Tilbageblik på igangværende bogserier

Jeg har for nylig tænkt meget over hvilke bogserier som jeg mangler og som sidder og venter på mig. Det kan være svært at holde styr på det hele, specielt hvis man venter i langt tid på at den næste bog udkommer. Så jeg lavede en side i min Bullet journal til dette formål at skrive serier op som jeg stadig mangler at færdiggøre. Jeg fandt meget hurtigt ud af at en side ikke var nok og var nødt til at lave en side til. Det er i virkeligheden en imponerende lang liste som jeg ikke lige havde forventet var lige så lang.

Alle sammen er nogle som jeg tænkte dengang at jeg ville læse videre på. Andre er stadig nogle som jeg venter spændt på at den næste bog udkommer.

Nogle af dem har jeg ventet på fordi jeg lånte dem på biblioteket og der er venteliste på dem samt at det er en cykeltur for at hente og aflevere i en helt anden retning end det jeg plejer at gøre til hverdag hvor der herhjemme allerede venter mere lettere tilgængelig bøger på reolen og på min kære Kindle. Nogle var mindre interessante bøger som jeg tænkte at jeg ville læse hvis nu muligheden bød sig og andet ikke lige var mig, men som når jeg kikker på dem nu ikke tror jeg nogensinde når fordi bare i serier jeg ikke har færdiggjort er der mange spændende bøger som trækker langt mere. Nogle jeg havde helt glemt og nu har mere fokus på.

Det er faktisk lidt utroligt hvor meget i livet og ens færden samt ventetid på udgivelse og meget andet der kan gøre at sådan liste kan blive så lang. Men med fokus på de serier som jeg ikke har gjort færdig kan jeg nu faktisk gøre den færdig eller strege den ud som nogle jeg nok aldrig bliver færdig med. Sidstnævnte kan man altid gemme på en liste for sig selv til en tid hvor man virkelig ikke ved hvad man skal læse, eller man har brug for noget helt andet.

Der er nok at læse og lave. For i virkeligheden har jeg også en lille liste med bøger som venter på mig enten på min reol eller på min Kindle på at jeg læser dem. Så tror íkke jeg kommer til at mangle læsestof lige foreløbig. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *