Caraval

(Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine)

Title: Caraval
Forfatter: Stephnie Garber
Forlag: Turbine
Fra bogserie: Caracal
Bog i serie: 1

Læst som bog
Anmelder eksemplar


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Anmeldelse:

Jeg startede på dette en weekend dag og fortabte mig selv helt i den at jeg glemte at spise og drikke og bare sad og læse denne dejlige fridag. Jeg var lidt sulten om aftenen men det var en meget hygsom dag. Manglede kun lidt derefter og det røg dagen efter. 😀 Det var en meget spændende, dragende bog.

Scarlett har siden hun var lille ønsket så inderligt at Caraval ville komme til hendes lille ø Trisda med dens undere og magi. Hun skrev Caraval mesteren hvert år med håb om at bringe noget magi ind i hendes liv som ellers er præget af angst og ondskab. I hendes sidste brev til mesteren, hvor hun har mistet håbet på Caraval, hun skal giftes og med dette ægteskab håber hun at flygte sammen med sin søster Donatella (Tella) til en forhåbentlig bedre tilværelse. Hun ser sit kommende ægteskab som en ændring til noget bedre, for hun ser ingen anden mulighed. Så får hun et brev, med billetter til hende, Telle og hendes forlovede.

Jeg kan virkelig godt lide Scarlett. Hun ville gøre alt for sin søster, hun er kærlig, beskyttende for dem hun holder af. Man kan ikke ligefrem kalde hende modig nu mindre det er for at beskytte dem hun elsker. Scarlett og hendes handlinger er styret af angst som kommer af lang livserfaring. Hun ønsker sig tryghed. Man kan virkelig forstå hendes forvirring og hendes frustration over hendes søgen i dette forvirrende magiske Caracal.

Donatella som er Scarlett´s søster er på ingen måde som sin søster. Hun er oprørsk og vil meget mere end det hendes liv sætter for hende. Hun er modig og udadvendt, hun ønsker at flygte til et andet sted og finde livet et andet sted hvor hun er fri. Hun ser at livet er meget mere end at være tryg. Men med hendes mod kommer også hendes naivitet, hun vil så meget gerne have det gode og anderledes at hun glemmer at være forsigtig, hun glemmer at tænke på sine omgivelser og fremstår for mig som en del egoistisk. Helt egoistisk er hun heller ikke, men hun tænker ikke helt lang ud i fremtiden og det har konsekvenser.  Hun vil jo det godt, men efter min mening så er hun sådan en person at fordi hun har fået noget i hovedet så kan hun over for sig selv retfærdiggøre at tage til handling også selvom at det påvirker andre omkring hende. Selvom jeg ved at hun nok gør det meste af det hun gør af bedste mening så er jeg ikke helt vild med Tella som person. Citatet nedenfor viser lidt hendes holdning til at lave farlige ting.

“ ”Det er ikke det, jeg mener. Du ved udmærket, hvad der sker, hvis far opdager jer.”
“Og netop derfor har jeg ikke tænkt mig at blive opdaget.””

Caraval er et magisk sted fuldt af undere og man kunne forlede sig til at sige at det er fantastisk og mange af menneskerne i dette spil nyere underne. Men dog er det underlæggende at det er utroligt farligt. Magien kan være farlig, og mesteren er heller ikke helt ufarlig, men mest af alt og skræmmende af alt så er det menneskene som er de mest farlige. Nogle ville gøre alt for at vinde spillet.

Jeg elsker denne mytsik med hint af magi som bogen præstere at male så godt, det giver en del spænding. Det jeg også virkelig godt kan lide med denne bog at som det også siges i bogen at man ikke kan stole på nogen eller det man ser, husk det er kun et spil. Hvad er virkeligt? hvad er faktisk magi? hvem kan man stole på og hvem skal man frygte?. Jeg elsker dette suspense dette giver, spændingen og at man som læser selv sidder og holder med personerne og sammen med hovedpersonen selv overvejer om man kan stole på bogens personer. Men med dette kan det også have lidt forvirring og mystik over det som nedenstående citat udtrykker:

Citat; “”Jeg troede, de var to helt modsatte størrelser,” sagde Scarlett. “At fortiden var bestemt, men fremtiden kunne ændres?”
“Nej. Fortiden er kun delvist bestemt, og fremtiden er sværere at lave om på, end man lige skulle tro.””

Dette Citat giver kun delvis mening for mig. At fremtiden kan være svær at ændre fordi der er så mange andre mennesker og begivenheder omkring en som også spiller ind samtidig med at nogle gange skal man virkelige ændre sig som person for at ændre sin skæbne, fordi man er nødt til at ændre på den måde man handler på, og decideret på de forudsætninger ens valg er styret for virkelig at gøre en ændring. Dog den anden del er lidt pudsig. At fordien kun er delvist bestemt?. Men det er nu også charmen ved bogen, at magi, mystik og farer går hånd i hånd.

I min bog var der dog nogle sorte klatter som kun kan være fra da bogen blev printet. Dette gik igen igennem en god del af bogen hvor nogle af dem dækkede direkte for ord på siden hvilket var irriterende men noget man kunne overleve fordi det kun var få der faktisk var fuldkommen sorte klatter, de fleste var runde sorte klatter som ikke helt dækkede så man stadig kunne skimte ordet bag.

Jeg holdte en del af denne bog og den fangede mig hurtigt. Så jeg glæder mig meget til den næste bog for at finde ud af mere i dette univers, hvor meget der viser sig at være magi og hvor meget der ser viser sig til at være illusioner.

At dele sin bogoplevelse

Som bogelsker bonede sammen med en som ikke læser lige så mange bøger eller finder den så uimodståelige som jeg gør, det kan have både sine sjove sider men også have de sider som mine kæreste nogle gange ville beskrive som nogen han overlever. For når jeg sidder og læser en bog eller høre en lydbog og virkelig lever mig ind i det så er der situationer eller passager, eller små sætninger som bare så geniale at jeg bare må dele dem med min søde kæreste. Tanken er fin nok. Jeg vil dele noget jeg elsker og finde hylende morsomt eller fantastisk med den jeg elsker. Nogle gange rammer jeg plet og han griner med mig. Men andre gange er den passage kun sjov fordi det passede sammen i bogen eller karakteren. Altså en indforstået joke inden for bogens univers. Dem er desværre mange af. Så kikke han overbærende på mig og smiler og ser mere ud til at være glad for at jeg hygger mig.

Det kan være svært at lade vær med at dele de fantastiske ting man finder i bøger med sin omverden og det er ikke altid at omverdenen er lige så modtagelig eller synes det er lige så fantastisk som man selv synes det er. Bog elskende mennesker er måske også mere overbærende overfor hinanden fordi de selv kender følelserne som en bog kan vække i en og den enorme lyst til at dele noget fantastisk med verdenen.

Der sket en helt ny udvikling herhjemme. For jeg har længe prøvet at få min kæreste til at blive forelsket i bøgernes verden men han siger han ikke har tid, så prøvede jeg med lydbøger og han sagde at det kunne kan ikke koncentrere sig om. hmmmmm…

Men som de fleste kvinder så var jeg 100% sikker på at det var fordi han ikke har prøvet det rigtigt. Så sidste år der vi kørte på ferie til Tyskland overtalte jeg ham til at høre en lydbog derned og han var med til at vælge hvilken en han ville høre. Det var også meget godt fordi jeg tog “god tur” som er piller mod køresyge og var mere eller mindre bevidstløs hele vejen derned. Han elskede det faktisk. Han syntes det var hyggeligt i stedet for at kede sig. Så begyndte han så småt at hvis han skulle langt i bil eller cykel så hørte han et eller andet og nu høre han lydbøger når han vasker op og andet kedeligt husligt. Han elsker det fordi som han selv siger så bliver det mindre kedeligt det han laver og han faktisk laver noget “sjovt/vigtigt” som han faktisk gider samtid med ham laver noget ham bestemt ikke gider men bliver nød til.

Nu er det ham som kommer grinede ude fra køkkenet eller ind af døren og vil fortælle mig fantastiske ting i hans bøger. Wee 😀 Dertil jeg så har spurgt om han har lagt mærke til at han nu også selv gøre det. Og jeg tror at fordi han selv nu kender følelsen er han næsten lige så meget entusiastisk når jeg fortæller ham noget sjovt fra mine bøger. Hvor en af de største glæder ved at have vidt forskellig smag i bøger at man ikke skal være bange for at spolere noget for den anden.

Det kan være svært hvis dem omkring en ikke forstår det man går op i og heller ikke virker interesseret, fordi man vil så gerne dele det der gør en glad og opstemt med folk man holder af. Jeg lytter tit om begejstret forklaringer om kodning og servere og jeg kan ikke sige at jeg forstår meget af det. Jeg prøver dog, så godt jeg nu kan. Men det bedste ved de samtaler er min kærestes begejstring og store passion for emnet der gør mig glad og interesseret. Jeg glæder mig på hans vejen og forbander de trælse maskiner sammen med ham og jeg kan ikke lade vær med også at synes det er lidt interessant bare fordi han holder af det. Og jeg tror han har det på samme måde med mig og alle mine kreative og mærkelige projekter samt alt den biologi jeg omgiver mig med.

Men kan ikke lade vær med at tænke at det også netop er mangel på dette mennesker imellem som så gør at nogen føler sig alene og uden for hvis de har meget anderledes interesser end dem omkring sig. Men man kan ikke bare blive glad for en fremmedes interesser bare fordi de virker ivrige og glade for det. Men det kunne alligevel være fedt hvis vi var bedre til at lytte. Til at dele uden at virke overlegne og bare i det hele taget bedre til at acceptere hinanden.

The White Rose

Title: The White Rose
Forlag: Amazon
Forfatter: Amy Ewing
Bog fra serie: The Lone City
Bog i serie: 2
sprog: Engelsk

(Kindle Amazon)


♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

“Violet is on the run. After the Duchess of the Lake catches Violet with Ash, the hired companion at the Palace of the Lake, Violet has no choice but to escape the Jewel or face certain death. So along with Ash and her best friend, Raven, Violet runs away from her unbearable life of servitude.

But no one said leaving the Jewel would be easy. As they make their way through the circles of the Lone City, Regimentals track their every move, and the trio barely manages to make it out unscathed and into the safe haven they were promised—a mysterious house in the Farm.

But there’s a rebellion brewing, and Violet has found herself in the middle of it. Alongside a new ally, Violet discovers her Auguries are much more powerful than she ever imagined. But is she strong enough to rise up against the Jewel and everything she has ever known?

The White Rose is a raw, captivating sequel to The Jewel that fans won’t be able to put down until the final shocking moments.”

Anmeldelse:

Sidste bog endte på den mest nervepirrende måde, jeg stod tilbage med spørgsmål og en spændingen som jeg kun kunne slukke med at starte på at læse næste bog. Så det gik ikke lang tid før jeg tog hul på på at læse den næste bog. Denne bog har meget spænding samt så meget person udvikling i sig.

Garnet har i bogen fuldstændig blevet ændret. Fra en kulisse figur i bogen til en faktisk tilstedeværende figur med mere personlighed. På mig har han den fantastiske egenskab til at virke som en “Jack in the boks”, man ved aldrig hvor han vil poppe op hvor der kun nogle gange mangler et “Ta daaaaa” effekt.

Spændingen er tyk i den første del af bogen og så er den skiftet. Det skiftede om til endnu en periode med tilvænning og læring af hendes verdens nye regler. Og med dette udvikler også hun sig. Men jeg ved ikke helt om det er til det bedre. Hun har indtaget en rolle som den store udvalgte helt og helt uden rigtig meget træning, erfaring eller viden da hun har været fanget og puttet i den verden som de kongelige har iscenesat rundt om hende. Endnu værre så lader dem som faktisk har brugt det meste af deres liv på at modarbejde de kongelige hende bare gøre mere eller mindre det hun vil hvis hun bare brokker sig nok.. Dette skete faktisk et godt stykke inde i bogen og jeg håber at den næste bog faktisk lægger hendes “magt” lidt fra sig for hun er bare en 17 årig som kun lige har lært at den verden hun troede eksisteret faktisk ser meget anderledes ud. Jeg finder det urealistisk at voksene give så meget magt til et så uerfarent ungt menneske lige med det samme. Det irritere mig. Ja de har vel brug for hende men gør ikke at hun ved bedst eller mere af den grund. Og for mig trækker dette ned i min læseoplevelse. For det virker lidt som om at nu skal det gå stærkt. Men er blevet præsenteret for verdenen, lært den lidt af kende, nu skal det hele ske.

Den første bogs spænding var bygget op om at det hele i virkeligheden er et stort fængsel for ikke kongelige til at opvarte de kongelige. I denne bog vises der endnu mere hvordan hele samfundet er bygget op og i virkeligheden er det helt sygt. I første bog var hovedpersonen fanget, hun var så tæt på denne verden og så uretfærdighederne, oplevede dem på egen krop. Det var så skrevet og beskrevet at man næsten selv var der, ens hjerte blødte og det suede i maven når fruen af søen var tæt på. Denne bog har på en måde taget et skridt tilbage. Der er enkelte steder i denne anden bog i serien hvor jeg faktisk får denne samme følelse.

Der er også kommet nogle andre nye karaktere til, nogle man havde tid til at lære af kende og som jeg glæder mig til at lære bedre af kende samt nogle så nye at man ikke rigtig nåede at have et stort forhold til. Men disse sidste nytilkommende giver mig en forudanelse, en ide om hvad fremtiden for denne historie vil bringe, om det er af god eller dårligt vil jeg ikke dele med jer. Til dette syntes jeg i selv skal læse bogen og hvis i har lyst dene jeres formodninger med mig i kommentarfeltet.

Bogen lagde op til en hel masse og præsenteret en hel del nye figurer at skulle tage stilling til som jeg håber lidt at den næste bog viser en grund til. Jeg har den forhåbning at beskrivelserne bliver lige så levende igen som i første bog. men jeg glæder mig til at se om det hele vil gå efter planen, det gør det som regel aldrig i bøger, se om det hele ender godt. Jeg glæder mig til at lære mere om deres evner og det spil som udskiller sig mellem de kongelige og oprørerne, der er lagt op til noget af en konflikt.

The Jewel

Title: The Jewel (på dansk: Juvelen)
Forlag: Amazon (fås i DK ved Turbine forlaget)
Forfatter: Amy Ewing
Bog fra serie: The Lone City
Bog i serie: 1
sprog: Engelsk

(Kindle Amazon)


♥ ♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

“The Jewel means wealth. The Jewel means beauty. The Jewel means royalty. But for girls like Violet, the Jewel means servitude. Not just any kind of servitude. Violet, born and raised in the Marsh, has been trained as a surrogate for the royalty—because in the Jewel the only thing more important than opulence is offspring.

Purchased at the surrogacy auction by the Duchess of the Lake and greeted with a slap to the face, Violet (now known only as #197) quickly learns of the brutal truths that lie beneath the Jewel’s glittering facade: the cruelty, backstabbing, and hidden violence that have become the royal way of life.

Violet must accept the ugly realities of her existence… and try to stay alive. But then a forbidden romance erupts between Violet and a handsome gentleman hired as a companion to the Duchess’s petulant niece. Though his presence makes life in the Jewel a bit brighter, the consequences of their illicit relationship will cost them both more than they bargained for.”

Anmeldelse:

Jeg blev først interesseret i bogen ved at jeg så at den var oversat til dansk, forsiden fangede mig til at læse hvad den handlede om jeg var solgt. I en verden ude i fremtiden, hvor samfundet og dets regler er ændret markant. Unge piger for de fattige kvarterer som har et bestemt evne bliver rekrutteret mod deres vilje til at være surrogater for de kongelige og adeliges afkom, som de ikke selv kan lave uden deformiteter og død. Violet er en surrogat og for sin frue er hun i bund og grund #197, ikke en person men et middel til at få et barn. Det hendes frue har større planer med den pige hun regner med at få og store forventninger til Violet som hun ikke mindre end kræver. Der er en tynd linje mellem gaver og straf som fruen af søen på ingen måde er i vejen for at udføre.

Jeg bliver tit fanget af bøger sat i fremtiden hvor verdenen er ændret så meget at hele samfundsstrukturen og kulturen er ændret markant. Hvor historien som vi kender den er gammel og glemt og kun historien hvordan denne samfund blev til er vigtig. Hvert fald for dette nye samfund. Der er noget mystisk, nyt og fantastisk at forestille sig hvordan alt dette kun til at ændre sig så markant fra den virkelighed vi lever i, den dag i dag.

Hvis jeg tænker tilbage på bogen så sker der ikke voldsomt meget sådan teknisk set. Men sådan som man er fanget af bogen, hendes situation og det kaos hun oplevede det hele som så med de små ting som sker for hende som fange i et palæ, så alligevel sker der mangt og meget. For selvom hun for det meste er holdt inde i et stort palæ og levere under hele tiden skiftende regler under en barsk frue så oplever hun denne for hende og læseren helt nye verden hun skal forholde sig til.

“Raven´s smile is frightening. “She doesn´t like me very much. I told her i wouldn´t give her what she wants. She thinks she can take my memories away, but i won´t let her. I won´t forget you. I promise, all right? I won´t forget you.””

Dette var for mig et meget intenst sted i bogen. Da jeg læste disse sætninger løb der kuldegysninger ned af ryggen på mig. Raven som er violets bedste ven er blevet købt af en endnu ondere frue, hvilket i sig selv er utroligt at det kunne lade sig gøre. Violet ved ikke hvad der sker med hende og er bekymret. Men hendes egne prøvelser er heller ikke det rene vand. Det skræmmende er de leger ligesom med dem. De giver dem kjoler, overdådigheder alt hvad de kunne ønske sig hvis bare de opføre sig godt. Men alligevel hvis bare det mindste går deres fruer imod er straffen hård og voldsom. De behandler dem som en ejendel, en nipsting som skal bruges og smides væk efter brug. Når de finder det nødvendigt spænder de dem fast, bedøver dem uden deres viden eller samtykke. De ved aldrig hvor og hvornår det næste slag kommer, heller ej i hvilken form det tager.

Jeg har lagt mig selv et budget per måned jeg må bruge på bøger på min Kindle. Jeg har allerede brugt denne måneds budget så det holdte mig tilbage fra at købe den næste bog i serien straks. Dog er måneden snart ovre og da er mine intentioner at købe den næste bog og med det samme kaste mig over læsningen. Bogen sluttede på den mest trælse og fantastiske måde som de fleste bøger prøver at bestræbe sig på. Meget nervepirrende og spændende. Kan ikke vente til næste måned 😀

Smooth Criminals

Title: Smooth Criminals
Forfatter: Billy Wick
Forlag: Amazon (Ebog)
Bog i serie: 1
Læst som Ebog på Kindle


♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

“All Takashi ever wanted to be was the world’s most okay, kind of cool, local gangster. He knows how to fight, how to shoot and how to steal, which are great fundamentals for a life of crime.
All Rodney ever wanted was a roof over his head, gas in the tank and a functional microwave. Oh, and maybe true love too, that would be nice.
Together, they share a flat, a car and the dream of a real thug life. Whether or not they’ll ever actually be relevant enough to impress their home city’s leading crime family seems doubtful, however, until opportunity comes knocking at their door. All the stars in the smog-covered sky seem to align for their dreams to come true. What could possibly go wrong?”

Anmeldelse:

Det bliver lidt en spændende anmeldelse mest fordi jeg kender en som kender forfatteren, så er så heldig at kunne få nogle små søde bag kulisserne information om karaktererne i bogen og hvad der sker. Derudover så er en af bogens bipersoner baseret på denne ven af forfatteren.

Der er meget i denne bog som jeg syntes er godt, dog føles det lidt svært at sige alt for meget om en bog som mere virker til kun lige er begyndt. Det meste af bogen virker mere til at præsentere hele denne verden og hvordan den fungere samt mest af alt sammenspillet mellem de to hovedpersoner. Hele bogen spiller op til action på grund af “deres” drømme om at være gangstere sammen for den lokale mafia. Denne lange spillet op til den enlige action er på ingen måde dårlig fordi man bedre kan dvale i det sjove drenget forhold mellem hovedpersonerne og lære dem godt af kende. I dette miljø ville det også være realistisk hvis det gik for hurtigt fordi det gør det nok heller ikke i den virkelige verden i forhold til de præmisser vi møder vores “helte” på (burde man sige elskelige skurke?).

Hovedpersonerne er Takashi og Rodney.
Det meste i bogen virker det som om at Takashi i hele sit liv kun har udviklet et personlighedstræk og så tænkt ved sig selv at det var da godt nok og så stoppet for udviklingen der. En skam så han udviklede douchebag først. Han er som et lille barn. Han vil gerne være en gangster og det han går efter dog ved han ikke mere om det end det han har set fra film. Lidt naivt billedet af det liv han stiler efter.

“And why had it taken him so long to wake up when Rodney strolled into his room? He was supposed to be developing killer instincts, be sharp as a tack, without fear or the ability to be surprised by anyone.”

Citatet er for at demonstrere meget hans personlighed. Hans ego er enormt og han har en utrolig tro på sine egne evner. Premium douchebag.

Rodney er….. Man kunne beskrive ham som en regnbue, fuld af farve og positivitet. Han er trolig trofast og positiv og bøsse og i sin personlighed meget farverig. Som han driller Takashi med af to grunde han er vild med Takashi og fordi hans vens reaktion på drillerierne. Dog tror jeg han har lidt mere fornemmelse for realiteterne i Takashi´s livsmål.

“He wouldn’t let him sink down into this pit. Even if Takashi fought him every step of the way, Rodney would haul his ass out. Or risk losing him”

Rodney er let at holde af. Han er farverig og han holder virkelig af sin ven skønt at det er syndt at Takashi ikke ved hvad er det han har i Rodney og derved behandler ham derefter.

Alt i alt så er de er to gutter på dybt vand. En med en drøm om et liv han ved intet om og han har et lidt romantisk billede af og ingen ide om hvad han laver dog lader som om han gør. Så han bedste ven som er i virkeligheden en sød, meget gay, kærlig personlighed som bare følger sin ven bare fordi takashi i virkeligheden har brug for ham. Ikke mindst som flugtbilist føre, som han er utrolig ferm til. Forfatteren selv snakker om sine karaktere så kalder hun katashi Fuckboy/Fuckboi mens Rodney kalder hun for gay mess. Et andet lille sjov information til bogen er at på et tidspunkt bliver en syet med tandtråd, så er det ikke det helt normale tandtråd, men tandtråd med myntesmag. Dette kunne jeg ikke lade være med at tænke på da jeg læste passagen. Det er en lidt sjov detalje som gør selve syningen lidt mere makaber.

I vil helt sikkert lægge mærke til bipersonen Nielsen som er skummel. Denne person er baseret på en af mine klassekammerater. Dog er det en mand i bogen, men fra Danmark. Den skumle sortklædte, lydløse skikkelse må jeg dog sige ikke mindre meget om den meget hyggelige person som jeg syntes jeg kender. Men når man tænker på at forfatteren skulle tænke på Slenderman så giver det god mening.

Forfatterens kæreste har tegnet et billede af disse to gutter ud fra bogens og selve forfatterens beskrivelser af dem. Klik på linket som er sat til denne sætning.

Interaktionen mellem Takashi og Rodney er fabelagtig. De er så sjove og laver ubønhørlig sjov med hinanden, man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet igennem bogen og hygge sig over deres lidt sjove forhold. Derfor vil jeg afslutte med et citat fra bogen som netop viser en af disse steder hvor man bare ikke kunne lade vær med at smile.

““It’s not right man. My gut’s always lead us straight.” “I refuse to believe any part of you is straight.””

Bogen kan købes på Amazon som Ebog, hvor jeg købte den via min Kindle. Den er forholdsvis kort og billig at købe. Så hvis i vil have et eventyr med to venner så skal i ikke holde jer tilbage. Jeg har givet den 3 hjerter ikke fordi den ikke var hygsom, men fordi at dette er en for mig mere et optakt til det eventyr der venter dem. Jeg glæder mig lidt til at se det eventyr der venter dem i næste bog

Tilbageblik 2017 og det kommende 2018

December var lidt et lavpunkt for min læsning. Der var juledagene med familie og så lidt sygedage, eksamensforberedelse samt forberedelser til et hyggeligt stille og roligt nytår. Hele læse året 2017 var et sløvt et fra min side. Hvis man bare kikker på goodreads.com reading challenge. Hvor jeg i 2016 havde læst hele 41 bøger hvor jeg havde forventet 40 har jeg kun læst 21 ud af de 30 som jeg havde troede jeg ville kunne nå på et år.

Igen i år sætter jeg den til 30 bøger og jeg er meget sikker på at det vil gå bedre i år med at nå dette end det gjorde i 2017, for jeg forventer lidt mere tid og overskud mellem mine hænder.

Dog så har jeg nogle projekter som venter med at blive delt med alle jer. Jeg har hæklet to gaver som skulle gives i december samt mit første strikkeprojekt hvor jeg strikkede et halstørklæde. Men jeg var nød til at vente med at have fået givet gaverne væk før jeg kunne vise det her inde i alle tilfælde af personerne så gaven før de fik den. 😀

Året 2017. Når jeg tænker tilbage ser jeg mig selv snuble afsted og ved august falde med næsen først og så blive trukket afsted i den stilling. Det har været et hårdt år med en del udfordringer og en følelse af næsten ingen tid til at tage mig af hverken af disse udfordringer, studie eller alt andet som krævede min opmærksomhed.

Det nye år bringer mange spændende ting så som praktik som jeg glæder mig enormt meget til men først skal jeg lige fået overstået en 3 ugers normal undervisning samt eksamen som ligger til sidst her i Januar. Det gode i at være bioanalytiker studerende er at der kun er en eksamen hvert halve år, dog igen så skal man læse et halvt års pensum op til en eksamen på ingen tid til at gøre det. Et helt halvt år af spørgsmål og emner kan dukke op i sådan en eksamen, så det gælder om at kunne sit stof.

De bedste 5  bøger 2017:
Hvis jeg har læst flere i samme serie, så har jeg højst taget en af bøgerne med.

  • A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas
  • Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten
  • Odinsbarn af Siri Pettersen
  • I Slangens Vold af Clare B. Dunkle
  • Elaras trøst af Synne Kristine Eriksen

Jeg kan allerede sige at Januar bliver en hård måned, dog med flere post for de er allerede planlagt og flere af dem også skrevet og næsten klar til afgang. Jeg har nu også fundet ud af at det svære med posts ikke er at skrive dem men at skulle tage et passende billede til, specielt i denne tid på året hvor det ikke er mange dagstimer med lys at arbejde i. Dog har jeg har håb for 2018, håb om at der bliver et meget bedre år til at læse skønlitteratur, mindre dræbende skoleår (mere fordi den indeholder mere praktik end 2017 gjorde), mere tid til sjove kreativ projekter og meget mere. Det skal nok blive godt.

Elaras trøst

Med den første bog kom der noget af det mest fantastiske som en bogblogger kan opleve. Forfatteren skrev en kommentar, på instagram, for at udtrykke sin glæder over anmeldeslen. Jeg var ikke til at skyde igennem. Det var i det hele taget vildt at en forfatter skriver en kommentar men endnu vildere at denne person bliver glad for ens anmeldelse. Det er så fedt at vide at man har gjort et andet menneske glad. I virkeligheden er forfattere næsten som os bloggere, de sidder bare i den anden ende af skalaen. Deres glæder og lyst til at skrive og vores glæder og lyst til at læse. Nogle gange kan man helt glemme at en bogblogger eller en forfatter i bund og grund bare er et andet menneske bag bogen. Men jeg tror at for mange læsere som elsker bøger er forfattere noget mere, det er dem som skaber alle disse oplevelser. Magien i læsningen starter ved dem. Derfor kunne du ikke skyde igennem mig og armene kom ikke ned i lang tid. For at vide at en anmeldelse ikke bare er endt ude på det store net men blevet set og så endnu mere fantastisk er det så at det også gjort noget positivt. For mig var det hjertevarmende. For mig var det en lille dans og nogle hvin værd! 😀

(Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine)

Title: Elaras trøst
Forfatter: Synne Kristine Eriksen
Forlag: Turbine
Fra bogserie: De Tre Tyste
Bog i serie: 2

Læst som bog
Anmelder eksemplar


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“”Kom,” siger skyggen, og hendes stemme er is og ulm. Sigurd kan ikke få øjnene fra hendes, de er lysegrå som tynde flager af flint, der gennemskinnes af solen, og de borer sig ind i hans, ind i ham.
Han tager hendes hånd og følger efter hende, væk fra lejren, dybere ind i skoven….

Bavnelandet ruster sig til krig. Mørke kræfter trænger frem i skoven. Imens klokkemageren Myrhat kæmper for at nå hjem til Tågeskansen, sniger håbløsheden sig ind på Sigurd. Vil han nogensinde finde sin søster? Og hvis han gør, hvad så? Intet kan nogensinde blive det samme igen.

Men dybt inde i skoven møder han skyggen Oresme. Og hun vender op og ned på alt, hvad han troede, han vidste om skyggerne.”

Anmeldelse:

En ting jeg syntes er dejligt som er blevet lavet om fra sidste bog er bagsideteksten. Den første bogs bagsidetekst ydede ikke bogen retfærdighed og jeg ville mere beskrive den som uinspirerende. En bagsidetekst skal være spændende og få nysgerrigheden til at flamme op, få en til at blive draget mod bogen sider. Denne anden bogs bagsidetekst er en del bedre til denne opgave end den første var. Jeg kan særligt godt lide det lille citat fra bogen som også omhandler et emne som jeg selv syntes har håbet og glædet mig til at høre mere om. Nemlig disse mystiske skygger.

Det er dog ikke kun skyggerne som er mystiske. Man bliver ikke bare præsenteret for et verdensbillede, en sandhed som er den ultimative sandhed. En sandhed som så vores helte skal arbejde og reagere ud fra. Det gør det hele meget mere realistisk.

Det er en meget mere kompleks opbygning af plot. For i stedet for en ny verden hvor man bliver præsenteret for et problem og en sandhed og efter denne åbenbaring skal heltene arbejde imod dette problem som kan resultere i forløsning og lykke eller ende i kaos. Heltene i “De tre tyste” bliver stillet for adskillige problemer og der er ikke en stor sandhed om verdenen eller de mennesker som færdes i den. Mere som i virkelighedens verden, så har alle mennesker og væsener deres egen sandhed, og tingene er ikke altid som de ser ud. Dette aspekt kan jeg godt lide.

På denne måde giver det også bogens verden et mere barsk kant til den. Og en humor som dermed følger med er fantastisk. Det er så meget dansk humor. Lidt selvironisk, lidt mørk og passende til omgivelserne.

Læserens billede af denne verden bliver udfordret. Omgivelserne tager en del som en selvfølgelighed. En selvfølgelighed som bunder i en forhistorie af tidligere tiders hændelser, som vores helte ikke nødvendigvis kender og som læser så derfor heller ikke kender til. Nogle af disse bliver der så løftet sløret for og derved også spiller lidt imod de holdninger man som læser allerede havde etableret.

Bogen starter fra der hvor den første sluttede. Vores helte er nu på vej ud i verdenen. De har et følge som hvor ingen er helt trifredse med hvem der er deres rejsefæller eller den mission/ mål de har for deres ekspedition. Alle har deres egen dagsorden og dette påvirker deres søgen og færden fremad. Eventyret er begyndt og de er taget på en færd som er lang fra er fredelig og tryg. Resten hvad der sker på deres rejse må og skal læses.

En sjov ting er at jeg har fundet ud af at en karakter i bogen er baseret på en sagn fra den nordiske mytologi. Stærkodder hedder denne karakter. Dette kan ikke passe bedre. Denne bog syder af vikingetid og har lidt samme vibe som når man tænker på de gamle myter.

Det jeg holder af denne bog er det barske i den samt at de holdninger man skaber igennem bøgerne er blevet udfordret og det heltene i bogen ikke kender til kender læseren naturligt heller ikke til. Man vil blive udfordret og overrasket sammen med de personer som man efterhånden hepper på. Jeg glæder mig en del til at se hvad der venter Sigurd og de andre videre i den næste bog.

Min Notesbog del 1

(Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag)

Denne skønhed er lige komme ind af døren. Har du nogen sinde syntes at den lille kalender man kan købe i diverse supermarkeder og boghandlere var alt for lille? At den umuligt kunne indeholde både lektier, afleveringer, planer med familie og venner samt at det imellem. Eller prøvede i at skrive så småt og bruge tomme dage på andre ting i den. Så er i en person ligesom mig. Dog gav jeg op på denne kalenderform og har brugt diverse elektroniske ting til de forskellige ting. Men det er bare ikke helt det samme vel?

Anmeldelse af denne kalender har jeg planlagt vil komme i to dele. Anden del vil komme senere hvor jeg har haft en chance for at afprøve notesbogen og bruge den i min hverdag. Denne første del af anmeldelsen vil så omhandle mine første tanker og observationer af bogen.

Jeg er et menneske som skriver lister på lister, planlægger alt hvad jeg kan komme til og et større event kan ikke gå uden at jeg efter min kære kærestes mening planlægger lidt for meget. Jeg laver lister og planlægger for blogpost, for min hverdag af diverse huskelister. Hver uge laver jeg desuden en madplan for alle ugens dage som der handles til inden ugens start.  

Bogen kommer af trendet “Bullet Journals” som er at man laver sin egen kalender og tilpasser den til sit eget behov og forbrug. Det handler om at man tager en blank bog og selv laver sine sider sådan som man gerne vil have dem. Dog er der nogle sider som de fleste har og laver som flere sider på nettet anbefaler. Som optegnelser over siderne i bogen. Man tegner bokse laver opsætning af ugedage til uge- kalender. Kort og godt du designer selv din egen notesbog med alt hvad du mener du har brug for. Hvis man så også er lidt kreativ og har tålmodighed så kan sådan en notesbog komme til at se super flot ud. Men i den travle hverdag hvem har så tid til sådan noget? Hvordan finder man tålmodigheden til at starte sådan en bog. Så er det faktisk smart med en bog som allerede er tegnet op og inddelt for dig så du ikke skal gøre det, nemlig den på billedet som hedder min notesbog.

Jeg er utroligt fascineret og virkelig hug på denne trend som lyder simpelthen perfekt til mig. Og jeg glæder mig en del til at starte på denne bog og prøve det af, hvor bogen her giver lidt guidelines og hjælp til at starte sådan et projekt. Det kunne være en start til et egen designet Bullet journal, eller for dem som ikke lige er til det eller har en alt for travl hverdag kan det være starten på et årlig køb af en helt anden slags kalender. Det er en blandning mellem dagbog, kalender, to-do liste og scrapbog, så denne bog har mange roller som man selv bestemmer hvor meget eller lidt den skal have.

Som jeg nu har læst vejledningen og indledningen med forklaring på hvad for nogle forskellige “slags sider” der findes igennem bogen samt tomme sider til selv at tilføre emner. Noget af det første til hver måned er en lille kalender til at holde styr på træning og madindtag. Personlig cykler jeg til og fra uddannelse og syntes det er rigeligt så for mig komme de sider nok til at stå tomme. Dog findes der ikke rigtigt en decideret side tilhørende hver måned eller uge som kan bruges til madplan, så har en lille ide om at bruge den boks som hedder skridttæller som der er en til hver uge vil blive brugt til madplan.

Det næste er at den starter med Januar….. Det første jeg tænkte var, skal jeg så vente helt til Januar for at tage den i brug?…. ev. Nej det venter jeg self. ikke på jeg starter bare bagerst i bogen og rykker tilbage til forsiden når jeg når til Januar.

Men dette ville have været meget mere fedt hvis der ikke have tildelt månederne til for så kunne man bare starter der hvor man nu var. Hvilket ville have gjort bogen mere alsidig.

Jeg er allerede startet på bogen nu og regner som sagt med at nævne den igen efter jeg har afprøvet den et stykke tid.

Jeg har store forhåbninger til denne lille søde notesbog, hvor jeg formoder dette vil give pust og frihed i planlægningen og i det hele taget hverdagen at have det hele samlet på et sted.

Englenes Korridor

(Anmeldereksemplar fra Turbine)

Title: Englenes Korridor
Forlag: Turbine
Forfatter: Tine Bruun


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“- Vil du overhovedet høre det her?
Anna nikkede og tog ikke blikket fra ham.
– Jeg tror…jeg tror…at hun blev slået ihjel.

DET ER IKKE KUN de sørgende, der kommer i Annas fars bedemandsforretning for at søge trøst og hjælp til at gøre de ting, de ikke nåede, mens de var i live. Anna har efterhåneden vænnet sig til det, men der er én ting, der piner hende: At hun aldrig har mødt den kvinde, som hun længes efter mere end nogen anden. Annas mor døde, da Anna var lille, men hun har aldrig mødt sin mor blandt alle de engle, der opsøger hende i den lange korridor bag bedemandsforretningen.

EN DAG KOMMER LÆGESØNNEN Frederik med sin far for at se på en urne til Frederiks mor. Hende har Anna netop haft et foruroligende møde med, og på tværs af deres meget forskellige verdener finder Anna og Frederik sammen for at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket med Frederiks mor…”

Anmeldelse:

Det er forholdsvis en lille kort bog, men med dens lille omfang af sider får den så meget med og meget udtrykt uden at det virker anmassende eller overproppet. Sproget er let men dialogen kan være svært til tider med det samme at opfange hvem det nu lige er som siger det.

Bogen handler om sorg og vises fra mange forskellige vinkler. Det handler om ensomhed, tab, samhold og sammenhørighed, finde sandheden og sige farvel. Hvilket er mange emner at forvente af en lille bog som denne.

Jeg er ikke lige så imponeret af den som jeg var med Monster, men dog stadig imponeret over hvor godt den beskriver sådan et svært. tungt og stort emne som sorg er. Nogle bøger kan være forholdvise lange men aligevel virke forhastet. Som en fuld kuffert i tegnefilm stil som er proppet til bristepunktet og vibrerer af bare den store spænding og kræft som indeholder yder på beholderen. For mig som læser virker dette som kaos, uro og hastværk. Dette fænomen er helt omvendt her, bogen berører mange ting men virker ikke forhastet eller sprængfærdig. Jeg kunne forestille mig at denne bog ligesom monster ville være god for både voksne mennesker samt børn og unge, eller voksne sammen med børn.

Den er både en sød, trist og hjertevarm bog som jeg nød at hygge mig i efterårsferien under et tæppe med noget varmt at drikke ved min side til at holde mig med selskab.

Nyt på reolen Oktober 2017

Så er der sket en del på min lille bogreol. Den sidste stykke tid har jeg også holdt min 24 års fødselsdag og det er normalt også en god kilde til bøger. Dog ikke så meget denne gang, da der var mange praktiske samt andre hyggelige ting som stod højere på ønskelisten. Som regntøj og overtræk til tasken. 😀 Men størst af alt så har min kæreste sammen med hans søde forældre sammen givet mig EN KINDEL!!!!! 😀 Jeg havde ønsket mig penge som støtte til selv at købe en men havde ikke regnet med at vente en ventende på mig på selve min fødselsdag! 😀 Så den har jeg selvfølgelig haft en del travlt med den senere tid og jeg har også allerede brug mine første kroner på Kindel shoppen ;D.

Der er kommet nogle uopfordret bøger i løbet af måneden hvor jeg forventer at kaste mig over ravne drengene som har været på min “to read” liste et godt stykke tid. Men det kommer nok efter at det første amazement over min fine Kindle er overstået :P.

Desuden er der kommet et helt anden genre af bog på min reol. En hæklebog som jeg har været så heldig at få i fødselsdagsgave af et kært svigerfamilie medlem, der er allerede nogle opskrifter i den som er lagt i kø i min projekt af hækle og strikke projekt kø.

Der er forholdsvis meget at glæde sig til og enormt meget at kaste mig ud i af læsning i den kommende tid men uheldigvis alt for lidt tid til at gøre det.

Jeg er forholdsvis spændt på hvor godt at min Kindle er til at opdatere min læse fremskridt i diverse bøger via goodreads som også vises på bloggen og hvor godt den håndtere/ notere når jeg er færdig og giver den rigtige dato for start og afslutning for læsningen.

De Fejlfødte

(Reklame: Fået ved bogbloggertræf 2016)

Title: De Fejlfødte
Forlag: DreamLitt
Forfatter: Linette Harpsøe
Bog i serie: 1
Bog fra serie: Exilium



På bogens bagside læses:

“I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres egent hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.

Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?”

Anmeldelse:

Bogen arbejder med to forskellige skrivestile. Den første er som en dagbog som hovedpersonen fører gennem en diktafon hun har med sig. Verdenen er gået mere eller mindre under og der er monstre uden for hendes brakaderet families hus. De venter blot på at de finder deres vej ind til dem. Dette er en verden er gået under bog, historien om Fry´s overlevelse. Denne dagbogsform som bogen starter i giver et godt indblik ind i hovedpersonen som udadtil virker meget kold vred. Sidstnævnte kan dog skyldes at hele hendes verden er vendt på hovedet. Ud over at det er virkelig en interessant og passende skrivestil til emnet og genren så tror jeg også det var vigtigt for at man kom som læser tættere på Fry som ellers er meget ufremkommelig som person. Samt tener det endnu et formål og det er at fange læseren fordi det er virkelig godt sat op så man virkelig bliver fanget af spænding og siderne ryger afsted. Trist at denne skrivestil kun holdes i en lille del af bogen, det ændre sig og bliver til det mere normale skrivestil med beskrivelse af hændelser ud fra en enkelt persons perspektiv, som så også skifter mellem de forskellige personer i bogen.

Med denne title havde man allerede nogle ideer hvem som bogen refererer til som de fejlfødte, men vær beredt på at tage fejl op til flere gange. Dette er noget som jeg normalt elsker ved en bog, at der er overraskelser og man ikke bare sådan lige kan tænke sig til alt, men der er en grænse. En grænse som denne bog i særdeleshed overskrider. Der er laviner med plottwist og ændring af hvordan en hovedperson ser verdenen omkring dem eller simpelt hen hvordan de interagere og føler for de andre personer i bogen. Denne ændring kan være fed at have i en bog men føler mere som om det blev smidt ind hist og her hvor det lige passede ind. Dette føltes som kaos, en lille en som en kat som styrter rundt for ikke nogen åbenlys grund. Selve plottet og det som bogen gerne vil sætte spørgsmålstegn på og den verden den gerne ville afbillede er fed og interessant. Bogens skildring på hvordan Danmark vil reagere på verdens undergang samt hvad man vil være parat til at gøre i sådan situationer. Jeg elsker premisset men det virker som om bogen gerne vil have alt for meget med på alt for lidt tid og plads.

Jeg kunne godt finde på at læse en efterfølger på et senere tidspunkt for at se hvad serien vil føre med sig, dog som en hyggebog og ikke meget andet.

Sea Queen

Jeg har hentet Amazon kindle appen. Jeg kiggede lidt rundt på de muligheder i bøger og fandt denne bog som jeg syntes lød ok spændende. Hvortil jeg tjekkede prisen og så at den var gratis. 😀 Så den blev hentet med det samme. ;D

Title: The Sea Queen

Forfatter: Jovee Winters

Bog fra serie:  The Dark Queens

Bog i serie: 1

(Læst på Amazon kindle app)


♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

“Calypso, Queen of the Seas, is mad. Spitting mad. Ghosts of the dead are fouling her waters. She wants this problem fixed, and she wants if fixed now. Rushing off in search of Hades, Lord of the underworld, to demand answers, she´s soon shocked to discover him bound and standing trial before a jury of his peers – for nothing less than murder.

Calypso normally despises the beastly gods, all of them, but there´s something about seeing Hades bound as he is that gives her an evilly clever idea. Tired of being a virgin queen, she wishes to shed that boring image once and for all, and no one seems quite as fit for the task as the gorgeous and brooding Hades. Of course, there is the minor problem of murder to deal with, but calypso is bound and determined to have her way.

And when a dark queen gets an idea, nothing and no one can stand in her way…” ”

Anmeldelse:

Bogen er spækket med de græske guder og hele verdenen omkring mytologien. Jeg er ikke en ekspert i denne mytologi, dog har jeg lavet et projekt om det til et større projekt i gymnasiet og kan sige at ud fra min viden så ser det ud til at de historier og navne som bliver præsenteret i bogen stemmer overens med mytologien.

Calypso er en af de ældste af guderne, hun er selve vandet i vores verden som strømmer igennem hver levende sjæl og er samtidig moder til mange af havets skabninger. Hun holder sig for sig selv og forlader sjældent sit hjem for ikke at sige at hun holder sig mere eller mindre væk fra olympen og dens guder. Men hendes hjem bliver forstyrret af flydende sjæle fordi at porten til Hades´s underverden er lukket. Dette tvinger hende til at tage af færde og forlade sit hjem for at konfrontere Hades og kommanderede ham til at åbne hans port igen.

Her menes der virkelig kommentere. Hun er ikke den gud som snakker sødt eller pakker sine intentioner ind med et temperament som hun prøver at styre. Hun er lige så vild som havet kan være det og lige så kompromisløs. Men hun er også moderlig over for sine skabninger og de få som er tæt på hende.

Som den vilde og meget store personlighed som hun er finder hun Hades meget lækker som hun finder ham lænket på hænder og fødder foran alle guderne som er ved at køre en retssag imod ham. Hvis man kan kalde det en retssag overhovedet. Hun beslutter lige der at det at være en jomfru gudinde ikke er sagen mere og hun vil lege med ham….
Med dette skal dette siges at denne bog indeholder senere som ikke er beregnet for de små.

Det er meget let at holde af denne temmelige store personlighed som hun er og grine af hendes mange påfund.
Det er en meget sød historie spækket med mærkelige skabninger og historier om guder fra det gamle grækenland. Den er meget hyggelig og sød bog at læse og jeg skal da helt klart læse flere af disse bøger i samme serie om andre “The Dark Queesn”.

Råddenskab

Title: Råddenskab
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Siri Pettersen
Bog fra serie: Ravneringene
Bog i serie: 2

(bog fået ved bogbloggertræf 2016)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Forestil dig at leve som jaget vildt i en fremmed verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. At dine eneste allierede er en menneskejæger og en ligfødt – og at det samtidig er nu, du må sande, hvem du i virkeligheden er.

Hirka er ikke længere i Ymslanda. Turen gennem Ravneringene førte hende til vores verden, hvor hun for første gang befinder sig blandt folk, der er haleløse ligesom hende selv. Alligevel har hun aldrig følt sig mere fremmed. Samtidig gnaver savnet i hende, savnet efter Rime og den verden, hun har forladt. Men alt dette blegner, da hun langsomt forstår, hvem hun er, og hvilken betydning hun har. Kilden til råddenskaben har tørstet efter frihed i tusind år. En frihed, som kun Hirka kan give”

Anmeldelse:

Vores heltinde er nu i vores verden og hvor jeg havde troede at tiden ville passe sammen med den verden som foregik i forrige bog så tog jeg fejl. Hun ankommer i vores verden som den er den dag i dag.
Hvis man kigger på de to verdener som de bliver beskrevet bliver Ymslanda utroligt meget mere smukkere. For hvor hun før levede i en verden fyldt af dyreliv og planter ser hun nu døde skove uden liv. Vandet og maden smager mærkeligt og på den dårlige måde og vores verden bliver beskrevet som døende.
Hirka har svært ved at finde sig tilrette i hendes nye verden og de mærkelige skikke som hendes art har.
Selvom der er mange flere folk omkring hende nu er hun meget mere alene i verdenen.

Hendes håb var at komme til dette land for så endeligt at finde sin “rigtige” familie, men verdenen er ikke lige så enkelt på denne side og hun kan heller ikke sproget. Denne verden er skræmmende på en helt anden måde.

Bogen skifter som den sidste lidt i perspektiv fra kapitel til kapitel. Hvor i sidste bog var det fåtallet af kapitlerne som ikke fulgte Hirka er det nu en god blanding mellem vores verden og Ymslanda, hvor ved den sidstnævnte så følger man Rime. Denne udvikling fungere aldeles godt, fordi man samtidig også kan følge med i hvordan det går den anden verden uden Hirka mere i den.
Rime uden Hirka er en katastrofe uden lige og der er mange gange i løbet af bogen jeg har knurret af frustreret arrigskab over ham.

Alle i bogen har sin egen dagsorden og det er meget svært at vide hvem man kan stole på og hvad der er rigtigt. Har kommer bogen ikke langt fra virkeligheden, hvor der er gråzoner som hver enkelt skal definere for sig selv til hvad de mere er rigtigt og forkert.

Kærlighed er svær og nogle gange hjerteskærende men jeg syntes at bogen beskriver kærlighed super fint med dette lille citat fra bogen:

“Hirka holdt sig for hunden. Kæreste Rime. Hendes helt. Hendes idiot.“

Alle laver dumme ting men når du elsker et andet menneske så kan du græmmes over deres tåbeligheder og samtidig ikke kan lade vær med at smile mens kærligheden til dette tåbelige menneske varmer dig. Sikke en idiot, men min idiot. xD

I starten af bogen var jeg lidt ev til mode. Hovedpersonen havde efterladt alt hvad hun elskede og på en måde er det så en helt ny start på en bog. Men det var sjovt at læse om de ting som var forskelligt fra de to verdener som mødtes og hvor de så også kolliderede ikke så heldigt igen. Denne anden bog bød på mange overraskelser og spænding at jeg sammen med mine studiebøger bestilte den tredje bog med hjem. Jeg glæder mig til at læse vider og se hvad den sidste bog i serien vil bringe med sig.

Odinsbarn

Title: Odinsbarn
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Siri Pettersen
Bog fra serie: Ravneringene
Bog i serie: 1

(Fødselsdagsgave 2016)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Forestil dig at mangle noget alle andre har. Noget som beviser, at du hører til i denne verden; noget så vigtigt, at uden det, er du ingenting: En pest, en myte – et menneske.

Som ung opdager Hirka, at hun er et odinsbarn – en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere, hvem hun er og er tilmed på flugt for sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe.”

Anmeldelse:

Jeg virkeligt glædet mig til at lade mig blive fortryllet af denne bog. Jeg havde læst bagsideteksten på den næste bog i denne serie og syntes den lød utrolig spændende, men blot for at finde ud af at det er anden bog i en serie. Så denne første bog kom på min ønskeseddel sammen med mange andre ting og bøger og jeg var så heldig at blive overrasket med den til min fødselsdag. Det var så i 2016 og min fødselsdag nærmere sig igen allerede. Tiden flyver. Men nu havde jeg endelig tid til at kaste mig over denne faktiske ok tykke bog.

Det første indtryk af bogen var forvirring. Af den bevidste slags fra forfatterens side. For læseren bliver som smidt ind i handlingen og hverdagen for hovedpersonen. Som om alle de ting som bliver sagt og sker er helt normale og selvfølgelig forstår vi referencerne. Men det kommer man efterhånden til som man kommer frem i handlingen. Men man skal lige finde ud af hvad der sker og hvorfor. Denne effekt virkede meget godt for bogen, uden at tingene og personerne omkring i handlingen bliver over- forklaret eller under- forklaret. Men føler ikke den kendte træthed ved at blive forklaret hvert eneste græsstrå, faktisk tværtimod. Først forvirring men tingene vil naturligt blive forklaret af handlingen så man sidder heller ikke med følelsen midt i bogen og stadig ikke forstår hvad der foregår.

Verden er præget af det bogen har taget et pift fra den gamle oldnordiske mytologi som giver en utrolig stemning til universet.

Hovedpersonen Hirka laver forholdsvis isoleret fra landsbyen hun lever i. En del tillært men også fordi hun er lidt anderledes end de andre. Hun mangler en hale. Hun er stærk, modig, nogen gange overmodig, stædig og har et temperament. Men hun er også meget loyal, og med sin oplæring fra barns ben i lægekunsten og urter har hun et stort ønske om at hjælpe folk, Hun har i virkeligheden et stort hjerte men folks mistro og vrangen af hende på samfundets bund har gjort hende mistroisk over for andre og lader ikke alle komme hende for nær.

Jeg kan godt lide at til forskel for mange andre bøger så er hun ikke speciel på den fantastiske måde. Hun har sine fejl og hun er anderledes end alle andre og gennem handlingen finder hun ud af hvor meget anderledes og så alligevel ikke. Men hun har ikke flere eller mægtigere evner end andre, tværtimod så ser hun mangle mangler i forhold til dem omkring sig. Hun er speciel på mange områder men det er ikke sådan at hun bare er fantastisk eller verdens frelser. Hun er bare Hirka.

Denne episke fortælling er barsk og handler for sin vis om råddenskab. Hvor vil du finde råddenskaben? Den er præget af at Hirka i virkeligheden kun er 15 men finder sandheden om sig selv. En sandhed som både hendes far og hende selv er sikre på faldt andre for øre vil koste hende livet. Hvem hun er og hele hendes verden bliver taget fra hende, som om hele hendes tilværelse var røg, en illusion og nogen har pustet til hende og nu ser hun klart, men ved ikke helt hvad hun skal gøre med sandheden om sig selv med frygten hængende over hendes hoved, hvis nogen andre ser sandheden som nu virker så påfaldende og at det vil fratage hende alt.

Jeg fandt nogle stavefejl i bogen. For mig betyder det ikke så meget, jeg er vant til dem. Men dem jeg fandt er jeg nu også ret sikre på er trykfejl fordi de var så åbenlyse og ud fra sammenhængen var det indlysende at der var ment at der skulle stå et andet ord som var blevet ændret til noget helt andet ved en måske lille slåfejl.

Jeg var ikke helt tilfreds med slutningen men jeg har en anelse om at den næste bog kommer med både forklaring og endnu mere spænding og mystik, som hænger sammen med denne slutning.
Universet er lidt barsk men fantastisk på sin egen måde. Denne verden er på sin vis mere simpel på sin kontante hårfine måde men alligevel levende og smuk. Og befolkningen er som mennesker er flest og forskellige. Fortællingen er spændende og jeg nød den virkelig, med de overraskelser som bydes en 15 årig pige i en verden som hun skal overleve i, de ting hun endnu ikke kender, de erfaringer hun fornøden til at få. Bogen er malende og godt skrevet. Så glæder mig allerede til at kaste mig over den næste bog.

Ønskemageren

Title: Ønskemageren (engelsk title: The Wish Granter)
Forlag: Turbine
Forfatter: C.J. Redwine
Bog fra serie: Ravenspire
Bog i serie: 2

(Bogen er sponsoreret af Turbine)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Legenden siger, at Ønskemageren er en magtfuld magiker, der kan få dine inderste ønsker til at gå i opfyldense. 
Men den fortæller intet om, at efter 10 år vil han vende tilbage Efter din sjæl…

Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Som uægte tvillinger af den afdøde konge af Súmdraille må de nu træde til, og Thad bliver indsat på tronen. Men langsomt går det op for Ari, at det aldrig var hendes brors skæbne at blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn, Alistair Teague, der har lokket Thad til at opgive både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl…”

Anmeldelse:

Det første som er utroligt dejligt er at bagsideteksten ikke fuldstændig spolere hele plottet i bogen som det var tilfældet ved sidste bog.

Sammen med bogen kom så materiale lidt til at kunne brodere sit egen bogmærke. Ideen er så fantastisk sød og jeg havde heldigvis nogle flere farver af garn til brodering fra et flygtigt projekt som jeg ikke kan huske hvor endte henne. På billedet øverst kan man se bogen, planen for broderiet og selve broderiet. Jeg kom til at brodere på den forkerte vinkel/ende. Fordi den ene side er længere end den anden og jeg var nød til at lave lidt om på mine planer, dog heldigvis ikke meget. Nu ved jeg hvorfor jeg ikke kunne huske det gamle projekt. Det bliver ikke min fritidsinteresse at brodere. broderigarnet blev ved med at lave knuder på sig selv og i det hele taget tog en krig at få det til at gøre som jeg gerne vil have det til. Resultatet er var jeg faktisk glad for. Bliver ikke bedre. Så jeg tog bogmærket jeg havde brugt indtil videre i bogen og smed mit nyligt færdige broderi ind i stedet for. Ideen med at man kunne brodere sit egnet bogmærke er vildt hygsomt, men når man har broderet på stykket er det alt for tykt til at fungere optimalt som bogmærke. Som i kan se på billedet nedenunder.

Som dens forgænger så kan man ikke forvisse sig om karakterernes sikkerhed. Farerne er virkelige og karaktererne kan dø. Men hvad denne bog har som dens forgænger ikke havde var et fint tempo, det virkede ikke som om man hastede afsted til slutningen eller skyndte over passager som kunne være pinlige eller intime. Det fik også bogen til at virke meget længere når den i virkeligheden faktisk var nogenlunde på samme sidetal som den første bog.

Man får lidt indblik i forrige bogs karakters videre historie gennem den nye hovedperson som faktisk ikke kender dem andet end som de roller som de spiller i deres respektive lande. Hvilket giver læsere som havde ønsket mere fra sidste bog stadig en mini fortsættelse ved at de ved hvad der videre er hændt de personer som vi fulgte i første bog. Ved den nye bedre hastighed har man nu bedre tid til at hæfte og investere i de nye hovedpersoner og jeg følge klart mere følte at jeg gennem historien kom i højere grad til at lære karaktererne mere personligt at kende og derved også komme til at holde mere af dem.

Denne bog tager nogle små ting og elementer fra eventyret om Rumleskaft, ligesom sidste bog også indeholdte elementer fra en af de gamle eventyr. Jeg elsker dette aspekt fordi man selv sidder og leder efter ligheder og de små ting som kommer fra det gamle eventyr. Hvor Ønskemageren i dette rige er det “væsen” som har magi i sig og som navnet antyder kan opfylde ønsker mod betaling, men betalingen kommer aldrig den som ønsker til gode, Ønskemageren vinder altid på de aftaler som han laver. Resten af karakterne er almindelige mennesker. Dette er også et stort skift og jeg var lidt ærgerlig over dette i starten fordi den sidste bog som jeg ikke syntes er skrevet lige så godt som denne, var der mennesker som kunne forvandle sig om til drager og selve hovedpersonen kunne udføre magi. Jeg kan godt lide magi og fantastiske ting. Men det kom jeg faktisk meget hurtigt ud over, fordi jeg meget hurtigt kom til at holde af de to hovedkarakter rigtigt meget.

Ari er som en tromle når hun har fået noget i hovedet. Den plan er ikke noget hun ønsker at gøre men mere en pæn måde at fortælle hvad hun allerede har tænkt sig at gøre. Hendes kærlighed til hendes venner og familie er der ingen grænse for og hun vil gøre alt for dem hun elsker. Og hun har en stor kærlighed til mad. Mad er ikke noget som er der for at man skal overleve, nej  det er der for at nydes og opleve nye smagsindtryk. Elsker hendes tankegang og kan så meget relatere til den. På et tidspunkt i bogen hvor hun fik af vide at hvis der gik noget galt så skulle hun løb og blive ved med det væk derfra. Derefter kommer det nedenstående citat som er hendes svar:

“Hun så ned på sine runde former “Jeg er ikke den store løber””

-Sitat side 173.

Jeg skreg af grin. Kan så meget relatere til dette. xD Jeg vidste lige præcis hvad hun følte i det øjeblik. xD

Og så er der Sebastian som har mange ar på sjælen som er så heldig at få arbejde på slottet. Han er modig men dog reserveret. Han bryder sig ikke så meget om andre mennesker og vil helst holde sig for sig selv.

I forhold til den første bog i serien var denne på ingen måde kun en hyggebog. Jeg blev fanget af den og handlingen har flydende med mange spændende elementer. Jeg glæder mig til at læse videre med denne serie. Jeg håber lidt at man også for et lille indblik i Ari og Sebastians liv efter alt dette som man gjorde for forrige bogs karakter i starten af denne bog. Samt så glæder jeg mig til at finde ud af hvilket gammel eventyr som præger bogen.

The Shadow Queen

Title: The Shadow Queen (/skyggernes Dronning)
Forlag: Turbine
Forfatter: C.J. Redwine
Bog fra serie: Ravenspire
Bog i serie: 1

(bog fået ved bogbloggertræf 2016)


♥ ♥


På bogens bagside læses:
(Det som står bag på bogen er meget afslårende for bogen og jeg anbefaler man kikker uden om bogens bagsidetekst for bedre at kunne nyde bogen)

“Lorelai Diederich er kronprinsesse og på flugt. Hun har kun én mission: At dræbe den onde dronning, som har taget både Ravenspires trone og hendes fars liv. For at gøre dette må Lorelai bruge netop det våben, som både hun og dronning Irina begge besidder – magi. Lorelai bliver nødt til at være hurtigere, stærkere og mere magtfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.

I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med ansvaret for hele kongeriget, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. For at kunne nedkæmpe troldene og redde sit land har Kol brug for magi, men det kan han kun få adgang til, hvis han indgår en pagt med dronningen af Ravenspire og lover at blive hendes personlige jæger … og bringe hende Lorelais hjerte.

Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede – hun er smuk, benhård og ustoppelig – og på trods af Irinas sorte magi bliver Lorelai tiltrukket af den lidenskabelige og komplekse konge. I sin kamp for hele tiden at være et skridt foran dragejægeren – som hun er kommet til at holde meget mere af, end hun burde – må Lorelai gøre alt i sin magt for at knuse den onde dronning. Men Irina lader sig ikke uden videre besejre, og hendes sidste træk kan meget vel koste prinsessen det eneste, hun endnu har at midste…”

Anmeldelse:

Det er heldigvis så længe siden jeg læste bagsideteksten så da jeg læste bogen kunne jeg ikke huske den. Fordi hvis jeg havde læst bagsideteksten først så ville det have været en del frustrerende, fordi det som står på bagsiden summer i store træk handlingen på næsten hele bogen op og derved efterlader kun små overraskelser til læseren. Hvilket er ærgerligt fordi det er en god bog når man ikke kan huske en dyt af bagsideteksten.

Dette eventyr er inspireret af det gamle eventyr snehvide og de syv små dværge. Og selvom at den ikke indeholder alle elementerne fra det gamle eventyr så har den alligevel en del af dem med sig. Der er en prins, farlige æbler, ond stedmoder/dronning snehvid hud og meget mere. Det at man kan sidde og genkende disse elementer er for mig er super hyggeligt.

Bogen er skrevet enkelt på en fin måde som for det meste virker godt og gennemført men til tider synes jeg alligevel at enkeltheden bliver overgjort og irritere øjnene. Samt en gang imellem sad jeg med følelsen at handlingen speede lidt op og man skulle holde fast på hat og briller og dukke sig for de ting som kom smidt ind fra alle sider, men disse ting som komme flyvende tager jeg som om at man lige skal lære et helt nyt univers af kende. Dette tilsammen gør bogen hurtig og let læst. Bogen har også det strejf af uskyldighed i forhold til kærlighed som man kender og elsker fra de gamle eventyr og med en lille kant som kommer af lidt modernisering.

Dog er det på ingen måde en af de historier hvor intet rigtigt kan gå galt og hvor vores helte intet rigtigt kan komme til. For faren i denne bog er virkelige og skånselsløse over alt og alle. Dette giver bogen lidt kant hvor man som læser ikke helt kan vide sig sikker på noget som helst. Dette element kunne jeg godt lide fordi det gave spænding og uro for karaktererne.

“Mens Trugg skiftede ham, og Gabriel rengjorde sit sværd med nogle visne blade, trådte Kol forsigtigt endnu et skridt hen imod lorelai. Da hun ikke snerrede til ham at han, skulle holde sig væk, gik han tæt nok på til at kunne hviske “tak” “

Efter jeg havde læst dette kunne jeg ikke lade vær med at grine af ligheden med virkelighedens verden. Den skyldbevidste man som prøver at nærme sig den forurettede kvinde ganske forsigtigt. xD Kunne ikke lade vær med at grine og hurtigt at dele denne lille guldklump af et citat med kæresten så han kunne grine sammen med mig.

Jeg tog bogen ud af reolen fordi jeg ville hygge læse og det var det også den perfekte bog til at gøre med. Handlingen gik hurtigt og den havde mange sjove og hyggelige elementer. Men mere end en hyggebog er den nu ikke. Denne fart på fortællingen, uskyldigheden i nogle passager hvor det virker som om at selve forfatteren er pinligt berørt over en den pinlige situation at man skal skynde sig igennem dem og der virker meget når jeg selv skulle skynde mig væk fra en situation og i min iver for at flygte snublede og væltede klodset hen imod udgangen. Men denne hastighed kan virke både lidt kluntet og lidt barnligt, ved at det virker som om at selve forfatteren vil skrive en situation men smutter lidt i land igen på grund generthed over situationen. Selve ideen med at nyskrive eventyre og gøre dem helt igennem nye hvor der ikke bare er lavet om på lidt men faktisk en stor del. Historien følger ikke en bestemt linje som passer med eventyret, det referere til men mere at noget helt nyt har opslugt nogle dele fra de gamle og kendte eventyr. Sammen med hastigheden og bagsiden næsten spolere hele plottet i bogen giver jeg kunne denne bog to hjerter for jeg kunne godt lide den men mere end en hyggebog var den ikke. Dog er jeg glad for konceptet til at jeg nok meget snart er færdig med anden bog i serien om Ravenspire som hedder Ønskemageren.

A Court of Wings and Ruin

Title: A Court of Wings and Ruin
Forlag: Bloomsbury 
Forfatter: Sarah J. Maas
Bog fra serie: A Court of Thorns and Roses
Bog i serie: 3


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“The painting was a lie.
A bright, pretty lie, bursting with pale pink blooms and fat beams of sunshine.
I´d begun it yesterday, an idle study of the rose garden lurking beyond the open windows of the studio. Through the tangle of thorns and satiny leaves, the brighter green of the hills rolled away into the distance.
Incessant, unrelenting spring.
If I´d painted this glimpse into the court the way my gut had urged me, it would have been flesh-shredding thorns, flowers that choked off the sunlight for any plants smaller than them, and rolling hills stained red.
But each brushstroke on the wide canvas was calculated; each dab and swirl of blending colors meant to portray not just idyllic spring, but a sunny disposition as well. Not to happy, but gladly, finally healing from horrors I carefully divulged.
I supposed that in the past weeks, I had crafted my demeanor as intricately as one of these paintings. I supposed that of I had alse chosen to show myseld as I truly wished, I would have been adorned with fleshshredding talons, and hands that choked the life out of those now in my company. I would have left the gilded halls stained red.
But not yet.”

Anmeldelse:

Hvis man ikke allerede har læst de to første bøger så kan dette indløg godt afsløre lidt. 😀

Jeg havde forventet mangt og meget af denne bog fordi jeg elskede i den grad de første to bøger og jeg blev bestemt ikke skuffet, hvilket også grunder at jeg har givet denne bog og dens fantastiske forgængere 6 hjerter.

Dette anmeldelse har været længe under vejs og kun fordi jeg indtil nu ikke har fået taget et billedet som jeg var tilfreds med, for sådan en dejlig en bog fortjener at billedet også er specielt. Og fik først en idee og taget et billede som jeg kunne stille mig tilfreds med her i august.

Der er efterhånden lang tid siden at bogen lande i min postkasse. Men der hvor den lande hjemme ved lille mig var der heller ikke megen tid til at eksamen som truede i horisonten og med ingen rigtig læseferie var jeg nød til at ligge bogen fra mig igen hvor bogen gav en naturlig pause i handlingen. Det var svært det må jeg indrømme at skulle lægge denne bog fra mig som jeg har ventet med længsel på i et helt år!!!!! Men nu fik jeg endelig fri til at kunne læse den. Og så tøvede jeg fordi sådan en dejlig serie som jeg har elsket fra første kapitel. Tænkt den vil være ovre efter denne bog!! Men den var fantastisk. Og bagerest i bogen var der en side som tyder ligt på at der vil komme en fjerde bog i serien. :D!!! Denne bog havde en slutning sådan at jeg ville have troede at det ville stoppe med den. Men dog det ser ud til at der til næste år kommer en til og jeg kan ikke vente!!! 😀

Jeg elsker denne utrolige barske verden, overnaturlig, med tænder og klør er den fatal. Der er konstant afregning og selvom der er skjulte fare som alle mennesker kan indeholde så er de fleste farer repræsenteret i ydre faktorer som klør, monstrøse tænder og de største fare er som altid skjult. Så på den måde er denne verden ikke langt fra vores.

Krig er på vej til de personer som man allerede holder så meget af og de kan ikke vide hvem de kan sætte deres lid til at stå ved deres side og redde hele deres verden. Hyben er farlig og magtfuld og har på grund af Amarantha har de fleste riger i Prythian ikke meget forsvare sig med.
Optakt til krig er aldrig let at skulle skrive om og gøre spændened og alle bøger syntes jeg tager et hårdt slag når det når til optakten og selve krigen. For det er frustration, politik og nederlag. Men dog også sejre, men krig vil aldrig være eller blive en leg og heller ikke et kønt syn. Men forfatteren forstår virkelig at vikle nogle spændende elementer ind i krigshandlingerne. At give et overblik og spillerum for både læsere og karakterer så man hænger i og trods at krig trækker ud så var det alligevel spændened. I forhold til at skulle beskrive krig så slap forfatteren meget godt fra det.

Så er der bare sætninger i bøger der bare er så perfekte, så dejlige at læse. En af disse fra denne bog vil jeg dele med jer. Det ramte lige plet.

“…..That what we think to be your greatest weakness can sometime be our greatest streng. And that the most unlikely person can alter the course of history. – oage 309.

Men alt i alt elskede jeg bogen. Jeg græd og grinede og var fortabt i bogen som jeg også var ved de forrige to bøger. En fantastisk serie som jeg elsker skal stå på min reol i umindelige tider.

Men så nogle passager som jeg syntes var mindre heldige som var mig så pussigt at jeg bliver nød til at adressere det. Det spolere ikke hoved handlingen men dog stadig måske spolere noget for nogen, så hop over næste sektion hvis du vil være på den sikre side.

Først så bliver der fortalt noget af Prythians forhistorie hvor et fefolk med vinger hjælper en halv fe, halv menneske med at befri hendes folk ved at lave en passage over havet ved at skille vandende.
Lyder det bekendt? Lidt men fair nok tænkte jeg.
Så kommer der en passage hvor Amren søger igennem hele bygen for at tjekke og slagte potentielle fjender som gemmer sig i den. Her undre Feyre sig over hvordan hun vil kende fjende fra ven og her bliver hun så fortalt at indbyggerne vil male med lammeblod over deres døre og/eller stille et glas med lammeblod på deres dørtrin som et lille offer til Amren. Ej altså nu syntes jeg også det var lige lovligt meget af tage fra historien om Moses. Det virkede på mig lidt kikset.

Men der var kunne disse to passager i bogen, men alligevel syntes jeg at sidstenævnte var lidt overflødelig og alt for tæt på når man også tager første passage med.

Elskede bogen og jeg kan ikke vente til næste år for at finde ud af flere eventyrlige fra dette forunderlige overnaturlige verden.

Kampbrødre

Title: Kampbrødre
Forlag: Tellerup
Forfatter: Pernille Eybye
Bog fra serie: Blodets bånd
Bog i serie: 3

(hørt som lydbog)


♥ ♥


Intro fra goodreads

“Kassie er blevet skilt fra sine søstre og Leo, og er nu tvunget til at jage for Zan. Leo prøver at forlige sig med tanken om Kassies hemmelighed, og søger igen hjælp hos Liliana. Imens kæmper Viking for overlevelse i Archers kamparena. Kampbrødre er tredje bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Anmeldelse:

Jeg advare der vil være lidt spoilers her fra den sidste bog hvis du endnu ikke har læst hyænelatter. 🙂

Kassie er nu en fange og hun kan intet stille op. Hendes fortid virker nu meget mindre spændende at finde ud af og hun gyser over hvis den person hun hun var dengang og måske igen vil være. For hvad hvis hun får sin hukommelse igen og hun så vil blive en helt anden, at Kassie som hun er nu vil forsvinde. Det håber hendes nye herre, han har givet hende et nyt navn han syntes bedre passer till hende. Ekko. Fordi kun kun er et Ekko af den hun var før hendes forvandling, den han håber hun igen vil blive. Men indtil da er hun kun et Ekko, en tom skal som kun venter på at blive hel igen. Og når hun er blevet hel igen vil hendes navn være fønix.

Her forstås symbolikken af psykopatens tanker men mere kliche kan det ikke blive. Men ja hendes nye mester er….. Jeg ved faktisk ikke om jeg syntes han er intelligent og bare ond eller ham bare er psykotisk. Hvis hun blev til den person hun engang var ved at få sine minder tilbage, er der så stadig ikke en chance for at hun så stadig vil have de minder hun har skabt sig i sit liv som vampyr op til nu? Hvor det billede af ham nok ikke er så godt som han gerne ville have det?

Denne ændring i handlingen er spændende og hendes fortid bliver nu smidt i læserens ansigt. Men efter man har hørt halvdelen så virker hele situationen som vores hovedpersoner er i mere og mere uoverskuelig og umulig at komme ud af igen. Hvor personerne også efter min mening nu går i en retning som virker endnu mere umulig og til tider lidt dumt.

Med denne mere netrygte drejning virker mere demotiverende hvor de teorier som jeg har mig, for de sidste brikker af puslespillet ikke huer mig overhovedet! Så tror jeg lige tager en lille pause fra denne bogserie. 🙂

Hyænelatter

Title: Hyænelatter
Forlag: Tellerup
Forfatter: Pernille Eybye
Bog fra serie: Blodets bånd
Bog i serie: 2

(hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥


Intro fra goodreads

“De vanvittige vampyrjægere er stadig på jagt efter Kassie og hendes artsfæller.
Kassie gør hvad hun kan for at beskytte sin familie, men må til sidst bede Viking om hjælp.

I mellemtiden er Leo ved at indse at han er nødt til at gøre noget ved sine mørke kræfter, og han søger hjælp hos heksen Liliana.

Hyænelatter er andet bind i serien Blodets Bånd
– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.”

Anmeldelse:

Disse meget anderledes og uhyggelige jægere er kommet alt for tæt på og for Kassie er nød til at gøre noget ved det inden Bess får nys om den fare de udgør og hvor tæt på de er. For ellers vil Bess flytte dem som altid har gjort når jægere er kommet for tæt på dem. Men Kassie kan ikke forlade Leo, og ikke kun på grund af han har brug for støtte efter han har fundet ud af mere om sig selv som han ikke vidste.

Men endnu ved Leo ikke hvad Kassie er og utroligt nok så har han ikke en eneste formodning om at nu hvor han er “noget” at hun måske også er en slags væsen, nu hvor hun kender til denne skjulte verden.

Kassie prøver at holde det meste hemmeligt for både hendes søstre og for Leo. Hun ved ikke selv helt endnu hvad Leo betyder for hende og hun ved heller ikke hvad disse nye sindsyge jæger betyder for hende og hvad de i det hele taget er for nogle.

Man får lidt en smagsprøve af hendes fortid som kun giver nogle små gisninger. Og så snart man har nogle ideer og teorier så får man en overraskelse ved at et twist bliver smidt i baghoved på en og så er man på bar bund igen.

Den her bog er så utrolig svær at sige så meget om fordi at der ikke skal ødelægges noget. Hendes søgen efter fortiden fortsættes hvor fortidens gerninger og hændelser stille og roligt indhenter hende. Teorier er det eneste man har. Men spændingen opbygges meget til den næste bog som jeg meget snart vil kaste mig over.

Fluernes Herre

Så blev de endelig ferie, og den dejligste af alle. Sommerens fantastiske lange ferie. Det har været lidt stille her inde i det sidste stykke tid, netop på grund af det som kommer før sommerens start på en uddannelse. Nemlig eksamen… Ingen tid til sjov, ballade eller at læse skøn litteratur. Men py ha nu er det oversået og nu kan der komme gang i den her inde for nu har jeg alt den tid som jeg længe har drømt efter.

Men nej har ikke kun lige fået sommerferie. Skulle lige have nogle dage til at genoplade efter en stressede eksamen. Men havde også behov for tid til lige helt at forstå konceptet at jeg virkelig har fri og virkelig kan gøre alt det som jeg længe har tænkt på at lave og gøre men som uddannelse ikke har efterladt megen tid til. For det sjove er at når man endelig har fri og man lige skal relicere alt den tid man har og tænke, jeg kan gøre lige det jeg har lyst til… Så sker den sjoveste ting. Man ved lige pludselig ikke hvad man skal. xD Så mange muligheder.

Men jeg glæder mig igen til igen at komme op på hesten og læst nogle gode bøger, hæklet nogle sjove ting, bare opleve og nyde sommeren. Og selvfølgelig at dele alle de fantastiske læseoplevelser og kreative stunder her igen. 😀

Title: Fluernes Herre
Forlag: Gyldendal
Forfatter: William Golding
Udgivelsesår: 1954

(hørt som lydbog)



Jeg fik anbefalet denne bog af en studiekammerat.

En øde ø hvor en hel folk unge drenge styrter ned på. Helt alene og uden voksene skal de nu overleve for sig selv. Det er et tropisk paradis hvor der er mere end rigeligt af frugter og nødder som de let kan finde sig og spise.
Det lyder nok som et hvert barns drøm. Et paradis uden voksene. Uden nogen kan bestemme over dem. Men dette paradis bliver hurtigt til mareridt. Fantasien kan let løbe af med en når man nu står i det ukendte, og det er nok det som er deres værste fjende, det og hinanden.

Dette er en bog som skildre en barsk historie om overlevelse i de bedste forhold. Hvor overlevelsen bevor på sammenholdet mellem drengene. Selvom man kunne sige at med varmt vejr og rigeligt med mad og vand, hvad kan så være den største fare for overlevelsen? Faktisk tragisk nok dem selv.

Bogen skildre at selv om det kun er små drenge så skinner den menneskelige natur igennem ved slev dem, så unge som de er. Magliderlighed, ondskab og andre der følger de forkerte blindt fordi det kommer med tomme løfter om sjov uden bekymringer. En falsk form for trykhed. At sætte nogen uden for så man har den trykke form for standpunkt i at der er et os og et dem.

Man kunne tydeligt forstille sig de intrigere der kunne opstå mellem voksene som var endt i samme situation. Hvordan sammenholdet ville kunne blive brugt meget hurtigt kun fordi nogle vil have mere at sige end andre, at nogle vil have noget en anden har eller noget helt andet. Det er let at forstille sig menneskers forfald i samme situation hvis de havde mistet håbet om at blive reddet og hentet tilbage til civilisationen. De fleste kan nok forstille sig dette scenarium. Men hvad hvis det var børn i endda gunstige forhold. Ville det forholde sig anderledes, enten lidt anderledes eller meget. Ville deres uskyld redde dem for det forfald vi meget let kan forstille os, voksene kunne falde i.

Kort sagt elskede jeg ideen og selve tankerne som man kommer til at tænke på bagefter. Hvor sproget er fint men lagt i unge vendinger hvor man tydeligt kan både høre at det er børn man har med at gøre. Den er skrevet i god tro at man følger drengebørn som er alene på en øde ø. Både hvad de siger og hvad de tænker, samt mange af de ting som de gør giver mening i forhold til deres alder.
Dog fangende bogen mig ikke alligevel helt.

Det var barsk stillestående. Man holder ved for at se hvad der nu vil ske, som at stoppe op for at betragte noget som helt sikkert vil gå galt. At vide at det er som mennesker er flest, men måske bare mere udtalt fordi de netop er børn. Og når bogen ender denne trælse følelse. Med alt hvad der er sket, hændt og den tid der er gået så betyder det i reelteten ingenting. Som hvis man havde brugt megen tid for at kæmpe sig op af et bjerg for kun at opdage når man når toppen at der var en rulletrappe. Barskheden har ubegrundet og kunne have været undgået men alligevel ikke.
selve ideen og udførelen er grufuld, tankevækkende og frygtindgydende og her ligger dens styrker. For den var interessant at høre og der var meget at tænke over. Dog tror jeg ikke at lige denne bog var helt mig. Derfor giver jeg denne kun et hjerte.