Michael og Bogstavbjerget

Title: Michael og Bogstavbjerget
Forlag: Etlivsomordblind.dk
Forfatter: Jesper Sehested
sprog: Dansk
(Bogform; Anmeldereksemplar)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Foran Michael rejste Bogstavbjerget sig. Så højt. At toppen forsvandt i skyerne. Kan jeg bestige det? tænkte han….
Stille og roligt blæste vinden skyerne væk, og toppen kom til syne. WoW! Deroppe kommer jeg til at stå! Jeg er klar til kamp! Klar til at nå toppen!
Michael er en dreng, der har det svært med ord og bogstaver. Alligevel sætter han sig for at bestige bogstavbjerget.
I kampen for at komme op ad bjerget lærer han mere om sig selv og sine udfordringer. Så meget, at han får mod på fremtidens eventyr og udfordringer.
Michael og Bogstavbjerget er en historie til børn og unge, der sætter fokus på de udfordringer, dit barn har med ord og bogstaver.
—— o —–
Forfatteren Jesper Sehested er ordblind og har selv oplevet, hvad ordblindhed kan gøre ved en i folkeskolen. Til afgangsprøven i diktat i 9. klasse fik han 71 fejl ud af 92 mulige.
I dag har Jesper en kandidatgrad fra universitetet og har studeret i både USA og Kina.
Derudover har Jesper skabt Etlivsomordblind.dk. Ordtavlen.dk og holdt foredrag for over 3.000 elever, forældre og fagpersoner.”

Anmeldelse:

Jeg beklager allerede, men det bliver en lang anmeldelse. Men der er så meget til denne bog, og så meget på grund af denne bog jeg har på hjerte. Men hvis det virker som for meget så kan man læse det med den blå skrift for neden som opsummere lidt min holdning til bogen.

Jeg blev tilbudt at anmelde denne bog, fordi jeg også selv er ordblind og vil kende til nogle af de ting som bogen omhandler. Efter jeg læste hvad den lige præcist omhandlede kunne jeg ikke sige andet end JA!.

De to første sider lægger vægt på at man ikke er alene i denne kamp, mod bogstaverne. Som ordblind når man ser alle de andre i klassen bare køre derudaf og man selv bliver lidt efterladt i deres støv så er det meget let at føle sig uduelig, dum og ikke mindst af alt helt alene. Det er et sødt men også vigtigt budskab at bogen starter med at sige at man ikke er alene. På den anden side af bogen bliver der også sagt at der er billeder igennem bogen som ikke er farvelagt og byder den som læser den til at farvelægge og tegne mere til. Dette er en fantastisk ting! At bogen ikke bliver endnu flere ord og bogstaver men noget mere og giver noget praktisk med sig. Noget som vil gøre bogen til noget mere personligt, samt mere personlig for den som skal sidde med den. Jeg har dog ikke skrevet i den mig selv. Eller tegnet og ej heller farvelagt nogle af de fine illustrationer. Jeg tror jeg vil gemme denne bog, i min bogreol. Til en dag hvis/når jeg selv får børn til faktisk at læse denne bog med dem. Jeg er selv konstateret ordblind meget sent og ved at en dag skal mine børn testes og hjælpes hele vejen igennem. Jeg stod meget selv dengang med følelsen af ikke at kunne og at kæmpe. I bogen bliver der lagt vægt på at det er en lang rejse og at den ikke er let. Det kan jeg kun sidde og nikke til mens jeg kigger mig over skulderen på de strabadser jeg selv har gennemgået, og de forhindringer som stadig spender lidt ben for mig. Selv ved denne anmeldelse har stavekontrollen rettet mig 1000 gange, og hvis den kunne sukke så ville den have gjort det.

Jeg kunne genkende mange situationer mig selv mange gange i denne bog. Det pinlige ved at skulle læse højt eller anden form for øvelse eller test i klassen. Selv den dag i dag skumler det i mig når jeg høre ordet dikrat. Det virkede altid som om en prøve i hvor dårlig jeg er til at stave, jeg vandt aldrig den kamp. Jeg er uendelig lykkelig for at jeg aldrig mere skal se en diktat igen eller sidde med en nogensinde igen!! Får når man sidder i situationen føler man at der er noget galt med en, man må da være dum når det er så svært og alle de andre har så let ved det. Specielt når man sidder med det man selv har skrevet og på ingen måde kan genkende det. Det kunne lige så godt have været en fremmed, en fremmed med frygtelige kragetæer!

Igennem bogen har jeg grinet og været rørt. Jeg grinede så tårerne trillede ned af kinderne da jeg læste Michaels første møde med ordblind “oplæseren”. Jeg kunne så godt relatere! xD

En super ting er at når IT-hjælpemidler bliver nævnt så kommer der en fodnote med hjemmeside hvor man kan læse mere om disse hjælpemidler. Dette synes jeg er en formidabel ide! Fantastisk faktisk at denne info bliver serveret således.

Der er mange forhindringer og man kan blive usikker og føle det hele er for meget. For bare at skulle lære de midler at kende der er til rådighed er en forhindring og et arbejde i sig selv. Men det bare at finde ud af at man er ordblind. Det var for mig både pinligt, forfærdeligt og fantastisk. Det var en forklaring som ikke involveret dum. Det var en vej, en mulighed for at få en handleplan. Der var håb og bare det at håbet er der kan få en til at arbejde 10 gange så hårdt for sagen. Når man så ser fremskridt så lige meget hvor hårdt det er så får man blod på tanden. Man kunne sku godt. Nu skal jeg se hvor langt jeg kan gå med ren viljestyrke. Triumfen. Muligheder der ikke før var der. Men starten kan være så utrolig svær.

Jeg fik til opgave i folkeskolen at læse 10 sider hver dag fordi min læsning ikke var hvad den skulle være. Jeg måtte ikke vælge de helt lette bøger med kun få sætninger på hver side. Men jeg valgte de mindste af dem jeg måtte vælge imellem mens andre på min alder læse Harry Potter bøgerne. Jeg kæmpede mig igennem de ti sider hver dag og hadede det. Så langsomt som det gik var det ikke på nogen måde interessant det jeg læste, lige så interessant som at se en snegl slime sig 10 kilometer afsted. Frustrationen over ikke kunne huske hvad man lige har læst på de 10 sider efter den sidste side er overstået, samtidig med at hovedet dunker af anstrengelse.

Jeg kunne se mig selv og min egen kamp så meget i denne bog. Igennem min uddannelse har frustration tit givet en følelse af fortabthed med sig, lysten til at opgive har været stor mange gange. Trangen til at smide med tingene og sige til helvede med det lort, har været nogle gange altoverskyggende. Det at kæmpe med noget som mange andre omkring en finder så let kan virke uretfærdigt og det i sig selv kan være utroligt demotiverende. Jeg kan huske da jeg kom i gymnasiet, noget jeg havde kæmpet for. Mine lærere som frarådede mig det i starten men jeg arbejde så hårdt indtil de ikke kunne se et problem længere. Jeg havde med triumf tænkt at aldrig mere skulle jeg lave læseøvelse eller diktat. Men så kom AP prøven, som var netop dette. Vi fik af vide at hvis der var noget galt med testen ville vi blive tilkaldt. Jeg gjorde mit bedste, i frygt for at blive smidt ud. Men blev tilkaldt. Jeg gik op af gangen den dag de hentede mig fra undervisningen, nedslået og frygtede det værste. Jeg fik sat nogle flere test foran mig. Derefter kiggede den ansvarlige det igennem og det endte med hun sagde mig at jeg var ordblind. Hvad fanden var det? Derefter skulle jeg finde ud af hvad det så ville sige. Men med at finde ud af hvad det ville sige for mig fandt jeg også ud af meget om mig selv og begyndte at kunne bruge ordblinde udstyr og computer. Det var en stor hjælp. Efter at have klatret så meget (bogstav bjerget) så er mine muskler ømme. Men med den viden om mig selv og hjælpemidlerne ved jeg nu hvilke muskler jeg kan stole på til at bæger mig fremad og hvilke der giver efter under press samt dem som jeg i stedet kan bruge for at kompensere og støtte dem som ikke er så stærke.
At bestige bjerget er en hård kamp.
Kæmper selv den dag i dag. For mig er det så uheldigt at hvis jeg ikke holder mig bevidst på toppen og bevare sidder stille så er det som om jeg rutsjer stille og roligt ned igen uden at opdage det. Derfor er det vigtigt at holde mine evner ved lige fra da jeg besteg det første bjerg for dansk og det næste for engelsk. Men den dag i dag snakker jeg frit med det, laver sjov med det.

Denne bog er en super fin bog som forklarer rigtig mange følelser og situationer samt hvilken kamp en ordblind gennemgår. Det er sådan en bog mange lærere efter min mening burde læse, til forståelse til de elever som de måske ikke kan forstå eller for dem som virker umulige at lære noget til. At acceptere forskellighed. Det er en bog jeg vil gemme som en skat på min bogreol til jeg en dag selv får børn som måske ligesom jeg er ordblind, til det/de børn jeg måske får som ikke er ordblinde. For at lade dem forstå hvad det er, for at lade dem forstå at de ikke står med det alene. Der er så mange fine spørgsmål igennem bogen for at starte samtaler og gode diskussioner. Denne bog fangede det så super fint. Til dem som så kan læse den og følge sig mindre alene og selv få håb om selv at få triumf, så de får blod på tanden, så de ved at det tager en kamp men de kan godt, det er ikke umuligt! Jeg tror selv ordblind voksne vil kunne få noget ud af denne bog, det gjorde jeg hvertfald. Jeg nød virkelig denne bog og jeg ville ønske at der havde været sådan en bog dengang jeg stod med det dengang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *