Safirblå

Title: Safirblå
Engelsk Titel: Safir Blue
Forfatter: Kerstin Gier
Fra serie: Rubinrød trilogien
Bog i Serie: 2

(læst på bogform på dansk)


♥ ♥ ♥ ♥


på bogens bagside læses:

“KÆRLIGHED GÅR GENNEM ALLE TIDER.

Gwendolyns liv har været en rutsjebanetur, siden hun opdagede, at hun var den såkaldte rubin – det sidste medlem af en hemmelig kreds af tolv tidsrejsende. Når hun ikke er på rejse gennem historien efter andre tidsrejsende for at bede om lidt af deres blod (!), prøver hun at regne ud, hvad alle de mysterier og profetier omkring den hemmelige loge egentlig betyder.

I det mindste får Gwendolyn masser af hjælp. Hendes bedste ven Lesley følger flittigt hver ledetråd på nettet. Spøgelset James lære Gwendolyn, hvordan man opfører sig til en fest i det 18. århundrede. Og Xemerius, den lille vandspyer, der har fulgt efter Gwendolyn, siden han så hende kysse den flotte Gideon i en kirke, tilbyder rådgivning om alt.
Åh, ja. Og så er der selvfølgelig Gideon, diamanten. Det ene øjeblik er han meget varm, det næste øjeblik er han kold som is. Gwendolyn er ikke helt sikker på, hvad der foregår, men hun er temmelig opsat på at finde ud af det. ”

Anmeldelse:

Hvem sagde at tidsrejser var lette eller enkle?

Hemmeligheder og mysterier som både foregår i fortid, nutid og fremtid som mere eller viklet sammen i et stort forvirret masse. Den hemmelige loge har ikke meget end mistillid til Gwendolyn som på intet plan ved noget som helst om hvad der sker. Alligevel vil de gerne have hende til at udføre opgaver for dem i fortiden. Mistilliden til hende er i sådan en grad at de går ud over hvordan mange af dem behandler hende. Fuldstændig uvidende og lidt skræmt står hun over for en loge hun er bundet til på grund af hendes egen sikkerhed som behandler hende som en mistænkt for alle mulige forbrydelser som det kunne være hun ville begå i fremtiden, med at gå tilbage i fortiden og lave ravage. Hvor jeg tænker lidt at med den opførsel de lægger for dagen så er det deres egen skyld hvis hun arbejder imod dem i fremtiden. Bare den manglende information kunne bare i sig selv ende med at hun laver rod i fortiden fordi hun ikke ved bedre på grund af dem.

Nye karaktere bliver også introduceret i bogen og Xemerius kan man ikke bare lade være med at nævne.
Xemerius er ud over alle grænser elskelig. Det var også første gang jeg blev præsenteret for vandspyer som dæmon. Eller det troede jeg indtil google gjorde mig klogere. Det er en form for gargoil, som var brugt til at afvande tagflader på bygninger så de “spyttede” vand ud på gaden som en slags nedløbsrør. Nååå tænkte jeg så. Men i bogen er den mere end det, vandsparer er beskrevet som en stenfigur, en dæmon lavet af troldmænd for at beskytte den bygning hvor den krop er placeret.

Gwendolyn er en dejlig karakter. Forholdsvis uskyldig, troskyldig men med ben i næsen nok til at hun ikke finder sig i at blive befalet rundt uden information. Hvis de ikke vil give hende svar så finder hun dem da selv.

Nu begynder tidsrejserne og mysterierne at blive så viklet ind i hinanden at det er helt svært at finde hoved og hale i det. Hvilket er utroligt spændende. Hendes fremtidige jeg spiller også en rolle, hvilket virkelig får en til at spekulere på motiverne hun vil få i fremtiden. For hvert spadestik der tages for at kortlægge hemmelighederne jo dybere ser de ud til at ligge begravet. Dog har jeg en lille formodning om at der en forbindelse mellem Gwendolyn og Lucy som jeg glæder mig til at få afkræftet eller bekræftet i den næste bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *