Alanna – Løvindens sang

Title:¨Alanna
Forfatter: Tamora Pierce
Fra serie: Løvindens Sang
Bog i Serie: 1

(Læst som ebog, Ordblinde Biblioteket Nota)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

(bogens beskrivelse kommer goodreads)

Alanna og hendes tvillingbror har store magiske evner. Men i modsætning til sin bror drømmer Alanna om at blive ridder.

Forklædt som dreng bliver hun page hos kongen af Tortall. Hun sætter alt ind for at klare sig – både i den hårde træning i våbenbrug, og i mødet med den overnaturlige verden der skænker hende sværdet Lynild – men som også kræver at hun møder dæmonerne i Den Sorte By …”

Anmeldelse:
Mindst en søn fra de adelige familier går i lære som ridder og kvinderne fra disse familier sendes til undervisning i kloster. Tvillingerne Alanna og Thom ønsker inderlig hinandens fremtid. Thom ønsker at komme i lære i klosteret som troldmand og hader alt fysisk. Mens Alanna elsker fysisk udfoldelse og våbenbrug græmmer sig over tanken at skulle lære at være en fin dame. Derfor beslutter de sig for at bytte plads og håbe at deres distræte far ikke opdager det før det er for sent. For at kunne tage hendes broders plads og blive ridder må hun forklæde sig som dreng og håbe at ingen opdager hende indtil hun er en fuldbyrdet ridder på sin 18 års fødselsdag.

Bogen følger Alanna og hendes anstrengelser for at blive ridder mens hun gemmer det faktum at hun er en pige over for alle på slottet. Hun er hårdfør og stædig. Man ser det allerede ved de første sider hvor hun kommer på ideen at de to søskende skal bytte plads og så tage til handling. Selvom at prøvelserne er hårde på ridderskolen og hun er den mindste af bygning så giver hun ikke op men arbejder endnu hårdere. Hun har konstant en følelse af at fordi hun er pige så skal hun bevise endnu mere at hun høre til og så alligevel stadig have en lille følelse at hun ikke høre til. Thom er jeg ikke helt sikker på hvilken rolle han vil spille for serien. Han er kun rigtig sød og elskværdig overfor sin søster og ellers uden rygrad. Men det kan vel være at der kommer meget mere til hans karakter senere med hans egne prøvelser for at blive troldmand.

Jeg kan godt forstå Alannas harme. At samfundet siger hende at hun ikke kan blive det hun gerne vil bare fordi hun er født som kvinde, som hun også syntes er voldsomt uretfærdigt. At ens drømme skulle være umulige fordi samfundet diktere hvad hun kan og ikke kan kun på grund af hendes køn. Det er følelsen af vrede fra afmagt at få fortalt nej til ens drømme. Denne følelse af retfærdighed og hendes stædighed driver hende og hendes udholdenhed holder hende stående på ret kurs. Hun er retfærdig og let at elske af hendes omgivelser. Hun får hurtigt venner og fjender.

Alanne er så let at holde af at man hurtigt bliver suget ind i spændingen i hemmeligheden om hendes identitet og kan ikke lade vær med at sidde og håbe det bedste for hende. For både at være vred på hendes vegne og fejre sejre sammen med hende. Selvom at det kun er en ridderskole og hun faktisk for det meste af bogen er overbebyrdet med arbejde fra alle kanter og vinkler så formår bogen stadig at gøre det rivende spændende for læseren. Samtidig at lære om dette nye univers og dens regler igennem Alanna.

Guder og skæbnen har store planer for Alanna og det virker ikke som om at hendes rejse bliver let. Men fyldt med spænding, farre og heltedåd, ligesom hun selv ønsker det.

Jeg glæder mig allerede til at begynde på den næste i serien og følge Alanna i hendes kamp for at blive ridder. Det bliver utroligt spændende hvordan slottet vil reagere på den dag hun bliver ridder og afslører at hun er en pige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *