Rising Queen

Title: Rising Queen
Sprog: Engelsk
Forfatter: C. N. Crawford
Oplæser: Justine Eyre
Sider/længde: 7 timer og 50 minutter
Fra serie: Court of the Sea Fae
Bog i serie: 3
Købt/app: Mofibo

Hørt som lydbog ved Mofibo


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


 I bogens beskrivelse læses:
Bogens beskrivelse: (Kilde: Mofibo)

“My mate lies in a rotting cage at the bottom of the sea, and I’ll do anything to get him back. Maybe he’s the devil himself, but he made the ultimate sacrifice for me. When my plan backfires, I’m left with a lethal hex surging in my veins. Now, I only have a few days to live. And Salem? He’s wrestling with a dark curse of his own, one that he says makes him burn. He keeps saying this ends with one of us dead, that our story is a tragedy. But I’m determined to rewrite the tale fate has penned for us. If I can’t he warns I could die at his hands. This is the final book in a trilogy.”

Anmeldelse:

Sikke en afslutning. Der er stadig hemmeligheder der kommer for dagen og der er stadig ondskab at kæmpe imod. Igen står Aenor i problemer. De ændre sig hele tiden, skifter karakter og ikke mindst overrasker. Hun vil gøre alt for at redde sin mage og det er selvfølgelig lige så umuligt som alt andet hun har fortaget sig indtil videre samt intet går lige som man vil forvente det når Aenor er indblandet. 

Bogen er fuld af spænding dog samtidig er det en afslutning, en afrunding af en vild historie omkring vores sarkastiske heltinde Aenor. Derfor er der alt for meget at spoile! Men jeg vil gøre mit bedste! Men hvis du endnu ikke har læst de 2 forrige bøger i denne serie så vil du blive spoilet for ting der sker i de to foregående bøger hvis du læser videre! 

Igennem serien har der sket meget karakter udviklingen! Men den som har udviklet sig mest er nok Salem. Hans selvbillede samt den måde han betragter verdenen på ændre sig drastisk samtidig med at man lære om hans fortid og derved grunden til hans verdenssyn. Man kom allerede ind under hans hud og smugkiggede på hans fortid i sidste bog dog skal man lige lidt dybere her i sidste bog i serien. Salem trods hans ry, bliver bedre og bedre jo mere man graver! For ikke tale om Salems og Aenors kemi og hvor sjovt det er at læse med på deres små uoverensstemmelser! Deres humor går simpelthen så godt i spænd sammen! På bedste vis ændre hans verdensbillede sig ved at holde af en anden person. Hans selvbillede ændre sig ved muligheden at se sig selv gennem sin mages øjne. Det lyder meget sødt og kærligt men Aenor er nok så rummelig og tilgivende person, men hun lægger ikke låg på. Han har været en spade og det får han også af vide! Så i virkeligheden så ændre hans sit selvbillede ikke bare ved at feje alt under gulvtæppet men at acceptere hvad der nu har været og hvad der er nu. 

Hvem elsker ikke stærke kvindelige hovedpersoner med ben i næsen samt en fantastisk mørk humor! 😉 Aenors udviklingen er lidt anderledes. Hun har altid været en hård negl, stærk og ikke mindst så har hendes hjerte altid været stort. Igennem alle bøger har hun altid været sådan. Eller det er hvordan jeg så hende i hvordan hun beskyttede sin ven som mere er et teenager hun har low key adopteret uden at kalde det for det. Aenor har en meget veludviklet sans for retfærdighed og det har bestemt ikke ændret sig igennem disse tre bøger. Hvad der har ændret sig er hun starter første bog ud med det store behov for at der faktisk er et andet væsen der tager sig af hende til en forandring. Hun har brugt så mange år alene. Hun har været igennem helvede og tilbage alt imens hun har skulle tage sig af sig selv samt alle de andre hun har samlet op på vejen eller bare beskyttet. Hun har på grund af sin fortid ikke turde at stole på andre, hvert fald ikke helt. Derfor i første bog starter vi ud med en benhård Aenor som faktisk inderst inde er bange og ønsker beskyttelse og bare det at føle sig tryg. I første bog er det lige præcis det som Lyr kan give hende. Igennem bøgerne opbygger Aenor dog selvtillid og en anden form for styrke. Hun lære meget mere omkring fortiden samt hvad hun er i stand til. Hun er stærk og har ben i næsen men er inderst inde bange og igennem bøgerne påtager hun en anden form for indre styrke og accept af verdenen og hende selv. Det behov hun havde i første bog bliver erstattet af et ønske om at få gengældt hvad hun selv giver. Samt begyndt at se fremad, komme med ønsker til hendes fremtid. Hun går fra at have styrke til at overleve til også at have styrke til at ændre hendes egne omstændigheder og tage skridt imod den fremtid hun ønsker. 

Jeg kan dog ikke bare ignorer Lyr når jeg snakker om karakterudvikling. I første bog er Lyr kærlighedsinteressen. Dog blev jeg ikke fuldstændig solgt på deres romance, navnlig fordi jeg syntes han til tider er en r** ved øre. Alt for kontrollerende og bedrevidende. Han er bestemt ikke et dårlig person/fae. Det er bare sådan han er. På det plan er han bare ikke klogere på en naiv måde med strejf af manshovinisme. Han bliver så ikke bedre i anden bog. Hvor hans planer om at binde Aenors magi fuldstændig for at sikre at Salem ikke kan bruge den til hans formål er prikken over i´et. Hans holdning og løsningsmodel er så meget lig hans karakter. Men på den anden side er det også meget ham at være accepterende over at Aenor har fundet sin mage. Igen han er ikke en dårlig person men der er meget at ønske for en kærlighedsinteresse. Hans udvikling er begrænset til at han troede at Aenor var ond i starten, men inderst inde troede han alligevel ikke helt på det og ændre hans holdning helt til at overhovedet ikke at tro alle rygterne omkring hende er nok hans største udvikling igennem bogserien. 

Alt i alt for hele bogserien så nød jeg den virkelig. Ved kærlighed delen må jeg indrømme jeg shippede mest Salem og Aenor og jeg elsker en god kærlighedshistorie! Der er et spændende plot og jeg syntes virkelig det er interessant at have hele Fae verdenen, magi og væsner viklet ind i den nutidens moderne verden. At fortiden samt mytiske væsner og guder spillede meget ind igennem hele plottet er virkelig også noget der giver bogens sin spænding. Det er ekstremt spændende koncept hvordan verdenen og den moderne civilisation har håndteret sameksistensen med disse magtfulde væsener. Dog alligevel virker det som om de to arter lever mere eller mindre i deres egne parallelverdener som ikke rigtig kollidere så meget som man måske have troet. Man høre mest om det i første bog, i resten af bøgerne har man mere et eventyr i den parallelverden hvor Fae holder til. 

Men mest af alt så elskede jeg humoren. Den var konstant igennem hele serien uden at blive for meget. Det var en væsentlig del af vores hovedpersons personlighed, hendes måde at håndtere verdenen omkring hende. At lave sjov med selv de mest umulige situationer, farer og ikke mindst bogens andre karaktere. Hendes humoristiske beskrivelse af hvad der sker og hvad hun ser fik tit mig til at smile, grine og fnise igennem serien. Hvor det kun blev bedre når hun møder Salem som virkelig komplimenterer hendes humor! 

Bøgerne tager også mange alvorlige og mørke emner op uden at lade dem overskygge hele serien. Men at karaktererne har oplevet lidt af hvert giver dybde til dem. Desuden giver det også god mening, for når Fae lever så længe som de nu gør så kan de ikke undgå at have prøvet og oplevet lidt af hvert. 

Det der gjorde bøgerne endnu bedre var faktisk den fantastiske oplæser som bøgerne havde i denne serie som lydbøger! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *