De Fejlfødte

(Reklame: Fået ved bogbloggertræf 2016)

Title: De Fejlfødte
Forlag: DreamLitt
Forfatter: Linette Harpsøe
Bog i serie: 1
Bog fra serie: Exilium



På bogens bagside læses:

“I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres egent hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.

Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?”

Anmeldelse:

Bogen arbejder med to forskellige skrivestile. Den første er som en dagbog som hovedpersonen fører gennem en diktafon hun har med sig. Verdenen er gået mere eller mindre under og der er monstre uden for hendes brakaderet families hus. De venter blot på at de finder deres vej ind til dem. Dette er en verden er gået under bog, historien om Fry´s overlevelse. Denne dagbogsform som bogen starter i giver et godt indblik ind i hovedpersonen som udadtil virker meget kold vred. Sidstnævnte kan dog skyldes at hele hendes verden er vendt på hovedet. Ud over at det er virkelig en interessant og passende skrivestil til emnet og genren så tror jeg også det var vigtigt for at man kom som læser tættere på Fry som ellers er meget ufremkommelig som person. Samt tener det endnu et formål og det er at fange læseren fordi det er virkelig godt sat op så man virkelig bliver fanget af spænding og siderne ryger afsted. Trist at denne skrivestil kun holdes i en lille del af bogen, det ændre sig og bliver til det mere normale skrivestil med beskrivelse af hændelser ud fra en enkelt persons perspektiv, som så også skifter mellem de forskellige personer i bogen.

Med denne title havde man allerede nogle ideer hvem som bogen refererer til som de fejlfødte, men vær beredt på at tage fejl op til flere gange. Dette er noget som jeg normalt elsker ved en bog, at der er overraskelser og man ikke bare sådan lige kan tænke sig til alt, men der er en grænse. En grænse som denne bog i særdeleshed overskrider. Der er laviner med plottwist og ændring af hvordan en hovedperson ser verdenen omkring dem eller simpelt hen hvordan de interagere og føler for de andre personer i bogen. Denne ændring kan være fed at have i en bog men føler mere som om det blev smidt ind hist og her hvor det lige passede ind. Dette føltes som kaos, en lille en som en kat som styrter rundt for ikke nogen åbenlys grund. Selve plottet og det som bogen gerne vil sætte spørgsmålstegn på og den verden den gerne ville afbillede er fed og interessant. Bogens skildring på hvordan Danmark vil reagere på verdens undergang samt hvad man vil være parat til at gøre i sådan situationer. Jeg elsker premisset men det virker som om bogen gerne vil have alt for meget med på alt for lidt tid og plads.

Jeg kunne godt finde på at læse en efterfølger på et senere tidspunkt for at se hvad serien vil føre med sig, dog som en hyggebog og ikke meget andet.

Sea Queen

Jeg har hentet Amazon kindle appen. Jeg kiggede lidt rundt på de muligheder i bøger og fandt denne bog som jeg syntes lød ok spændende. Hvortil jeg tjekkede prisen og så at den var gratis. 😀 Så den blev hentet med det samme. ;D

Title: The Sea Queen

Forfatter: Jovee Winters

Bog fra serie:  The Dark Queens

Bog i serie: 1

(Læst på Amazon kindle app)


♥ ♥ ♥


I bogens beskrivelse læses:

“Calypso, Queen of the Seas, is mad. Spitting mad. Ghosts of the dead are fouling her waters. She wants this problem fixed, and she wants if fixed now. Rushing off in search of Hades, Lord of the underworld, to demand answers, she´s soon shocked to discover him bound and standing trial before a jury of his peers – for nothing less than murder.

Calypso normally despises the beastly gods, all of them, but there´s something about seeing Hades bound as he is that gives her an evilly clever idea. Tired of being a virgin queen, she wishes to shed that boring image once and for all, and no one seems quite as fit for the task as the gorgeous and brooding Hades. Of course, there is the minor problem of murder to deal with, but calypso is bound and determined to have her way.

And when a dark queen gets an idea, nothing and no one can stand in her way…” ”

Anmeldelse:

Bogen er spækket med de græske guder og hele verdenen omkring mytologien. Jeg er ikke en ekspert i denne mytologi, dog har jeg lavet et projekt om det til et større projekt i gymnasiet og kan sige at ud fra min viden så ser det ud til at de historier og navne som bliver præsenteret i bogen stemmer overens med mytologien.

Calypso er en af de ældste af guderne, hun er selve vandet i vores verden som strømmer igennem hver levende sjæl og er samtidig moder til mange af havets skabninger. Hun holder sig for sig selv og forlader sjældent sit hjem for ikke at sige at hun holder sig mere eller mindre væk fra olympen og dens guder. Men hendes hjem bliver forstyrret af flydende sjæle fordi at porten til Hades´s underverden er lukket. Dette tvinger hende til at tage af færde og forlade sit hjem for at konfrontere Hades og kommanderede ham til at åbne hans port igen.

Her menes der virkelig kommentere. Hun er ikke den gud som snakker sødt eller pakker sine intentioner ind med et temperament som hun prøver at styre. Hun er lige så vild som havet kan være det og lige så kompromisløs. Men hun er også moderlig over for sine skabninger og de få som er tæt på hende.

Som den vilde og meget store personlighed som hun er finder hun Hades meget lækker som hun finder ham lænket på hænder og fødder foran alle guderne som er ved at køre en retssag imod ham. Hvis man kan kalde det en retssag overhovedet. Hun beslutter lige der at det at være en jomfru gudinde ikke er sagen mere og hun vil lege med ham….
Med dette skal dette siges at denne bog indeholder senere som ikke er beregnet for de små.

Det er meget let at holde af denne temmelige store personlighed som hun er og grine af hendes mange påfund.
Det er en meget sød historie spækket med mærkelige skabninger og historier om guder fra det gamle grækenland. Den er meget hyggelig og sød bog at læse og jeg skal da helt klart læse flere af disse bøger i samme serie om andre “The Dark Queesn”.

Råddenskab

Title: Råddenskab
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Siri Pettersen
Bog fra serie: Ravneringene
Bog i serie: 2

(bog fået ved bogbloggertræf 2016)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Forestil dig at leve som jaget vildt i en fremmed verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. At dine eneste allierede er en menneskejæger og en ligfødt – og at det samtidig er nu, du må sande, hvem du i virkeligheden er.

Hirka er ikke længere i Ymslanda. Turen gennem Ravneringene førte hende til vores verden, hvor hun for første gang befinder sig blandt folk, der er haleløse ligesom hende selv. Alligevel har hun aldrig følt sig mere fremmed. Samtidig gnaver savnet i hende, savnet efter Rime og den verden, hun har forladt. Men alt dette blegner, da hun langsomt forstår, hvem hun er, og hvilken betydning hun har. Kilden til råddenskaben har tørstet efter frihed i tusind år. En frihed, som kun Hirka kan give”

Anmeldelse:

Vores heltinde er nu i vores verden og hvor jeg havde troede at tiden ville passe sammen med den verden som foregik i forrige bog så tog jeg fejl. Hun ankommer i vores verden som den er den dag i dag.
Hvis man kigger på de to verdener som de bliver beskrevet bliver Ymslanda utroligt meget mere smukkere. For hvor hun før levede i en verden fyldt af dyreliv og planter ser hun nu døde skove uden liv. Vandet og maden smager mærkeligt og på den dårlige måde og vores verden bliver beskrevet som døende.
Hirka har svært ved at finde sig tilrette i hendes nye verden og de mærkelige skikke som hendes art har.
Selvom der er mange flere folk omkring hende nu er hun meget mere alene i verdenen.

Hendes håb var at komme til dette land for så endeligt at finde sin “rigtige” familie, men verdenen er ikke lige så enkelt på denne side og hun kan heller ikke sproget. Denne verden er skræmmende på en helt anden måde.

Bogen skifter som den sidste lidt i perspektiv fra kapitel til kapitel. Hvor i sidste bog var det fåtallet af kapitlerne som ikke fulgte Hirka er det nu en god blanding mellem vores verden og Ymslanda, hvor ved den sidstnævnte så følger man Rime. Denne udvikling fungere aldeles godt, fordi man samtidig også kan følge med i hvordan det går den anden verden uden Hirka mere i den.
Rime uden Hirka er en katastrofe uden lige og der er mange gange i løbet af bogen jeg har knurret af frustreret arrigskab over ham.

Alle i bogen har sin egen dagsorden og det er meget svært at vide hvem man kan stole på og hvad der er rigtigt. Har kommer bogen ikke langt fra virkeligheden, hvor der er gråzoner som hver enkelt skal definere for sig selv til hvad de mere er rigtigt og forkert.

Kærlighed er svær og nogle gange hjerteskærende men jeg syntes at bogen beskriver kærlighed super fint med dette lille citat fra bogen:

“Hirka holdt sig for hunden. Kæreste Rime. Hendes helt. Hendes idiot.“

Alle laver dumme ting men når du elsker et andet menneske så kan du græmmes over deres tåbeligheder og samtidig ikke kan lade vær med at smile mens kærligheden til dette tåbelige menneske varmer dig. Sikke en idiot, men min idiot. xD

I starten af bogen var jeg lidt ev til mode. Hovedpersonen havde efterladt alt hvad hun elskede og på en måde er det så en helt ny start på en bog. Men det var sjovt at læse om de ting som var forskelligt fra de to verdener som mødtes og hvor de så også kolliderede ikke så heldigt igen. Denne anden bog bød på mange overraskelser og spænding at jeg sammen med mine studiebøger bestilte den tredje bog med hjem. Jeg glæder mig til at læse vider og se hvad den sidste bog i serien vil bringe med sig.

Odinsbarn

Title: Odinsbarn
Forlag: Høst & Søn
Forfatter: Siri Pettersen
Bog fra serie: Ravneringene
Bog i serie: 1

(Fødselsdagsgave 2016)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Forestil dig at mangle noget alle andre har. Noget som beviser, at du hører til i denne verden; noget så vigtigt, at uden det, er du ingenting: En pest, en myte – et menneske.

Som ung opdager Hirka, at hun er et odinsbarn – en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere, hvem hun er og er tilmed på flugt for sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe.”

Anmeldelse:

Jeg virkeligt glædet mig til at lade mig blive fortryllet af denne bog. Jeg havde læst bagsideteksten på den næste bog i denne serie og syntes den lød utrolig spændende, men blot for at finde ud af at det er anden bog i en serie. Så denne første bog kom på min ønskeseddel sammen med mange andre ting og bøger og jeg var så heldig at blive overrasket med den til min fødselsdag. Det var så i 2016 og min fødselsdag nærmere sig igen allerede. Tiden flyver. Men nu havde jeg endelig tid til at kaste mig over denne faktiske ok tykke bog.

Det første indtryk af bogen var forvirring. Af den bevidste slags fra forfatterens side. For læseren bliver som smidt ind i handlingen og hverdagen for hovedpersonen. Som om alle de ting som bliver sagt og sker er helt normale og selvfølgelig forstår vi referencerne. Men det kommer man efterhånden til som man kommer frem i handlingen. Men man skal lige finde ud af hvad der sker og hvorfor. Denne effekt virkede meget godt for bogen, uden at tingene og personerne omkring i handlingen bliver over- forklaret eller under- forklaret. Men føler ikke den kendte træthed ved at blive forklaret hvert eneste græsstrå, faktisk tværtimod. Først forvirring men tingene vil naturligt blive forklaret af handlingen så man sidder heller ikke med følelsen midt i bogen og stadig ikke forstår hvad der foregår.

Verden er præget af det bogen har taget et pift fra den gamle oldnordiske mytologi som giver en utrolig stemning til universet.

Hovedpersonen Hirka laver forholdsvis isoleret fra landsbyen hun lever i. En del tillært men også fordi hun er lidt anderledes end de andre. Hun mangler en hale. Hun er stærk, modig, nogen gange overmodig, stædig og har et temperament. Men hun er også meget loyal, og med sin oplæring fra barns ben i lægekunsten og urter har hun et stort ønske om at hjælpe folk, Hun har i virkeligheden et stort hjerte men folks mistro og vrangen af hende på samfundets bund har gjort hende mistroisk over for andre og lader ikke alle komme hende for nær.

Jeg kan godt lide at til forskel for mange andre bøger så er hun ikke speciel på den fantastiske måde. Hun har sine fejl og hun er anderledes end alle andre og gennem handlingen finder hun ud af hvor meget anderledes og så alligevel ikke. Men hun har ikke flere eller mægtigere evner end andre, tværtimod så ser hun mangle mangler i forhold til dem omkring sig. Hun er speciel på mange områder men det er ikke sådan at hun bare er fantastisk eller verdens frelser. Hun er bare Hirka.

Denne episke fortælling er barsk og handler for sin vis om råddenskab. Hvor vil du finde råddenskaben? Den er præget af at Hirka i virkeligheden kun er 15 men finder sandheden om sig selv. En sandhed som både hendes far og hende selv er sikre på faldt andre for øre vil koste hende livet. Hvem hun er og hele hendes verden bliver taget fra hende, som om hele hendes tilværelse var røg, en illusion og nogen har pustet til hende og nu ser hun klart, men ved ikke helt hvad hun skal gøre med sandheden om sig selv med frygten hængende over hendes hoved, hvis nogen andre ser sandheden som nu virker så påfaldende og at det vil fratage hende alt.

Jeg fandt nogle stavefejl i bogen. For mig betyder det ikke så meget, jeg er vant til dem. Men dem jeg fandt er jeg nu også ret sikre på er trykfejl fordi de var så åbenlyse og ud fra sammenhængen var det indlysende at der var ment at der skulle stå et andet ord som var blevet ændret til noget helt andet ved en måske lille slåfejl.

Jeg var ikke helt tilfreds med slutningen men jeg har en anelse om at den næste bog kommer med både forklaring og endnu mere spænding og mystik, som hænger sammen med denne slutning.
Universet er lidt barsk men fantastisk på sin egen måde. Denne verden er på sin vis mere simpel på sin kontante hårfine måde men alligevel levende og smuk. Og befolkningen er som mennesker er flest og forskellige. Fortællingen er spændende og jeg nød den virkelig, med de overraskelser som bydes en 15 årig pige i en verden som hun skal overleve i, de ting hun endnu ikke kender, de erfaringer hun fornøden til at få. Bogen er malende og godt skrevet. Så glæder mig allerede til at kaste mig over den næste bog.

Ønskemageren

Title: Ønskemageren (engelsk title: The Wish Granter)
Forlag: Turbine
Forfatter: C.J. Redwine
Bog fra serie: Ravenspire
Bog i serie: 2

(Bogen er sponsoreret af Turbine)


♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“Legenden siger, at Ønskemageren er en magtfuld magiker, der kan få dine inderste ønsker til at gå i opfyldense. 
Men den fortæller intet om, at efter 10 år vil han vende tilbage Efter din sjæl…

Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Som uægte tvillinger af den afdøde konge af Súmdraille må de nu træde til, og Thad bliver indsat på tronen. Men langsomt går det op for Ari, at det aldrig var hendes brors skæbne at blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn, Alistair Teague, der har lokket Thad til at opgive både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl…”

Anmeldelse:

Det første som er utroligt dejligt er at bagsideteksten ikke fuldstændig spolere hele plottet i bogen som det var tilfældet ved sidste bog.

Sammen med bogen kom så materiale lidt til at kunne brodere sit egen bogmærke. Ideen er så fantastisk sød og jeg havde heldigvis nogle flere farver af garn til brodering fra et flygtigt projekt som jeg ikke kan huske hvor endte henne. På billedet øverst kan man se bogen, planen for broderiet og selve broderiet. Jeg kom til at brodere på den forkerte vinkel/ende. Fordi den ene side er længere end den anden og jeg var nød til at lave lidt om på mine planer, dog heldigvis ikke meget. Nu ved jeg hvorfor jeg ikke kunne huske det gamle projekt. Det bliver ikke min fritidsinteresse at brodere. broderigarnet blev ved med at lave knuder på sig selv og i det hele taget tog en krig at få det til at gøre som jeg gerne vil have det til. Resultatet er var jeg faktisk glad for. Bliver ikke bedre. Så jeg tog bogmærket jeg havde brugt indtil videre i bogen og smed mit nyligt færdige broderi ind i stedet for. Ideen med at man kunne brodere sit egnet bogmærke er vildt hygsomt, men når man har broderet på stykket er det alt for tykt til at fungere optimalt som bogmærke. Som i kan se på billedet nedenunder.

Som dens forgænger så kan man ikke forvisse sig om karakterernes sikkerhed. Farerne er virkelige og karaktererne kan dø. Men hvad denne bog har som dens forgænger ikke havde var et fint tempo, det virkede ikke som om man hastede afsted til slutningen eller skyndte over passager som kunne være pinlige eller intime. Det fik også bogen til at virke meget længere når den i virkeligheden faktisk var nogenlunde på samme sidetal som den første bog.

Man får lidt indblik i forrige bogs karakters videre historie gennem den nye hovedperson som faktisk ikke kender dem andet end som de roller som de spiller i deres respektive lande. Hvilket giver læsere som havde ønsket mere fra sidste bog stadig en mini fortsættelse ved at de ved hvad der videre er hændt de personer som vi fulgte i første bog. Ved den nye bedre hastighed har man nu bedre tid til at hæfte og investere i de nye hovedpersoner og jeg følge klart mere følte at jeg gennem historien kom i højere grad til at lære karaktererne mere personligt at kende og derved også komme til at holde mere af dem.

Denne bog tager nogle små ting og elementer fra eventyret om Rumleskaft, ligesom sidste bog også indeholdte elementer fra en af de gamle eventyr. Jeg elsker dette aspekt fordi man selv sidder og leder efter ligheder og de små ting som kommer fra det gamle eventyr. Hvor Ønskemageren i dette rige er det “væsen” som har magi i sig og som navnet antyder kan opfylde ønsker mod betaling, men betalingen kommer aldrig den som ønsker til gode, Ønskemageren vinder altid på de aftaler som han laver. Resten af karakterne er almindelige mennesker. Dette er også et stort skift og jeg var lidt ærgerlig over dette i starten fordi den sidste bog som jeg ikke syntes er skrevet lige så godt som denne, var der mennesker som kunne forvandle sig om til drager og selve hovedpersonen kunne udføre magi. Jeg kan godt lide magi og fantastiske ting. Men det kom jeg faktisk meget hurtigt ud over, fordi jeg meget hurtigt kom til at holde af de to hovedkarakter rigtigt meget.

Ari er som en tromle når hun har fået noget i hovedet. Den plan er ikke noget hun ønsker at gøre men mere en pæn måde at fortælle hvad hun allerede har tænkt sig at gøre. Hendes kærlighed til hendes venner og familie er der ingen grænse for og hun vil gøre alt for dem hun elsker. Og hun har en stor kærlighed til mad. Mad er ikke noget som er der for at man skal overleve, nej  det er der for at nydes og opleve nye smagsindtryk. Elsker hendes tankegang og kan så meget relatere til den. På et tidspunkt i bogen hvor hun fik af vide at hvis der gik noget galt så skulle hun løb og blive ved med det væk derfra. Derefter kommer det nedenstående citat som er hendes svar:

“Hun så ned på sine runde former “Jeg er ikke den store løber””

-Sitat side 173.

Jeg skreg af grin. Kan så meget relatere til dette. xD Jeg vidste lige præcis hvad hun følte i det øjeblik. xD

Og så er der Sebastian som har mange ar på sjælen som er så heldig at få arbejde på slottet. Han er modig men dog reserveret. Han bryder sig ikke så meget om andre mennesker og vil helst holde sig for sig selv.

I forhold til den første bog i serien var denne på ingen måde kun en hyggebog. Jeg blev fanget af den og handlingen har flydende med mange spændende elementer. Jeg glæder mig til at læse videre med denne serie. Jeg håber lidt at man også for et lille indblik i Ari og Sebastians liv efter alt dette som man gjorde for forrige bogs karakter i starten af denne bog. Samt så glæder jeg mig til at finde ud af hvilket gammel eventyr som præger bogen.

The Shadow Queen

Title: The Shadow Queen (/skyggernes Dronning)
Forlag: Turbine
Forfatter: C.J. Redwine
Bog fra serie: Ravenspire
Bog i serie: 1

(bog fået ved bogbloggertræf 2016)


♥ ♥


På bogens bagside læses:
(Det som står bag på bogen er meget afslårende for bogen og jeg anbefaler man kikker uden om bogens bagsidetekst for bedre at kunne nyde bogen)

“Lorelai Diederich er kronprinsesse og på flugt. Hun har kun én mission: At dræbe den onde dronning, som har taget både Ravenspires trone og hendes fars liv. For at gøre dette må Lorelai bruge netop det våben, som både hun og dronning Irina begge besidder – magi. Lorelai bliver nødt til at være hurtigere, stærkere og mere magtfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.

I nabolandet Eldr står den næstældste prins Kol pludselig alene med ansvaret for hele kongeriget, da hans far og storebror bliver slået ihjel af en hær af trolde med magiske evner. For at kunne nedkæmpe troldene og redde sit land har Kol brug for magi, men det kan han kun få adgang til, hvis han indgår en pagt med dronningen af Ravenspire og lover at blive hendes personlige jæger … og bringe hende Lorelais hjerte.

Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede – hun er smuk, benhård og ustoppelig – og på trods af Irinas sorte magi bliver Lorelai tiltrukket af den lidenskabelige og komplekse konge. I sin kamp for hele tiden at være et skridt foran dragejægeren – som hun er kommet til at holde meget mere af, end hun burde – må Lorelai gøre alt i sin magt for at knuse den onde dronning. Men Irina lader sig ikke uden videre besejre, og hendes sidste træk kan meget vel koste prinsessen det eneste, hun endnu har at midste…”

Anmeldelse:

Det er heldigvis så længe siden jeg læste bagsideteksten så da jeg læste bogen kunne jeg ikke huske den. Fordi hvis jeg havde læst bagsideteksten først så ville det have været en del frustrerende, fordi det som står på bagsiden summer i store træk handlingen på næsten hele bogen op og derved efterlader kun små overraskelser til læseren. Hvilket er ærgerligt fordi det er en god bog når man ikke kan huske en dyt af bagsideteksten.

Dette eventyr er inspireret af det gamle eventyr snehvide og de syv små dværge. Og selvom at den ikke indeholder alle elementerne fra det gamle eventyr så har den alligevel en del af dem med sig. Der er en prins, farlige æbler, ond stedmoder/dronning snehvid hud og meget mere. Det at man kan sidde og genkende disse elementer er for mig er super hyggeligt.

Bogen er skrevet enkelt på en fin måde som for det meste virker godt og gennemført men til tider synes jeg alligevel at enkeltheden bliver overgjort og irritere øjnene. Samt en gang imellem sad jeg med følelsen at handlingen speede lidt op og man skulle holde fast på hat og briller og dukke sig for de ting som kom smidt ind fra alle sider, men disse ting som komme flyvende tager jeg som om at man lige skal lære et helt nyt univers af kende. Dette tilsammen gør bogen hurtig og let læst. Bogen har også det strejf af uskyldighed i forhold til kærlighed som man kender og elsker fra de gamle eventyr og med en lille kant som kommer af lidt modernisering.

Dog er det på ingen måde en af de historier hvor intet rigtigt kan gå galt og hvor vores helte intet rigtigt kan komme til. For faren i denne bog er virkelige og skånselsløse over alt og alle. Dette giver bogen lidt kant hvor man som læser ikke helt kan vide sig sikker på noget som helst. Dette element kunne jeg godt lide fordi det gave spænding og uro for karaktererne.

“Mens Trugg skiftede ham, og Gabriel rengjorde sit sværd med nogle visne blade, trådte Kol forsigtigt endnu et skridt hen imod lorelai. Da hun ikke snerrede til ham at han, skulle holde sig væk, gik han tæt nok på til at kunne hviske “tak” “

Efter jeg havde læst dette kunne jeg ikke lade vær med at grine af ligheden med virkelighedens verden. Den skyldbevidste man som prøver at nærme sig den forurettede kvinde ganske forsigtigt. xD Kunne ikke lade vær med at grine og hurtigt at dele denne lille guldklump af et citat med kæresten så han kunne grine sammen med mig.

Jeg tog bogen ud af reolen fordi jeg ville hygge læse og det var det også den perfekte bog til at gøre med. Handlingen gik hurtigt og den havde mange sjove og hyggelige elementer. Men mere end en hyggebog er den nu ikke. Denne fart på fortællingen, uskyldigheden i nogle passager hvor det virker som om at selve forfatteren er pinligt berørt over en den pinlige situation at man skal skynde sig igennem dem og der virker meget når jeg selv skulle skynde mig væk fra en situation og i min iver for at flygte snublede og væltede klodset hen imod udgangen. Men denne hastighed kan virke både lidt kluntet og lidt barnligt, ved at det virker som om at selve forfatteren vil skrive en situation men smutter lidt i land igen på grund generthed over situationen. Selve ideen med at nyskrive eventyre og gøre dem helt igennem nye hvor der ikke bare er lavet om på lidt men faktisk en stor del. Historien følger ikke en bestemt linje som passer med eventyret, det referere til men mere at noget helt nyt har opslugt nogle dele fra de gamle og kendte eventyr. Sammen med hastigheden og bagsiden næsten spolere hele plottet i bogen giver jeg kunne denne bog to hjerter for jeg kunne godt lide den men mere end en hyggebog var den ikke. Dog er jeg glad for konceptet til at jeg nok meget snart er færdig med anden bog i serien om Ravenspire som hedder Ønskemageren.

A Court of Wings and Ruin

Title: A Court of Wings and Ruin
Forlag: Bloomsbury 
Forfatter: Sarah J. Maas
Bog fra serie: A Court of Thorns and Roses
Bog i serie: 3


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


På bogens bagside læses:

“The painting was a lie.
A bright, pretty lie, bursting with pale pink blooms and fat beams of sunshine.
I´d begun it yesterday, an idle study of the rose garden lurking beyond the open windows of the studio. Through the tangle of thorns and satiny leaves, the brighter green of the hills rolled away into the distance.
Incessant, unrelenting spring.
If I´d painted this glimpse into the court the way my gut had urged me, it would have been flesh-shredding thorns, flowers that choked off the sunlight for any plants smaller than them, and rolling hills stained red.
But each brushstroke on the wide canvas was calculated; each dab and swirl of blending colors meant to portray not just idyllic spring, but a sunny disposition as well. Not to happy, but gladly, finally healing from horrors I carefully divulged.
I supposed that in the past weeks, I had crafted my demeanor as intricately as one of these paintings. I supposed that of I had alse chosen to show myseld as I truly wished, I would have been adorned with fleshshredding talons, and hands that choked the life out of those now in my company. I would have left the gilded halls stained red.
But not yet.”

Anmeldelse:

Hvis man ikke allerede har læst de to første bøger så kan dette indløg godt afsløre lidt. 😀

Jeg havde forventet mangt og meget af denne bog fordi jeg elskede i den grad de første to bøger og jeg blev bestemt ikke skuffet, hvilket også grunder at jeg har givet denne bog og dens fantastiske forgængere 6 hjerter.

Dette anmeldelse har været længe under vejs og kun fordi jeg indtil nu ikke har fået taget et billedet som jeg var tilfreds med, for sådan en dejlig en bog fortjener at billedet også er specielt. Og fik først en idee og taget et billede som jeg kunne stille mig tilfreds med her i august.

Der er efterhånden lang tid siden at bogen lande i min postkasse. Men der hvor den lande hjemme ved lille mig var der heller ikke megen tid til at eksamen som truede i horisonten og med ingen rigtig læseferie var jeg nød til at ligge bogen fra mig igen hvor bogen gav en naturlig pause i handlingen. Det var svært det må jeg indrømme at skulle lægge denne bog fra mig som jeg har ventet med længsel på i et helt år!!!!! Men nu fik jeg endelig fri til at kunne læse den. Og så tøvede jeg fordi sådan en dejlig serie som jeg har elsket fra første kapitel. Tænkt den vil være ovre efter denne bog!! Men den var fantastisk. Og bagerest i bogen var der en side som tyder ligt på at der vil komme en fjerde bog i serien. :D!!! Denne bog havde en slutning sådan at jeg ville have troede at det ville stoppe med den. Men dog det ser ud til at der til næste år kommer en til og jeg kan ikke vente!!! 😀

Jeg elsker denne utrolige barske verden, overnaturlig, med tænder og klør er den fatal. Der er konstant afregning og selvom der er skjulte fare som alle mennesker kan indeholde så er de fleste farer repræsenteret i ydre faktorer som klør, monstrøse tænder og de største fare er som altid skjult. Så på den måde er denne verden ikke langt fra vores.

Krig er på vej til de personer som man allerede holder så meget af og de kan ikke vide hvem de kan sætte deres lid til at stå ved deres side og redde hele deres verden. Hyben er farlig og magtfuld og har på grund af Amarantha har de fleste riger i Prythian ikke meget forsvare sig med.
Optakt til krig er aldrig let at skulle skrive om og gøre spændened og alle bøger syntes jeg tager et hårdt slag når det når til optakten og selve krigen. For det er frustration, politik og nederlag. Men dog også sejre, men krig vil aldrig være eller blive en leg og heller ikke et kønt syn. Men forfatteren forstår virkelig at vikle nogle spændende elementer ind i krigshandlingerne. At give et overblik og spillerum for både læsere og karakterer så man hænger i og trods at krig trækker ud så var det alligevel spændened. I forhold til at skulle beskrive krig så slap forfatteren meget godt fra det.

Så er der bare sætninger i bøger der bare er så perfekte, så dejlige at læse. En af disse fra denne bog vil jeg dele med jer. Det ramte lige plet.

“…..That what we think to be your greatest weakness can sometime be our greatest streng. And that the most unlikely person can alter the course of history. – oage 309.

Men alt i alt elskede jeg bogen. Jeg græd og grinede og var fortabt i bogen som jeg også var ved de forrige to bøger. En fantastisk serie som jeg elsker skal stå på min reol i umindelige tider.

Men så nogle passager som jeg syntes var mindre heldige som var mig så pussigt at jeg bliver nød til at adressere det. Det spolere ikke hoved handlingen men dog stadig måske spolere noget for nogen, så hop over næste sektion hvis du vil være på den sikre side.

Først så bliver der fortalt noget af Prythians forhistorie hvor et fefolk med vinger hjælper en halv fe, halv menneske med at befri hendes folk ved at lave en passage over havet ved at skille vandende.
Lyder det bekendt? Lidt men fair nok tænkte jeg.
Så kommer der en passage hvor Amren søger igennem hele bygen for at tjekke og slagte potentielle fjender som gemmer sig i den. Her undre Feyre sig over hvordan hun vil kende fjende fra ven og her bliver hun så fortalt at indbyggerne vil male med lammeblod over deres døre og/eller stille et glas med lammeblod på deres dørtrin som et lille offer til Amren. Ej altså nu syntes jeg også det var lige lovligt meget af tage fra historien om Moses. Det virkede på mig lidt kikset.

Men der var kunne disse to passager i bogen, men alligevel syntes jeg at sidstenævnte var lidt overflødelig og alt for tæt på når man også tager første passage med.

Elskede bogen og jeg kan ikke vente til næste år for at finde ud af flere eventyrlige fra dette forunderlige overnaturlige verden.

Kampbrødre

Title: Kampbrødre
Forlag: Tellerup
Forfatter: Pernille Eybye
Bog fra serie: Blodets bånd
Bog i serie: 3

(hørt som lydbog)


♥ ♥


Intro fra goodreads

“Kassie er blevet skilt fra sine søstre og Leo, og er nu tvunget til at jage for Zan. Leo prøver at forlige sig med tanken om Kassies hemmelighed, og søger igen hjælp hos Liliana. Imens kæmper Viking for overlevelse i Archers kamparena. Kampbrødre er tredje bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Anmeldelse:

Jeg advare der vil være lidt spoilers her fra den sidste bog hvis du endnu ikke har læst hyænelatter. 🙂

Kassie er nu en fange og hun kan intet stille op. Hendes fortid virker nu meget mindre spændende at finde ud af og hun gyser over hvis den person hun hun var dengang og måske igen vil være. For hvad hvis hun får sin hukommelse igen og hun så vil blive en helt anden, at Kassie som hun er nu vil forsvinde. Det håber hendes nye herre, han har givet hende et nyt navn han syntes bedre passer till hende. Ekko. Fordi kun kun er et Ekko af den hun var før hendes forvandling, den han håber hun igen vil blive. Men indtil da er hun kun et Ekko, en tom skal som kun venter på at blive hel igen. Og når hun er blevet hel igen vil hendes navn være fønix.

Her forstås symbolikken af psykopatens tanker men mere kliche kan det ikke blive. Men ja hendes nye mester er….. Jeg ved faktisk ikke om jeg syntes han er intelligent og bare ond eller ham bare er psykotisk. Hvis hun blev til den person hun engang var ved at få sine minder tilbage, er der så stadig ikke en chance for at hun så stadig vil have de minder hun har skabt sig i sit liv som vampyr op til nu? Hvor det billede af ham nok ikke er så godt som han gerne ville have det?

Denne ændring i handlingen er spændende og hendes fortid bliver nu smidt i læserens ansigt. Men efter man har hørt halvdelen så virker hele situationen som vores hovedpersoner er i mere og mere uoverskuelig og umulig at komme ud af igen. Hvor personerne også efter min mening nu går i en retning som virker endnu mere umulig og til tider lidt dumt.

Med denne mere netrygte drejning virker mere demotiverende hvor de teorier som jeg har mig, for de sidste brikker af puslespillet ikke huer mig overhovedet! Så tror jeg lige tager en lille pause fra denne bogserie. 🙂

Hyænelatter

Title: Hyænelatter
Forlag: Tellerup
Forfatter: Pernille Eybye
Bog fra serie: Blodets bånd
Bog i serie: 2

(hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥


Intro fra goodreads

“De vanvittige vampyrjægere er stadig på jagt efter Kassie og hendes artsfæller.
Kassie gør hvad hun kan for at beskytte sin familie, men må til sidst bede Viking om hjælp.

I mellemtiden er Leo ved at indse at han er nødt til at gøre noget ved sine mørke kræfter, og han søger hjælp hos heksen Liliana.

Hyænelatter er andet bind i serien Blodets Bånd
– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.”

Anmeldelse:

Disse meget anderledes og uhyggelige jægere er kommet alt for tæt på og for Kassie er nød til at gøre noget ved det inden Bess får nys om den fare de udgør og hvor tæt på de er. For ellers vil Bess flytte dem som altid har gjort når jægere er kommet for tæt på dem. Men Kassie kan ikke forlade Leo, og ikke kun på grund af han har brug for støtte efter han har fundet ud af mere om sig selv som han ikke vidste.

Men endnu ved Leo ikke hvad Kassie er og utroligt nok så har han ikke en eneste formodning om at nu hvor han er “noget” at hun måske også er en slags væsen, nu hvor hun kender til denne skjulte verden.

Kassie prøver at holde det meste hemmeligt for både hendes søstre og for Leo. Hun ved ikke selv helt endnu hvad Leo betyder for hende og hun ved heller ikke hvad disse nye sindsyge jæger betyder for hende og hvad de i det hele taget er for nogle.

Man får lidt en smagsprøve af hendes fortid som kun giver nogle små gisninger. Og så snart man har nogle ideer og teorier så får man en overraskelse ved at et twist bliver smidt i baghoved på en og så er man på bar bund igen.

Den her bog er så utrolig svær at sige så meget om fordi at der ikke skal ødelægges noget. Hendes søgen efter fortiden fortsættes hvor fortidens gerninger og hændelser stille og roligt indhenter hende. Teorier er det eneste man har. Men spændingen opbygges meget til den næste bog som jeg meget snart vil kaste mig over.

Fluernes Herre

Så blev de endelig ferie, og den dejligste af alle. Sommerens fantastiske lange ferie. Det har været lidt stille her inde i det sidste stykke tid, netop på grund af det som kommer før sommerens start på en uddannelse. Nemlig eksamen… Ingen tid til sjov, ballade eller at læse skøn litteratur. Men py ha nu er det oversået og nu kan der komme gang i den her inde for nu har jeg alt den tid som jeg længe har drømt efter.

Men nej har ikke kun lige fået sommerferie. Skulle lige have nogle dage til at genoplade efter en stressede eksamen. Men havde også behov for tid til lige helt at forstå konceptet at jeg virkelig har fri og virkelig kan gøre alt det som jeg længe har tænkt på at lave og gøre men som uddannelse ikke har efterladt megen tid til. For det sjove er at når man endelig har fri og man lige skal relicere alt den tid man har og tænke, jeg kan gøre lige det jeg har lyst til… Så sker den sjoveste ting. Man ved lige pludselig ikke hvad man skal. xD Så mange muligheder.

Men jeg glæder mig igen til igen at komme op på hesten og læst nogle gode bøger, hæklet nogle sjove ting, bare opleve og nyde sommeren. Og selvfølgelig at dele alle de fantastiske læseoplevelser og kreative stunder her igen. 😀

Title: Fluernes Herre
Forlag: Gyldendal
Forfatter: William Golding
Udgivelsesår: 1954

(hørt som lydbog)



Jeg fik anbefalet denne bog af en studiekammerat.

En øde ø hvor en hel folk unge drenge styrter ned på. Helt alene og uden voksene skal de nu overleve for sig selv. Det er et tropisk paradis hvor der er mere end rigeligt af frugter og nødder som de let kan finde sig og spise.
Det lyder nok som et hvert barns drøm. Et paradis uden voksene. Uden nogen kan bestemme over dem. Men dette paradis bliver hurtigt til mareridt. Fantasien kan let løbe af med en når man nu står i det ukendte, og det er nok det som er deres værste fjende, det og hinanden.

Dette er en bog som skildre en barsk historie om overlevelse i de bedste forhold. Hvor overlevelsen bevor på sammenholdet mellem drengene. Selvom man kunne sige at med varmt vejr og rigeligt med mad og vand, hvad kan så være den største fare for overlevelsen? Faktisk tragisk nok dem selv.

Bogen skildre at selv om det kun er små drenge så skinner den menneskelige natur igennem ved slev dem, så unge som de er. Magliderlighed, ondskab og andre der følger de forkerte blindt fordi det kommer med tomme løfter om sjov uden bekymringer. En falsk form for trykhed. At sætte nogen uden for så man har den trykke form for standpunkt i at der er et os og et dem.

Man kunne tydeligt forstille sig de intrigere der kunne opstå mellem voksene som var endt i samme situation. Hvordan sammenholdet ville kunne blive brugt meget hurtigt kun fordi nogle vil have mere at sige end andre, at nogle vil have noget en anden har eller noget helt andet. Det er let at forstille sig menneskers forfald i samme situation hvis de havde mistet håbet om at blive reddet og hentet tilbage til civilisationen. De fleste kan nok forstille sig dette scenarium. Men hvad hvis det var børn i endda gunstige forhold. Ville det forholde sig anderledes, enten lidt anderledes eller meget. Ville deres uskyld redde dem for det forfald vi meget let kan forstille os, voksene kunne falde i.

Kort sagt elskede jeg ideen og selve tankerne som man kommer til at tænke på bagefter. Hvor sproget er fint men lagt i unge vendinger hvor man tydeligt kan både høre at det er børn man har med at gøre. Den er skrevet i god tro at man følger drengebørn som er alene på en øde ø. Både hvad de siger og hvad de tænker, samt mange af de ting som de gør giver mening i forhold til deres alder.
Dog fangende bogen mig ikke alligevel helt.

Det var barsk stillestående. Man holder ved for at se hvad der nu vil ske, som at stoppe op for at betragte noget som helt sikkert vil gå galt. At vide at det er som mennesker er flest, men måske bare mere udtalt fordi de netop er børn. Og når bogen ender denne trælse følelse. Med alt hvad der er sket, hændt og den tid der er gået så betyder det i reelteten ingenting. Som hvis man havde brugt megen tid for at kæmpe sig op af et bjerg for kun at opdage når man når toppen at der var en rulletrappe. Barskheden har ubegrundet og kunne have været undgået men alligevel ikke.
selve ideen og udførelen er grufuld, tankevækkende og frygtindgydende og her ligger dens styrker. For den var interessant at høre og der var meget at tænke over. Dog tror jeg ikke at lige denne bog var helt mig. Derfor giver jeg denne kun et hjerte.

Blodsøstre

Title: Blodsøstre
Forlag: Tellerup
Forfatter: Pernille Eybye
Bog fra serie: Blodets bånd
Bog i serie: 1

(hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥


Intro fra goodreads

“For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt – men for 18-årige Kassie er det en forbandelse. For tyve år siden blev hun trukket op af floden med bidmærker på halsen, og siden da har den smukke vampyr søgt sandheden om sit tidligere liv.

Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid, for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt. Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk hemmelighed…”

Anmeldelse:

Iblandt os lever væsner meget fremmede for os. Anderledes og farlige. Helt uvidende går vi rundt og ser ikke verdenen for hvad den virkelig er. Kassie er en af de farer som denne skjulte verden som mennesker ikke ser. Hun er en vampyr.

Sammen med sine søstre lever hun et forholdsvis normalt liv, bortset fra at de skjuler hvem de i virkeligheden er for omverdnen og samtidig nød til at indtage menneskeblod for at overleve. Hvor mennesker er så forskellige så er vampyere det også, hvor nogle slår ihjel og derved nød til at flygte hele tiden fra vampyr jægere. Så tager Kassie og hendes søstre kun det som de har brug for og slår ikke ihjel.

At være vampyr er mærkeligt og besværligt nok men endnu mærkeligere søger Kassie efter minder som burde være der, men som ikke er der. Hun til foreskel til sine søstre kan ikke huske sit liv før hun blev vampyr. Hun føler sig tom på grund af så stor en del af hende er skjult for hende. Hun ved kun at hendes søstre trak hendes forslået krop op af en flod og gjorde hende til en del af deres familie men nød og næppe “reddede virussen hendes liv”. Hvor hun kom fra og hvad der var hændt hende før de fik hende op af vandet ved de ikke.
Så en dag møder hun den unge Leo. Som er et mysterium i sig selv.

Kassie og hendes søstre er de klassiske “gode” vampyre, der kun tager det de har brug for at overleve og prøver at skjule sig fra de nådeløse vampyrjægere som lige meget deres gerninger ser dem kun som uhyrer og bruger hele deres liv på at dræbe dem.
Kassie hader at hun er nød til at tage blod fra andre og nyder ikke rigtigt sit nye liv. Hun er en meget anderledes vampyr, trist og længes efter den fortid som hun ikke kan huske. Hun møder en fyr, en charmerende ung mand ved navn Leo og efter mødet med ham begynder hendes fortid at nærme sig hende igen, samt andre nye farer, nye skabninger for denne verden.

En kærlighedhistorie om en dreng som har kræfter som han ikke vidste han havde og en vampyr som ikke vil have et forhold men som alligevel har svært ved at holde sig væk fra ham. Men bagved er der mere. En søgen efter fortiden som har alt af gøre med nutiden og de fare de er nød til at konfrontere.

Hendes søgen efter svar og de små ting som gør hende anderledes end hendes søster og hvordan det alt sammen har noget af gøre med de ting som sker omkring hende er utroligt spændende og er nok det jeg glæder mig meget til at finde mere ud af om i næste bog.

Urværksprinsen

Title: Urværksprinsen
Forlag: Gyldendal
Forfatter: Cassandra Clare
Bog fra serie: Djævelske Mekanismer
Bog i serie: 2

(hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥ ♥


Noget intro fra goodreads:

“I det viktorianske Londons magiske underverden har Tessa Gray omsider fundet et sikkert ly hos Skyggejægerne. Men det varer ikke ved, for vilde kræfter i Enklaven har planer om få udskiftet Tessas beskytter Charlotte som leder af Instituttet. Sker det, står Tessa på gaden og er et let bytte for den mystiske Magister, der ønsker at bruge hendes særlige evner til sine egne skumle formål.

Med hjælp fra den flotte, selvdestruktive Will og den voldsomt hengivne Jem opdager Tessa, at Magisterens krig mod Skyggejægerne er dybt personlig.
Han giver dem skylden for en tragedie, der skete for mange år siden, og som ødelagde hans liv. For at få rede på fortidens hemmeligheder rejser trioen fra det tågedækkede Yorkshire til et herresæde, der gemmer på ufortalte rædsler, fra Londons slum til en forhekset balsal, hvor Tessa opdager, at sandheden om hendes herkomst er mere uhyggelig, end hun havde forestillet sig. “

Anmeldelse:

Tingene får ikke i lang tid til at være fredelige. Fjenden er stadig løs og problemer med selve enklaven gør det heller ikke let. Samtidig virker det hele tiden som om deres fjende altid er et et skridt foranforan dem.

Tessa prøver at glemme Will og man ved nu grunden til Will´s lidt mørke sind og hans behandling af andre mennesker. Hvor man som læser sidder tilbage og krydser fingere.

Det irriterede mig en del af med sådan en farlig fjende at enklaven ikke tager det helt så alvorligt som de burde. De lader det så for sig og lader vores helte selv om at finde fjenden og blot på grund af nogle som tydeligvis gerne vil have hendes job betvivler hendes lederevener. Altså de lader en farlig mand gå fri og kun lader kun en lille håndfuld mennesker i at sætte deres liv på spil for dem alle sammen. De skal selv lede efter en fjende som truer hele deres verden for at bevise at de kan deres kram. . Istedet for at sætte alle midler ind for at finde denne trussel for dem alle. Virker bare for tåbelig.

Mysteriet er der stadig. Hvad er Tessa? Hvor kommer hun fra? Hvorfor har hun og ikke hendes bror nogle specielle evner? Flere spørgsmål kommer op og få bliver besvaret. Men stadig frygteligt spændende og medrivende.
Jeg kommer mere og mere til at elske denne tid. Den victorianske tidalder, med alle dens finurligheder og ideer om passende opførsel. Man kan næsten forstille sig at man står i London på den tid med tågen og den uendelig regn som Tessa nu forbinder med byen og landet.

Fjenden bliver sat mere eller mindre i baggrunden for mere at fokucere på kærligheds dramaet som også udvikler sig noget så voldsomt fra sidste bog. Fra et mysterium med spænding med lidt forelskelse og kærlighed i luften. Er bogens kærligheds tema foldet sig helt ud til en kærlighedstrekants drama. Det skiftende fokus virkede lidt utraditionelt og kaotisk. Det er også grunden til at denne har fået færre hjerter end den forrige bog. Men dog glæder jeg mig meget til at se hvad alt dette spænding og drama udvikler sig til i den næste og sidste bog. 🙂

I slangens vold

Title: I Slangens Vold
Orginal title: In the Coils of the Snake
Forlag: Sesam
Forfatter: Clare B. Dunkle
Bog fra serie: Det Skjulte rige (The Hollow Kingdom)
Bog i serie: 3

(hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥ ♥


Intro fra goodreads.com

“Miranda har hele sit liv ventet på at komme med til det underjordiske rige Varylian.
Varylerne er skræmmende, men Miranda er modig og stolt og glæder sig til at blive gift med Kattepote, den kommende varylerkonge.
Bryllupsplanerne bliver dog voldsomt forstyttede, da en fremmed og meget magisk alfeleder viser sig i skoven og puster til den ældgamle konflikt mellem varyler og alfer.
Modvilligt befinder Miranda sig pludselig som en brik mellem de to stærke og fjendtlige herskere.
Hun er årsagen til kampene – og hun er måske samtidig det eneste håb for en fremtid for begge folk”

Anmeldelse:

Det er efterhånden lange tider siden jeg læste de to første bøger i denne serie og nu endelig er jeg basket mig sammen og husket at denne serie fantes og jeg mangelde en bog.

Denne bog starter dramatisk ud og alt hvad man var vant til i de sidste bøger er nu sat på spil. Hovedpersonen er både stærk og modig men også en del barnlig til tider. Hun er opdraget til at skulle blive kone til Løvepote og blive dronning af varylerne en dag. Hendes mor som selv er vokset op omkring varylerne og har hadet dem hele sit liv, lader alt sit had gå ud over sin datter. Da Miranda kun møder modvilje bland menneskerne og ikke mindst hendes egen mor, vender hun sig mod varylerne og venter kun på hun bliver gammel nok til at kunne forlade menneskenes verden og gå under jorden sammen med dem og blive deres dronning.

Men da dagen endelig kommer så passer hendes drøm ikke til den barske virkelighed. Varylerne er grimme og hun er bange for mørket som de underjordiske huler kun bringer mere af. Ikke mindst så var hendes drøm endelig at passe ind. Men hun lægger falske smil på sine læber og viser udadtil lykke som hun inderlidt ønsker også at føle inden i.

Men det som man hidtid troede var fortid melder sin ankomst og alt for levende igen. Og bryllupsplanerne må lide under disse uforudsigelige hændelser.

Jeg har hele tiden været meget glad for serien men denne den sidste bog holdte jeg nu mere af. Selvom hovedpersonen er lidt barnlig til tider, så er det at desperation og opgivelse. Men hun har også megen styrke.
Dog var jeg lidt skeptisk da jeg allerede vidste at den ville omhandle Mirandas forhold til Kattepote som er Kates søn og den næste varyl konge. Og selvom at det måske nok var meningen at få kattepote til at ligne sin far, så var han langt fra og fra sidste bog havde jeg fundet lidt modvilje på grund af hans hårde og beregnede facon.
På den måde og mange flere blev jeg meget posetivt overrsket. 😀

Det var en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Dog skal det nok nævnes og advares imod at denne serie er af ældre dato og derfor svær at opsnus på dansk. 😀

Mig før dig

IMG_4370

Title: Mig før dig
Forlag: Cicero
Forfatter: Jojo Moyres

(Hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥


 

intro fra goodreads

“Lou Clark ved en masse ting.
Hun ved hvor mange skridt der er fra bussen og hjem.
Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick, så højt som hun burde.

Hvad Lou ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.

Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve.

Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen – og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden.

Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.

Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid.”

Anmeldelse:

En overgang blev de sociale medier hvor bøger er i højsæde næsten spamet med anmeldelser af denne bog. Som en lavine så jeg flere og flere skrive i store rosende rod om denne. Jeg læste om den var ikke meget interesseret i første omgang.

Det drysser stadig lidt med nogle anmeldelser med folk som lige som mig er sent ude med at læse bogen. Der er endda lavet en film over bogen. Hvilket var en af grundede til at genoverveje om jeg ikke aligevel skulle sætte mig til at læse den. 🙂
For jeg kan ikke lade vær med at tænke at hvis den ligefrem bliver elsket af så mange at den bliver lavet til en film så må der være noget om snakken. Men det behøves ikke betyde at det er noget for mig. Men da jeg så den inde på nota overvejede jeg igen, da det nu er så let at høre den som lydbog. Jeg besluttede mig at give den en chance, fordi jeg pointen til mig selv at de bloggere som er meget lig min smag også kunne lide den.

Det er lidt overraksende. Jeg er normalt ikke for realisme og bøger der allerede lægger op til noget trist. Uden direkte spænding og aktion og det overnaturlige. Det er forholdvis få bøger som jeg vælger at læse som er alt for realistiske samtidig med som ikke har en opløftende tema.
Men så det overraksende er at jeg faktisk kunne lide den. Jeg var ikke helt oppe at køre men selvom jeg var skeptisk blev jeg alligevel revet med og kom til at lide bogen og den historie og spørgsmål den byder en på.

En stor hjælp er hovedpersonen som er kærlig og let at holde med og følge. Louisa er en optimist og et værre snakkehoved, men hun vil sine omgivelser det godt og elsker at snakke med og i det hele taget have noget med mennesker af gøre.
Hun har en stærk holdning til hvad hun vil og ikke vil arbejde med, i den ufaglært afdeling som hun skulle tage stilling til efter hun blev fyret.

Bogen tager det etiske problem med at begå selvmord i de situationer hvor man er bundet til en skørestol på grund af en rygmarvskade og ikke kan bevæge sig overhovedet. Livsglæde i samme henseende og den påvirkning det har på de personer som skal tage sig af vedkommende som har disse tanker og ønsker.
Louisa prøver alt i verden for at vise Will hvad livet kan byde på selvom man dog stadig har nogle begrænsninger.

På en side er det vel hel fair at det er personen selv der bestemmer om de gerne vil leve mere og det er let at tænke når man ikke selv står i det tror jeg. Men på den anden side så er det ikke kun personen med det “forringede liv” som det har en betydning for.
For er ens liv enligt fuldstændig ens eget? Det er så let at sige farvel, får man får jo selv fred. Men der bliver efterladt en del personer som så dem selv skal leve med den store omvæltning det er at miste et andet menneske man holder af. Jeg syntes det er et stort spørgsmål og der er mange grå zoner og mange måder at vende det på. Og derfor ikke lige til.

Men bogen vender det fint og viser mange af disse aspekter som følger med dette spørgsmål på samtidig en spændende måde. Man følger Louisa som kommer udefra og ser ind på en familie med dette problem. Så bliver hun involveret og bliver selv en af de personer som man ville kalde en af hans nærmeste.
På den måde ser hun det udefra som fra en udefrakommende. Men det giver også familiens vinkel på det, samt Will´s egen vinkel.

Det er en gribende og meget virkelig fortælling. Dog selvom at der er en fortsættelse så tror jeg ikke at jeg lige læser den foreløbelig. 🙂

Urværksenglen

urværksenglen

Title: Urværksenglen
Forlag: Gyldendal
Forfatter: Cassandra Clare
Bog fra serie: Djævelske Mekanismer
Bog i serie: 1

(hørt som lydbog)


♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Intro fra goodreads

“16-årige Tessa bliver bortført af de mystiske Mørkesøstre – medlemmer af den hemmelige Pandemonium Club. Her går det op for hende, at hun har en sjælden evne: hun kan transformere sig selv til et andet menneske. Og lederen af klubben – den mystiske Magister – vil for enhver pris have fingre i hende for at udnytte denne evne. Ensom og bange søger Tessa tilflugt hos de hjælpsomme Skyggejægere, men snart bliver hun rodet ind i en grufuld konflikt.”

Anmeldelse:

Fra første færd var jeg tryllebundet. Selve universet er utroligt og en dejlig blanding mellem fortidens england med en stor spiseskefuld overnaturlig skabninger og mekanik.

Tessas tante er lige død og hun har solgt alt for at flytte fra new york hen til sin bror der har arbejde i London. Tessa når ikke at se meget til den by hun lige er ankommet til og skal bo i før hun bliver bortført af de mystiske mørkesøstre og bliver revet brutalt ud af sin forestilling om verdenen og hvem hun selv er. Hun har hele sit liv troet hun var et helt almindeligt menneske men må nu sluge kendgerningen at hun er en overnaturlig skabning. Endnu værre ud over at skulle erkende sin nye identitet så vides der ikke helt præcist hvad hun er. Men hendes bortførsel og flere mystiske hændelser gemmer på svarene.

Jeg er vild med Tessa. Hun er intelligent, bestemt, kærlig og meget loyal. Samt kender hendes mod næsten ingen grænser.

Det var vildt spændende med denne bogs univers fordi der var så meget nyt og spændende overalt at lære og selv gætte sig til. Hvor det bestemt ikke er dårligt at fra første færd er der gang i den med spændingen.

Bogen handling finder sted i det gamle Englands London hvor det meste er fra virkelighedens verden bare lavet om på nogle enkle ting, plus at der findes den overnaturlige side til verden selvfølgelig. Men der er også en anden ting. Noget som fik mig hele tiden til at tænke på steampunk. Netop de opfindelser og maskiner som titter op her og der i bogens handling. Og selvom det ikke helt er steampunk når alt kommer til alt der er tale kunne mine tanker ikke lade vær med at falde tilbage på netop den stil af apperaterne.

Dog er det så svært at sige så meget for ikke at spolere noget for alle jer som ikke har læst denne endnu. Men jeg kan dog sige at jeg virkelig nød bogen og det nok ikke går lange tider til at der også havner en anmeldelse af den næste i rækken fra serien her inde. 😉

Bone Gab

IMG_3206

Title: Bone Gab
Forlag: Turbine
Forfatter: Laura Ruby

(anmeldereksemplar)


♥ ♥ ♥ ♥


 

Fra bogens bagside læses:

Vinder af Michael L. Printz Award 2016 for bedste Young Adult-roman.

Et sted i midtvesten i USA ligger byen Bone Gab. Alle kender alle, men aligevel kender ingen rigtigt hinanden….

Finn bor alene med sin bror i den lille by Bone Gab, efter at deres mor stak af med sin nye kæreste. Da den unge, smukke Roza – som har boet hos brødrene gennem længere tid – også forsvinder, er der ingen i byen, der opfatter det som hverken mærkværdigt eller mistænkeligt. Det er trods alt ikke første gang, at nogen tæt på brødrene lader dem i stikken.
Men Finn ved, at Roza ikke bare er stukket af. Han ved, at der er sket en forbrydelse, og at den unge pige er blevet flået ud af majsmarkerne af en meget farlig mand, hvis ansigt Finn ikke kan huske…

“”Bone Gab cementerer Laura Ruby som en af skønlitteraturens mest orginale stemmer. Hun er i stand til at røre dig til tårer, skræmme dig på et dybt og drømmeagtig plan og få dit hjerte til at synge af glæde. Denne bog er magisk realisme, når det er mest magisk.””

Anmeldelse:

Jeg vil starte med de forventninger jeg havde til denne bog inden jeg startede med at læse den. Denne bog er kommet ind af døren som anmelder eksemplar. Forsiden er det første som møder mig er den meget særpræget forside med en tilsyneladende død bi. Bogen er dækket med bikubemænster.
Ud fra hvad jeg kunne læse på bagsiden lød den sådan spændende nok. Et lille vipe af tristhed, håbløshed og måske lidt kaos. Jeg troede at bogen var en realistisk roman, fortællende en fortælling som kunne have foregået i virkeligheden, omhandlede de problemer som to unge drenge har helt alene forladt af sin egen familie og nu også af den unge kvinde Roza. Den ældste bror Sean kun lige voksen og Finn stadig har lang vej igen, kun en teenagere.
På bagsiden sagde det dog magisk realisme. Som jeg fejlagtigt slog hen som realisme.

Jeg startede på at læse den fordi jeg midt i alt rodet som kan opstå i livet stod jeg foran min bogreol og så på alle de bøger jeg endnu ikke har læst endnu. Alt for mange. Hvor jeg i virkeligheden allerede en lille plan om hvilke bøger jeg gerne vil læse først. Men som jeg stod der og kikke på alle bøgerne havde jeg lige pludselig ikke rigtig lyst til denne bestemte plan. Jeg havde lyst til noget helt andet end det jeg plejer eller har planlagt. Så fangede bogen mine øjne. Det var lige det jeg havde lyst til. Noget andet end det jeg plejer.

Fra første kapittel forelskede jeg mig lidt i skrivestilen. Og grunden er nok lidt spøjs, fordi med en sætning var jeg fuldstændig på bølgelængde med bogen.

“Hans ven Miguel ville være enig. Miguel afskyede majs, sagde, at planterne virkede … levende. Når Finn mindede ham om, at, øh, selvfølgelig var majsen levende, alle planter var levende, svarede Miguel, at majsen lød levende levende. Som om den ikke bare voksede, men flåede sig selv op af jorden og sneg sig omkring på tynde, hvide rødder.”

Det så meget beskrivende med at nævne ordet to gange for at mene noget andet, mere bestemt er noget jeg hele tiden gør. xD Som når jeg skal fortælle min computer geek kæreste at noget står i den fysiske kalender og ikke den elektroniske siger jeg gerne …det står i kalenderen kalenderen. Hvor dette bare er et af mange eksempler på hvordan man ved at nævne et ord to gange kan udtrykke meget mere.
Men ihvertfald kunne jeg ikke lade vær med at falde for dette.

Bogen overraskede mig virkelig. Den var overhovedet ikke det jeg havde forventet. Jeg er normalt ikke så vild med realisme. Og jeg ved ikke om denne bog faktisk overhovedet falder ind under denne kategori. Det er så her jeg kikkede igen på bagsiden og fandt ordene magisk realisme. Jeg har slået det op og denne bog er næsten et billede på det. Det er en blanding af realisme og fantastiske begivenheder, drømme, myter osv.
Jeg skal være ærlig og sige jeg så først på bagsiden efter endt læsning og så igen at det var en magisk realisme. Hvilket gav fuldstændig mening  for jeg sad selv og var i tvivl om at nogle af hændelserne i bogen virkelig skete eller om det var en drøm en af dem havde eller en eller flere af dem havde en skrue løs. Hvor jeg måtte indrømme at det måtte da være virkeligt, fordi det er ikke kun en person som ser alle disse ting.

Men Finn er hovedpersonen for denne bog selvom vi får et indblik i mange forskellige personers tanker i nogle af kapitlerne. Han er en ung dreng som ligesom sin bror sørger over tabet at Roza, dog sørger de på vidt forskellige måde. Finn er fuldstædig overbevist om at hun ikke forlod dem med sin gode vilje og en mand tog hende mod hendes ønske. Så tror Sean at hun forlod dem ligesom deres mor engang forlod dem. Helt selvisk. Sean tror ikke på Finn når han siger at en mand tog hende, han tror han dækker over Rozas beslutning. Fordi Finn når han skulle beskrive manden kun sagde at han bevægede sig som en majstage. Finn har det meste af sit liv været en outsider og blev kaldt diverse navne så som månefjæs og anset som lidt af en tosse. Byens egen tosse.
Finn er frustreret over at ingen tror på ham og ingen leder efter Roza. Samtidig så er han også selv forelsket i den unge Petey som har sit helt egent ry.
Roza høre man også en del fra og det er hendes del som får en til at sidde sig op i spænding. Hun er taget til et andet hus, låst inde og passer sig selv undtagen et tidspunkt hver dag hvor manden som tog hende vil komme til hende og spørge hende “elsker du mig nu?”. Virkelig creepy! Men spændende.

Bogen handler om at være stærk. At selvom alle kender alle og sladeren går så er det ikke ensbetydende med at de faktisk kender hinanden.
Men det bedste budskab er nok at du ikke rigtigt ser personen før du faktisk ser personen, personen. Altså personen inden bag ansigtet.

Bogen er fyldt med overraskelser som jeg så meget gerne ville have fortalt her, men ikke kan få mig til at spolere for alle jer der ude. Men den er helt klart det værd at læse. Jeg er meget positivt overrakset. Det var virkelig magisk realisme med personer som du ikke kan undgå at holde af, og holde med.

Bogsnak om YA – Bogcafé

20170305_160538

For et stykke tid siden fik jeg muligheden for at være med i dette fantastiske initiativ. Bogcafé på Dalum bibliotek hvor man skulle anbefale 2-3 bøger. Hvilket for de fleste bogbloggere og bogelskere at man skal korte det ned til 3 anbefaling! Som man nok kan regne ud er noget af en udfordring. ;D

Emnet vi skulle snakke om og anbefale inden for faldt på YA-bøger. Dette betyder i virkeligheden “young adult” og strækker sig fra alderen 13 til 18, teknisk set. Men der er både yngre og meget ældre som læser inden for denne genre. Men det der spejler sig mest i denne genre er nok udvikling og det at vokse op eller i det hele taget er menneskelig udvikling.
Denne genre er blevet meget populær inden for de sidste år og indeholder en bred vifte af forskellige bøger. Hvilket betyder at vi i mine øjene havde meget råderum for hvilke bøger vi kunne anbefale.

Sammen med 3 andre bloggere (da en havde meldt syg) stod vi foran en god forsamling mennesker for at anbefale noget fantastiske bøger. Hvor på billedet neden under kan man se nogle af de bøger som blev snakket om. Dog var der også en del der kom op bagefter for at kikke på bøgerne så to bøger nåede ikke med på billedet neden under som er, “perks of being a wallflower” og “Vi var løgnere”. Begge lyder som meget spændende bøger. Faktisk var alle anbefalingerne så dejlige og spændende at jeg næsten har lyst til at læse dem alle! 😀 

20170305_151105

Rikke fra paperbackcastles.blogspot.dk anbefalde bøgerne:

  • Anna og det franske kys af Stephanie Perkins
  • Daughter of Smoke and Bone af Laini Taylor
  • Six of Crows af Leigh Bardugo

Rikke fra flyvmedmig.dk anbefalde bøgerne:

  • Wonder
  • Hvis jeg var din pige
  • Jeg henter solen ned

Sofie fra bogslottet.wordpress.com anbefalde bøgerne:

  • the perks of being a wallflower
  • Vi var løgnere
  • Mørkets søn

Jeg kan sige så meget at de fik alle deres anbefalde bøger til at lyde super spændende. Samt havde de mange tanker til bøgerne i sig selv. 😀

Jeg anbefalde:

De sorte troldmænd serien har jeg endnu ikke anmeldt men har for lange tider siden, inden jeg havde denne blog, læst serien hele 2 gange. Jeg elsker denne serie og har for ikke lange tider siden fundet hele serien til 100 kr. i “Bog og Idé” 😀 weee. Men de to andre kan i bare klikke på for at læse de anmeldelser som høre dem til som jeg før har skrevet.

Men fordi jeg ikke kan dy mig med forberedelse til sådan nogle ting her. Så har jeg forud for denne dag skrevet ned til hver af disse bøger hvad jeg kunne finde på at sige til dem. Printet det hele ud og lavet overstregninger for nøgleord i alle tilfælde jeg ville gå i stå.
Faktisk så gik det meget godt og papiret med alle mine noter på havde jeg ikke så meget brug for i virkeligheden. Men det betyder dog at jeg kan nu kan poste hvad jeg nogenlunde sage her så dem som var så uheldige at gå glip af dette praktfulde arrangement aligevel kan læse lidt af hvad jeg cirka har sagt. Men hvertfald det jeg havde tænkt mig at sige til disse tre bøger.

Mine noter til anbefalingerne:

  • Mine valg

Jeg tænkte meget over hvilke bøger jeg gerne ville vise frem i dagens anledning. Meget fordi YA-bøger strækker sig over en berd visfe af bøger specielt i denne tid hvor det er blevet så populært. Men først og fremmest skulle det være nogle bøger jeg har holdt af, nogle jeg ville anbefale til nærmest alle. Nogle som har rørt mig.

Og fordi også YA spænder over så stor et alders spind, teknisk awr 13-18, læser også mange voksene også inden for denne katatori. Et meget stort eksempel er Harry Potter som en del har læst og holdt af.
Men med dette store spind over alder har jeg fundet 3 bøger, som jeg syntes godt kan repræcentere flere aldre men aligevel hvor jeg også syntes de kunne læses i alle aldersgrupper.

  • A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas

Denne er nok mere for den ældre del af YA læserne segment. Men både lidt yngre til meget ældre kunne læse denne.

Feer hvad tænker i så? Men dette univers er alt andet en sødt og fyldt med god magi og alt det der man måske kunne finde på at tænke når man lige først får klasket ordet fee i hovedt.
Husker i de gamle historier om vetter, og de underjordiske. Så fint og dødensfarligt et flok. For den forestiling er meget mere tæt på dette univers´s feer. Mennesker og feer er adskildt af en mur, en mur som tit feerne overskrider og når de gør dette betyder det intet godt for menneskene, kun frygt og fare. Som en fe, elegant og smidigt, nydeligt og fint, dog også barsk, hårdt, skånseløst og kraftfuldt.

Frey er en ung kvinde. En jæger. En forsørger. Hun er den yngste af tre søstre og fra meget ung af har hun taget det ansvar at forsørge sin familie efter de mistede alt deres rigdom. Efter de mistede deres rigdom og deres fader fik brutalt smaderet hans knæskald, påtog hun sig at holde deres familie i live. Så hun jager efter mad i skoven alt for tæt på muren. Hun gør det som igen andre tør, hun går tættere på end nogen anden tør, for at skaffe mad.

Citat:

He whirled toward me, those yellow eyes wide, hackles raised. His low growl reverberated in the empty pit of my stomach as surged to my feet, snow churning around me, another arrow drawn. But the wolf merely looked at me, his maw stained with blood, my ash arrow protruding so vulgarly from his side. The snow began falling again. He looked, and with a sort of awareness and surprise that made me fire the second arrow. Just in case – just in case that intelligence was of the immortal, wicked sort. He didn´t try to dodge the arrow as it went clean through his wide yellow eye.
He collapsed to the ground.”

Dette besejlede hendes skæbne og hun bliver vivlet ind i feernes verden, for den ulv hun dræbte var ikke bare en ulv. Og en Hai Fai kommer og forlanger hendes liv for det hun tog. Hun skal nu leve i deres verden.

Det er en fantatisk og barsk fortælling som går lige i hjertet og får en til at holde vejret. Jeg var helt åndeløs efter endt læsning. Og glædede mig uendeligt meget til næste bog. Da den kom jeg havde læst denne så hungrede jeg efter den næste igen. Som på det tidspunkt først kom et års tid, men den er heldigvis meget tæt på at den bliver udgivet den 02-05-2017.

  • De sorte Troldmænd af Trudi Canavan

Denne serie er forholdvis gammel. Og for denne serie er der nu for ikke lange tider siden kommet en ”fortsættelse” eller videre fortælling dog ikke direkte om denne bogseries hovedperson. Jeg læste denne her i folkeskolen og har genlæst den senere i mig liv. Og skal snart til at genlæse den igen hvor jeg har planer om at også at få den anmeldt på min blog. Og grunden til jeg vil genlæse den først er at jeg gerne vil have den frisk i tankterne før jeg skriver om den. Hun starter i starten af serien på 12 år og slutter på 18 mener jeg.

Jeg holdte virkelig meget af denne serie. Jeg blev fanget af den og var nok en af de første serier som virkelig fangede mig og en af de bøger der gjorde jeg blev fanget i bøgernes verden. Dog den gang havde det en anden forside end serien har nu, og nu er den også samlet i 3 bøger istedet for de 6 den var opdelt i dengang.

I en helt anden verden hvor der er troldmænd og almindelige mennesker. Hvis du har magisk potentiale og er af god familie kan du få den frigjort så du kan pågebynde din oplæring i magien. Sonea er en pige fra slumkvateret og på dagen for uddrivelsen før vinterns kommen hvor toldmænd laver en barriere for at fordrive slummens mennesker fra gaderne ud af byen. Står hun sammen med andre børn som kaster sten på selvsamme  nævne skjold. Hun er så vred og led over det de skal til at gøre at hun i vrede og ønske om at ramme smutter hendes sten igennem skjoldet og rammer en troldmand. I forviringen flygter hun.

Hun er et natur talent. Hendes kræfter så store at de er blevet ”aktiveret” uden hjælp fra en troldmand. Nu må hun flyte fra troldmændene i frygt for hvad de vil gøre med/ mod hende. Og troldmænende må finde hende for enhver pris iden hun gør skade på sig selv og mange, mange andre.

Jeg elskde denne serie og vil nok også gøre det igen. Før førsye genlæsning havde kærligheden til serien ikke ændret sig en tøddel. Man følger hendes liv fra 12 til 18. Hvor hun skal leve i en helt anden verden så at sige end den som hun trode hun ville. Med kræfter hun skal lære at syre og beherske. Men med hendes baggrund har hun det sværre end de fleste. Jeg kunne meget identificere mig selv med hende og det tror jeg de fleste unge ville kunne. Men hendes styrke var noget at tage og føle på, hendes mod opløftende.

  • Monster af Patrick Ness, Jim Kay, Siobahan Dowd

Jeg har dog desværre ikke selve bogen med da jeg har lånt den ud til min mor, så istedet har jeg bare et billed med af forsiden fra min blog for at vise hvordan den ser ud da selve illistrationerne siger meget om dette fantastiske mæsterværk. De er stemningsfyldte og illustratoren (Jim Kay) har virkeligt ramt plet og på sin egen måde gjort den mere levende.

Ideen til bogen var af forfatteren Siobahan Dowd men hun nåde at dø før hun kunne skrive den færdig men hendes agent fandt starten på bogen. Derved blev Patrick Ness spurgt om han ville færdiggøre denne fortælling.

Jeg troede faktisk først at det var et gys. Måske ja, men den var meget mere.

Bogen handler om at hele, tab, vrede. Bogen hangler om sandheden. For bogens monster som vil have sandheden. 13 årige Connors verden er vendt på hoved. Sorg og tankter der bliver glemt og forputter sig inden i en, det vokser da det kun skaber ravage og lever af den øddelæggelse som er inden i en. Og alle reagere forskelligt, har deres egen måde.

Sorg er entlig en meget personlig ting. Den er altopslugende og er som briller så er det den man ser verdenen igennem.

Bogen var så levende. istorien var virkelig. Den forklarede, var ubegribelig, uforklarlig og samtidig forklarede den alt og var så enkel og ren.

Skyggernes bog

Den søde lille blæksprutte er hæklet og foræret af en klassekammerat som har noget af et talent for at hækle. 😀

IMG_3209

Title: Skyggernes Bog
Forlag: Tellerup
Forfatter: Haidi Wigger Klaris
Bog fra serie: Dæmonherskerens arving
Bog i serie: 1

(hørt som lydbog)


♥ ♥


Intro fra goodreads.com

“17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood.
I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke,
hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken.
Ifølge overleveringerne blev det brugt til
praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet.

Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally
og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog,
som efter sigende giver uanet magt.

Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen,
og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode
intentioner … og hvem der har onde.

Skyggernes Bog er første bind i serien Dæmonherskerens arving
– en serie om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg.”

Anmeldelse:

Jeg hørte denne lydbog fordi det med at skulle finde en hemmelig bog på en kostskole med fortiden skygge til at præge nutiden virkelig fangende min interesse. Det lød spændende og da denne også er en af de bøger som blev spredt som løbeild ud over nettet havde jeg nogle forhåbninger for denne bog.

Selve plottet og historien bag alle disse mystiske hændelser er fed og spækket med potentiale. Dog uheldigvis efter bogen endte følte jeg mig lidt tabt af historien. Jeg fik lidt en flad følelse.

Det virkede som om at handlingen susede af sted med mig som læser hængende efter den. Man havde mange gange lyst til at dvæle nogle steder i bogen og var vidensbegærlig da det i virkeligheden er et spændende plot, men det bliver sust fordi. Steder hvor hovedpersonen nok selv burde havde været vidrensbegærlig.

Hovedpersonen er en meget kvik og sød pige, som ikke kan lide alt det overnaturlige. Tror ikke rigtigt på det og er skræmt af det og viger fra nogle ting. Dette betyder at hun har lidt af et sjovt forhold til det spøgelse som har hængt sig på hende. Kostskolens spøgelse som også er heks har udset hende til at være hendes arvring og viser sig for hende i drømme samt i det virkelig liv. Her er det så sjovt at nogle gange er hun bage for dette overnaturlige fænomen mens andre gange tager hun det i stiv arm eller som om det ikke var andet end at børste hendes tænder. Hvor det undre mig meget at hun ikke undre sig mere over hvorfor dette sker for hende og hvad der sker omkring hende. Dette gør hovedpersonen lidt upersonlig, eller billedligt laver blanke huller i hendes personlighed.

I bogen er der mange som leder efter denne “skyggernes bog” og Ally skal finde ud af hvem der er til at stole på og hvem der er farlig. Hvilket er en fed ting dog igen bliver dette emne sust fordi sammen med handlingen og i slipvinden kommer til at virke meget rodet.

På et tidspunkt skal den næste bog enten høres eller læses da som sagt der er meget potentiale i historien men jeg håber at der er lidt mindre fart på i den næste bog og at hovedpersonen lidt har bestemt sig i visse henseende. 🙂

Ravnenes Hvisken

img_3779

Title: Ravnenes Hvisken
Forlag: Carlsen
Forfatter: Malene Sølvsten
Bog fra serie: Ravnenes Hvisken
Bog i serie: 1

(Fra bogbloggertræf 2016, Signeret bog)


♥ ♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt, gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et rundetegn i ryggen. Kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede med mystiske kræfter. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at være tæt på Anne.
Men er de venner eller fjender?

For at redde verden fra Ragnarok må hun finde morderen… inden han finder hende.”

Anmeldelse:

Jeg har hørt og læst megen godt om denne bog. Samt hørt en del til den tilblivelse af forfatteren ved bogbloggertræffet i september (2016).
Her blev det fortalt at navnet bogen endte med ikke var det hun orginat havde tænkt sig den skulle hedde. Hvis der ikke havde væert indblanding ville bogens navn være den rune som også optræder i bogen. Jeg må give dem ret i det ville være svært at udtale. ;D Men så snart du vender forsiden pryder runen den første side. Jeg kan ikke agumentere mod stemningen den giver som er helt i bogens ånd.
“Ravnenes Hvisken” navnet er fedt og hvis man kender bare lidt til den nordiske mytologi så vil også slå en, lidt inde i bogen, hvor godt det entligt passer sammen med bogen.

Men inden jeg kaster mig ud i selve bogen så bliver jeg nød til at dele en lille ting med jer om bogen.
Forfatteren fortalte nemlig også noget andet. At da hun var til et selvskab hvor der var lidt højlydt og skulle fortælle en anden forfatter titlen på hendes bog. Med alt den larm omkring dem kikkede den anden forfatter mærkeligt på hende og spurgte forundret “Ravnenes Sveske?????”. xD
Sjov historie! 😀
Men efter bogbloggertræf skulle jeg ned til mine svigerfamilie hvor min kæreste havde tilbragt dagen med at arbejde på garagen sammen med en del af deres venner. De fleste selvskaber som inkludere mere end 5 personer, kan der forekomme naturlig menneskelig larm. ;D
Jeg satte mig ned og begynde at fortælle ham om mit eventyr jeg havde haft til bogbloggertræf. Jeg havde naturligt allerede fortalt at der ville komme en hemmelig gæst (forfatter) og jeg havde fortalt ham flere af mine gæt. Så han spurgte. “Hvem var så den hemmelige forfatter”. En meget antusjastis…. mig svare med en stor talestrøm, bare rolig han er vant til det ;D “En nyudgivende forfatter der hedder Malene, og vi fik hendes bog og jeg fik den signeret, MIN første signeret bog!!! :D” Hvortil han højlydt siger for at overdåve larmen så hans spørgsmål kunne gå ignnem “Hvad hedder bogen?”. “Ravnenes Hvisken” hvortil han ser meget skeptisk på mig og udbryder “Ravnenes Sveske???”.
Jeg faldt næsten ned af stolen af grin!! xD

Jeg har virkeligt glædet mig til at finde tiden til at slå klørene i denne bog og nu med semester pause fik jeg endelig chancen og muligheden for endeligt at læse den. 😀

Bogen greb mig forholdvis meget hurtigt. Helt konkret er det ikke en sukkersød bog hvor det hele er dejligt og alle lige meget faren er forholdsvis sikre. Dog er denne bog heller ikke på nogen måde driprimerende. Hvilket er et stort plus. Hvor hverdagens og lives resliteter kommer op til overfalden hvor både de godt samt dårlige ting bliver synligjort men ingen af dem bliver blæst op til noget de ikke er.

Et andet stort plus er at hovedpersonens handlinger giver mening. Personen handler ikke ude af karakter.
Jeg har før læst bøger hvor selv tidligere erfaringer fra bogen, som læseren selv har fuldt hovedpersoenen igennem, bliver blæst på og hovedpersoenen gør noget utroligt dumt. Forholdvis ude af karakter. Hvor man bliver efterladt med en følelse af frusteration, blot på grund af det passede bedre med plottet. Så til helvede med logik og tidligere erfaringer.
Dette sker ikke i denne bog syntes jeg selvom der var mange muligheder for det. Selvom at Anna ikke helt passer på sig selv selvom hun hænger i overhængnede fare hele tiden. Så sætter hun sig selv i fare zonen for at beskytte dem hun holder af. Dette er et træk som hun har som person og derfor virker det naturligt at hvis hun skal gøre noget dumt så må det være det.

Aligevel er det svært at manøvrere rundt i en nyopdagende verden med nyopdagede fjender. Hvor informationerne kommer lidt dryssende efter hvad andre mener du behøver at vide. Hvilket jeg personligt syntes er det samme som at gå i blinde. Hvordan skal man undgå hullerne i vejen hvis man har bind for øjene?

For nylig strejfede dette spørgsmål mig i det virkelig liv. Hvor timingen med at jeg læste denne bog kun var perfekt sammentræf på en sjov måde. På en sådan måde hvor man sidder lidt for sig selv og ikke kan lade vær med at smile lidt af det. 
Hvor jeg ikke kunne lade være med at slutte mig til sætningen “kundskab og viden er den sande magt”. For jo mere uviden du er jo mere går du i blinde på livets vej. Ikke at se et hul eller en vejbunbe eller bare så simpelt som en bananskræld, tænker lidt cartoon baner ;D, kan være fatalt eller sætte en ud af kurs eller ligge en ned. Var det så ikke bedre at vide hvordan du skulle undgå disse ting, selvom at den vide at disse ting findes ikke er så rar?
Jeg har fundet ud af at nemlig at ved nogle ting ville folk helst ikke vide noget om. Også noget som gælder dem selv eller deres familie. Fordi man heller vil være glad for det man har nu, og ikke bekymre sig for fremtiden hele tiden.
Jeg forstår ideen. Man vil ikke ødelægge nuet og tiden op til bumbet i vejen, som måske/måske ikke er uundgåeligt. Men behøves det at være så sort og hvidt?
Måske har jeg bare ikke fundet den information jeg heller ville leve uden. Måske er der noget viden man gerne ville leve foruden?
Men nogle gange er prisen for at gå i blinde for høj. Så hellere havde den viden, så man ved hvad man har af gøre med. Det kan sætte en i en bedre siteration hvis man nu aligevel faldt i hullet. Man har måske forberedt sig og taget en stie med?
Hvad tænker i?

Nå men ja, nogle tanker blev sat i gang og bogen vise også en side af det, hvor ældre personer holder information tilbage fordi de mener at det er bedst sådan i en forholdvis farlig situation. Hvilket kan være farligt for vores hovedperson.
I starten ville hun ikke have information om sine forældre. Fordi hun torede det kun var for at høre om dem og lære dem af kende. Hendes følelser er forståelige. De har ikke være der for hende hele hendes liv og gav hende væk. Hvis de valgte hende fra hvorfor skulle hun så være interesseret i dem?
Men da det handler om mere en blot at lære om sine forældre for at på en måde at lære dem af kende. Træder hun i karakter. Mere vil jeg ikke sige da jeg ikke vil afsløre for meget.

Så vil jeg gå over til en anden fed ting ved denne bog. På forsiden kan man læse disse sætninger.

“En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå
hende ihjel.”

Jeg havde faktisk ikke set dem før jeg var startet på bogen og havde blevet introduceret til de fleste af personerne i bogen. 😀
Det var allerede nærvepirrende og spænende men med disse sætninger blev det lige pludselig endnu mere spændende! Nu sad jeg og gættede på hvem vad hvem. For hvem var morderen? Efterhåneden kunne jeg nogenlunde sikkeret udelukke nogle fordi de passede på f.eks. bedste ven eller forelskelse. Men helt kart gav de den fede faktor at sidde og gætte. Man bliver invistret på en helt anden måde i fortællingen. Bogen følger Anna og læsren ved ikke mere end hun ved og oplever hvilket gav overrakselser og afsløringer som virkede naturlige samt gjorde at man på samme plan som Anna fik brikker til puslespillet.

Jeg glæder mig til at den næste bog kommer! 😀

Stålhjerte

Til bogbloggertræf var oversætteren Mie Møller Nielsen fra forlaget DreamLitt, som var med for at fortælle os om det at oversætte en bog. Hun har oversat denne bog og havde også taget den med for at bruge den som et eksempel på de problemstillinger man som oversætter kan komme ud for, samt den process hun har. Det var ernormt spændende og hun var så god til at forklare så man virkelig forstod den process det er at oversætte en bog, i bogens ånd. Hun gjorde så levende og godt at da jeg gik der fra var Stålhjerte en bog jeg bare MÅTTE læse og eje, og det skulle være på dansk så jeg selv ville kunne læse de ting og se de ting som hun så fint havde forklaret og gevet eksempler på fra bogen. 😀

Jeg kunne ikke vente med at den skulle komme på biblioteket så jeg ønskede mig den i fødselsdagsgave og fik den også. ;D Og nu er den så læst og det var fantastisk at kunne mindes hendes ord og genopdage de eksempler hun læste op fra bogen. Desuden var det helt sjovt at tænke på at jeg har snakket med den person som har oversat denne bog. 😀

img_3684

Title: Stålhjerte
Orginal title: Steelheart
Forlag: DreamLitt
Forfatter: Brandon Sanderson
Bog fra serie: Reckoners
Bog i serie: 1

(bog)


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“I en nær fremtid har nogle mennesker fået særlige evner. De er forvandlet til episke, som styrer verden med hård hånd. Det tidligere Chicago er henlagt i evigt mørke og regeres hensynløst af en af de mest magtfulde episke i verden, Stålhjerte.
En lille gruppe frihedskæmpere nægter dog at underlægge sig de episke styre og forsøger at udkæmpe en næsten umulig kamp mod overmagten. Da den unge David slutter sig til “Fortropperne” ændres magtbalancen, for David bærer på en hemmelighed, der kan være med til at styrte Stålhjerte regime. “

Anmeldelse:

Hvad ville der ske hvis nogle få mennesker af en eller anden grund ville få superkræfter? Nogen ville mene at vi ville få et fed tid med mennesker som ville kunne hjælpe andre mennesker på de mest fantastiske måder. Mens andre mere pessimistiske mennesker ville mene at det ville ende galt. Se på verdnen omkrring os igennem historien. Hvordan har mennesker som flest reageret på at få megen magt? Hvordan har vi reageret når vi har stødt på noget som er fremmed for os selv? Og på denne måde næsten sige at mennesket i sig selv er destruktivt.

Om det er menneskets destruktivt natur som gør sig gældende i stålhjerte eller om der er mere i det end bare det, kan man læse sig til. ;D

I dette bogunivers findes der mennesker der efter en stjernes opdukken som kaldes Kalamit, har nogle mennesker fået fantastiske utrolige evner som skubber til det mulige og de videnskabelige love som vi kender. Disse mennesker kaldes episke og det er dem som styre verdenen nu. De var alt for svære at styre og nogle fuldstændig uovervindelige. Men alle episke har hvertfald en svaghed, men det er bare det med at finde frem til dem før de dræber dig.
Nye byere er dannet på baggrund af de episke´s territorier. De områder som de bestemmer over og terrorisere som hereskere over de mennesker som er så uheldige at bo under deres styre.
I forhold til episke har almindelige mennesker ingen rettigheder. Episke står kun til renskab over for andre episke, samt fortropperne.

David lever i byen som før var kendt som Chicago. Her har han levet hele sit liv, også dengang hvor verdnene stadig var lidt normal. Fra tiden inden Stålhjerte tog over byen og dræbte hans far.

Jeg kan lide tankespillet på om hvordan verdnen ville ændre sig hvis normale mennesker fik evner ud over det sædvanlige. Hvordan dem med evnerne ville reagere og hvad de ville gøre med deres nyfundne evner. Samt hvordan menneskerne rundt omrking dem ville reagere på dem.

Jeg vidste ikke helt i starten om jeg holdte af David. Han var så forhutlet og bestemt på at få hævn og på hans egen plan for at opnå dette. Men efterhånden vokser han som menneske og man sidder lidt der og aligevel holder af ham som person. Han er en af de personligheder som sniger sig ind på en.

Noegt som jeg finder meget posetivt ved bogen er at selvom at verdenen er gået af lave og den ikke er specielt positiv i det store hele. Så går det aldrig ned og bliver helt depressivt. Hvilket er et stort plus i min bog.

Jeg har gevet den 3 hjerter. Det var helt bestemt en god bog og spændende, Jeg er vild med selve ideen med episke opstående og hvordan vi som verden og som mennesker vil reagere på dette. Samt endnu mere vigtigt. Hvordan almindelige mennesker vil reagere på at få evner som inden før har set magen til. Vi har nok alle som lille set superhelte tegnefilm og lært at med store evner følger der et stort ansvar. Men i virkelighedens verden hvordan ville almindelige mennesker reagere på pludselig at få pålagt sådan et ansvar på deres skuldre? Ville alle være lige begejstret for at være den som folk kikker til? VIlle alle være klar på at uden varsen og uden de er blevet spurgt om det nu skulle kæmpe for det gode?
Hvis jeg tænker grundigt over det så tror jeg næppe at alle være lige glade for at få overnaturlige evner og det er langt fra alle som burde få sådan nogle evner.

Dog så mangler der bare noget som jeg syntes jeg kunne skimte at bogen byggede op til og gav lidt til slut.
Denne bog var spændende dog indeholder den en stor portion potentiale til at blive til noget fantastisk og af den grund glæder jeg mig til at læse den næste bog også fordi at denne bog åbner for en mulighed, en anden måde at tænke på for David som jeg kun ser frem til at se hvordan vil udfolde sig.

Hvad tror i ville ske hvis nogle mennesker rundt omkring i verdenen fik superhelteligende evner lige pludselig? Ville det ende som det gjorde i denne bog eller hvad mener i vi som verden og mennesker vil reagere? 😀