Smaragdgrøn

Title: Smaragdgrøn
Engelsk Titel: Safir Blue
Forfatter: Kerstin Gier
Fra serie: Rubinrød trilogien
Bog i Serie: 3

(læst på bogform på dansk)


♥ ♥ ♥ ♥


på bogens bagside læses:

“Kærlighed går gennem alle tider
Gwendolyn må og skal opfylde sin skæbne – der er bare ingen, der vil fortælle hende, hvad den går ud på. Siden hun fandt ud af, at hun er den såkaldte rubin – det sidste medlem af en hemmelig kreds af tolv tidsrejsende – er alting gået galt. Gwendolyn har en mistanke om, at grundlæggeren af den mystiske orden har ondt i sinde, men ingen vil lytte til hende, og nu strammes det net, som den skumle greve Saint Germain har sundet i fortiden.

 

Og så har Gwendolyn netop fundet ud af, at hendes charmerende (og irriterende lækre) følgesvend Gideon vist har udnyttet hende hele tiden. På trods af sit knuste hjerte må Gwendolyn drage tilbage i tiden sammen med Gideon for at opklare den mystiske hemmelighed, inden tiden rinder ud… ”

Anmeldelse:

Hendes søgen på sandheden er begyndt at give nogle svar, selvom at de omkring hende som burde passe på hende lader hende gå skæbnen i møde uvidende. Men som hemmelighederne udfolder sig så ser det ud til at det faktisk de færreste der ved sandheden. Den hemmelige loge lovede hendes mor allerede i første bog at passe på hende, de lyver for hende og siger at Gwendolyn blog sidder i et kælderrum og laver lektier hver gang hun skal springe i tiden. I Stedet sender de hende på missioner som i fortiden er bestemt af deres grundlægger.

Deres mistro til Gwendolyn er mærkelig for der er ikke et logisk afsæt til den. Men denne misto gør at hun står alene overfor selve logen som behandler hende som en dum lille pige de kan hundse rundt med, over for greven som har vist sit sande kulør til hende og truet hende på livet hvis hun ikke makker ret men også overfor sin mor som hun ikke kan fortælle noget til i frygt for selvsamme greve.
Denne mistro og mærkelig behandling af hende kan jeg ikke se nogen grund til. For hvis det var greven som havde beordret dem til at være påpasselig med Rubinen, så burde de havde behandlet Charlotte på samme måde da de troede at det var hende som havde arvet dette tidsrejsegen. Men denne behandling giver også Gwendolyn afsæt til selv at finde svar.

Gwendolyns moster og hendes forfærdelige kusine Charlotte har jeg mere og mere svært ved at holde af eller bare at tåle. De er de mest øretæveindbydende stigler jeg i lang tid har stødt på i en bog. Charlotte tager rollen på sig som direkte heks og viser sig ikke bedre end sin lige så forfærdelige moder.
For selv dengang at Gwendolyn var et barn var mosten og kusinen forfærdelige uhyre af mennesker af være. Mosteren havde efterladt Gwendolyn og hendes lillebror Nick nede i byen som helt små fordi at Gwendolyn og hendes bror holdte på at Gwendolyn kunne se et spøgelser der. HUN EFTERLOD SMÅ BØRN, som så selv skulle vandre hjem igen. Hvilket menneske gør det? Men det som så undre mig er at Lady Arista (gwendolyns bedstemor som er moder til Glenda) ikke gør noget ved sin datters forfærdelige opførsel.
For hver heltinde skal der jo være udfordringer at overkomme og disse hekse er en af dem.

Heldigvis har Gwendolyn, Xemerius. Xemerius er om muligt endnu mere fantastisk i denne bog end i den forrige. Han er finurlig, sjov og meget ligeud af landevejen. Han er kort og godt utroligt elskelig. Jeg elsker de ord han igennem bogen har opfundet. To eksempler er: anstandsvovhund og fordøjelseslur. Ikke mindre end fantastiske opfundne ord!

Disse hemmeligheder virker mere og mere fatale for Gwendolyn at afslører disse hemmelugheder og det at være tidsrejsende gør ikke tiden mindre knap. Men selvom denne altoverskyggende farer hænger over hendes hoved så har hun mere travlt med at være sur på Gideon og være opslugt i sin egen hjertesorg. Lad os sige det sådan at Gwendolyn er utrolig heldig at have en veninde som tager truslen meget mere alvorligt og derfor meget mere alvorligt og målrettet prøver at afdække hemmelighederne for at redde Gwendolyn.

Igennem bogen kommer der mange afsløringer. Jeg troede næsten jeg havde gættet dem alle. Gætte alle hemmelighederne men der tog jeg fejl. Slutningen af bogen gav nogle overordentlige store overraskelser som fik siderne af ren spænding til at flyve afsted. Jeg elsker når man bliver overrasket og disse overraskelser var også efter min mening fantastiske. 😀 Det var en dejlig afslutning på en dejlig bogserie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *