Izola Rejsen til Falkien

Title: Izola Rejsen til Falkien
Forfatter: Christina Bonde
Fra serie: Izola
Bog i Serie: 1

(Hørt som lydbog, Ordblinde Biblioteket Nota derefter købt hardback)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

“Izola er 19 år og vokser op med sin mors fortælling af et ganske specielt eventyr. Da moren pludselig dør, får Izola overdrager en mystisk kasse. Men kassen er langt fra det eneste som moren har holdt skjult. Inden længe befinder Izola sig i en ekstrem og farlig verden hvor hun må kæmpe for at overleve og samtidig opklare morens rolle der viser sig at være skæbnesvanger for Izolas fremtid.
Er eventyret sandt?
Og hvad er betydningen af den magtfulde evne som ligger i Izolas sind?”

Anmeldelse:

Hvor barndommens eventyr kommer til live. Advarsler det farlige i eventyr som ikke blev taget alvorligt, pludselig står soleklart. Izolas mor har siden hun var helt lille fortalt eventyret om et vidunderligt smukt kongerige. Malet billeder af landskaber og personer som optog Izola, bjergtog hende så meget at hun gemte hver eneste detalje i hjertet. Det ægte eventyr er farligt. Hun ender i et helt anden verden. Lige så smuk og vidunderlig som fortællingerne hun hørte igen og igen som barn. På samme måde er vinterens skønhed med sin lyddæmpende glitrende hvide sne og perfekte snefnug, en utrolig skønhed men ikke desto mindre farlig. Advarslerne som hendes mor altid gav med hendes eventyr kommer til udtryk i det fremmede land. For selvom at Falkien er smuk så gemmer den på et samfund og traditioner der er langt væk fra den skønhed som betragtes udefra. Hun finder ud af at hun er opier en helt anden rase i dette stillestående land som ikke selv kan give forandringer. Derfor er der brug for menneskenes verden. For alle dyr undtagen heste kommer fra menneskenes verden. Deres eleskede heste kan kun give hoppeføl, derfor skal der også hentes hingste til landet for at flokken overhovedet kan vokse. Selve befolkningen af Opier har også selv brug for mennesker for overhovedet selv at kunne vokse i befolkningstal. Dette for et præmis af en bog er spændende. Især Opiernes samfundsopbygning som kredser over deres egen overlevelse som rase, som deres skikke er udformet efter.
Jeg syntes virkelig det er mesterligt hvordan man selv som læser bliver draget af skønheden i beskrivelsen af landet men viger fra alt det forfærdelige rådne som ligger lige under overfladen. Man sidder som forfærdet tilskuer men kan bare ikke se væk, fordi det er simpelthen for spændende.
Som altid så elsker jeg eventyr som har lidt bid i sig. Hvor ikke alting er lykke og fantastisk. Det virker mere realistisk. Det er det eventyrlige som fanger interessen hvor det er realismen som fanger en læsers sjæl så at læse til langt ud på natten ikke kun er en mulighed men uundgåeligt. Dette syntes jeg denne bog har en god stor portion af.

Jeg tror der er mere til dette nye eventyrlige lands fortid end lige øjet ser. For selvom at Opierne siger at det er deres natur til at spise blod og råt kød for at bestå, at de ikke kan leve på en anden slags kost som menneskene kan det. Så siger de selv at der ikke var andet i starten af deres verden kun hestene og Opier. Resten af dyrene har de skulle importere fra menneskenes verden. Heste kød spiser de ikke da det er et helligt dyr for deres samfund. Så før at de importerede alle disse dyr fra menneskenes verden, hvad spise de så hvis de ikke spise hestene?

Izola er en stærk tøs. Hun vil ikke lade sig kue og det beundrer jeg hende for. Hun er meget forsigtig anlagt og det tilskriver jeg også nogle af de valg hun tager. Der er mange gange hun holder information tilbage for personer som vil hende det godt, også bagefter at hun selv mener at hun kan stole på dem. Men jeg ved ikke helt om denne mistillid alligevel er på sin plads, det vil tiden samt den næste bog vel vise.

Jorian som jeg i lydbogen hørte i meget lang tid som jordegern. Det var dog Jorian som passer meget bedre til resten af Opiernes navne, men jordegern var nu også meget sødt navn. xD
Han er handlekræftig, virker reel og ønsker bedre forhold for alle i det land han står til at arve tronen fra. Men selvom han ønsker kvinderne i hans verden bedre betingelser, så med at han lytter lidt til Izola og fortæller hende hvad han har tænkt sig, også når hans planer omhandler hende, syntes jeg ikke stemmer overens. Som gør jeg glæder mig enormt til at læse næste bog.

Jeg syntes det var en eventyrlig bog. Der er mange hemmeligheder som ligger og ulmer under overfladen. Både fra Jorian side, morderens fortids side og Falkiens forhistorie side. Det er utroligt spændende at det ikke er til at sige. At der er ikke er noget som er fuldstændigt ondt eller godt men en mellemting som der skal graves mere i for at få det fulde billede. Jeg håber virkeligt at Izola kommer væk, men jeg håber også inderligt hun kan bringe flere end sig selv den frihed hun selv mener alle har ret til.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *