Circle of Shadows

Title: Circle of Shadows
Forlag: EpicReads.com
Forfatter: Evelyn Skye
Bog fra serie: Circle of Shadows
Bog i serie: 1
sprog: Engelsk

(Bogform)


♥ / X


På bogens bagside læses:

“A SOCIETY OF ASSASSINS.
AN EMPIRE OF MAGIC.
A WOULD OF SECRETS.

…..”

På bogens indre flap læses:

“Sora can move as silently as a ghost and hurl throwing stars with lethal accuracy. Her gemina, Daemon, can win any physical fight blindfolded and with an arm tied behind his back. They are apprentice warriors of the Society of Taigas . marked by the gods to be trained in magic and the fighting arts to protect the kingdom of Kichona.
As their graduation approaches, Sora and Daemon look forward to proving themselves worthy of belonging to the elite group – but in a kingdom free of violence since the Blood Rift Rebellion many years ago, it´s been difficult to make their mark. So when Sora and Daemon encounter a strange camp of mysterious soldiers while on a standard scouting mission, they decide the only thing to do to help their kingdom is to infiltrate the group. Taking this risk will change Sora´s life forever – and lead her on a mission of deception that may fool everyone she´s ever loved.
Love, spies, and adventure abound as Sora and Daemon unravel a complex web of magic and secrets that might tear them – and their entire kingdom – apart.”

Anmeldelse:

Ja der kom lige meget lidt af bagsideteksten med og i stedet meget mere af inder flappens tekst med. Grunden er at efter de første tre linjer på bagsideteksten så er det bare anmeldelser andre. Mens at inderflappen faktisk er en teaser til bogen. Faktisk en godt formuleret en, som både fanger en men ikke giver for meget væk fra handlingen.

Som i allerede kan se for hjerte bedømmelsen så er det lidt af en speciel vurdering. Derfor for bedst at kunne forklare hvorfor jeg har givet den den bedømmelse som jeg har givet den vil jeg være nødt til at afsløre nogle vigtige dele i bogen så når i ser (!!! spoiler alert !!!) så vil jeg anbefale ikke at læse videre hvis i gerne vil læse bogen. 😀

Jeg har købt denne i forbindelse med Fairy Loot Januar Box.  Derefter stod den kun kort tid på reolen før jeg var nødt til at læse den. Januar boksen fra “Fairy Loot” handlede om burydelige bånd. De burydelige bånd er venskaber og det helt specielle gemina bånd som er mellem to krigere. Dette bånd vælges ikke af dem eller deres læremestre, men af skæbnen. De er bundet sammen i sjælen. De kan mærke hinandens følelser og dette gør at de kan arbejde mere intenst sammen. Disse 4 venner som er to par gemina par, er bedste venner siden de var små. Det er virkelig hjertevarmt og jeg var virkelig fascineret over dette gemina bånd. De 4 venner har også deres eget motto: “Work Hard, mischief harder”. Hvilket siger alt. Jeg elsker virkelig deres motto. En anden ting jeg virkelig kunne lide var den overraskelse som ventede Sora i fjendens lejre.

Den verden / land hovedpersonerne befinder sig i virker helt klart til at være inspireret fra ældre Japansk kultur. Hvordan husene er bygget, hvordan personerne er klædt, våbnene, at dørene og mange vægge er af rispapir og meget mere. At krigerne der mere eller mindre er ninjaer kan tilgå magi ved at bruge håndbevægelser og fokus til at ændre/ forbedre deres fysiske evner minder mig om en anime serie jeg mange år tilbage så (Naruto). Jeg elsker præmissen i bogen, at deres krigere er magiske udøvere som kun er der for at sikre riget og de regler om ære og retfærdighed som de faktisk lever efter. At de arbejder ikke for deres egen karriere og formål men for at folket i deres land kan leve i fred.

!!! spoiler alert !!!

Alt dette nød jeg virkelig! Igennem det meste af bogen. Hvor kærligheden heller ikke er let for Taigas som dem. Som Gemia må man kun have et arbejdsforhold som krigere og på ingen måde have et romantisk forhold fordi at prioriteterne ude i felten så i stedet for at være missionen så i stedet for at beskytte sin kæreste/kone. Så dette er forbudt mellem deres slags. Men Daemon har alligevel forelsket sig i Sora. Dette er utroligt sødt, og giver håb da de stille og roligt er ved at ændre verdenen og den måde tingene bliver gjort på.

Spændingen var jævn igennem bogen. Men ved den sidste lille del af bogen så ændre alt sig. Drastisk! For mig virker alle disse ændringer til at komme kun for at give noget af arbejde med til næste bog. Hvor jeg ville mene at der var rigeligt at arbejde med allerede i den næste bog. Det er som om forfatteren ville skabe, lige i sidste øjeblik, en følelse af at det hele spidser til.

At hun prøver at proklamere at “Næste bog, bliver det endnu vildere!!!” (I mit hoved udråbt med Tobias Dybvad entusiasme).

Jeg kunne sådan lide bogen lige indtil den sidste del hvor alt ændrede sig. For det første så var Daemon forelsket i Sora, men på grund af reglerne har han ikke fortalt det til hende. Der kredser lidt om emnet og han holder sine følelser tilbage og ved ikke om de er gengældte. Men så kommer deres mission hvor de begge er i umiddelbar fare og der går ikke lang tid før de er separeret. Sora er fange ved fjenden og Daemon er nødt til at advarer “The Society”. Mens at han ikke kan få kontakt med Sora gennem deres bånd og hun ikke konstant er ved hans side er han meget bekymret for hende lige indtil at han genfinder deres to andre venner hvor han med det samme finder interesse i den ene af dem. Ikke at han bliver forelsket men at Sora har været sådan en stor del af hans tanker lige indtil da i bogen og det spiller hende op til at være hans store kærlighed smides sådan uden videre til side. Jamen så vigtig var hun så ikke hvis det eneste der skulle til var at en anden kvinde du kendte i stedet for at lugte af sved duftede af blommer og blomster som en del af sin forklædning. Han laver et point i at han syntes hun er modig…. Men……. At smide sin store kærlighed til side for i stedet at gå efter en på kun baggrund af at hun er modig (for satan hun er en krigere som alle jer andre) og at hun dufter særligt godt….. Det synes jeg er lidt tyndt. Dette sker også lige til slut i bogen for at give noget til næste bog.

Men der er mere. Endnu tættere på bogens slutning præsenteres læseren for en børne godnathistorie om en gud som får børn med mennesker og tager disse børn med op til himlen. Daemon som hidtil var sidestillet som utroligt god til at slås fysisk og stærk men dårlig til magi viser sig at være en demigod. Hans manglende evner inden for magi forklares således med “han var ikke god til magi, fordi han er magi”. Det er som at sige at jeg er ikke god til matematik fordi jeg er matematik…… Men lige pludselig kan han en del vilde ting med magi samt at blive til en blå kæmpe ulv. Jeg synes virkelig at det gjorde dem alle mere menneskelige at de var forskellige og at de alle ikke var gode til det hele. Men at de alle havde hver deres styrker og svagheder. Men lige i den sidste del af bogen bliver de linjer og svagheder langsomt men støt visket væk. Hvilket er ærgerligt.

Jeg elskede virkelig at hver person havde sine stærke og svage sider i både evner og i personlighed. En der aldrig kan holde sig til reglerne og tager risici alt for letsindigt, samtidig god til magi og var let på tå. En som er stærk og hård men inderst inde er blød, god til slåskamp og fysisk udfoldelse men dårlig til magi. Sammen er disse to dødelige. Et par som er mere nørdede. Den ene god til fysik, kemi og de akademiske. En rolig fyr som er ellers ok til kamp og magi tingene. Hans partner er mere over i planter, gift og andre midler. Men er den kvindelige udgave af en skørtejæger og nedlægger stribe efter stribe af mænd og på den måde lidt overfladisk, at de for hende kun er legetøj. Sammen er disse to sprængfarlig i bogstavelig forstand.

Så grunden til min hjerte bedømmelse er ♥/X  er at jeg faktisk synes godt om den første del af bogen. Men at den sidste del af bogen lige pludselig blev utroligt roede og det virkede mere som om der blev smidt extra magi og drama ind fra alle vinkler for at give noget mere at arbejde med til næste bog. At der var noget mere kærligheddrama mellem vennerne. Hvor de ekstra kræfter til Daemon vil give dem bare en lille chance for at kæmpe imod deres fjender. Den eneste som er holdt nogenlunde som start i forhold til personlighed er Sora, hun er vokset som person men stadig er hun sig selv.

At presse mere ind lige i sutløbet, at udviske heltenes dårlige sider for at puste dem op til noget mere perfekt og kraftfuldt ødelagde fuldstændigt bogen for mig. Det irriterede mig grænseløst. For det gør den ikke perfekte, det gør den kedelige og flade. Deres handlinger var også pludselig ude af karakter. Hvorfor var det så slemt at de hver især var det forskellige?

Derfor vil jeg nok ikke læse den næste bog i serien. Men i stedet for glæde mig til at læse næste bog fra Fairy Loot med tema Skønheden og Udyret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *