Dragens Kys

Title: Dragens Kys
Sprog: Dansk
Forfatter: Josefine Ottesen
Oplæser: Josefine Ottesen
Sider/længde: 11 timer og 55 minutter
Forlag: Forlaget Josefine Ottesen
Købt/app: Hørt ved Mofibo 

(Hørt som lydbog ved Mofibo)


♥ ♥ ♥ ♥


 I bogens beskrivelse læses:

(bogens beskrivelse kommer fra Mofibo)

“Iljana er den sidste ætling af den gamle drageslægt, der er blevet fordrevet fra byen af Bjergkongen og hans krigere. Da hun bliver indviet til Månegudinden, overdrager hendes mor hende slægtens talisman og dermed også forpligtelsen til at kæmpe for at bringe Drageslægten tilbage til magten. Men hvordan skal en ung pige overvinde den mægtige bjergkonge, og ønsker Iljana virkelig at blive dragedronning som alle sine formødre?”

Anmeldelse:

Jeg har hørt denne bog i forbindelse med Ulven og Uglen Fantasychallenge 2021, som Marts udfordringen. Denne måneds udfordring lød på: “Læs en fantasybog fra dit fødselsår.” Denne måneds udfordring var faktisk en udfordring at finde en bog til. Da biblioteket ikke helt er tilgængeligt i denne tid. Derfor har jeg skulle finde en bog fra mit fødselsår (1993) gennem nettet. Jeg ledte derfor mest af alt på diverse lydbog apps og Kindle store. Dog kan jeg ikke helt tage fortjeneste for at finde bogen. Da min søde søster faldt over den da hun selv ledte efter en bog til udfordringen til sig selv. 🙂 

Jeg har læst mange af Josefine Ottesens bøger og det var et glædeligt gensyn. Hun er meget direkte i sin skrivestil hvor hun skildre ikke perfekte milijøer, byer og mennesker. Selv hovedpersonerne i hendes bøger er uperfekte og mangfoldige. Verdenen og de karaktere der lever i den, bliver skildret med farer og uperfekthed. Jeg har altid syntes hendes karakterer på denne måde er utrolig livagtige. Hendes verdenen bliver ej heller skildret med rosen farvede briller i forhold til barske og uforsonlige forhold, for både kvinder og mænd. Der er ikke det ultimative gode eller onde. 

Jeg har især godt kunne lidt hendes serie om Mira som også står på min bogreol den dag i dag. 

Hvis man ikke vidste bedre ville man tro at budskabet med bogen er at kærlighed er stærkest. Men efter min mening er der et helt andet budskab med denne bog. 

Der er så mange forventninger til os fra omverdenen eller fra de personer der står os nær. Disse forventninger kan være noget så velmenende, med gode intentioner. Men livet skal leves af personen selv ikke de velmenende nære relationer. Både det gode og det mindre gode i livet skal oplevelses og skabe erfaringer. Men både forældre og samfundet omkring en har en forventning til enhver person. En forventning til hvad du gør og hvad du ikke burde gøre samt også hvordan du skal gøre det. Forstå mig nu ret her snakker jeg ikke om at guide eller råde dem man holder af men om de forventninger man har til dem. Disse forventninger, som også kan komme fra omverdenen, kan give meget lidt plads til at være anderledes og meget lidt plads til at danne sit eget liv. 

Så snart du ser verdenen for første gang er der forventninger, håb og drømme på dine vegne. Disse håb og forventninger kommer fra et godt sted eller det gør de tit. Det kan også vejlede dig at give dig et mål. Men hvordan passer du på sig selv imens? For at passe på sig selv er ikke kun at spise sundt og dyrke motion. Der er også en god portion af mental sundhed der skal plejes. Hvordan du finder dine egne grænser, finder dig selv og hvordan du finder ud af hvad du gerne vil have ud af livet og hvad der vil gøre dig glad. Hvordan du skaber dine egne drømme og egne mål. Fordi det er svært at gå imod forventninger hvis det er det man hører hele sit liv. Hvis de kommer som søde ord fra personer du holder af. Jeg mener at bogens budskab er at finde sig selv midt i dette kaos af forventninger. 

Denne bog skildre hvordan sådan forventninger og forestillinger kan dreje ikke kun et men flere liv. Hvordan forventninger kan overskygge alt det vigtige i livet at gør et mål til mere vigtigere end at finde sin egen plads, den plads der vil gøre en lykkelig. Forventninger har man hørt hele sit liv. Det kan være svært allerede at have et mål med livet inden du overhoved ved hvem du selv er. 

Vores hovedperson er tynget er sådan nogle forventninger at sin egen slægt, af sin egen mor. Hendes mor mistede hele sin familie og sin trone til en helt anden Nation. Det er nu vores hovedpersons pligt at vinde tronen tilbage og dermed vinde landet tilbage til deres retmæssig ejere. Det er den forventning der blev sat til vores 13 årige hovedperson som lever i skoven i et meget lille rønne af et hytte med sin mor. Hun kan ikke se hvordan hun nogensinde skulle kunne gøre alt dette, men stoler blindt på sin mor, hun må have ret… Men igennem hendes rejse i bogen ser hun flere skæbner flere mennesker som er også tynget af forventninger fra omgivelserne der fanger dem i et jerngreb der fastgøre dem til et liv de ikke selv har valgt. Samtidig med at hun selv mærker jerngrebet. De forventninger der til hende, er at afsætte Kongen og hans slægt, at tage hævn for det hans slægt gjorde mod hendes. Men prinsen er hendes bedste ven. Han er lige så fanget af begivenhederne og omverdenen som hun selv er det. Det kan ikke være hans fejl at han er født som prins. Heller ej hendes fejl at hun er født som den sidste i drageslægten. Verden er ikke ligesom hun havde fået den fortalt. 

Det kan aldrig være efterkommernes pligt at tage slægtens skyld på sig.

Hovedpersonen har et temperament der passer hendes hårde liv godt, noget der faktisk hjælper hende til at fortsætte videre selvom at tingene ser sorte ud. Hun er god til at ræsonnere over verdenen samt god til at holde sit mål for øje lige meget hvor usandsynligt det er for hun vil lykkes. Andre gange kan man dog godt lidt miste tålmodigheden med hende. Men hun er blot en stor pige som har skulle stå på egne ben det meste af sit liv så man kan godt unde hende hendes uvidenhed og iltre temperament. Dertil er prinsen af mere roligere facon. Han kan være lige så stålsat som hende men hvor hun er den rasende ild er han det rolige vand. Igennem deres venskab vokser de begge og finder styrke i hinanden. 

Jeg kunne rigtig godt lide denne bog. Jeg kan rigtig godt lide den barske og meget rene måde at skildre verdenen på. Ligesom den er, med både gode og dårlige sider i alle facetter. Det jeg også godt kan lide er at man ikke ved mere end hovedpersonen og vil lære om bogens verden sammen med hovedpersonen. Jeg har altid godt kunne lide Josefine Ottesens bøger og det har ikke ændret sig med denne bog. 🙂 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *