Caraval

(Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine)

Title: Caraval
Forfatter: Stephnie Garber
Forlag: Turbine
Fra bogserie: Caracal
Bog i serie: 1

Læst som bog
Anmelder eksemplar


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Anmeldelse:

Jeg startede på dette en weekend dag og fortabte mig selv helt i den at jeg glemte at spise og drikke og bare sad og læse denne dejlige fridag. Jeg var lidt sulten om aftenen men det var en meget hygsom dag. Manglede kun lidt derefter og det røg dagen efter. 😀 Det var en meget spændende, dragende bog.

Scarlett har siden hun var lille ønsket så inderligt at Caraval ville komme til hendes lille ø Trisda med dens undere og magi. Hun skrev Caraval mesteren hvert år med håb om at bringe noget magi ind i hendes liv som ellers er præget af angst og ondskab. I hendes sidste brev til mesteren, hvor hun har mistet håbet på Caraval, hun skal giftes og med dette ægteskab håber hun at flygte sammen med sin søster Donatella (Tella) til en forhåbentlig bedre tilværelse. Hun ser sit kommende ægteskab som en ændring til noget bedre, for hun ser ingen anden mulighed. Så får hun et brev, med billetter til hende, Telle og hendes forlovede.

Jeg kan virkelig godt lide Scarlett. Hun ville gøre alt for sin søster, hun er kærlig, beskyttende for dem hun holder af. Man kan ikke ligefrem kalde hende modig nu mindre det er for at beskytte dem hun elsker. Scarlett og hendes handlinger er styret af angst som kommer af lang livserfaring. Hun ønsker sig tryghed. Man kan virkelig forstå hendes forvirring og hendes frustration over hendes søgen i dette forvirrende magiske Caracal.

Donatella som er Scarlett´s søster er på ingen måde som sin søster. Hun er oprørsk og vil meget mere end det hendes liv sætter for hende. Hun er modig og udadvendt, hun ønsker at flygte til et andet sted og finde livet et andet sted hvor hun er fri. Hun ser at livet er meget mere end at være tryg. Men med hendes mod kommer også hendes naivitet, hun vil så meget gerne have det gode og anderledes at hun glemmer at være forsigtig, hun glemmer at tænke på sine omgivelser og fremstår for mig som en del egoistisk. Helt egoistisk er hun heller ikke, men hun tænker ikke helt lang ud i fremtiden og det har konsekvenser.  Hun vil jo det godt, men efter min mening så er hun sådan en person at fordi hun har fået noget i hovedet så kan hun over for sig selv retfærdiggøre at tage til handling også selvom at det påvirker andre omkring hende. Selvom jeg ved at hun nok gør det meste af det hun gør af bedste mening så er jeg ikke helt vild med Tella som person. Citatet nedenfor viser lidt hendes holdning til at lave farlige ting.

“ ”Det er ikke det, jeg mener. Du ved udmærket, hvad der sker, hvis far opdager jer.”
“Og netop derfor har jeg ikke tænkt mig at blive opdaget.””

Caraval er et magisk sted fuldt af undere og man kunne forlede sig til at sige at det er fantastisk og mange af menneskerne i dette spil nyere underne. Men dog er det underlæggende at det er utroligt farligt. Magien kan være farlig, og mesteren er heller ikke helt ufarlig, men mest af alt og skræmmende af alt så er det menneskene som er de mest farlige. Nogle ville gøre alt for at vinde spillet.

Jeg elsker denne mytsik med hint af magi som bogen præstere at male så godt, det giver en del spænding. Det jeg også virkelig godt kan lide med denne bog at som det også siges i bogen at man ikke kan stole på nogen eller det man ser, husk det er kun et spil. Hvad er virkeligt? hvad er faktisk magi? hvem kan man stole på og hvem skal man frygte?. Jeg elsker dette suspense dette giver, spændingen og at man som læser selv sidder og holder med personerne og sammen med hovedpersonen selv overvejer om man kan stole på bogens personer. Men med dette kan det også have lidt forvirring og mystik over det som nedenstående citat udtrykker:

Citat; “”Jeg troede, de var to helt modsatte størrelser,” sagde Scarlett. “At fortiden var bestemt, men fremtiden kunne ændres?”
“Nej. Fortiden er kun delvist bestemt, og fremtiden er sværere at lave om på, end man lige skulle tro.””

Dette Citat giver kun delvis mening for mig. At fremtiden kan være svær at ændre fordi der er så mange andre mennesker og begivenheder omkring en som også spiller ind samtidig med at nogle gange skal man virkelige ændre sig som person for at ændre sin skæbne, fordi man er nødt til at ændre på den måde man handler på, og decideret på de forudsætninger ens valg er styret for virkelig at gøre en ændring. Dog den anden del er lidt pudsig. At fordien kun er delvist bestemt?. Men det er nu også charmen ved bogen, at magi, mystik og farer går hånd i hånd.

I min bog var der dog nogle sorte klatter som kun kan være fra da bogen blev printet. Dette gik igen igennem en god del af bogen hvor nogle af dem dækkede direkte for ord på siden hvilket var irriterende men noget man kunne overleve fordi det kun var få der faktisk var fuldkommen sorte klatter, de fleste var runde sorte klatter som ikke helt dækkede så man stadig kunne skimte ordet bag.

Jeg holdte en del af denne bog og den fangede mig hurtigt. Så jeg glæder mig meget til den næste bog for at finde ud af mere i dette univers, hvor meget der viser sig at være magi og hvor meget der ser viser sig til at være illusioner.

2 tanker om "Caraval"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *