Ivy og blæksommerfuglen

Title: Ivy og blæksommerfuglen
Sponsoreret af (boghandel): Novia
Forlag:  Poletikens Forlag
Forfatter/illustrator: Johanna Basford
sprog: Dansk
(Bogform; Reklame for Novia)


♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses

“”Ivy var en nysgerrig pige med en god fantasi….”

Sådan begynder historien om Ivy og blæksommerfuglen, en smukt illustreret malebog om den lille pige Ivy, der i jagten på en helt særlig blæksommerfugl falder over en hemmelig dør, der fører hende ind i en magisk verden af eventyrlige landskaber og pudsige væsener – det hele lige lige til at farvelægge. Det ender i den vildeste rejse, legende illustreret med Johanna Basfords letgenkendelige streg. Ivy og blæksommerfuglen er et fortryllende eventyr for malebogelskere i alle aldre – lige til at udforske og dekorere og gøre til sin helt egen.

Johanna Basford er illustrator og elsker at tegne med blæk. Hendes fine håndtegnede illustrationer er elsket over hele verden af alle dem, der har farvelagt hendes tidligere bøger Den hemmelige have, Den fortryllede skov, Det forsvundne ocean, Den magiske jungle og Den dejlige juletid.

Anmeldelse:

Nu er det endelig sommer og eksamen er overstået som betyder at det nu er tid til en hel masse hygge, læsning, afslapning og alle de sjove ting der ikke var tid til da hverdagen og eksamen truede og slugte ens tid. Min hjerne er så småt ved at acceptere at jeg faktisk har ferie og eksamens stressen skulle lige rystes af.

Men gennem min eksamensperiode har jeg haft en lille hjælper. En voksen malebog! Den skulle virke afstressende og derfor tænkte jeg at den ville være perfekt til de nødvendige pauser i eksamenslæsningen. Så når jeg skulle holde pause og var rastløs så gik jeg i gang med alle farverne og denne bog. Her vil jeg så komme med min oplevelser af bogen. Det er ikke en helt almindelig voksen malebog, men oven i at man kan farvelægge siderne høre der et eventyr med. Derfor har jeg delt anmeldelsen op i to overskrifter, en for bogens funktion (stress afhjælper) og en for bogens skriftlige indhold.

 

Om bogen som en stress afhjælper:

Tegningerne er hyggelige, finurlige og varieret. Man kan virkelig miste sig selv i disse tegninger som virkelig er vel udførte.

Den er så varieret at tegninger af samme ting (fx sommerfugl eller frage) ikke er tegnet ens på flere sider hvis de er repræsenteret. Det initierende til at være kreativ og ikke at male tingene på samme måde eller i samme stil. Men vil så heller ikke passe helt perfekt til det skrevne når hele bogen er malet.

Voksen malebøgers formål er stort set at kunne være stress dulmende. Ud over den hyggelige faktorer som det er at sidde og male i en malebog som dengang man var barn. Nu brugte jeg bogen igennem min eksamensperiode når jeg skulle holde store som små pauser men ikke kunne finde ro. Følelsen af at når man tager en pause man faktisk har brug for men skyldfølelsen sætter ind så snart man har sat sig ned i sofaen og bebrejdende hvisker hvorfor man ikke læser til eksamen… Der så jeg muligheden og tog denne malebog frem for at aflede mine tanker og måske faktisk holde pause.

Jeg kan ikke andet end at sige at det virkede forbløffende godt. Da jeg havde malet i nogle få minutter glemte jeg alt omkring mig og fokuserede kun på at sidde og farvelægge siderne. Jeg fik faktisk en pause ud af det og slappede af. Man kom lige ned i et lavere tempo. Den dæmpede min stress over eksamen i perioden hvor jeg læste på til den.

 

Om bogens historie:
Det er en lille og sød historie. Men dog så inde på boghandlens hjemmeside stod den under voksen malebog, men at selve historien er så meget på linje med en børnebog.

Det handler om den lille pige Ivy som bor ved sine bedsteforældre og elsker bedstefaderens eventyr rum. Her gemmer han skatte fra de eventyr han af og til tager ud på. Hun elsker samlingen af alle de mærkelig ting som hun ikke ved hvor kommer fra. En dag kommer hun så ud på sin helt eget eventyr da hun finder en hemmelig passage til et eventyrligt land.

I sig selv er historien lille og sød, den er hyggelig på sin egen vis. Så i forhold til at denne malebog er for at voksne kan afstresse på en anden måde så giver det mening at det ikke er en bog med meget plot, spænding. Men faktisk er som den er, en hyggelig lille fortælling man kan tænke på mens man farvelægger. Jeg havde forventet en lille historie, men dog med mere dybde da det er for voksende. Men på den anden side så giver det god mening at selve historien er afstressende. Desuden kan en moder som bruger denne dele historien og læse op for de mindste i familien som jeg vil tro vil have utroligt meget glæde af fortællingen.

Der er efterhånden mange malebøger til voksende men denne er den første med en historie sammen med. Dog er historien mere rettet mod de mindste i familien efter min mening. Så man kan da håbe at som der sker en udvikling i disse malebøger for voksne at der måske vil komme mere dybde i handlingen.

Alt i alt en dejlig bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *