Top 10 torsdag; Efterårets læsning

Denne uges emne fra “that artsy readergirler top 10 bøger på TBR-listen til efterårets læsning (2018). Jeg har altid en del bøger som jeg meget gerne vil læse, både nogle som jeg ikke umiddelbart har adgang til og nogle som decideret står på min reol og venter på mig. Men alt for mange bøger til alt for lidt tid. Hvor studie er et sort hul i forhold til tiden og så er der også ens egen fødselsdag og familie fødselsdage som lurer i efteråret.

Denne top 10, betyder tallene noget hvor 1 er den som jeg forventer at læse først/ blive færdig med først. Desuden har en en lille ide om at jeg skal til at prioritere lidt mere engelsk læsning som nok primært til ske på min kindle, men der venter der også nogle bøger som allerede er købt og venter på mig.

Der skal tages forbehold til serier og bøger der fanger en så meget at man straks må gå i gang med næste i serien.

Så efterårets top 10 liste over TBR bøger er en sund blanding af lydbøger, engelske og danske bøger.

 

  1. The Black Dagger Brotherhood: Mørkets Prins (lydbog)
    Denne er jeg allerede igang med at høre så tror om ikke så længe så er den hørt. Om jeg går videre til næste bog i serien derefter lader jeg tiden vise om hvor lysten trækker mig hen ad.
  2. Drømme tyvende; anmeldereksemplar (dansk)
    Denne har jeg i lang tid teoretisk set været “i gang” med. Men cirka midt i gik jeg død, så jeg har taget mig en lille pause fra dem. Men nu er planen at få læst den færdig.
  3. Soulfinders Phoenix (dansk)
    Jeg har fået lånt disse bøger af en veninde. Hun er så glad for dem og var helt sikker på jeg også ville se det fantastiske i dem. Jeg har allerede læst den første bog og kan ikke andet end at sige at den var dejlig. Derfor er denne den anden bog i serien på listen.
  4. Soulfinders Crystal (dansk)
    Jeg er ret sikker på at når jeg bliver færdig med den anden bog bliver jeg også lige nødt til at læse den næste.
  5. Given to the Sea (kindle; engelsk)
    Denne har jeg overvejet længe om jeg skulle købe til min kindle. Den er lidt dyrere end de kindle bøger jeg normalt køber, derfor har jeg tøvet lidt. Men jeg bliver ved med at vende tilbage til den så nu skal det være at jeg ofre de penge på den. Hvor det alligevel kun er $13 (≈ 82 kr), men for kindle er dette ret dyrt.
  6. Morika (dansk)
    Den venter bare på bogreolen på mig. Meget af min læsning er meget lystbetonet og jeg syntes bare at nu skal det være.
  7. The Ice Queen (kindle; engelsk)
    Syntes virkelig at de to første bøger er så søde og dejlige. Så det var faktisk kun et spørgsmål om tid før jeg springer over den næste.
  8. Skyriel (Dansk)
    Denne har også ventet på mig på min reol og den ser dejlig ud.
  9. Evnen (Dansk)
    De to første bøger var utrolige spændende, dog lidt mismodige så holdte en pause, men nu er det vist også tid til at komme i gang med den sidste.
  10. Jernkongen (lydbog)
    Den har længe været som “mine bøger” på min lydbog side (nota.dk).

Det bliver spændende hvor meget jeg når af disse bøger og om jeg ender med at tage nogle sidespring. Jeg tror næsten at lydbøgerne kommer til at indhente alle de andre fordi disse kan nydes samtidig med at jeg laver husarbejde mm.

 

Top 10 Torsdag

Jeg har ladet mig inspirere som mange andre også har af “That Artsy Reader Girl” som skriver top 10 lister med et bogligt tema hver uge. Jeg syntes at denne uges tema var så hyggeligt at den må jeg da også skrive til og måske fortsætte den hyggelige ide. Dog vil det for min del blive delt disse lister om torsdagen.

Denne uges top 10 liste handler om skjulte skatte. Hvilke skjulte skatte i bøgernes verden er fantastiske men ikke fik den opmærksomhed som de fortjente eller bøger som er fantastiske men ikke blive snakket så meget om mere.

Mine top 10 ses lige neden.

  • De Tre Tyste
  • Klintespind
  • Michael og bogstavbjerget
  • Odinsbarn
  • Skyggens lærling
  • Termeraire
  • The Black Dagger Brotherhood
  • Uglits
  • Warm bodies
  • The Host

 

Hvorfor jeg netop synes disse 10 bøger er gemte skatte? Ja jeg har taget spøgsmålet som også bøger jeg ser alt for lidt i forhold til hvor fantastiske de faktisk er. Men mere kan i læse om de enkelte nedefor.

  • De tre tyste

Denne serie er endnu ikke færdig. Der er endnu en bog i serien som mangler at komme ud. Dog er denne serie en gemt skat. Det er en serie på Dansk. Den har noget vikinge over sig strøget med fantasi og det fantastiske. Den har en fængende, spændende historie. Samt et hint af det mere gammeldagse eventyrlige hvor ikke alt er regnbuer. En barsk smuk verden. Jeg forstår ikke at denne ikke er blevet mere hypet!

 

  • Klintespind

Dette er en serie jeg blev grebet af og hevet af sted med. Jeg elskede den fra start. Verdenen er så fantastisk godt tænkt og man lære denne nye verden af kende gennem hovedpersonen som kun igennem bogen lære at alt ikke var helt som hun troede det var. Når man læser har man et tydeligt billede af omgivelserne og det er bjergtagende. De to første bøger er nok de bedste. Men den har utroligt meget sjæl.

 

  • Michael og bogstavbjerget

Denne bog er forholdsvis stadig ny. Så jeg håber denne lille gemte stjerne vil stille og roligt vinde indpas. Denne bog er simpel men dog kompleks nok til at give et uhyrer præcist billede om det at være ordblind. Jeg har aldrig grinet så meget over så få sider samtidig med nogle steder at kunne mærke en tåre i øjenkrogen. Jeg kan se så mange muligheder med denne bog som redskab til forståelse. Mellem søskende, forældre og børn men også for sig selv og måske give lidt mere selvtillid til det unge menneske som står i situationen at skulle “bestige bjerget” fra bunden af. Indtil videre er denne en skjult skat, som jeg håber og tror vil få mere pondus efterhånden.

 

  • Odinsbarn

Utroligt stort univers men bliver smidt ind i. Denne gang fra Jætternes side med et tvist. Jeg har endnu ikke læst den sidste i serien, men den står klar til mig på min reol når tiden er inde. Bogen er skrevet fantastisk og på denne måde er den fyldig i både fortælling men også hvordan denne er blevet beskrevet. Den er lidt mere virkelighedsnær i det barske kant verdenen kan have.

Denne er nok også skrevet til et mere voksent publikum. Sen teenager og voksende ville nyde denne bogserie fortræffeligt.

 

  • Skyggens lærling

En fortrinlig hyggelig serie som også er forholdsvis lang. Men der var forholdsvis sent og ved et tilfælde at jeg faldt over disse bøger. Jeg fandt dem på lydbog ved det online ordblinde biblioteket. Det er så længe siden men på det tidspunkt var ikke alle bøgerne kommet ud på dette bibliotek, så der er stadig nogen som jeg mangler at høre. Her på bloggen ser det ud som om jeg kun har læst ganske få, men i virkeligheden venter jeg bare på at genhøre dem før jeg vil anmelde dem herinde.

Denne serie er helt klart noget der en dag skal stå på min bogreol og som jeg kunne finde på at læse højt af for fremtidige mulige børn.

Denne serie hvis der blev gjort en del ud af det ville være utrolig fed som tegnefilm/ serie.

 

  • Termeraire

At lade historien udspille sig for sit indre blik. Dog bare tilført drager som et helt normal del af verdenen. Fantastisk tænkt. Alle de eventyr som dragen Termeraier og hans menneske kommer til at opleve samtidig med at det historiske også bliver holdt til den sandfærdige side hvis man overser dragerne.

Drager er ikke blot dyr i denne bog. De er meget mere end det. De er tænkende og intelligente væsner som ikke helt verdenen er enig i. De har deres egent skigge og måde at tænke på. Det er helt præcist en folkefærd der støder sammen med menneskets. Det er fuld af humor, hjerte og jeg kan på ingen måde lade vær med at elske Temeraire og det univers som jeg blev helt fortryllet af.

Der er så mange bøger i serien at det er helt utroligt at den ikke er kommet på dansk endnu. At den ikke er blevet mere populær. Dragerne og personerne står som helt levende for mig, de har så meget sjæl personlighed at man bare fra at læse dialogen kan tænke sig til hvem det er som snakker sammen uden der er behov for navne. Det er virkelig en fortryllende serie med et helt ny måde at anskue drager på forud over at tænke at verdenen kunne se ud hvis der fandtes drager og de var en helt normal del af den verden vi lever i.

 

  • The Black Dagger Brotherhood

Når jeg snakker om denne serie så er der ikke mange der har hørt om den. Og det er utroligt synd fordi serien er en hel masse fantastiske kærlighedshistorier som man ikke kan andet end at blive fanget af. Kærlighedshistorier hvor kærlighed er stor, sand og ikke til at løbe fra.

Man følger en broderskab af vampyrer en efter en. En gruppe som er der for at beskytte deres art mod nogle meget onde og mærkværdige skabninger. Men hvor denne krig som foregår uden at menneskeheden lægger mærke til det så er den største tema kærlighed. Dog skal det siges at hver bog har sin egen historie og følger en anden broder i broderskabet så man ikke lige tror at man vil læse mere om dem man fulgte i første bog og bliver skuffet når det omhandler nogle helt andre.

Som skjult skat er det fordi den ikke er så udbredt endnu og så dejlig som den er så skal den bare deles og spredes.

 

  • Uglits

Dystopisk fremtidsbillede af verdenen. Hvor alle forandres til at være perfekte på alle planer. Hovedpersonen glæder sig enormt til den dag hun vil blive gjort perfekt og kan leve det perfekte liv.

Hvis i ser i mine bogsamling så ville i kunne se at de ikke har fået helt top hjerter. Men denne er stadig en serie jeg ikke ville have været foruden. Den har et helt nyt og frisk perspektiv. Hvor vi er på vej hen (dog lidt trukket langt ud) i vores søgen på det perfekte.

Hele universet er så godt sat sammen og de overraskelser som man bliver udsat for gennem bogen er så godt konstrueret. Det ville faktisk være en god film hvis personerne der skulle lave den faktisk tog sig sammen og lavede det ordentligt.

 

  • Warm bodies

De fleste kender vel filmen Warm bodies. Jeg personligt elsker filmen. Det var også grunden til at jeg så læste bogen der høre til. Men der er så meget mere i bogen. En dybde som filmen på ingen måde formår at få med. At det ikke er helt zombier som vi tænker det normalt. Men faktisk en sygdom som bliver mere beskrevet og vist frem i form af den zombie som man følger. Selv hvis måske ikke kunne lide filmen så er bogen helt værd at læse. For humoren og perspektivet som bogen giver dens læsere får kun filmen et lille flig med af.

 

  • The Host

Denne bog er en af dem som jeg går tilbage til en gang imellem for at genopleve igen og igen. For nogle år siden blev den lavet til en film. Bogen er Stephenie Meyer, som også har skrevet de meget kendte Twillight serie. Efter at alle bøgerne og filmene var udkommet af twillight så gik der ikke så lang tid så kom også en filmatisering af denne bog.
Jeg kan ikke forklare filmen med andet end at de skulle trække hendes navn ud og tjene nogle flere penge. Hvis de havde valgt nogle andre navne til personerne i filmen så har den kun de større hovedemner til fælles med bogen at de på nærmeste kunne påstå at det overhovedet ikke havde noget med bogen af gøre men var fri fiktion.

Jeg havde med størst iver glædet mig til filmen og blev utroligt skuffet. Der var så uendeligt lidt jeg kunne genkende. De store spørgsmål som jeg syntes bogen tager fat på og de emner den så fint berører var udeblevet. De havde pustet det op til en stor trekantsdrama som store hovedemne og drejepunkt. De mistede helt og holdent bogens sjæl, spil og faktisk også handling.

Derfor syntes jeg at denne bog er en gemt skat i bogverdenen. Efter filmen blev den mere eller mindre glemt. Som en af de farlige ting af at blive populær på en bogserie for en forfatter er at alt andet af deres værker bliver sidestillet som den mere kendte. Alle andre værker kommer lidt ligesom til at stå i skyggen. Mange bliver overrasket at hun har skrevet en anden bog hvis de ikke husker filmen og hvis de husker filmen så rynker de på næsen. Dette er så synd. Fordi det var på ingen måde bogen. Jeg kunne godt lide hendes serie Twilight (med undtagelse af sidste bog) men det er ikke en serie jeg har genlæst. Men denne bog har jeg genlæst flere gange.

Det er en gemt skat. Fordi den i sig selv er fantastisk og på grund af det jeg tror er penge, er blevet nok ødelagt for mange mennesker fordi det filmen viste var en helt anden historie som ingen gang var god eller veludført.

Bogen tager nogle emner op som er dybe og giver dem en vinkel som man som læser bliver lidt trukket ned i for at se tingene fra et andet perspektiv. For hvad er det egentlig at være menneske. Hvad er ok for at gøre noget godt. Tanken om at en anden livsform kunne tænke helt anderledes, være helt anderledes end bare det man lige umiddelbart tænker for at være  repræsentativt for det vi tænker som intelligent liv i vores eget billede.

Der er meget mere til den bog end det blev udlagt som.