Nælandet

Sådan cirka hver måned kommer der en læseudfordring fra flyvehjørnet som er lavet af to bloggere Simone fra bloggen “boghjørnet” og Rikke fra “flyv med mig”.  I september blev det trukket:

“Læs en bog med et flot cover”

Og så tænker i september? det er da ikke denne måned! Og ja i har helt ret. Det er oktober (lidt endnu). Men dog denne læseudfordring er lidt speciel. For septembers læseudfordring blev forlænget til også at gælde til og med oktober. 😀

For mig var dette en super nyhed da september var utrolig travl med nyt studie og det fantastisk bogbloggertræf. Samtidig med at jeg havde været lidt for entusiastisk og valgte en speciel læderindbundet udgave af Drakula, på engelsk. Men jeg måtte nu mod slutningen af oktober erkende at med læse presset fra studiet måtte jeg se mig fortabt at kunne nå at læse den. Og derfor gav jeg mig i kast med en lydbog istedet. Denne kunne i det mindste lytte til når jeg skulle lave mad og mange andre livsvigtig ting. ;D

Jeg valgte denne bog til denne læseudfordring fordi da jeg kikkede igennem de lydbøger som storytell havde at byde på fandt jeg denne forside bjergtagende.:D
Det er så et udtryktsfuldt forside! 😀 Af selve forsiden bliver man lidt fanget og nysgerrig. 😀

img_3798

Title: Næslandet
Undertitle: Legenden om Querqus Skjoldet
Forfatter: Eva Egeskjold
Fra bogserie: Næslandet
Bog i serie: 1

Hørt som lydbog ved storytell


♥ ♥ ♥


Into fra goodreads:

“Jeg burde have vidst det,” hvislede Lucili, og i det samme angreb hun ham uden så meget som at flytte en fod. Hun rakte en arm ud mod ham i en lynhurtig bevægelse og krummede sin hånd så hårdt sammen, at hendes næsten kødløse fingre stak gennem håndrodens knogler. Dolomedes stivnede og greb sig til brystet, hvorefter han sank i knæ. “Nå!” skreg Lucili hånligt, “kan du mærke dit middelmådige troldmandshjerte krympe?! Kan du mærke det vrides og tømmes for blod? Det blod, som langsomt svinder til fordel for insektets saft! Jeg skal tømme det for den sidste rest af menneskelighed, og du vil blive et væsen i min magt!” hylede hun triumferende, og Dolomedes skreg et skrig mod himlen, som fik det til at løbe koldt ned ad Oonas ryg.

Legenden om Querqus Skjoldet er første bind i trilogien om Næslandet, hvor Eva Egeskjold fortæller om en ganske ung kvindes ubestridelige skæbne, som udvalgt til at frelse Næslandet fra dets ærkefjende, Radixfolket.”

Anmeldelse:

Bag den bjergtagende forside var der et indhold som overraskede mig af flere omgange og grunde. Først når man ser sådan et malerrisk, tragisk og stemningsfyldt illustration bliver man draget og med det samme nysgerrig. For med sådan en forside må der gemme sig noget lige så malerisk og fantastisk. Dette er en af de få faldgrupper ved en så udtryksfuld forside. Bogen starter godt ud med drama og stmning fra prolog. Og så tager man frem i tiden, hvor prologen kun er et minde fra fortiden. Ikke lige så malerisk lære vi Ona at kende. Hun har boet i den samme by hele sit liv og aldrig sat en fod uden for den. Det maleriske udtryk daler lidt her men kommer op og man bliver lidt fanget af hendes liv. Jeg tror jeg forventede noget mere filosogfisk og ord som malede lige så bjergtagende billeder, hvor bogen er en af dem hvor der er et stort skæld mellem det gode og det onde gråzoner er der stadig plads til. Men her skal man huske aldrig at dømme en bog ud fra dens ydre. ;D hehe

Men billedet på forsiden passer på en helt anden dejlig måde til bogens eventyrlige fortælling. Histoiren bag billedet er tragisk og meget originalt, hvor billedet perfekt skildre selve historien bag´s dystre mine og kulde. Elsker det!.

Meget hurtig skal Ona afsted, rejse fra alt hun har kendt hele sit liv og denne rejse er med farer og spænding samt får man et bedre kendskab til bogens univers og de under den har at tilbyde.

Men som de ankommer til deres rejsemål går det en del ned af bagge. Her må jeg indrømme at det virkede som om en pause i eventyret for at læseren lige skulle have en hel masse informationer som for mig kom lidt til at virke mast ind. Det giver god mening at Ona skulle have alle disse informationer men dog virkede det mere som en pause i eventyret.

Derpå i gang i rejsen igen hvor fortællingen virkelig træder i karakter. Der sker en hel masse og man lære mere næslandet af kende og stridighederne kommer lidt tættere ind på livet. Hele bogen liver op og man bliver trukket ned i spændingen.

Det har givet mig blod på tanden efter mere, der er meget mere til historien og kunne ikke lade være med at kunne lide Ona. Jeg skal helt klart læse videre på denne serie når muligheden byder sig engang.

Jeg har valgt at give 3 hjerter. Med slutningen og den udvikling som bogen har taget skulle den hvertfald have 3 hjerter. Der er så meget potentiale at blive bygget videre på i næste bog og så meget mere dybte også at finde. Det var et dejligt eventyr som langt fra er slut. Men det som trækker ned er informationsklyngen i midten hvor hele handlingen virkede til at tage en pause. 😀 Men jeg er spændt på hvad der vil ske i den næste bog.

Eyes Like Stars

Her måned er der en læseudfordring fra flyvehjørnet som er lavet af Simone fra bloggen boghjørnet og Rikke fra bloggen Flyv med mig. Jeg har nu i nogle del måneder deltaget i deres månedelige udfordringer. 😀 Weeee
Det handler om at de trækker en seddel fra en lille krukke hvorpå der står en udfordring hvormed man skal passe en bog til udfordringen. Til denne måned blev trukket denne udfordring:

“Læs en bog af en forfatter, du ikke har læst noget af før”

Til denne udfordring læste jeg bogen “Eyes Like Stars”. Jeg valgte den ud fra hvad jeg havde på min TBR liste af forfattere jeg ikke har læst noget af før, som samtidig også kunne findes på biblioteket. ;D Jeg endte med denne bog da den så meget eventyrlig ud og det er langt tid jeg har læst noget hvor der er inkluderet feer. 😀

IMG_3558

Title: Eyes Like Stars
Forfatter: Lisa Mantchev
Bog Fra Serie: Théâtre Illuminata
Bog i serie: 1


♥ ♥



Fra bogens bagside læses:

”  “There are stars in her eyes”

Said Bertie´s Mother with a shiver. “She´ll have magic enough because of those cursed things.”
Verena took Bertie´s Mother by the chin, twisting her face to study her closely, “Your stars are still there. Faint but there. ”
“She will want a life greater than this. I did, too a long time ago, ” said Bertie´s Mother. “But that life…
you know as well as I that it´s not all roses and curtain calls and champagne on Opening Night. It´s ugliness and filth and greed. The bright lights mask the sorrow, but the sorrow is still there. I don´t wish that for her.”
The Mistress of Revels sat back, her expression solemn. “Will you try to keep her from it, goodwife? Will you tie her to the laundry line with your apron strings?  Hobble her at the knees, crush her soul and break her spirit t….”

(resten af teksten er dækket af biblioteket bogmærke)

Anmeldelse:

Jeg har tænkt meget over hvordan jeg skulle starte min anmeldelse til denne bog og har endt med at jeg vil starte med begyndelsen.

Fra bogen bliver man mødt med Bertie der er ved at farve sit hår. Man lære hun har værelse på/under scenen på et teater hvor nogle af tigene er fastgjort som om de ville være en prop til et stykke. Jeg føler lidt man blev smidt ind i handlingen hvor jeg var meget i tivivl i starten hvad præmisset var for dette univers. Der er feer ja. Men er teater magisk, er det normalt? Man kunne sige at på grund af hendes søde små venner var feer at der måtte være lidt magi med i dette univers men hvor meget? Er der magi med i denne virkelighed eller er det bare et normalt teater?

Efterhåneden vil man få svar igennem handlingen som kan være en fin måde at introduktsere læserne på til en ny verdensorden uden at bombarde dem med oplysninger de første par sider. I denne bog som handlingerne skrider frem kommer oplysninger, så det ender med man sider lidt for længe til min smag og ikke helt ved hvor meget der ligger sig til virkeligheden og hvor meget der er magisk. Hvor der endnu er ting jeg ikke helt ved hvordan hænger sammen i forhold til teateret og magien.
Det ødelage lidt læseoplevelsen. Man er nød til at have lidt føling med universet inden handlingen træder fuldt i karakter syntes jeg.

Hovedpersonen er nu en dejlig en. Hun er frisk og har ben i næsen og kender hele teateret fra kælder til kvist. Hun elsker teateret og vil gøre meget for det. Men dog ender nogle af hendes eventyre med at noget eller mere af teateret kommer til at bøde for det.

Hendes fee følgesvende er svære ikke at holde af. De er sjove meget direkte og fuld af ballade. Cobweb, Moth, Mustardseed og den eneste pige af feerne Peaseblossom giver handlingen både kant og humor.

” “Im going to look like a monkey!” Cobweb protested. “Dummy,” Mustardseed said, “when´s the last time you saw a monkey in a tuxedo?”
But peaseblossom´s apperarance silenced them for a moment. The tiny sequins on her gown sparkled in the brilliant fluorescent light, and the boys stared at her.
“You look like at girl!” Mustardseed accused.
“I am a girl!” Peaseblossom managed to stamp her foot even while hovering.
“Good thing too!” Moth said. “That dress would look really stupid on one of us.”
“Shut up,” said Cobweb. “I could wear that dress.”
“You could not,” said Mustardseed. “You don´t have the —-” he gestured to his chest, “for it.”
Before there was a brawl over Cobweb´s nonexistent chest, Bertie raised her voice to say, “That´s fine. Either wear a dress like pease´s, or get in your monkey suit.”

Overstående er et fint exempel på feernes hyggelige små eskapader som er uhyggelige underholdende. 😀 De er simpelthen så elskelige de små! 😀

Bogen er velformuleret og har nogle dejlige sætninger der bare er dejlige at læse. En sætning som vil citere sprang mig specielt i øjet som jeg finder helt uimodståelig. Den bliver jeg bare nød til at huske og derfor vil jeg også dele den med jer. 😀

“What´s past is prologue, and the world awaits.”

Bogens univers har et lidt torsset præg. Forstås på den måde at der er mange sjove og finurlige ting som foregår samt hvordan tingene fungere. Selve universet hvor man har taget det normale og lavet noget om på det så det skrider fra normalen men stadig er genkendeligt. Det er er teater men der er meget mere til det og dens “beboere”. Jeg elsker det når man ryster posen og giver normaliteten et lille pust. Men dog nogle forandringer kræver forklaring og struktur, specielt i forhold til plottet. Hvilket jeg så må indrømme at denne bog nogle gnage godt kunne smide i svinget.

Der sker meget i denne bog hvor meget lidt bliver forklart på de rigtige tidspunkter. Hvor det virkler mere for mig som om der skulle ske alt for meget handling på alt for lidt plads og det er meget ærgerligt da jeg syntes der er så meget potentiale. Men da handlingen virker præsset gør det at de eneste man når bare lidt at holde af er Bertie og feerne. Hvor steder hvor man skulle have grædt, holdt meget med en person eller hadet meget en anden, syntes jeg ikke man når at oprette de følelser der skal til for virkelig at blive fanget i fortællingen. Jeg fandt mig flere gang mere overrasket over stemning ændringer i forhold til de forskellige bipersoner, som tit ændrede sig brat.

Der er meget potentiale i dette univers og tror helt bestemt at det kunne udvikle sig til en rigtig god fortælling. Så det er noget jeg godt kunne finde på at læse videre på. Dog håber jeg lidt for den næste bog at der komme mere belysning over de inofrmationer der stadig er gemt i scenes mørke hjørner. 😀
Samt håber jeg at handlingen vil være mindre tidspræsset/ sidepræsset. Men men så meget potentiale mener jeg at den fortjener to hjerter. 😀

Dragerne

Hver måned er der en læseudfordring fra flyvehjørnet som er lavet af to bogbloggere. Her trækker de en seddel med en læseudfordring som man så skal have passet en bog til og læse. 😀 Jeg har været med igennem mange måneder og det er lige på en hængende hår at jeg når også at være med i denne måned. 😀

Jeg ved ikke helt hvad der er sket med denne måned for mig. Der har været så meget jeg skulle gøre og tage mig osv. at jeg har haft ringe til ingen tid til at læse. Dog har jeg lavet meget andet hygsomt, samt for resten af tiden har livet lidt kommet i vejen for alt den læsning jeg havde planlagt inden sommeren er omme og jeg skal starte på studie. 😀

Denne juli måned lød læseudfordringen på:

Læs en årstidsrelateret bog

Denne udfordring var lige i øjet. Både fordi den passer perfekt til sommerferien men også fordi jeg i juni havde købt bogen “Dragerne” som jeg har læst alle vegne skulle være godt og perfekt til sommeren fordi den finder sted om sommeren med sol, strand og alt det der høre med. 😀
Så på falderæbet for denne måned fik jeg den endelig læst og kunne lige nå også at være med til denne måneds læseudfordring. 😀

IMG_3512

Title: Dragerne
Forfatter: Julie Kagawa
Bog Fra Serie: Sagaen om Talon
Bog i serie: 1


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“For lang tid siden lykkedes det Sankt Georg ordenen at udrydde næsten alle drager. De få, der var tilbage, lærte at skjule sig ved at antage menneskelig form – og har siden levet iblandt os. Langsomt er de blevet flere, stadig stærkere, stadig mere snu. De har skabt Talon, en verdensomspændende organisation, som samler alle dragerne, og nu er de klar til at tage magten fra menneskerne.

Ember og Dante Hill er to unge drager, som er vokset op som bror og søster i Talons hemmelige anlæg. De er blevet trænet og forberedt til at infiltrere menneskernes samfund, og den endelige eksamen finder sted i Crescent Beach, en idyllisk badeby i Californien. Ember er nysgerrig og længes efter at opleve en enkelt sommer som en helt almindelig teenager – inden friheden er forbi, og hun skal indtage sin plads i Talins organisation. Men en omstrejfende drage dukker op og sætter spørgsmåltegn ved alt, hvad Ember har lært.

Garret Xavier Sebastian er kun 17, men er allerede en erfaren dragedræber. Som soldat i Sankt Georg ordenen er hans opgave at eliminere alle drager – især de unge. Han bliver sendt til Crescent Beach på en opgave: at undersøge to eventuelle Talon-agenter og eliminere dem. Men først skal han være helt sikker på, at de er drager, men med Ember Hill er intet sikkert. Embers mod og selvtillid vender op og ned på alt, hvad Garret har lært. Hvor meget er han villig til at opgive for at finde sandheden om dragerne?”

Anmeldelse:

 Jeg har hørt så meget godt om denne bog rundt omkring, men mest af alt af havd jeg har hørt var at det var en perfekt sommerbog. Sommer, strand, surfing, venner og i det hele taget bare sommer. Præmissen for denne bog med at drager som lever balndt mennesker i menneskeskikkelse og skal prøve at blende ind, kunne jeg ikke stå for. Det er en meget anderledes tilgang til drage emmet. Fra andre bøger elsker jeg drager for deres meget anderledes måde at tænke på samt det brutale ved et eventyr om drager. Så jeg var meget spændt på hvordan denne tilgang vil vise sig at udfolde sig i bogen.

Igennem bogen skifter det hele tiden sysnvinkel mellem 3 personer. Ember, Garret og Riley. Samt en enkelt gang Dante. Dette har en fed virkning og måske også vigtigt for selve historien. Når man ser handlingerne fra en vis persons side ser man kun det de ser og høre kun hvad de tænker. Det betdyer også at personerne stadig kan have hemmeligheder for læseren. Den egentlige hovedperson som er Ember har kun ldit og sige til hendes fremtidige job og skæbne ved Talon, samt ved hun uendelig meget lidt. For læseren ved vi alt hvad Ember ved og lidt af hvad der bliver afsløret når man følger de andre to. Det er også fedt på den måde at man har en følelse med hvad de alle tre føler og hvem de er. Som jeg tror var meget vigtigt for historien fordi de vitterligt kommer fra 3 forskellige verdner med hver deres syn for problemstillingerne hvor det fx ville have været svært at holde / stole på med Riley hvis man ikke lige havde været inde i hans hovde så ville al opmærksomheden og empatien været blevet flyttet over til Garret og Ember.

Først i bogen kunne jeg godt lide Dante lidt mere end jeg kunne lide Ember. Han virkede som den som holdte reglerne og var mere opmærksom om sine omgivelser mens Ember virkede til at være ligeglad og bare ville hygge sig, på den lidt naive og dum farlige måde. Men det er selvfølgelig det der gør en bog. Hovedpersonen kan ikke altid i en bog kun være ansvarlig. ;D
Men efterhånden som man følger Ember og får mere af vide om hendes opvækst, fremtid og læretid forstår man hende mere og mere. Her syntes jeg at det hele bliver vendt om og det er meget lettere at holde af Ember og meget let at flyse frustreret af broderen.

Ember er ikke glad for hendes lod i livet men prøver at få det bedste ud af det hele, derfor betyder sommeren også så meget for hende da det er hendes eneste chance for at leve livet og være sig selv før hun skal i gang med et job hun skal have resten af sine dage. Og på den måde når hun allerede ved at hendes fremtid er lagt fast prøver hun med denne sommer at finde sig selv og hvad hun gerne vil have ud af denne frihedens sommer. Som vil blive hendes eneste frihed før fangeskab i hendes nye og ukendte fremtid. Så det handler også meget om identitetsudvikling da hun indtil den sommer ikke har haft megen mulighed for før at finde ud af det.

Bogen bød på en helt ny måde at se drager på. En helt ny måde hvorpå drager kunne være på. Som ikke er meget langt fra os mennesker i virkeligheden. Dog da bogen handlede meget om Ember der skulle finde ud af sig selv og hendes fremtid syntes jeg ikke man fik et helt syn for sagen for hvad det vil sige at være drage i dette univers. Andet end det er noget af en farlig art at blive født ind i. Dog er Ember selv ved at finde ud af det og har tidligere ikke haft megen kontakt med andre drager. Så jeg glæder mig til den næste bog for at finde ud af mere om dette univers. Samt er der mange hemmeligheder som stadig mangler at blive opklaret.

Alt i lat kunne jeg godt lide bogen. Jeg kunne lide dem nåde den var sat op på hvor der stadig var hemmeligheder for Ember og læseren fra de to drenge men dog hvor man vidste mere end Ember. Jeg kan meget godt lide sommertemaet som passer perfekt at læse nu hvor sommervarmen er over os. 😀

Det er helt klart en serie jeg gerne vil læse videre på. Jeg har gevet den 3 stjerner da den var godt sat op med de informationer man fik og ikke fik og derved holdte en stigende interesse og hovedpersonen havde en god løbende udvikling som man virkelig blev fanget af. Dog mangler der meget af blive sagt og fortalt. Man mangler mange informationer om organisationerne hvor jeg ikke kunne lade vær med at syntes at Ember tager mærkelige uovervejede valg (i starten) i forhold til hvad hun vidste og hvad hun igennem hele sit liv har fået af vide.

Denne bog kan være en start på et fedt eventyr og jeg glæder mig til at finde ud af det. 😀

Soulless

Denne bog valgte jeg at læse i sammenhæng med flyvehjørnets læseudfordring. Dette er skabt af to bloggere fra henholdsvis bloggene; “Flyv med mig” og “Boghjørnet” som tilsammen har gevet de månedlige læseudfordring som jeg følger hver måned. 😀

Denne Juni måned lød læseudfordringen på:

“Læs en bog der indeholder overnaturlige væsener.”

Det var mere end perfekt. 😀 Jeg havde allerede mange eventyrlige bøger, som havde overnaturlige væsner i, som jeg godt kunne tænke mig at læse lige for tiden. Desuden på daværende tidspunkt var jeg allerede ved at læse nr. 7 i en bogserie Temeraire og høre en lydbog som også rummer de overnaturlige.
Men bestemte mig for det ikke skulle være nolge af disse. Det skulle være en bog valgt for denne læseudfordring. Og bestemte mig for denne bog som jeg har fået anbefalet af flere og læst godt om rund omkirng på nettet. Dog af en eller anden grund ikke var gået igang med endnu. 😀

IMG_3474

Tttle: Soulless
Dansk title: Sjælesluger
Forfatter: Gail Carriger
Fra serie: Soulless
Bog i serie: 1


♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

“Sjælesluger er vampyrernes udtryk for de sjælløse. Hvis en sjælløs rører en overnaturlig, vil det neutralisere dennes overskud af sjæl og gøre dem menneskelige i berøringsøjeblikket. Alexia Tarabotti er registeret sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige).
Men det er ikke det værste. Derudover er hun halvt italiensk, intelligent og rapkæftet – hvilket ikke passer sig for en kvinde i 1800-tallets overklasse.
Hendes mor har derfor opgivet at få hende gift.
Efter et uheldigt sammenstød med en vampyr til et bal hvirvles hun ind i mystiske begivenheder, og på trods af at BRU gør sit bedste for at beskytte hende, befinder hun sig snart i livsfare…”

Anmeldelse:

Historien finder sted i den Victoriatidens London. En spiciel tid som af mange vil blive beskrevet fantastisk. Når jeg tænker på stedet og tiden ser jeg lidt forskellige billeder for mig. Hvis jeg tænker på selve byen maler det sig et billede af aften, tænte gadelygter som manuelt skal tændes en efter en. Hestevogne her og der, nogle ejet og nogle nogle der venter på kunder at køre rundt med. Farvet gå af natten er farverne dæmpet og følelsen er lidt klaustrofobisk med alt det sten som omgiver en. Tøgen kryber om vognenes hjul og menneskers ben og slæber sig omkring hjørner og gør luften fugtig. Et billede hvor historien om doktor jekyll mister hyde ville passe perfekt ind.

Andre billeder kommer også op som på ingen måde passer til det første lidt dystre billede. Fine sture med fine klædte mænd og kinder. Lyset er lettere orange i aftnen og passer perfekt til alle de farver som kvinderne klæder sig med. Små maddere beklæder et bord og der summer af snak. Eller en park med skyggefulde træer som damer arm i arm slentre igennem med deres fine parasoller i deres spaserdragter.
Så man kan sige at jeg har en lidt blandede billede af London i den tid.

Bogen passer perfekt ind i dette univers. Hvor jeg finder det noget så fint at de overnaturlige er kendte for den almindelige menneskelige befolkning. Struktren mellem mennesker og overnaturlige er perfekt lagt/ sat og virker meget sandsynlig. Hvis nu at det var tilfældet med overnaturlige i det daværende England.

Hovedpersonen Alexia Tarabotti er rapkæftet og modig og er derfor i hendes families øjne umulig at få gift bort. Efter det menneskelige synspunkt er hun en gammel pebermø, i den meget gamle alder af 26 år. Hvor selvom hun virker stærk og ligeglad med hvad andre tænker om hende, omkring hende, er hun i virkeligheden ikke så ligeglad aligevel. Dog er hun meget ligeglad i forhold til den tid hun lever i dog har jeg set større ligegyldighed overfor andres mening ved andre heltinder. Dette ser jeg langt fra som et dårligt karaktertræk da virker meget mere naturligt og realistisk. Men for hendes tid var hun noget af en kvinde at sluge. Bogen beskriver hende således:

“Miss Tarabotti var ikke en at livets udvandede kvinder – faktisk var hun snarere det modsatte. Mangt en herre havde sammenlignet deres første møde med hende som at tømme et glas meget stærk cognac i den tro at det var æblejuice – hvilket skulle betyde at hun var yderst overraskende og tilbøjelig til at efterlade én med en udtalt svidende fornemmelse.”

Dette skiltre meget godt både den fantastiske humor som denne bog byder på og hvordan hun er set på af hendes familie og mange andre menneskelige mænd. Og hvis i nu sidder og tænker at det lille “at” i første linje lidt irritere jer så er dette ikke det eneste sted hvor det ikke er helt rigtigt med grammatikken. Men jeg fandt også en stavefejl eller to. fx. stod der “solforskyldte” i stedet for selvforskyldte. 🙂
Normalt ville jeg ikke hænge folk ud for nogle små fejl, da jeg slev laver rigeligt af dem ;D, men som ordblind hvis jeg finder nolge af og til kan jeg ikke lade vær med at tænke hvor mange der egentligt er. Da jeg selv har en del svært ved at finde disse fejl. 🙂
Ud over det er bogen fin let læselig og har det mere formelle sprog når personerne i bogen snakker til hinanden. Med De og Dem. Dette finder jeg noget så uhyrligt fantastisk. 😀

Som noget andet ud over de overnaturlige er Alexia Tarabotti mere eller mindre det modsatte af overnaturlige. Hun er fornaturlig. Dette betyder at hvis hun berører en overnaturlig udligner hun deres overnaturlighed. Det vil sige at de bliver “til mennesker”. Det overnaturlige forsvinder ved berørering med hende. Igennem tiden har hendes slags fået en del kælenavne / øgenavne. Hvor hun helt og holdent fortrækker at vlive kaldt for en fornaturlig. Nogle overnaturlige er derfor ikke helt vilde med at være i selvskab med hende.

Denne bog var helt bestemt god og spændende. Humoren og selve tiden og universet bogen er skrevet i er dejlig. Jeg elsker aspektet af at hendes evner og selve tiden som historien finder sted i.
Jeg skal helt bestemt læse videre i denne dejlige bogserie. 😀

Den fredløse

Til denne måneds læseudfordring ved flyvehjørnet som nød på (de to link er til de to blogs som står for de månedlige læseudfordringer):

“læs en bog af en dansk forfatter”

Jeg elsker virkelig disse månedlige læseudfordringer og synes det er så sjovt at skulle finde en bog der passere til udfordringens ordlyd. 😀 Fantastisk.

Derpå har jeg haft denne guldkump stående på min reol som bare passede perfekt til denne læseudfordring. 😀 Selve det at læse den blev til en udfordring i sig selv da jeg mindt i det hele blev syg og lå med influenza en hel uge og måtte vente til jeg var frisk nok igen til overhovedet at læse før jeg kunne færdiggøre den sidste del af bogen som jeg manglede. 😀

den fredløse

Title: Den Fredløse
Forfatter: Carina Evytt


♥ ♥ ♥ ♥


Fra bogens bagside læses:

Når historien er eviggyldig,
bliver sted og tid ligegyldig.

Storbondens datter Anna, og den unge tater, Rham, har begge svært ved at affinde sig med de forventninger som omgivelserne stiller til dem. Anna vil ikke giftes og have børn, og Rham vil ikke underkaste sig autoriteterne.

Et moderløst enhjørningeføl knytter bånd imellem dem, og på tværs af race og klasseskel oplever de for første gang forståelse og accept.

Samtidig kommer en veltalende politiker til magten ved at sprede had og frygt blandt sine tilhængere med beskrivelser af taterne som tyve, mordere og hekse, som skal holdes nede med hård hånd. Dette bringer Rham i problemer med myndighederne, og Anna i problemer med naboerne da hun vælger at tage afstand fra fremmedhadet.

Snart må de begge indse at selv en drøm har sin pris, og deres forhold får så vidtrækkende koncekvenser at det trækker spor, ikke kun i Anna og Rhams liv, men i hele landsdelen det følgende årti.

Anmeldelse:

Bogen er delt op i 3 dele hvor for hver del bliver der sprunget lidt i tid. Dette giver en fint flow i fortællingen som virker mere end naturligt.

Jeg synes historien var enestående og jeg holdte virkelig med Anna og hendes lykke. Samt hadede jeg de mennesker der dømte ud fra deres egent had og ugrundeligt angst. Men jeg havde dog til tider svært ved at føle for Rham. For selvfølgelig har livet ikke været helt fair for ham osv. men han virker så selvretfærdig.

De regler han er nød til at leve efter er ikke helt retfærdige og er farvet af racehad til taterne. Fordi han finder disse regler uretfærdige byder han alt trods og laver problemer bare fordi han føler sig uretfærdigt behandlet. Med ingen tanke til koncekvenser for dem omkring ham gør han hvad han finder passende. Han får det dårligt når hans handlinger rammer andre men mener dog stadig selv at der var grund for hans handlinger. På mig virker dette selvisk.
Da mange af hans handlinger ikke føre til andet end problemer for dem omkring ham samt for taterne generelt, da han med sine handlinger kun bekræfter angsten for taterne. Dog vil jeg indrømme at hans handlinger kan sætte rod til en kamp om retfærdighed med mindre voldsomme handlinger, dog stadig at voldelige handlinger ikke er vejen frem til mane angsten i jorden. Jeg forstår han fuldt ud men hans metoder er klodset og han ender med at skade mere end gavne og jeg kan ikke andet end synes det er utroligt dumt.

Den anden kandidat til Annas hjerte finder er endnu mere selvisk dog er dette værre da han kun tænker på sig selv.

Selvom jeg ikke helt kunne elske Rham elskede jeg den måde på hvordan han og Anna var når de var sammen. De passede perfekt sammen. De giver hinanden fred og forståelse. De gør hinanden til et bedre menneske. I en idel verden hvor klasseskel ikke var, ville de havde haft mulighed lige fra starten at være lykkelige.

Historien var godt sat sammen og gav et godt billede fra alles syspunkter og grundlaget for deres handlinger. Jeg håbede virkelig for Annas lykke og holdte med hende. Hun er en stærkt og kærligt menneske. Hun har et stort hjerte der rummer forståelse for alt levende. Hun prøvede så meget der var i hendes magt at ændre verdenen til det hun mener er det bedre hvor jeg mener hun gjorde det på den helt perfekte måde. Hun hjalp der hvor hun kunne og lod sig ikke rokke i sin mening om taterne. Uden vold og med tanke på dem omkring sig prøvede hun at gøre det bedste hun kunne.
Det var en meget spændene bog og jeg holdt virkelig meget af historien. Samt giver det et klart og skræmmende billede af hvad had og angst kan føre til.

Jeg har givet 4 hjerter da det er en fantastisk historie med spæding og dybfølelse og det alene skal bogen have 4 hjertrer for. Men jeg havde svært ved at elske Rham når han ikke var sammen med Anna, da jeg finder nogle af hans handlinger idiotiske. Dog havde han hjertet på det rette sted. Men min irritation over ham ødelagde meget for min læseoplevelse.