Ravnens Hvisken 3

Title: Ravnens Hvisken 3
Sprog: Dansk
Forfatter: Malene Sølvsten
Oplæser: Iben Haaest
Sider/længde: 609 sider (21 timer 6 minutter)
Forlag: Gyldendal
Fra serie: Ravnens Hvisken
Bog i serie: 3
Købt/app: Købt / Nota

(læst som bog / hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

“Finbulvinteren hærger, sygdom og sult breder sig. Intet ser ud til at kunne forhindre Vølvens spådom i at gå i opfyldelse. Men måske har Anne misfortolket tegnene?

For at forstå den skæbne der truer dem alle, må Anne tæmme sine kræfter, og hun må lære at kende forskel på ven og fjende. Jo tættere hun kommer på sandheden om Ragnarok, jo mere står det klart, at en af hendes nærmeste modarbejder hende. Vil hun nå at afsløre forræderen, inden tiden rinder ud? 

Hvis Ragnarok kan afværges, er Anne parat til at betale selv med sit liv. Men prisen er højere, end hun aner…

Sidste bind i den anmelderroste bestsellertrilogi.”

Anmeldelse:

Jeg har læst denne bog i forbindelse med Ulven og Uglen Fantasychallenge 2021, som December udfordringen. Denne måneds udfordring lød på: de “Læs en bog med nordiske væsner”. Hvilket også er årets sidste månedlige læse udfordring for i år. Det var virkelig været sjovt at være med til dette års læse udfordring. At skulle finde passende bøger til hver måned har været en sjov process. Jeg startede med at have en plan for de fleste af månederne forholdsvis tidligt på året. Dog for de fleste måneder endte det ud med at jeg overhovedet ikke fulgte denne plan jeg havde sat i starten af året. 

Jeg har de fleste måneder først fået læst månedens bog sidst på måneden og dermed også først postet om den sidst på måneden. Hver gang har jeg så lovet mig selv at jeg den næste måned ville læse og poste månedens bog tidligere. At jeg blev færdig med bogen den 26 december vil jeg vælge at se som en lille sejr. XD 

Jeg har delvist læst denne bog og hørt den som lydbog. For sådan cirka midt i bogen stod julen på sit højeste i forhold til arrangementer med familie og andre forpligtelser at jeg ikke havde megen tid til at sætte mig ned og læse. Derfor i stedet for, gik jeg over til lydbogformen for alligevel at kunne nå lidt hist og her. ‘

Jeg valgte Ravnens Hvisken 3 for denne måned da den passer perfekt til månedens udfordring. Bogen finder sted i nyere tid, men arbejder med den asatroen hvor guder, jætter og alt derimellem er en realitet og virkelighed. 

Denne sidste bog i serien har også stået på min bogreol i urimeligt lang tid og ventet.Jeg ved ikke helt hvorfor den skulle stå så længe. Og jeg tror jeg faktisk har en tendens til at lade den sidste bog i en serie stå lidt før jeg faktisk tager mig sammen til at afslutte serien. Det er efterhånden lang tid siden jeg læste de to første bøger, de var begge dejlige bøger hvor den anden bog var fantastisk. Men denne serie er også lidt hård og brutal. Intet er sikkert, intet er ubetinget godt eller ondt. Det er som Jætter som blot er hvad de nu er. Der er mange vanskelige valg, personer der gør onde ting eller ting de ikke burde af grunde de selv mener er gode eller retfærdiggjort. Hvilket er noget som virkelig er fantastisk ved denne bogserie. 

Jeg kan virkelig godt lide vores hovedperson Anne som virkelig kæmper for det hun mener er det rigtige og redde dem hun elsker. Hun er lidt hård i filten men det giver god mening i forhold til hvad hun har været igennem, går igennem og står over for. 

I mange fantasy bøger er der også kærlighed og selvfølgelig har vores hovedperson en (eller flere) kærlighedsinteresser. Men hvis du elsker kærlighedshistorier og det er det du leder efter så er denne bogserie måske ikke det du faktisk leder efter. Der er kærlighed og den har sine forhindringer, dejlige tider samt de smertefulde. Men det er ikke det som er mest i fokus men faktisk en rigtig god blanding af alt det der sker omkring Anne hvor kærlighed bare er en del af det store hele. 

MEN! Der er flere grunde til at læse denne serie. For det første er det vildt interessant hvordan hun har arbejdet asatroen og alle de myter der er omkring den ind i en historie der finder sted i nyere tid. Jeg er normalt mest til når fantasy bøger fokusere på en anden ny verden men selvom at denne serie har gudernes og jætternes verden som en anden verden så er det ikke der hvor det meste af bogens handling finder sted. Dette er dog gjort rigtig godt hvor myterne og alt det eventyrlige stadig i høj grad træder i kraft og fortryller vores normale verden. Desuden er synes jeg altid det er interessant når fantasy arbejde med mytologier, tro, overtro og i det hele taget væsner vi kender fra overleveringer. Denne serie har virkelig omfavnet mytologien. Ikke kun med at genfortælle gamle historier men at arbejde med selv de mærkelige dele af mytologien ind i serien og handlingen.
Bogserien arbejder mest i asatroen og dens mytologier men ikke begrænset af den.
En anden grund er vores hovedperson som virkelig er en hård negl med et hjerte af guld. Hun er forsigtig og har haft det hårdt. Hun er sejlivet og selvom hun ikke ved alt eller gør alt perfekt så gør hun det i bedste evne.
Den er spændende. Den første bog har et mysterie. Anden bog har en helt anden verden at blive fanget af og tredje bog har lidt af begge dele. 

I anden bog er en anden god grund til at læse serien simpelthen FINN! 

Bogens humor kan være sarkastisk og lidt mørk til tider men det er en del af dens charme. Bøgerne tager også nogle hårde emner op og arbejder med død, tab og savn. Der sker rigtig meget så nogle få gange har jeg været overrasket over hvor hurtigt folk kom over visse ting.
Dramaet og handlingen kan til tider være ret brutal og hård i kanterne. Men billedliggøre også mennesker og andre væsner som hverken ubetinget gode eller onde hvor det sidstnævnte nok er mest fremtrædende. 

Denne bog har været en rigtig dejlig afslutning på et helt års læseudfordringer! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *