A Curse So Dark and Lonely

Title: A Curse So Dark and Lonely
Forfatter: Birgid Kemmerer
Fra serie: A Curse So Dark and Lonely
Bog i Serie: 1
Sprog: Engelsk

(Fairy Loot Februar 2019 bog)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


På bogens indre flap læses:

PRINCE RHEN, the heir to Emberfall, is cursed. Forced to repeat the autumn of his eighteenth year over and over, he can only be freed if a girl truly falls for him, and after so many failures his kingdom and its people are barely holding on.

HARPER´s life has never been easy, but she´s learned to be tough enough to survive the streets of washington, DC. When she is sucked into Rhen´s would, nothing is as it seems. Powerful forces are standing against Emberfall… and it will take more than a broken curse to save it from utter ruin.”

Anmeldelse:

Igen en bog hvor beskrivelsen ikke kan findes på bagsiden men på inderflappen og så er det endda heller ikke en egentligt præsentation af bogen. Anden gang jeg ser dette fænomen og igen er det fra fairy loot. Jeg undre mig, overvejer om det kunne være en ny trend i bøgernes verden.

Bogens cover, stilen med tornene og det hele minde mig om en anden serie første gang jeg holdte bogen i hånden, serien ACOTAR som jeg knuselsker (A Court Of Thorns and Roses). Jeg kan i det hele taget godt lide temaet som virkelig tiltrækker min opmærksomhed, får mig til at gerne ville læse kigge nærmere på bogen. Temaet sætter en sådan dejlig en stemning som lover hemmeligheder og spænding inden man overhovedet åbner bogen på første side. Noget andet er at med denne udgave er at der fulgte en bogbånd/ bogmærke med. Fin og lyseblå passer den sammen med temaet, men også udøver en dejlig funktion som er at vise hvor man i bogen er nået til. Selvom jeg på min bogreol har mange fine bogmærker så er det noget andet at det er noget som høre med til bogen. Den kan ikke falde ud af bogen og blive væk, man kan heller ikke efterlade det et sted som man så skal lede efter for at kunne lægge bogen fra sig. Det er bare praktisk. Det er noget som ville ønske altid fulgte med hardbacks bøger. Det giver bare lidt mere en følelse af luksus at denne lille ting følger med bogen!

Harper er ikke den klassiske version af den kvindelige hovedperson i et klassisk eventyr. Bogen pryder sig med at være en moderne genfortælling af det meget kendte eventyr om “Skønheden og Udyret”. Så har Harper de bedste sider fra Bell som mange kender fra historien. At være lidt egensindig men alligevel med store øjne at grave fordi den ydre facade som mange mennesker bære som skjold for at se det faktiske menneske bagved, at kunne sætte sig ind i andres situation og acceptere andre for det de er. Der er dog mere til Harper. Man lære om hendes liv og de udfordringer hun har kæmpet med og samtidig ser hvilken person hun er endt ud med. Hun har ben i næsen og en hård negl. Jeg elsker at bogen ikke lægger op til at ynke hendes eller prinsens liv i en uendelighed, men forklare fortiden og de valg som fulgte med, men bruger fortiden til at forklare den person de er nu. Det forklarer hvorfor hun handler som hun gør mere end bare at få læseren til at ynke hende. Jeg syntes Harper har en dybde til sig som gør hende mere virkelig, mere lettere at relatere til.

Bogen to andre hovedpersoner som jeg ser det er kronprinsen Rehn og hans chef vagt, Grey den eneste tilbage af et helt slots mandskab. Prins Rehn kan til tider gennem bogen virke en del ynkelig, fordi den bogstaveligt talt i sine egne tanker ynker meget sig selv og den situation han er i, samtidig med at han giver sig selv hele skylden og har dermed også en god portion selvhad. Det er forståeligt nok men det betyder at jeg personligt så måske synes lidt bedre om Grey. Bogen har dog haft mest af alt kapitler ud fra Harpers og Rehns synsvinkler så man har også kun lært Grey af kende ud fra deres perspektiver.

Rehn og Grey har levet mange “sæsoner” igennem. Altså har de gennemgået den samme tid et utal af gange og ikke ældes det mindste. Hver gang starter sæsonen med at Grey finder en pige at Rehn skal forsøge at få til at elske sig for at bryde forbandelsen, ellers vil han i slutningen forvandle sig til et monster som så vil rasere alt levende den kan komme i kontakt med. Dette har kostet slottes beboer livet, så kun de to står tilbage. Det har dermed også raseret igennem landet og dets indbyggere, gjort landet utrygt og bange. Dette gør at uhyret er mere et uhyrer. Han er for det meste af tiden en flot charmerende prins, men bliver til et uhyre. Det er ikke udseendet som er det uhyrlige men også hvad det kan betyde for andre omkring ham.

Jeg synes at det var en utrolig betagende bog og en spændende ny måde at tage et gammelt eventyr og gøre det nyt på. Jeg kunne virkelig godt lide denne bog. En ting som jeg virkelig synes er et kæmpe plus ved bogen er at slutningen faktisk bliver rundet flot af. Der er nogle små løse ender og muligheder for mere til næste bog men den ender ikke med noget voldsomt som efterlader en læser fuldstændig forpustet og oppe at køre, hvor man slutter sidste linje og panikken indfinder sig ved at erfarer at der faktisk ikke er mere før næste bog! Den frustration udebliver. Der er lagt en solid grund for næste bog, men det har ikke cuttet af et sted hvor man synes det er umenneskeligt at forvente en til at vente et helt år for at finde ud af hvad der så skete. I stedet for synes jeg at jeg er efterladt med en god følelse men dog også en lille utålmodighed, stor spænding der gør at jeg glæder mig enormt til næste bog.

Som de fleste bøger man rigtigt godt kan lide så er det en hvor man er nødt til at vente til fortsættelsen. Bagerst i bogen står der at den næste bog først vil kunne blive købt, bestilt, læst og nyt i Januar 2020! Det bliver langt tid at vente, så det er skrevet ind i kalenderen så jeg forhåbentligt ikke glemmer det når al den tid er gået.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *