger op til. Denne første bog i serien har givet mig mange spørgsmål og meget få svar. Jeg er er blevet lidt overrasket hvor man kunne kigget tilbage spor som er blevet givet tidligere i bogen. Men af dette kaos er der affødt en hvirvelvind af spørgsmål, hvor nogle af den er en undren uden ord. Men heldigvis er dette ikke den sidste bog, så der venter forhåbentlig mange svar og eventyr gemt i de næste. Det ville jo også være trist at få alle svarene serveret med det samme. At finde hoved og hale i dette er bestemt ikke lige til. Men noget som jeg holder uhyrligt meget af.

Jeg ser frem til at kaste mig og den næste bog fyldt med kaos, farlig magi som Blue og hendes venner prøver at finde hoved og hale i. Dette kaos klæder virkelig bogen, også fordi jeg har en idee om at det hele er med et formål.  

Caraval

(Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine)

Title: Caraval
Forfatter: Stephnie Garber
Forlag: Turbine
Fra bogserie: Caracal
Bog i serie: 1

Læst som bog
Anmelder eksemplar


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Anmeldelse:

Jeg startede på dette en weekend dag og fortabte mig selv helt i den at jeg glemte at spise og drikke og bare sad og læse denne dejlige fridag. Jeg var lidt sulten om aftenen men det var en meget hygsom dag. Manglede kun lidt derefter og det røg dagen efter. 😀 Det var en meget spændende, dragende bog.

Scarlett har siden hun var lille ønsket så inderligt at Caraval ville komme til hendes lille ø Trisda med dens undere og magi. Hun skrev Caraval mesteren hvert år med håb om at bringe noget magi ind i hendes liv som ellers er præget af angst og ondskab. I hendes sidste brev til mesteren, hvor hun har mistet håbet på Caraval, hun skal giftes og med dette ægteskab håber hun at flygte sammen med sin søster Donatella (Tella) til en forhåbentlig bedre tilværelse. Hun ser sit kommende ægteskab som en ændring til noget bedre, for hun ser ingen anden mulighed. Så får hun et brev, med billetter til hende, Telle og hendes forlovede.

Jeg kan virkelig godt lide Scarlett. Hun ville gøre alt for sin søster, hun er kærlig, beskyttende for dem hun holder af. Man kan ikke ligefrem kalde hende modig nu mindre det er for at beskytte dem hun elsker. Scarlett og hendes handlinger er styret af angst som kommer af lang livserfaring. Hun ønsker sig tryghed. Man kan virkelig forstå hendes forvirring og hendes frustration over hendes søgen i dette forvirrende magiske Caracal.

Donatella som er Scarlett´s søster er på ingen måde som sin søster. Hun er oprørsk og vil meget mere end det hendes liv sætter for hende. Hun er modig og udadvendt, hun ønsker at flygte til et andet sted og finde livet et andet sted hvor hun er fri. Hun ser at livet er meget mere end at være tryg. Men med hendes mod kommer også hendes naivitet, hun vil så meget gerne have det gode og anderledes at hun glemmer at være forsigtig, hun glemmer at tænke på sine omgivelser og fremstår for mig som en del egoistisk. Helt egoistisk er hun heller ikke, men hun tænker ikke helt lang ud i fremtiden og det har konsekvenser.  Hun vil jo det godt, men efter min mening så er hun sådan en person at fordi hun har fået noget i hovedet så kan hun over for sig selv retfærdiggøre at tage til handling også selvom at det påvirker andre omkring hende. Selvom jeg ved at hun nok gør det meste af det hun gør af bedste mening så er jeg ikke helt vild med Tella som person. Citatet nedenfor viser lidt hendes holdning til at lave farlige ting.

“ ”Det er ikke det, jeg mener. Du ved udmærket, hvad der sker, hvis far opdager jer.”
“Og netop derfor har jeg ikke tænkt mig at blive opdaget.””

Caraval er et magisk sted fuldt af undere og man kunne forlede sig til at sige at det er fantastisk og mange af menneskerne i dette spil nyere underne. Men dog er det underlæggende at det er utroligt farligt. Magien kan være farlig, og mesteren er heller ikke helt ufarlig, men mest af alt og skræmmende af alt så er det menneskene som er de mest farlige. Nogle ville gøre alt for at vinde spillet.

Jeg elsker denne mytsik med hint af magi som bogen præstere at male så godt, det giver en del spænding. Det jeg også virkelig godt kan lide med denne bog at som det også siges i bogen at man ikke kan stole på nogen eller det man ser, husk det er kun et spil. Hvad er virkeligt? hvad er faktisk magi? hvem kan man stole på og hvem skal man frygte?. Jeg elsker dette suspense dette giver, spændingen og at man som læser selv sidder og holder med personerne og sammen med hovedpersonen selv overvejer om man kan stole på bogens personer. Men med dette kan det også have lidt forvirring og mystik over det som nedenstående citat udtrykker:

Citat; “”Jeg troede, de var to helt modsatte størrelser,” sagde Scarlett. “At fortiden var bestemt, men fremtiden kunne ændres?”
“Nej. Fortiden er kun delvist bestemt, og fremtiden er sværere at lave om på, end man lige skulle tro.””

Dette Citat giver kun delvis mening for mig. At fremtiden kan være svær at ændre fordi der er så mange andre mennesker og begivenheder omkring en som også spiller ind samtidig med at nogle gange skal man virkelige ændre sig som person for at ændre sin skæbne, fordi man er nødt til at ændre på den måde man handler på, og decideret på de forudsætninger ens valg er styret for virkelig at gøre en ændring. Dog den anden del er lidt pudsig. At fordien kun er delvist bestemt?. Men det er nu også charmen ved bogen, at magi, mystik og farer går hånd i hånd.

I min bog var der dog nogle sorte klatter som kun kan være fra da bogen blev printet. Dette gik igen igennem en god del af bogen hvor nogle af dem dækkede direkte for ord på siden hvilket var irriterende men noget man kunne overleve fordi det kun var få der faktisk var fuldkommen sorte klatter, de fleste var runde sorte klatter som ikke helt dækkede så man stadig kunne skimte ordet bag.

Jeg holdte en del af denne bog og den fangede mig hurtigt. Så jeg glæder mig meget til den næste bog for at finde ud af mere i dette univers, hvor meget der viser sig at være magi og hvor meget der ser viser sig til at være illusioner.

At dele sin bogoplevelse

Som bogelsker bonede sammen med en som ikke læser lige så mange bøger eller finder den så uimodståelige som jeg gør, det kan have både sine sjove sider men også have de sider som mine kæreste nogle gange ville beskrive som nogen han overlever. For når jeg sidder og læser en bog eller høre en lydbog og virkelig lever mig ind i det så er der situationer eller passager, eller små sætninger som bare så geniale at jeg bare må dele dem med min søde kæreste. Tanken er fin nok. Jeg vil dele noget jeg elsker og finde hylende morsomt eller fantastisk med den jeg elsker. Nogle gange rammer jeg plet og han griner med mig. Men andre gange er den passage kun sjov fordi det passede sammen i bogen eller karakteren. Altså en indforstået joke inden for bogens univers. Dem er desværre mange af. Så kikke han overbærende på mig og smiler og ser mere ud til at være glad for at jeg hygger mig.

Det kan være svært at lade vær med at dele de fantastiske ting man finder i bøger med sin omverden og det er ikke altid at omverdenen er lige så modtagelig eller synes det er lige så fantastisk som man selv synes det er. Bog elskende mennesker er måske også mere overbærende overfor hinanden fordi de selv kender følelserne som en bog kan vække i en og den enorme lyst til at dele noget fantastisk med verdenen.

Der sket en helt ny udvikling herhjemme. For jeg har længe prøvet at få min kæreste til at blive forelsket i bøgernes verden men han siger han ikke har tid, så prøvede jeg med lydbøger og han sagde at det kunne kan ikke koncentrere sig om. hmmmmm…

Men som de fleste kvinder så var jeg 100% sikker på at det var fordi han ikke har prøvet det rigtigt. Så sidste år der vi kørte på ferie til Tyskland overtalte jeg ham til at høre en lydbog derned og han var med til at vælge hvilken en han ville høre. Det var også meget godt fordi jeg tog “god tur” som er piller mod køresyge og var mere eller mindre bevidstløs hele vejen derned. Han elskede det faktisk. Han syntes det var hyggeligt i stedet for at kede sig. Så begyndte han så småt at hvis han skulle langt i bil eller cykel så hørte han et eller andet og nu høre han lydbøger når han vasker op og andet kedeligt husligt. Han elsker det fordi som han selv siger så bliver det mindre kedeligt det han laver og han faktisk laver noget “sjovt/vigtigt” som han faktisk gider samtid med ham laver noget ham bestemt ikke gider men bliver nød til.

Nu er det ham som kommer grinede ude fra køkkenet eller ind af døren og vil fortælle mig fantastiske ting i hans bøger. Wee 😀 Dertil jeg så har spurgt om han har lagt mærke til at han nu også selv gøre det. Og jeg tror at fordi han selv nu kender følelsen er han næsten lige så meget entusiastisk når jeg fortæller ham noget sjovt fra mine bøger. Hvor en af de største glæder ved at have vidt forskellig smag i bøger at man ikke skal være bange for at spolere noget for den anden.

Det kan være svært hvis dem omkring en ikke forstår det man går op i og heller ikke virker interesseret, fordi man vil så gerne dele det der gør en glad og opstemt med folk man holder af. Jeg lytter tit om begejstret forklaringer om kodning og servere og jeg kan ikke sige at jeg forstår meget af det. Jeg prøver dog, så godt jeg nu kan. Men det bedste ved de samtaler er min kærestes begejstring og store passion for emnet der gør mig glad og interesseret. Jeg glæder mig på hans vejen og forbander de trælse maskiner sammen med ham og jeg kan ikke lade vær med også at synes det er lidt interessant bare fordi han holder af det. Og jeg tror han har det på samme måde med mig og alle mine kreative og mærkelige projekter samt alt den biologi jeg omgiver mig med.

Men kan ikke lade vær med at tænke at det også netop er mangel på dette mennesker imellem som så gør at nogen føler sig alene og uden for hvis de har meget anderledes interesser end dem omkring sig. Men man kan ikke bare blive glad for en fremmedes interesser bare fordi de virker ivrige og glade for det. Men det kunne alligevel være fedt hvis vi var bedre til at lytte. Til at dele uden at virke overlegne og bare i det hele taget bedre til at acceptere hinanden.